Af: Michael Andersen | Udgivet: 2003-01-11

I en tid hvor musikbranchen ikke kan sælge musik, som de kunne i de gode gamle dage – er Eminem undtagelsen. Han har solgt over 30 millioner cd’er på næsten ingen tid. Eminem, eller Marshall Mathers som der står på hans dåbsattest, er på rekordtid blevet USAs nye yndlings-søn. Men for bare to år siden så det helt anderledes ud. En dårlig indflydelse, homofob og moderhader var bare nogle af mærkaterne som medierne satte på ham.

Han var den irriterende, vrede unge mand der ikke var bange for at give udtryk for sin mening – eller svine folk til. Hans egen mor sagsøgte ham for følelsesmæssig krænkelse. Hun vandt retssagen og scorede 1600 dollars! I sommeren 2000 blev han anholdt for at slå en mand ned med en pistol. Men siden hen har Eminem taget sig selv i nakken, og samtidig med at han har holdt sig væk fra de store negative overskrifter – er folk begyndt at lytte til hans tekster. Han er dog ikke gået hen og blevet hellig. Han er stadig den vrede unge mand, der ikke er bange for at give udtryk for sin mening, men hans øgede fokus på musikken har gjort ham endnu sværere at komme udenom.
Eminem er den seneste i en lang række af musikere og skuespillere, fra Elvis Presley til James Dean, som i første omgang var en “trussel” mod samfundet og som siden hen er blevet hyldet som hjemvendte sønner. Elvis var også en hvid ung mand der tog sort musik og dens udtryksformer til sig og gjorde den tilgængelig for et stort hvidt publikum. Elvis indspillede også film. Men den store forskel ved musikken er, at Eminem skriver sine egne tekster. Netop sammenligningen med Elvis er ikke faldet i god jord hos Eminem: “I am the worst thing since Elvis Presley, to do black music so selfishly and use it to get myself wealthy”, rapper han i sangen, “Without Me”.
Nu er han altså også gået til filmen. “8 Mile” var en af sidste års mest ventede film i USA. Da filmen blev vist ved filmfestivalen i Toronto, blev den så godt modtaget, at man kunne læse historier om biografsalens publikum, heriblandt Dustin Hoffman og Michael Douglas, som skamroste filmen og dens instruktør, Curtis Hanson (“L.A. Confidential”), men det var hovedrolleindehaveren alle talte om. Man begyndte tilmed at nævne ordet Oscar i forbindelse med hans præstation.
Eminem spiller Jimmy Smith Jr. som drømmer om succes i Detroits sorte rapmusik miljø. Men han kæmper med generthed, bandevold, fattigdom og hans alkoholiserede mor og hendes voldelige kæreste. Et plot som ikke ligger langt fra Eminems egen virkelighed. Hans baggrund er også skabelonen til filmen. Han voksede selv op i et af Detroits fattige kvarterer, med en mor der var på stoffer. Hans far forlod familien seks måneder efter Eminems fødsel. Han brugte også rapmusikken til at udtrykke sig. Da Eminem mødte Dr. Dre, kom der for alvor gang i hans karriere. Dre troede i øvrigt at Eminem var sort da han første gang hørte hans musik.
Da Curtis Hanson annoncerede, at han var gået i gang med en film med Eminem i hovedrollen, blev der rynket en del øjenbryn. Måske fordi projektet mindede en del om filmen med Vanilla Ice, “Cool As Ice”. Men Curtis Hanson var ikke interesseret i at lave en reklamefilm for Eminem og hans karriere, men at vise en mere ærlig version af Marshall Mathers. Det kan betyde at Oscaruddelingen i år meget vel kan gå hen og blive en noget anderledes oplevelse. Eminem og Adam Sandler (“Punch Drunk Love”) kan i teorien komme til at konkurrere med Jack Nicholson (“Rundt Om Schmidt”) om årets Oscar statuette!

Læs anmeldelsen af “8 Mile” her.


[h2]Ugens biografpremierer[/h2]
fredag 17/1

[li]”8 Mile”

[li]”Bowling For Columbine”

[li]”Mine Øjnes Lys” -“Luce Dei Miei Occhi”

[h2]Ugens DVD-premierer[/h2]

Mandag 13/1

[li]”Series 7” – “Series 7: The Contenders”

Tirsdag 14/1

[li]”Unfaithful”

Onsdag 15/1

[li]”Charlotte Gray”

[li]”Mothman – Mørkets Budbringer” – “The Mothman Prophecies”

[h2]Ugens mest seværdige filmz på dansk tv[/h2]

Lørdag 11/1

[li]TV3+ 20.00 — ”My Girl” (1991)

[li]DR.1 20.40 — ”Mus I Eget Hus” – “Mouse Hunt” (1997)
“Starship Troopers” med Casper Van Dien og Denise Richards.

Den “civiliserede” verden er truet af gigantiske insekter. Johnny Rico melder sig til militæret, og sammen med sine soldaterkammerater gør han sig klar til den endelige kamp.

Rasczak: ”Violence has resolved more conflicts than anything else. The contrary opinion that violence doesn’t solve anything is mearly wishful thinking at its worst!”

[li]TV.3 21.00 — ”Starship Troopers” (1997) (Se billedtekst)

[li]TV.2 21.05 — ”Flugtaktion New York” – “Escape From New York” (1981)

[li]TVD1 22.00 — [url=Dead Bang]”Enmandspatruljen” – “Dead Bang” (1989)[/url]

[li]TV3+ 22.00 — ”Fisken De Kaldte Wanda” – “A Fish Called Wanda” (1988)

[li]DR.1 23.55 — ”At Overleve Picasso” – “Surviving Picasso” (1996)

Søndag 12/1

[li]DR.2 17.40 — ”Pigen Holly” – “Breakfast At Tiffany’s” (1961)

[li]DR.2 20.50 — ”Face” (1997)

[li]TV.2 20.55 — ”Robin Hood: Den Fredløse” – “Robin Hood: Prince Of Thieves” (1991)

[li]TV.3 21.00 — ”You’ve Got Mail” (1998)

[li]TVD1 03.40 — ”På Grænsen Til Det Ukendte” – “Twilight Zone: The Movie” (1983)

Mandag 13/1

[li]TVD1 21.00 — ”For Tæt På” – “At Close Range” (1983)

Tirsdag 14/1

[li]TV.3 20.00 — ”Stepmom” (1998)

[li]TV3+ 20.00 — ”Af Banen” – “Cool Runnings” (1993)

[li]Zulu 20.25 — ”En Fremmed Flytter Ind” – “Pacific Heights” (1990)

[li]TV3 22.30 — ”Det skjulte” -“Underneath” (1995)

Onsdag 15/1

[li]TV.3 20.00 — ”Godzilla” (1998)

Torsdag 16/1

[li]Zulu 13.00 — ”Den Fremmede” – “The Stranger” (1946)
“Rain Man” med Tom Cruise og Dustin Hoffman.

Da hans far dør, får Charlie den besked, at hele formuen går til en ukendt bror, som er autist. For at få del i arven bortfører Charlie broderen fra plejehjemmet.

Doktoren: ”Raymond, do you know what autistic is?”
Raymond: ”Yeah.”
Doktoren: ”You know that word?”
Raymond: ”Yeah.”
Doktoren: ”Are you autistic?”
Raymond: ”I don’t think so. No. Definitely not.”

[li]DR.2 20.20 — ”Rain Man” (1988)

[li]Zulu 20.50 — ”Alien³” (1993) Læs anmeldelsen her

[li]TVD1 21.00 — ”Nattens Engle” – “State Of Grace” (1990)

[li]TV.3 22.30 — ”The War” (1994)

Fredag 17/1

[li]TVD1 21.00 — ”Falken Og Snemanden” – “The Falcon And The Snowman” (1984)

[li]DR.1 21.40 — ”Firmaets Mand” – “The Firm” (1993)

[li]TV.3 21.50 — ”Flammehav” – “Backdraft” (1991)

[li]TV.2 23.45 — ”Patton” (1970)

Ugens filmz er tilbage i næste uge med flere filmz.

Gravatar

#1 filmz-Erroneus 21 år siden

8mile kan stærkt anbefales, så den i Imperial tilbage i Dec. md. og selv jeg som ikke bryder mig om rap / hiphop musik syntes det var en film med nogle gode sange i, og nej de synger ikke igennem hele filmen, det er ikke en musical :)
Nobody likes you. Everybody hates you. You're going to lose. Smile, you fuck.

Skriv ny kommentar: