Den 6. februar 2003 kunne man i B.T. læse at “volds-kult-filmen” “Fight Club” stod bag gladiatorkampe i Ringe Statsfængsel: ”Handlingen i den ekstremt voldelige spillefilm overskred grænserne for, hvad man hidtil havde set af voldsforherligelse på film.”
Hvis journalisten havde gjort sig den ulejlighed at se filmen inden han skrev dette, ville han opleve at “Fight Club” overhovedet ikke har noget med voldforherligelse at gøre. Filmen er en reaktion på vores kultur og dens løgne. Men er massemedierne overhovedet interesseret i sandheden?
Den mest berygtede filmrelaterede episode er unægtelig den fra 1993, hvor to drenge i England, Robert Thompson og Jon Venables, dræbte Jamie Bulger. En scene i filmen “Barneleg 3” hvor der på en togstrækning bliver begået et mord, skulle angiveligt have inspiret dem til at gøre det samme. Verdenspressen med diverse sladderblade i spidsen var ikke i tvivl og udråbte filmen som inspirationskilde. The Daily Mirror skrev beskedent at filmen nu var blevet bandlyst takket være The Daily Mirror. Men filmen blev aldrig bandlyst, fordi det viste sig at der ingen beviser var for at drengene overhovedet havde set filmen. Den blev aldrig fundet i deres hjem, og de havde heller ikke lånt den nogle steder.
I England klipper censuren de værste scener ud af filmene (med værste mener jeg de voldeligste, for ellers ville en film som “Crossroads” ikke være mere end et par minutter lang).
Censurering af filmene?
Selvom vi er mere liberale i Danmark, så oplever vi det alligevel når tv-stationerne TV-3 og TV-Danmark sender film. De har deres hovedkvarter i England, og sender derfor også film som har været igennem den engelske censurs klippemaskine. Hos filmentusiasten opnår man nærmere det modsatte af den forventede effekt – en god grund til at begå mord.
Lige siden 80’erne har pædagoger og psykologer været bekymret for den stigende filmvold – på trods af at der i de flestes tilfælde er tale om tegneserievold. Hvem kan tage film som “Rambo: First Blood II” og diverse Jerry Brockheimer produktioner seriøse? Men argumentet er at børn måske ikke selv er i stand til at skelne virkelighed fra fiktion.
Der er ingen beviser for at det skader de mindreårige, men heller ikke at det ikke gør. Og da det næsten er umuligt for forældre at holde øje med hvad de unge ser i dag, er det naturligt nok at de vil have de fleste vodsfilm afskaffet, men som Jodie Foster engang udtalte: ”Hvordan skal man diskutere vold i vores kultur? Eller skal man helt lade være og kun lave film om Mickey Mouse og dansende bjørne?”
Stanley Kubrick kom med sit bud i filmene “Rumrejsen År 2001” (“2001: A Space Odyssey”) og “A Clockwork Orange”. I “The Dawn Of Man”-sekvensen i “Rumrejsen År 2001” oplever aberne, efter at de er stødt på den mystiske monolit, at vold er et effektivt middel til at få deres vilje gennemført. Den mystiske monolit er Kubricks (og Arthur C. Clarkes) “svar” på gåden om det såkaldte “Missing Link”. Volden kom sammen med monolitten, som var overgangen fra abe til det tænkende menneske. I Kubricks univers er vold en naturlig del af menneskets natur.
Ultravold
I “A Clockwork Orange” er dette en fuldstændig realitet. Kubrick giver ingen svar på de voldelige aggressioner i filmen. Volden er enten kontrolleret (af staten) eller ukontrolleret (bl.a. af filmens hovedperson, Alex). Folk lever deres liv på et meget lavt og vulgært plan, og den eneste måde de kan udtrykke sig på er gennem volden. Det er svært at komme uden om at “A Clockwork Orange” hylder volden i filmen, men der er en pointe med det. Det er den eneste måde de føler sig i live på. Det er så her at “Fight Club” kommer ind i billedet igen. Samfundene i de to film har det tilfælles at de ikke har andet at byde på end valget mellem middelmådighed (passivitet) og vold (vitalitet).
Mange kritikere anså “A Clockwork Orange” som et forsøg på at lefle for folks ønske om at se vold. Men filmen er heldigvis mere kompliceret end det. Det samme kan man sige om “Fight Club” – men det er selvfølgelig nemmere og mindre kompliceret for pressen at kalde filmene for leflende og voldsforherligende.
Oliver Stone instruerede i 1994 “Natural Born Killers”, også en ekstrem film der er en slags fjern fætter til “A Clockwork Orange”. Filmen undgik heller ikke pressens bevågenhed og blev også dømt til døden. Filmen er et frontalt angreb mod medieverden – en verden uden idealer og værdier.
Mickey og Mallory dræber folk til højre og venstre. Pressen lapper fornævntes blodudgydelser i sig. De er på forsiden af Time og Newsweek og senere får “American Maniacs”, et skod tv-show med en vært som er mindst lige så sindssyg som M & M, lov til at følge dem rundt på deres blodtur. Tv-programmet udnytter folk og er stolt af det.
Toilet-medierne
Oliver Stone er med “Natural Born Killers” ikke særligt interesseret i hvorfor vi ser og læser udnyttelsesmedierne, men mere i at vi ikke stiller kritiske spørgsmål ved det faktum at vi opnår stor fornøjelse ved at se på andres elendighed. Og at skod-medierne bliver holdt i live ved at folk stadig bliver ved med at købe bladene og se programmerne.
Paul Schrader skrev bl.a. manuskriptet til “Taxi Driver” i protest mod hvor let det er at komme i medierne. På det tidspunkt var der en kvinde som havde forsøgt at skyde præsident Ford, og hun endte på forsiden af Newsweek. Schrader er ikke tilhænger af at man kan tillade sig alt på film og tv, men han er modstander af censurering af kunst som viser de mørke sider af mennesket:
”Hvad vil der ske hvis man fjerner denne type sygdomslære? Man vil stadig have sygdommen, men ikke læren. Med andre ord så vil man stadig have Raskolnikov, men ikke ‘Forbrydelse Og Straf'”. [Romanen om Raskolnikov der mener at han er et mereværdig menneske som giver ham ret til at dræbe et lavere stillet menneske]. ”Det er det eneste der vil ske. Man vil miste værket der kommenterer den forstyrrede person. Og personen vil stadig være derude fordi det ikke er kunsten der har skabt ham. God kunst kan i stedet sætte sådanne personers situation i det rette perspektiv – så langt som det nu er mulig, men i de flestes tilfælde er det allerede for sent.”
Vold i film og tv er et følsomt emne, men det vil være en fordel hvis diskussionen kom op på et væsentligt højere plan end det som B.T. prøvede på.
Den franske instruktør Jean-luc Godard får det sidste ord. Han forsvarede voldsomme scener i en af hans film med: ”Der er ikke meget blod i ‘Manden i månen’ (‘Pierrot Le Fou’). Der er kun farven rød.”
Interviewkilde: The Making Of “Taxi Driver”
Fredag 21/2
[li][url=movie-view.php?id=525]”Arven”[/url]
[li][url=movie-view.php?id=557]”The Navigators”[/url]
[li][url=movie-view.php?id=562]”Pigen Fra Paris”[/url]
[li][url=movie-view.php?id=435]”Two Weeks Notice: To Ugers Opsigelse”[/url]
Mandag 17/2
[li][url=movie-view.php?id=199]”Humørkort-Stativ-Sælgerens Søn”[/url]
Onsdag 19/2
[li][url=movie-view.php?id=110]”About A Boy”[/url]
[li]”K-9: P.I.”
Lørdag 15/2
[li]DR.1 20.50 ”Grease” (1978)
[li]TV.3 21.00 ”Stuart Little” (1999)
[li]DR.2 21.20 ”Buena Vista Social Club” (1999)
Søndag 16/2
[li]DR.2 17.40 ”Forfølgeren” – “The Searchers” (1956)
[li]DR.2 20.40 ”Alt Om Min Mor” – “Todo Sobre Mi Madre” (1999)
[li]TV.2 20.55 ”She’s the One” (1996)
”Jeanne d’Arc” med Milla Jovovich og John Malkovich.
Vi befinder os i 1420’erne, og hundredårskrigen er i gang. I en lille fransk by får den meget religiøse Jeanne en vision – trods det at hun er en ung og udannet bondedatter, er hun udvalgt til at hjælpe den kommende franske konge i kampen mod englænderne. Tronfølgeren er desperat for at vinde krigen, så han omsider kan lade sig krone som fransk konge.
Jeanne d`Arc: ”I am the drum on which God is beating out his message.”
[li]TV.3 21.00 ”Jeanne d’Arc” (1996)
[li]Zulu 23.45 ”Tora! Tora! Tora!” (1970)
Mandag 17/2
[li]TVD1 21.00 ”Herretur” – “City Slickers” (1991)
Tirsdag 18/2
[li]Zulu 12.25 ”Giften I Blodet” – “Bigger Than Life” (1956)
[li]TVD2 20.00 ”Austin Powers: The Spy Who Shagged Me” (1999)
Onsdag 19/2
[li]TVD1 21.00 ”Maverick” (1994)
Torsdag 20/2
”Dark City” med Rufus Sewell og William Hurt.
John Murdoch op på et hotel i en by, hvor det altid er nat – uden nogen hukommelse og anklaget for en række brutale mord. Samtidig hævder en kvinde, at hun er hans kone. Men Murdochs største problem er tilsyneladende en ekstremt magtfuld undergrundsstyrke kaldet “de fremmede” som manipulerer med alt og alle.
John Murdoch: ”You know something, I don’t think the sun even… exists… in this place. ‘Cause I’ve been up for hours, and hours, and hours, and the night never ends here.”
[li]Zulu 20.55 ”Dark City” (1996)
[li]DR.2 20.40 ”En Ganske Særlig Nat” – “One Special Night” (1999)
[li]TV3+ 21.00 ”Air Force One” (1997)
Fredag 21/2
[li]TV.2 20.00 ”Gnavne Gamle Mænd” – “Grumpy Old Men” (1993)
[li]DR.1 21.40 ”Ekstreme Metoder” – “Extreme Measures” (1996)
[li]Zulu 22.15 ”Fluen” – “The Fly” (1986)
[li]TV.2 23.00 ”Crying Freeman” (1995)
”X-Men” (DVD)
Gå til trailers sektionen. Tryk til venstre på fjernbetjeningen. Og tryk så på hesten.
”Dark City”
I begyndelsen af filmen ser man en biograf som reklamerer for en kommende film, “Book Of Dreams”. Men filmen er faktisk instruktørens (Alex Proyas) forrige film.
