Nu er det igen tiden hvor alverdens medier tilegner Oscaren masser af gratis plads og omtale, dens magt er nemlig utrolig stor. Så stor at filmbranchen er villig til at gå meget langt for at få fingrene i den lille skaldede mand…
Helt tilbage i 1945 på sin 16 års fødselsdag mistede Oscaren sin uskyld. Skuespillerinden Joan Crawford, der var kendt som lidt af heks, så i “Mildred Pierce” en sidste chance for igen at opnå tidligere tiders storhed. Hun skiftede sin mørke primadonna persona ud til fordel for den engleblide madonna. Hun spillede nu både fornemt skuespil foran og uden for kameraets rækkevidde.
Hendes forvandling, der var en Oscar værdig, fik pressens opmærksomhed. Historien om Hollywoods tidligere fortabte – nu “frelste” kvinde – blev fortalt så mange gange at løgnen til sidst blev til sandhed. Allerede inden filmens premiere var hun med i opløbet om Oscaren. Missionen lykkedes, Joan Crawford fik fingrene i prisen der fik hendes karriere tilbage på rette køl igen.
15 år senere i 1960 forsøgede John Wayne noget lignende. Hans stort anlagte debut som instruktør på filmen “The Alamo” blev en fiasko hos kritikere og tilskuere. Men det var den stædige Wayne ligeglad med, han søsætte en massiv reklamekampagne der skulle sikre filmen den frelsende Oscar. Med den i hånden ville han kunne modsige alle filmens kritikere.
”Hver eneste ærlig og pligtopfyldende mand og kvinde der arbejdede på “The Alamo” har brugt det til filmens bedste”, lød et af filmens slogans. Wayne udtrykte sig om at filmen var indbegrebet af de amerikanske værdier, og mente at det ville være upatriotisk ikke at stemme på “The Alamo” som bedste film.
Filmen opnåede syv Oscar-nomineringer, inklusiv Bedste Film. Men filmens chancer for at vinde faldt betydeligt da Chill Willis lancerede sin egen kampagne for at score frugterne af sin Bedste Birolle-nominering.
Sammen med et billede af nogle af skuespillerne fra filmen kunne man læse: ”Vi skuespillere fra “The Alamo” beder, mere end de rigtige soldater fra The Alamo bedede for deres eget liv, for at Chill Wills skal vinde Oscaren”. Selv John Wayne fandt kampagnen usmagelig og lavede en modkampagne, men da var det allerede for sent. “The Alamo” vandt ingenting på den store aften.
I 60’erne og 70’erne lavede Hollywood masser af store film som både var en succes hos den skrivende presse og det betalende publikum. F.eks. “Lawrence Of Arabia” og de to første “Godfather”-film var der ingen der så skævt til da de scorede de store priser, men i 80’erne skete der en forandring.
Denne periode, der var det mest overfladiske årti i Hollywoods historie, var fyldt med film som vendte sig mod 70’ernes feminine kultur. Nu skulle østrogen udskiftes med testosteron, og ind kom “rigtige” mænd som Rambo og Don Simpson/Jerry Brockheimer med deres top guns. Og Akademiets medlemmer valgte de finere projekter (“Mit Afrika” og “Den sidste Kejser”) frem for de succesfulde.
I slutningen 80’erne dukkede de to brødre Harvey og Bob Weinstein og deres Miramax selskab for alvor op. De så Oscaren som den perfekte mulighed for succes for deres film. De opkøbte distributionen til små uafhængige film, og markedsførte dem så på ægte aggressive New Yorker manér. Specielle fremvisninger af “Min Venstre Fod” (der handler om en kunstner der er født med en rystelammelse) blev vist for Akademiets medlemmer i forbindelse med velgørenhed for handicappede. Og den ellers pressesky Daniel Day-Lewis, der spillede hovedrollen, fortalte glædeligt om hvordan han havde nydt optagelserne sammen med andre handicappede.
Filmen vandt udover Bedste Birolle-skuespillerinde også for Bedste Skuespiller og Bedste Film. Succesen betød at de nu selv kunne producere deres egne film.
I 1996 vandt Miramax igen den store pris for “Den Engelsk Patient”. Det efterfølgende år begyndte de store selskaber også at tage brødrene Weinsteins metoder i brug. Og i disse år bliver der brugt masser af penge. Men det er kun Dreamworks som har kunnet følge med og har lige siden 1999 kæmpet en hård kamp med Miramax.
Ved Uddelingen det år vandt “Shakespeare In Love” (Miramax spenderede 14 mio. dollars på filmens Oscar-reklamekampagne) foran Steven Spielbergs “Saving Private Ryan”. Men de sidste tre år har Dreamworks med “American Beauty”, “Gladiator” og “Et Smukt Sind” taget over fra Miramax.
Men i år ser det ud til at det bliver Miramax’ tur igen. Tre ud af de fem nominerede i Bedste Film-kategorien, “Gangs Of New York”, “Chicago” og “The Hours” (produceret i samarbejde med Paramount), er produceret af Miramax. Lægger man alle Miramax’ nomineringer sammen i år kommer de op på 40 stk. i alt, og man skal helt tilbage til uddelingen i 1975 (Paramount med 39 nomineringer) for at finde noget der ligner. Og hvis man vil overgå det tal, er man nødt at gå over 60 år tilbage i historien til 1940 hvor United Artists havde 45 nomineringer.
Harvey Weinstein har lovet Martin Scorsese at han vil gøre alt for at Scorsese endelig skal få sin første Oscarstatuette i år: ”Jeg vil gå fra dør til dør for Marty”, har Weinstein udtalt til Entertainment Weekly. Det skal blive spændende at se om kampagnen lykkes.
De beskidte tricks bliver også vanen tro hivet frem op til Oscaruddelingen, de såkaldte smedekampanger. Den 11. marts i år kunne man på Internettet finde en kopi af anklagen mod Roman Polanski for at have haft seksuel samkvem med en 13-årig pige i 1977, men Polanski flygtede ud af landet inden sagen kom for en domstol, og han har heller ikke sat sine fødder der siden.
The Smoking Gun, som lagde kopien på deres hjemmeside, udtalte til Yahoo at de ikke har gjort noget forkert – det er normal fremgangsmåde for dem. Men tidspunktet er alligevel meget fordelagtigt for Polanskis modstandere i Bedste Instruktør og Bedste Film kategorierne – 25 år efter og 12 dage før den forstående uddeling.
Klik her for at se listen over vinderne ved den 75. udgave af Oscar-uddelingen.
Fredag 28/3
[li][url=movie-view.php?id=165]”Daredvil”[/url]
Tirsdag 24/3
[li][url=movie-view.php?id=505]”Pokal Feber”[/url]
[li][url=movie-view.php?id=355]”Vidocq”[/url]
Søndag 23/3
[li]DR.2 17.25 ”På Vej Hjem” – “Coming Home” (1978)
[li]DR.2 20.40 ”Shakespeare In Love” (1998)
”The Insider”
Med Al Pacino og Russell Crowe.
Lowell Bergman tager kontakt til den tidligere forskningschef hos en tobakskoncern, Jeffrey Wigand, som er rede til at fortælle, hvordan tobaksproducenterne bevidst og yderst målrettet arbejder på at optimere cigaretternes kemi.
Mike Wallace: ”What do you think? I’m going to resign in protest? To force it on the air? The answer is “no.” I don’t plan to spend the end of my days wandering in the wilderness of National Public Radio.”
[li]DR.2 00.00 ”Frikendt…?” – “Reversal of Fortune” (1990)
[li]TVD1 01.35 ”Koldt Bly Og Varme Øretæver” – “The Rookie” (1990)
Mandag 24/3
[li]TV3+ 20.00 ”Herretur 2: Jagten På Curlys Guld” (1994)
Tirsdag 25/3
[li]TV.3 20.00 ”Men In Black” (1997)
[li]TVD1 21.00 ”U.S. Marshals” (1998)
[li]TV.3 22.00 ”Folket Mod Larry Flynt” – “The People vs. Larry Flynt” (1996)
Onsdag 26/3
[li]TVD1 21.00 ”Djævelens Advokat” – “The Devil’s Advocate” (1997)
[li]TV3+ 20.00 ”Armageddon” (1998)
Torsdag 27/3
[li]DR.2 20.40 ”Nell” (1994)
[li]Zulu 20.55 ”Predator: Jagten Er Begyndt” (1987)
”Familie Terapi” – ” Analyze This”
Med Robert De Niro og Billy Crystal.
Gansteren Paul Vitty dukker op i Dr. Sobols konsultation. Han forlanger at komme af med sin neurose her og nu. To uger senere er der nemlig et stormøde med deltagelse af familier fra hele landet, og hvis Vitti ikke virker overbevisende, er han færdig.
Dr. Ben Sobol: ”My name is Ben Sobel…-lioni. Ben Sobellioni. I’m also known as, uh, Benny the Groin, Sammy the Schnazz, Elmer the Fudd, Tubby the Tuba, and once as Miss Phyllis Levine.”
[li]TV3+ 21.00 ”Familieterapi” – Analyze This” (1999)
[li]TV.3 22.00 ”Peggy Sue Blev Gift” – “Peggy Sue Got Married” (1986)
Fredag 24/3
[li]Zulu 12.35 ”På Weekend Med Genevieve” – “Genevieve” (1953)
[li]TV.2 20.00 ”Bjørnen” – “Ours, L'” (1988)
[li]DR.1 21.40 ”The Presidio: Gerningsstedet” – “The Presidio” (1988)
[li]TV.3 21.45 ”Far And Away” (1992)
[li]TV.2 22.50 ”Sidste Udkald” – “Total Recall” (1990)
[li]DR.1 23.15 ”Stjålne Kroppe” – “Invasion Of The Body Snatchers” (1978)
