”The ideas have to be discovered by the audience, and their thrill in making the discovery makes these ideas all the more powerful.”
– Stanley Kubrick
Stanley Kubrick instruerede kun 13 spillefilm over en periode på 46 år. Hans sammensatte film fungerer på forskellige plan som først udfolder efter flere gennemsyn. Kubricks store interesse for litteratur, videnskab og teknologi brugte han til at fortælle historier om mennesket. Overfladisk kan man sige at hans fokusering på dets fejl og mangler gjorde ham til en kulsort kyniker. Men en del af hans filosofi gik ud på at det var nemmere at se i mørkets hemmeligheder (og nogle gange også dets latterlighed) ved at belyse det, end ved at vende ryggen til.
“Full Metal Jacket” (1987) er Kubricks lettest tilgængelige film – og derfor også en af hans populæreste. Men filmen er også konstrueret således at den, ligesom personen Stanley Kubrick, er svær at greje. F.eks. hvorfor springer filmen lige pludselig uden videre fra infanteriets omgivelser til krigen i Vietnam? Og hvorfor føles 1. og 2. del som uafhængige af hinanden? Da filmen ikke opfylder de normale kriterier for hvordan man kategoriserer en film, er den også blevet kaldt Kubricks dårligste af flere respekterede kritikere. Det betyder også at slutningen er blevet fortolket forskelligt – f.eks. som sentimental (krigens rædsler bringer soldaterne sammen) eller som kynisk (det endelige farvel til uskyldigheden).
Ligesom hovedvægten af Kubricks film, er “Full Metal Jacket” baseret på en roman. Gustav Hasford var journalist under Vietnamkrigen, og i 1979 udkom han med romanen “The Short Timers”. Inden Kubrick begyndte at indspille filmen brugte han i øvrigt 18 måneder på at finpudse manuskriptet.
Filmen starter med at soldaterne får barberet alt deres hår på hovedet af. (Samtidigt gør Kubrick ironisk brug af en naiv sang om at Vietnam skal reddes fra kommunismen). Det er en normal procedure i militæret, som fjerner identiteten på de forskellige mænd. Barakken hvor mændene bor, som består af et koldt steriliseret miljø, er tilpasset beboernes forventede adfærd. Deres råbende sergent, Hartman, fjerner manddommen, navnene og identiteten hos disse “damer” og “bøsser”, og genopbygger dem som dræbere. Han skamroser bl.a. Lee Harvey Oswald som også i sin tid havde gennemgået uddannelsen: ”These individuals showed what one motivated Marine and his rifle can do! And before you ladies leave my island you will all be able to do the same thing”.
[h2]Born to kill[/h2]
Hartmans opførsel og råben er så indstuderet at alle hans spydigheder og tilsvininger på intet tidspunkt får ham til at bevæge smilebåndet – derfor ser vi heller ingen menneskelighed fra hans side. Kort sagt så er han umenneskelig, og derfor det ideale forbillede for de kommende infanterister. Hartman giver den naive og uskyldige bondeknold, Leonard Lawrence, “kælenavnet” Gomer Pyle fordi han ikke kan lade være med at smågrine af sergentens mekaniske og sjove tilsvining af soldaterne. Pyles langsomme fysiske og psykiske facon betyder at han får både verbale og rigtige tæsk under opholdet.
Fordi Pyle ikke er i stand til at lære af sine fejl, begynder sergenten at straffe de andre soldater. I en scene filmet i et koldt blåt skær ser vi hele holdet banke Pyle med hver deres stykke sæbe i en sok. Joker modsætter sig at være med fordi han i mellemtiden har opbygget et vist venskab med Pyle, men selvom Joker prøver at bevare sin menneskelighed kan han ikke stå imod de andre. Efter at han har slået Pyle meget hårdt, har han svært ved at høre sin vens skrig og holder sig for ørene.
Pyle er nu klar over at han er hadet af alle, og begynder at se indad. Han er også begyndt at tale med Charlene, hans M-14 gevær, i stedet for de andre soldater. Da han endelig får ros af sergenten for hans færdigheder som skytte, er hans ansigtsudtryk forandret. Han er sumpet hen i en anden verden. Hans naivitet og uskyld er forsvundet til fordel for et umenneskeligt og tomt udtryk.
I første dels sidste scene finder vi Pyle siddende ude på toilettet med sin nye bedste ven, Charlene. Hans smil er djævelsk og Pyle er tydeligvis forandret. Pyle dræber sergenten og skyder sig selv i hovedet bagefter. Leonard Lawrence er gået fra Gomer Pyle til en dræber – han bliver indbegrebet af marinekorpsets mekaniske umenneskeliggørelse. Pyle og Joker er de eneste af soldaterne som får ansigter i filmens første del, resten er et med de anonyme omgivelser.
Filmen skifter nu uden advarsel fuldstændigt karakter, og med et er vi pludselig i Vietnam. Hvis filmens 1. del var en stram fortælling om menneskets skyggeside, så er anden del modsætningen, løs og uklar. 2. del er af mange blevet beskrevet som filmens store svaghed og ved første gennemsyn virker de to dele da også som fuldstændig uafhængige af hinanden.
Men der er en mening med filmens næsten skizofrene ændring.
[h2]First to go, last to know[/h2]
Da Joker, der nu er journalist for militæret, bliver konfronteret af en oberst som ser det som en syg morsomhed at Joker bærer et fredstegn på sin jakke, samtidigt med at der står “Born To Kill” på hans hjelm. Joker nævner Carl Gustav Jungs teori om menneskets dualitet (dobbelthed). Obersten irettesætter ham selvfølgelig og kræver at folkene adlyder hans ordrer, som var det Guds ord, og han begynder at tvivle på om Joker overhovedet er på amerikanernes side. Men filmens første halvdel handlede jo om skyggesiden (de mindreværdige karaktertræk som man ikke vil vedgå sig, men som altid – direkte eller indirekte – vil trænge sig på). Jungs anden siden af hans teori hed persona (det som man egentlig ikke er, men som man selv og de andre tror man er). Men hvordan hænger det så sammen med filmens 2. del?
Joker møder en gut ved navn Payback som fortæller at han kan se at Joker aldrig har været i kamp. Han har ikke “tusindmeterblikket” som man først får når man har været i lortet for længe. Blikket betyder at man er i stand til at se næsten hinsides. Joker bliver sendt afsted til Phu Bai sammen med fotografen Rafterman. Joker begiver sig nu ud på en rejse mod hjertet af menneskeligheden (i modsætning til hjertet af mørket som i “Dommedag Nu”). Han møder en gammel ven, Cowboy, fra filmens første del, som introducerer ham for et par soldater som minder meget om den forandrede Pyle – den psykopatiske Animal Mother og Crazy Earl som kommer til at savne muligheden for at dræbe når de engang kommer tilbage til Amerika. Da de kommer til den udbombede by Hue, bliver soldaterne mødt af et filmhold som får dem til at live op. De spiller smarte imens de udtaler sig til filmholdet. Kameraets magt får deres attituder til at udtrykke at alt er under kontrol. Lidt senere panorerer filmholdets kamera forbi soldaterne som ligger i dækning. De smiler igen og Joker råber: ”Is that you, John Wayne? Is this me?” Den lettere åndssvage tekst til sangen “Surfing Bird” høres derefter på filmens lydside. Scenen veksler mellem satire og drama, film og virkelighed – som om filmen nu er gået fra forstanden og er trådt ind i krigens egen film. ””Vietnam: The Movie”!”, råber Cowboy. Kubricks hilsen til Hollywood og dets tendens til at vende billedet af virkelighedens krige og gøre dem til succes-historier i stedet?
Kubrick har senere udtalt sig om emnet i forhold til Oscar-slugeren “Schindlers liste”: ”Den handlede om succes, gjorde den ik’? Holocaust handlede om, at seks millioner blev dræbt. “Schindlers liste” handler om 600, som overlevede.”
Filmens klimaks foregår i centrum af Hue. Gruppen skifter retning og render lige ind i en vietnamesisk snigskytte. Og for første gang i filmen skifter Kubricks kamera over på “fjendens” side. Nu er det en Marinesoldat som er den lille. Han bliver skudt, men da han kun er såret, lokker det de andre frem. De prøver at redde ham, ikke fordi de følger en militærordre, men fordi de følger deres menneskelige impuls. Men snigskytten sidder kynisk og venter. Cowboy bliver dræbt, og imens Joker forgæves forsøger at holde liv i ham, udtrykker Jokers ansigt en kold vrede som står i kontrast til hans jokende navn og natur.
De overlevende medlemmer af gruppen finder frem til snigskytten som viser sig at være en meget ung vietnamesisk pige – hvis engang-så-smukke ansigt nu er vansireret af mandigt raseri. Krigen har også sat sine spor her – selv de små piger er taget i brug som soldater. Men Joker fejler i forsøget på at skyde hende, og Rafterman må klare skærene. Hoverende råber Rafterman: ”Am I bad? Am I a life-taker? Am I a heart-breaker?” Mændene stirrer ned på pigen imens hun beder dem om at skyde hende. Joker står endnu engang i den samme situation som han gjorde i filmens 1. del (da han stod over for om han skulle slå Pyle). Tror han stadigt på at han er mere menneskelig end han i virkeligheden er? Og ligesom i den tidligere situation finder han ud af at han ikke kan leve op til sit ansvar.
Han skyder hende (af barmhjertighed eller gruppepres?). Jokers kammerater lykønsker ham med ordene: ”Joker, we’re gonna have to put you up for the Congressional Medal of…Ugly!” og ”Hardcore, man.” “Full Metal Jacket” slutter med at mændene i kor synger: ”M-i-c-k-e-y M-o-u-s-e.” Menneskelighedens grimme ansigt har endelig vist sig. De er nu udhulede mænd som forenes i en udhulet gruppe.
På den måde indser Joker sine egne mindreværdige karaktertræk, og at han ikke var så stærk som han troede han var. Joker er både skyggesiden og personadelen. Joker slutter med at sige: ”I’m in a world of shit, yes. But I am alive and I’m not afraid.” Nej, men hvor meget menneske er der tilbage i dig?
Stanley Kubricks “Full Metal Jacket” giver ikke amerikanerne eller vietnameserne skylden. Men antyder nærmere at sociale institutioner og massekulturens påvirkninger, i lige så høj grad som krigen, påvirker folk psykologisk.
Litteratur: Nelson, Thomas Allen: “Kubrick: Inside A Film Artist’s Maze”
Fredag 16/4
[li][url=movie-view.php?id=225]”The Core”[/url]
[li][url=movie-view.php?id=437]”Hero” – “Ying Xiong”
[li][url=movie-view.php?id=132]”The Hunted”[/url]
Onsdag 14/4
[li][url=movie-view.php?id=543]”Cecil B. DeMented”[/url]
Søndag 13/4
[li]DR.2 17.15 ”Den Enfoldige Morder” – “Den Enfaldige mördaren” (1982)
[li]TV.2 20.55 ”Gone In 60 Seconds” (2000)
Mandag 14/4
[li]DR.2 19.45 [url=]”Hvor Er Bobby Fischer?” – “Searching For Bobby Fischer” (1993)[/url]
”Lokkeduen” – “Entrapment”
Med Sean Connery og Catherine Zeta-Jones.
Elegante Robert McDougal er verdens dygtigste kunsttyv og naturligvis langt fra en af forsikringsselskabernes yndlinge. En ung forsikringsagent får til opgave at standse Mcdougal. Da hun finder ham, lader hun, som om hun vil samarbejde med ham.
Virginia “Gin” Baker: ”You stole my suitcase?”
Robert “Mac” MacDougal: ”I’m a thief. So sue me.”
[li]TVD1 21.00 ”Lokkeduen” – “Entrapment” (1999)
Tirsdag 15/4
[li]TV.3 20.00 ”Singles” (1992)
[li]TV.3 22.00 ”Rushmore” (1998)
[li]TV3+ 23.00 ”Fræk Business” – “Risky Business” (1983)
Onsdag 16/4
[li]DR.2 20.00 ”Farlige Forbindelser” – “Dangerous Liaisons” (1988)
[li]TVD1 21.00 ”South Park: Større, længere & ucensureret” – “South Park: Bigger Longer & Uncut” (1999)
[li]Zulu 22.00 ”Supercop” – “Jing Cha Gu Shi III: Chao Ji Jing Cha” (1992)
Torsdag 17/4
[li]TV.3 15.05 ”Den Lyserøde Panter Ta’r Hævn” – “Revenge Of The Pink Panther” (1978)
[li]TV.3 17.00 ”My Girl” (1991)
[li]Zulu 20.00 ”Mr. Nice Guy” – “Yatgo Ho Yan” (1997)
[li]DR.2 20.50 ”Thelma Og Louise” (1991)
[li]TV3+ 21.00 ”Jurassic Park” (1993)
[li]DR.1 21.25 ”Blinkende Lygter” (2000)
[li]TV.2 21.25 ”En Skønne Dag” – “One Fine Day” (1996)
[li]DR.2 23.20 ”Broen Ved Arnhem” – “A Bridge Too Far” (1977)
Fredag 18/4
[li]TV.3 13.15 ”Thomas Crown & Co.” – “Thomas Crown Affair” (1968)
[li]TV.2 15.15 ”Men Jeg Så Ham Dø” – “The Robe” (1953)
[li]Zulu 20.00 ”Ballade I Bronx” – “Hong faan kui “(1995)
[li]DR.1 21.15 ”Face/Off” (1997)
Stemmer I Mørket” – “Stir Of Echoes”
Med Kevin Bacon og Kevin Dunn.
Tom er en almindelig fyr med en sød kone og en lille søn. Til en fest lader Tom sig modvilligt hypnotisere af sin svigerinde, og snart efter plages han af voldsomme mareridt og syner: Hans sind er blevet åbnet over for åndernes verden, men hvad vil de mon fortælle ham?
Frank McCarthy: ”They were going to kill you in cold blood. I couldn’t let that happen. Not here. This is a decent neighborhood!”
[li]TV.2 22.00 ”Stemmer I Mørket” – “Stir Of Echoes” (1999)
[li]DR.2 23.20 ”The Sweet Hereafter” (1997)
#11 cnr 21 år siden
- The drill instructors are proud to see that we are growing beyond their control. The Marine Corps does not want robots. The Marine Corps wants killers. The Marine Corps wants to build indestructible men, men without fear.-
- I don't look at the rifle. I look into Leonard's eyes. I know that Leonard is too weak to control his instrument of death. It is a hard heart that kills, not the weapon. Leonard is a defective instrument for the power that is flowing through him. Sergeant Gerheim's mistake was in not seeing that Leonard was like a glass rifle which would shatter when fired. Leonard is not hard enough to harness the power of an interior explosion to propel the cold black bullet of his will.-
- Sergeant Gerheim is still smiling. He was a fine drill instructor. Dying, that's what we're here for, he would have said - blood makes the grass grow. If he could speak, Gunnery Sergeant Gerheim would explain to Leonard why the guns that we love don't love back. And he would say, "Well done."-
#12 filmz-vassago 21 år siden
"The drill instructors are proud to see that we are growing beyond their control. The Marine Corps does not want robots. The Marine Corps wants killers. The Marine Corps wants to build indestructible men, men without fear."
Kan det lade sig gøre at bygge en hæmningsløs og usårlig dræbermaskine, der tilmed gør det uden at vise frygt? - Eller er det her Jungs teorier om dualitet kommer ind billedet. Boot Camp er en fabrik der producerer soldater, og produktet der forlader fabrikken er samlebåndsarbejde. Kun med det ene formål at være brændstof for den store amerikanske krigsmaskine - ingen tanker, ingen følelser. Kan det blive mere umenneskeligt, og kan det blive mere mekanisk?
#13 cnr 21 år siden
Boot camp er ikke en fabrik, soldater uden tanker og følelser er intet værd. Enten vil de hjernedødt kaste sig ud i enhver kamp og blive udslettet, eller de vil være asociale individer der bliver tilbage når resten af enheden rykker frem. På slagmarken er det dem der er snu og arbejder sammen, der overlever. Boot camps opgave er derfor at skabe soldater som er socialt indarbejdet i deres enhed, og kan bruge hjernen, ingen af delene vil kunne udføres af følelseskolde dræberrobotter.
#14 filmz-vassago 21 år siden
Vi er enige i at soldater uden følelser og tanker ikke er det store værd - men det er netop det der gør dem svage rent militærisk set. Det afspejler dog ikke min personlige holdning. Tag en amerikansk soldat, og prøv så at sammenligne ham med en soldat fra et europæisk land - der er tale om 2 helt forskellige mennesker efter et lille års skarp træning.
Det er ikke længe siden at jeg fulgte en dokumentarserie på Discovery om soldater - og der var det tydeligt at se, at der enorm forskel på nationaliteterne. Amerikanske soldater var ikke altid i stand til at tænke selvstændigt.
"Enten vil de hjernedødt kaste sig ud i enhver kamp og blive udslettet, eller de vil være asociale individer der bliver tilbage når resten af enheden rykker frem." - Jeg tror måske du har misforstået mig lidt - jeg udelukker ikke at de ikke kan fungere som en gruppe, men det kun som en gruppe dræbere, ikke som en flok selvstændige tænkede mennesker. De vil ikke kaste sig ud i den visse død - i hvert fald ikke uden at have fået at vide de skulle gøre det.
#15 cnr 21 år siden
Et interessant eksemple på dualitet, som desværre træder i baggrunden i filmen, er forholdet mellem Joker og Animalmother. Efter min mening skal de ses som en og samme person, hvor den ene repræsentere det dyriske og den anden det menneskelige, Deres sammenstød har en masse skjulte betydninger.
Et spændende spørgsmål, er hvorfor Stanley Kubrick valgte at frasortere de overnaturlige aspekter af historien. Hvor Joker først høre Leonard talte til sit gevær den nat det går galt, tror han at det bare er en der der taler i søvne. Det er først hvor han høre en kvindestemme svare (Charlene!), at han ved der er noget galt.
Ligeledes er officeren som give Joker en skideballe pga. hans fredstegn, i virkeligheden en vampyr der lever af blodet fra faldende amerikanske soldater.
Mit bud er at Stanley Kubrick valgte at undlade disse ting, for ikke at blive sammenlignet for meget med "Dommedag nu", der til tider også er surrealistisk.
#16 Michael Andersen 21 år siden
Ja, det var pga. krigen i Irak at Ugens filmz´ tema ligeledes kom til at omhandle en krigsfilm. Jeg syntes på mange måder at temaet mere aktuelt end f.eks "Fear X", men jeg kan også godt forstå hvis du er uenig. Men i næste uge lover jeg at Ugens filmz tager et emne op som løber sammen med en aktuel film-premiere :)
#5 og #8
Ja, selvfølgelig hedder han Lawrence. Det må være, som Azathoth siger, psykofarmakaens skyld at jeg skrev et andet navn. :)
#15
Mit bud på hvorfor at Kubrick fravalgte de overnaturlige aspekter af filmen (ligesom han også tonede ned for det aspekt i forhold til Stephen Kings "Ondskabens Hotel"), hænger måske sammen med at han ikke var intereseret i at det overnaturlige skulle være en årsag til menneskets fejl, som det menneskelige aspekt i sig selv.
#17 weebs 21 år siden
I skriver både "Stemmer I Natten" & "Stemmer I Mørket"
Hvad er det rigtige???
#18 Corgan 21 år siden
He he... det er helt fint. Jeg er bare ved at være træt af al den krig, og nu hvor der er en masse spændende nye film ude... hvorfor så ikke koncentrere sig om dem i stedet? Hvis man er interesseret i at diskutere om krig, så burde man, efter min mening, gå ind på forskellige nyheds-sites i stedet.
Men det er ok. Tak for tilbage-meldingen.
#19 Michael Andersen 21 år siden
"Stemmer I Mørket".