Den teknologiske udvikling inden for filmmediet er i de senere år gået særdeles hurtigt, bl.a. takket være “The Matrix”, der officielt er født i samme århundrede som ovennævnte, men tydeligvis er et barn af det 21. århundrede. Filmen manipulerede med tid, sted, naturlove og kroppens begrænsninger som Østens film havde gjort mange år forinden. Ifølge asiatisk tankegang triumferer den fokuserede hjerne over den sekundære materielle verden, og det gælder i særdeleshed også for de asiatiske kampsports-film. En filmkonvention som vi logisk tænkende vesterlændinge egentlig først tog seriøst i “The Matrix” – fordi filmens computerskabte ekstravagante udskejelser foregik inde i Matrix-universet, og ikke i vores egen verden.
Men da vi så de samme teknikker brugt i “Charlie’s Angels” var den eneste grund til at Cameron Diaz var i stand til at standse tiden og hænge i luften, at det så sexet ud.
Og da Peter Parker i “Spider-Man” blev forvandlet til en superhelt, når han hoppende uddelte bøllebank til skurkene, blev han endvidere forvandlet til en computerskabt figur hvis bevægelser ikke kunne undgå at se tegneserieagtigt ud, som på trods af forlægget, ikke er hensigten med filmatiserede tegneserier.
Den synlige fjende
Så hvad er “hemmeligheden”? Hvorfor virker de digitale effekter nogle gange troværdige og andre gange direkte distraherende? Målet er at snyde vores øje. Hvis en speciel effekt ikke bærer rod i virkeligheden eller er en del af samme, tiltrækker det specielle opmærksomheden og vi bliver slynget ud af filmens virkelighed. Selvom den computerskabte Gollum i “Ringenes Herre: De To Tårne” måske ikke er 100% perfekt, så glemmer at man alligevel let at man ser på en speciel effekt og ser ham som en del af Ringenes Herre-universet. Det kan man f.eks. ikke sige om Jar Jar Binks. Han opnåede ikke den forventede effekt og blev i stedet den synlige fjende.

Til “The Matrix Reloaded” lovede manden bag filmens effekter, John Gaeta, at han havde skabt de hidtil bedste animerede skuespillere, men ansigter er meget svære at lave, fordi et ansigt rummer så mange detaljer og nuancer, som vi har vænnet os til at aflæse. Er der bare den mindste smule i vejen i et kunstigt ansigt, er vi i stand til at observere det med det samme – og i Neo store slåskamp med de 100 stk. Smiths, og i nogle af sine “Superman”-scener må man sige at der er forskel på den virtuelle Keanu Reeves og den rigtige Keanu Reeves. Men betyder det, at de computerskabte skuespillere en dag kan overtage de rigtige? Vi har jo længe haft “animerede” (læs overspillende) skuespillere som Bruce Campbell (“The Evil Dead”-trilogien) og Arnold Schwarzenegger. Men er det mindre charmerende hvis en figur er computerskabt? Det er Pixars Woody og Buzz Lightyear et godt modbevis på.
I 80’erne florerede der rygter om film, der var lavet af computere. Et skræmmebillede, hvor tusinder af computere fremstillede formålsløse og ensartede underholdningsfilm uden menneskelig indblanding. (Det behøver man nu nødvendigvis ikke at have computere for at kunne producere!). Den første film som forsøgte at bruge computeren var “Tron” i 1982. Filmens billeder var dengang opfindsomme, og “Tron” blev begyndelsen på computeranimationens
udvikling. Men revolutionen spiser sine egne børn, lyder et ordsprog, og “Tron” er nu bare en fodnote i historien.

Does size matter?
Protesterne mod den digitale fremtid ligner dem lyden oplevede da den blev gift med filmen i 1920’erne. I 1927 gav kongen af den ordløse humor, Charles Chaplin, den nye opfindelse 3 år til at leve i inden stumfilmen ville have erobret tronen tilbage. Og da biograferne, i et forsøg på at lokke folk væk fra fjernsynets letfordøjelige underholdning og tilbage til mørket, indførte bredformatet, Cinemascope, erklærede den tyske instruktør Fritz Lang at formatet kun duede til begravelser og slanger.

Chaplin og Langs naturlige modstand over for de nye opfindelser der truede deres respektive arbejdsbetingelser (som de hver især mestrede), var naturligvis ikke nok til at standse udviklingen. Chaplin overgav sig senere til talefilmen, og uden denne nye opfindelses specifikke egenskaber havde hans fremragende parodi på Hitler og dennes latterlige og selvhøjtidelige taler til nationen i “Diktatoren” (“The Great Dictator”) sandsynligvis ikke været helt så træfsikker.
Og ligesom lyden og Cinemascope-formatet også oplevede og overlevede et overforbrug, har vi set masser af film hvor effekterne blev brugt til at skabe fede trailere der lokkede folk i biografen. Men før ellers siden vil flertallet af filmskaberne se effekterne som et arbejdsredskab, og historien vil forhåbentlig igen være det vigtigste element. Fordi computeren kan allerede i dag skabe stort set alle de effekter, fantasien kan forestille sig. Inden så forfærdelig længe vil ethvert menneske kunne lave de mest imponerende billeder, og så vil ingen længere blive imponeret af et billede af flere hundrede rumskibe på biograflærredet.
Men hvad så når de digitale effekter engang bliver så realistiske at de for alvor kan tages i brug til manipulation af virkeligheden?

Ironisk at netop “The Matrix”-trilogien, hvor teknologien kontrollerer det enkelte individ, er med til at sparke dette scenarium ydeligere i gang…

[li][url=movie-view.php?id=368]”The Four Feathers”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=343]”Phone Booth”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=95]”Death To Smoochy”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=203]”Heaven”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=335]”One Hour Photo”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=46]”Simone”[/url]

Onsdag 28/5

[li][url=movie-view.php?id=223]”8 Mile”[/url]

[li]TV.2 21.35 ”Den Fjerde Protokol” – “The Fourth Protocol” (1987)

[li]TV3+ 21.45 ”The Blair Witch Project” (2000)

[li]TV.2 01.15 ”Den Længste Dag” – “The Longest Day” (1962)

Søndag 25/5
”What Dreams May Come”
Med Robin Williams og Cuba Gooding Jr.

Chris og Annie er dybt forelskede. Da Chris dør, kommer han i himlen, mens hun begår selvmord og havner i helvede, og de er skilt for evigt. Chris har et godt efter-liv, hvor alt er, som han kunne ønske i sine bedste drømme. Men selv i døden kan han ikke leve uden Annie…

Albert: ”That’s the funny thing, Chris. Thought is reality. Physical is the illusion.”

[li]DR.2 20.40 ”What Dreams May Come” (1998)

[li]TV.2 20.55 ”Anna Og Kongen” – “Anna And The King” (1999)

[li]TV.3 21.00 ”Familieterapi” – “Analyze This” (1999)

[li]TVD1 22.40 ”Benny & Joon” (1993)

[li]TV.3 02.30 ”Vikingerne” – “The Vikings” (1958)

Mandag 26/5

[li]TV.3 20.00 ”I En Klasse For Sig Selv” – “A League Of Their Own” (1992)

[li]TV3+ 21.50 ”Iskoldt Begær” – “Basic Instinct” (1992)

Tirsdag 27/5

[li]TV.3 21.00 ”Et Spørgsmål Om Ære” – “A Few Good Men” (1992)

[li]TVD1 21.00 ”Hackers” (1995)

[li]TV3+ 23.00 ”Murphy Dit Hjerte Er I Fare” – “Murphy’s Romance” (1985)

Onsdag 28/5

[li]TV3+ 20.00 ”Simon Birch” (1998)

[li]Zulu 21.30 ”Suicide Kings” (1997)

[li]DR.1 21.35 ”Airport” (1970)

[li]TV3+ 22.15 ”Good Morning, Vietnam” (1987)

[li]DR.1 01.10 ”Blue Sky” (1994)

Torsdag 29/5

[li]TV.3 10.25 ”Lunefulde Måne” – “Moonstruck” (1987)

[li]DR.1 12.25 ”Syv Mænd Sejrer” – “The Magnificent Seven” (1960)

[li]DR.1 20.45 ”Fang Tyven”- “To Catch A Thief” (1955)

[li]TV3+ 21.00 ”Die Hard Mega Hard” – “Die Hard: With a Vengeance” (1995)

[li]DR.1 21.15 ”Chinatown Bløder” – “Year Of The Dragon” (1985)

[li]TV.2 22.05 ”Hvem Er Fuldkommen?” – “Nobody’s Fool” (1994)
”Get Shorty”
Med John Travolta og Gene Hackman.

Vovemod, pengebegær og opfindsomhed. Der er i virkeligheden ingen forskel på kriminalitet og filmindustrien, ræsonnerer den filmgale mafiagangster Chili Palmer, da han møder Hollywoodproduceren Harry Zimm. Med Chilis ideer og Harrys erfaring mangler de bare lidt startkapital og en stjerne som Martin “Shorty” Weir. Men først er der et par småting, der skal ryddes af vejen.

Harry Zimm: ”I once asked this literary agent what writing paid the best, and he said: Ransom notes!”
[li]DR.1 23.25 ”Get Shorty” (1995)

Fredag 30/5

[li]DR.2 12.20 ”Broen Ved Arnhem” – “A Bridge Too Far” (1977)

[li]Zulu 20.00 ”The Mission” (1986)

[li]DR.1 21.30 ”Musik Fra Hjertet” – “Music Of The Heart” (1999)

[li]Zulu 22.55 ”Wes Craven’s New Nightmare” (1994)

[li]DR.2 00.10 ”Midnight Cowboy” (1969)

Lørdag 31/5

[li]Zulu 20.00 ”The X Files: Strengt Fortroligt” – “The X-Files: Fight The Future” (1998)

[li]TV.2 21.45 ”Nightwatch” (1998)

Gå ind i Special Features på Disk 2. Tryk til venstre og tryk så på den store blå fisk.

[url=articles.php?letter=U]Læs tidligere Ugens filmz[/url]