– Jorge Louis Borges

I en tid hvor Internettet har gjort det muligt for alle og enhver, at skrive om hvad som helst, uden at skulle stå til ansvar for noget som helst, tæller fornærmelser som filmkritik. Danske filmmagasiner har trange kår på et hårdt bladmagasin-marked. Gratisbladet “Filmguiden”, som udleveres i biograferne, er naturligvis mere reklame end anmeldelse. TV er et perfekt medie til filmsnak fordi den naturligvis kan kombineres med klip fra filmene, men efter at Ole “Bogart” Michelsen gik på pension, er filmklippene stort set de samme i de “forskellige” ugentlige filmprogrammer – som på bedste drengerøvsmanér kæmper om at være det mest smarte på markedet. Den mere seriøse del af filmsnakken er med andre ord sværere at få øje på i det store udvalg. Lad os prøve at kigge nærmere på fænomenet filmanmeldere.

To af Danmarks fremtrædende filmanmeldere, Morten Piil og Kim Skotte beskrev i avisen “Information” en anmelders berettigelse sådan. Piil: ”Hvis en anmelder opfatter sig som publikumsrepræsentant, er han uinteressant. Anmelderens berettigelse ligger i at byde læseren den service, som reklamen ikke giver. Der findes en styrtflod af reklamer – også for danske film – og den eneste måde læseren kan få uafhængig information om en film, er gennem anmeldelsen.”

Skotte: ”Det er jo fint nok at man både tager stilling til, om filmen lever op til de ambitioner, den selv har, og så hvordan ens egen uforbeholdne mening er. Men den anden del af det glemmer man tit, fordi man vil så gerne være i publikums sted. Man vil så gerne sidde på skødet af publikum og vise, at man er en rigtig filmelsker og være ih så genrebevidst. Der er sådan en lun indforståethed, hvor publikum og filmen og anmelderen sidder sådan helt på skødet af hinanden alle tre. Derfor skal der også være plads til argumentationen i anmeldelserne. Og der skal være hold i dommen. Og den skal være der. Hvis ikke vi er lige så kritiske, som vi er kærlige, så bliver filmene i hvert fald ikke bedre af det.”
Hvad med det brede publikums spændte forhold til anmeldere? Trods utællelige advarsler fra anmelderne imod “Polle Fiction” stormede danskerne alligevel ind i biografernes mørke for at se den lyshårede Polle fra Snave. Og man hører ofte den gamle traver med at anmeldere lever i en anden verden, og indtjeningstallene taler for sig selv, men kigger man på tallene kan man spørge: Er “Scream 2” en bedre film end “L. A. Confidential” fordi den indtjente $101,3 mio. i forhold til $64.6 mio.? Eller “Star Wars Episode 1: Den Usynlige Fjende”s $431.0 mio. i forhold til “Memento”s $25.5 mio.?
Denne uenighed har der altid været, men sandheden er at kritikeren for det meste også “skal” være uenig med det store publikum, forstået på den måde at han eller hun skal kunne give en større indsigt i en pågældende film – end hvis man f.eks. spurgte sin nabo til råds om den samme films kvaliteter.

Den gode smags vogtere
Hvis der er en slags anmeldelser som er forfærdelige at støde på, så er det dem som de moralsk ansvarlige anmeldere skriver, den gode smags vogtere. Kig på “Jackass: The Movie”. Er det god smag når en af gutterne putter en legetøjsbil op gennem endetarmen, og får foretaget et røntgenbillede bagefter? Nej, sikkert ikke, men det er nu svært ikke at grine af det alligevel. Men som film kan det godt diskuteres om “Jackass” ikke stinker mere end førnævnte legetøjsbil, da denne så dagens lys igen. Instruktøren Billy Wilder mente i øvrigt at den gode smag bare var et andet ord for censur.

Det er ikke nogen hemmelighed at det brede publikum vælger at se de sikre film, frem for de udfordrende. Tag f.eks. og sammenlign “American Beauty” og “Fight Club” hvor de to hovedpersoner hader deres færdigpakket liv. Det er ikke så vanskeligt at sætte sig ind i den situation. Men på trods af kvaliteterne i “American Beauty” så holdt den sig alligevel inden for de sikre rammer, til forskel fra “Fight Club” som påstod at slåskampene fik hovedperson til at leve livet fuldt ud.

Mange af de amerikanske anmeldere som i sin tid hyldede “Fagre Voksne Verden” (“The Graduate”) for at fange ungdommens tidsånd, hadede nu “Fight Club” af samme grund. Den anerkendte anmelder Roger Ebert var i 1967 vildt betaget af filmens rebelske natur som han kunne identificere sig med, men om “Fight Club” skrev han: ””Fight Club” er den mest fascistiske stjernespækket film siden “En Mand Ser Rødt” (“Death Wish”), en hyldest til volden hvor heltene selv udskriver tilladelse til at drikke, ryge, bolle og smadre hinanden.” Ebert ændrede dog sin menig om “Fagre Voksne Verden” ved filmens 30. års jubilæum, måske skulle han også tage og se “Fight Club” igen?
Nu hvor vi er ved anmeldere som måske er lidt skæve på den, så tjek lige dem her ud: Den første af titlerne er ganske rammende. “Ingen Er Fuldkommen” (“Some Like It Hot”) skrevet af Ellen Fitzpatrick i “Films In Review”: ”Billy Wilder lader en stor del af actionscenerne og dialogen grænse op til noget, der kun formodes at kunne pirre seksualafvigere. Det meste af “Ingen er fuldkommen” er præget af en direkte sjofel smag. Der er ingen undskyldninger for resultatet – ikke engang en laveste fællesnævner som underholdning.”

“Casablanca”-anmeldelse af Manny Farber i “New Republic”:
”Den sentimentale stemning i “Casablanca” har været brugt effektivt i andre film, men er udelukkende overflade her. Humphrey Bogarts humane morderskikkelse, som åbenbart allerede fik frataget alle sine illusioner ved sin mors bryst, har så mange dumme replikker og skal spille Gud så ofte, at han ikke virker lige så barsk som i hans sidste otte film.”

Eller denne klassiker – “Dr. Strangelove”: ”Stanley Kubricks nye film er uden tvivl den mest rystende syge vittighed, undertegnede nogensinde har set på film. Den ultimative dosis makaber humor er, da bomben går af, og jazzmusik spilles med en jublende udgave af “We’ll Meet Again Some Sunny Day”. Det er ikke morsomt. Det er forbryderisk og sygt.” Skrevet af Bosley Crowther, New York Times, som ændrede sin mening efter et gensyn og undskyldte med en ny anmeldelse.

Anmelderens vigtigste opgave må være at “afkode” filmen og derved give læseren indsigt i filmens ideer og hensigter – så læseren ved hvad han eller hun kan forvente sig af filmen. Betyder det så at anmeldernes egen mening om filmen ikke har værdi? Nej, selvfølgelig ikke, men argumenterne burde grunde i en vis form for analyse.

Når DR 2s “Filmland”-anmelder, Søren Høy, afslutter sin gennemgang af “Catch Me If You Can” med at han er ved at være ”frygteligt træt af Spielbergs evige pointe om, at livet handler om at finde hjem til sin egen identitet”, så har det mindre med argumentation at gøre, og mere om Søren Høys egen personlige smag at gøre. Og så kan det diskuteres hvor mange af seerne som kan bruge den afsluttende bemærkning til noget som helst. Selvom tingene går stærk på TV, i aviser osv., så kunne man godt håbe på lidt mere substans i mediernes fokusering af film. Det er i hvert fald nødvendigt, hvis den mere seriøse del af filmsnakken skal have en fremtid.

[li][url=movie-view.php?id=611]”2 Fast 2 Furious”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=473]”Hollywood Ending”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=619]”Kænguru Jack” – “Kangaroo Jack”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=672]”Laurel Canyon”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=583]”The Master Of Disguise”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=228]”I Spy”[/url]

Lige før planeten Krypton eksploderer, sendes en lille dreng ud i rummet. Han havner på Jorden, hvor han senere uddanner sig til journalist. Sideløbende tager han, som Superman, kampen op mod forbryderne.

Lex Luthor byder, som den gentleman han er, Superman velkommmen efter at han har smadret Luthors dør: ”It’s open, come in. My attorney will be in touch with you about the damage to the door. Otis, take the gentleman’s cape, would you?”
[li]TV.3 20.00 ”Superman” (1978)

Søndag 15/6

[li]TVD1 20.35 ”Brevet Til Iris” – “Stanley & Iris” (1990)

[li]TV.3 21.00 ”The Rock” (1996)

[li]TV.3 01.05 ”Ubåden” – “Das Boot” (1981)

[li]TVD1 02.25 ”Djævlelægen” – “The Abominable Dr. Phibes” (1971)

Mandag 16/6

[li]Zulu 12.45 ”Sherlock Holmes Og Kvinden I Grønt” – “The Woman In Green” (1945)

[li]TV.3 21.00 ”Bordet Fanger” – “Truth Or Consequences, N.M.” (1997)

[li]TVD1 21.00 ”Six Degrees Of Separation” (1993)

[li]TV3+ 22.10 ”Sammenhold” – “Stand By Me” (1986)

Tirsdag 17/6

[li]TV3+ 21.50 ”The Last Days Of Disco” (1998)

Onsdag 18/6

[li]Zulu 12.50 ”Processen” – “Le Procès” (1962)

[li]Zulu 20.30 ”Beck: Hvide Nætter” – “Beck: Vita Nätter” (1998)

[li]TV3+ 21.45 ”Driving Miss Daisy” (1989)

[li]TV.3 23.00 ”Høj Pistolføring” – “The Naked Gun: From The Files Of Police Squad!” (1988)

Torsdag 19/6

[li]DR.2 20.35 ”Mystery, Alaska” (1999)
”Nattens Skygger” – “Bringing Out The Dead”
Med Nicolas Cage og John Goodman.

Ambulanceføreren Frank Pierce er udbrændt. Han lever af kaffe, sprut og junkfood. Han ser spøgelser, især et af en ung kvinde, som det ikke var lykkedes ham at redde nogle måneder forinden. Så møder han Mary, som er datter af en hjertesyg patient. Og hun viser sig måske at blive hans redning.

Frank Pierce: ”I gotta get a drink. Sobriety’s killing me.”
[li]TV.3 21.00 ”Nattens Skygger” – “Bringing Out The Dead” (1999)

Fredag 20/6

[li]TV.2 21.55 ”The Spanish Prisoner” (1997)

[li]TV.2 23.50 ”Det Store Spring” – “The Hudsucker Proxy” (1994)

Lørdag 21/6

[li]TVD1 22.00 ”Colors” (1988)

Gå til “Special Features” og tryk så på “Continue”. Tryk på “Main Menu” og derefter pil op på. Tryk på kridtstregen.

[url=articles.php?letter=U]Læs tidligere Ugens filmz[/url]