[h2]Ugens tema: Jack Ryan[/h2]
På fredag udkommer den fjerde film i rækken om Jack Ryan, ”The Sum Of All Fears”. Det kan være lidt forvirrende at finde den røde tråd i Ryans univers. Her er et lille overblik:
Jack Ryan så dagens lys i Tom Clancys roman “The Hunt For Red October” fra 1984 (udkom på dansk i 1986). Han var 31 år og ansat hos CIA som analytiker. Otte bøger senere er han i mellemtiden blevet gift og har fået tre børn. Han er nu omkring 44 år gammel og så er han også blevet valgt som USAs præsident! Ni bøger er det altså blevet til, men de fleste kender sikkert nok Jack Ryan fra filmens verden.
Indtil videre er det blevet til fire film. Jack Ryan har dog i filmens verden skiftet udseende tre gange. I den første film ”Jagten På Røde Oktober” (1990) blev han spillet af Alec Baldwin. Så overtog Harrison Ford rollen både i ”Patrioternes Spil” (1992) og ”Dødens Karteller” (1994) . Nu har den fjerde film i rækken så premiere i de danske biografer. Harrison Ford takkede nej tak og ind kom Ben Affleck. Da det første udkast af manuskriptet til “The Sum Of All Fears” var skrevet med Harrison Ford i tankerne, opstod der naturligvis et lille problem: Aldersforskellen. Harrison Ford er 60 år gammel og Ben Affleck er kun 30.
“Harrison Ford” manuskriptet havde en reflekterende og midtvejskriseagtig attitude. Man skrev manuskriptet om sådan at filmen foregår før “Jagten På Røde Oktober” og delte på en måde samtidig Jack Ryan figuren i to. Den ene del passede selvfølgelig ikke til den unge Affleck. Derfor opfandt man en ældre erfaren herre ved navn Bill Cabot, som kunne tage sig af guldkornerne. Han bliver spillet af Morgan Freeman.
Tom Clancy har udtalt sig positivt om ændringen af tidslinien: ”Det er interessant, fordi den næste bog der udkommer kommer også til at handle om den unge Jack Ryan”. Den er nu udkommet på engelsk og hedder “Red Rabbit”.
Affleck, der er en stor fan af Tom Clancys Jack Ryan bøger, ville ikke spille rollen uden Clancys godkendelse. Han besøgte Clancy i Baltimore, hvor han både blev blåstemplet og fik en masse gode råd angående Ryan figuren.
Hvis man kigger på “The Sum Of All Fears” amerikanske box office tal ( $118.000), ser det også ud til at publikum har taget godt i mod Jack Ryan den yngre.
Bøgernes handlingsmæssige tidslinie:
[li]”Patrioternes Spil”
[li]”Jagten På Røde Oktober”
[li]”Dødens Karateller”
[li]”The Sum Of All Fears”
Filmenes handlingsmæssige tidslinie:
[li]”The Sum Of All Fears”
[li]”Jagten På Røde Oktober”
[li]”Patrioternes Spil”
[li]”Dødens Karteller”
Fra på fredag 11/10 kan man selv opleve om Jack Ryan figuren klarer forvandlingen.
Læs anmeldelsen af filmen her.
Kilder:
Jackryanfan.itgo.com
Clancyfaq.com
Filmforce.ign.com
[h2]Ugens biograf-premierer[/h2]
Fredag 11/10
[li]”Det Sidste Kys” – “L`ultimo Bacio”
[li]”Min Søsters Børn I Sneen”
[li]”Tal Til Mig” – “Habla Con Ella”
[h2]Ugens DVD-premierer[/h2]
Tirsdag 8/10
[li]”Time Machine” – “The Time Machine”
Onsdag 9/10
[li]”Saturday Night Fever: Anniversary Edition”
[li]”Tilbage Til Fremtiden Trilogi Box Set” – “Back To The Future Box Set”
[h2]Ugens mest seværdige filmz på dansk T.V.[/h2]
Lørdag 5/10
[li]TV.2 20.40 — ”Only The Lonely” (1991)
[li]TV.2 22.30 — ”Manhunter” (1986)
[li]TV.3 23.55 — ”Fuglene” – “The Birds” (1963)
[li]TVD1 01.25 — ”Rollerball” (1975)
Søndag 6/10
[li]DR.2 20.35 — ”En Simpel Plan” – “A Simple Plan” (1998)
[li]TV.2 20.55 — ”Den Tynde Røde Linie” – “The Red Thin Line” (1998)
[li]TV.3 21.00 — ”10 Things I Hate About You” (1999)
Mandag 7/10
[li]TVD1 21.00 — ”Røven Af 4. Division” – “Stripes” (1981)
[li]TV.3 21.35 — ”Halløj I Klosteret” – “Sister Act” (1992)
Tirsdag 8/10
[li]TVD1 21.00 — ”Farlige Teorier” – “Conspiracy Theory” (1998)
Onsdag 9/10
[li]TVD1 21.00 — ”Mord I Det Hvide Hus” – “Murder At 1600″ (1997)
[li]TV3+ 21.40 — ”Dangerous Minds” (1995)
Torsdag 10/10
[li]Zulu 20.55 — ”Håndlangerne” – “Reservoir Dogs” (1992)
[li]TVD1 21.00 — ”Scream 2″ (1997)
[li]TV3+ 21.00 — ”På Skudhold” – “Striking Distance” (1993)
Fredag 11/10
[li]TV.3 21.00 — ”De Tre Musketerer” – “The Three Musketeers” (1993)
[li]TVD2 21.05 — ”Beetlejuice” (1998)
[li]DR.1 21.30 — ”Heat” (1995)
[li]TV.2 23.30 — ”Den Hemmelige Kraft” – “The Fury” (1978)
[h2]Ugens påskeæg[/h2]
Denne ugens påskeæg er ikke som de plejer. Jeg har nemlig valgt nogle ting fra filmens verden, som kan give lidt stof til eftertanke. Så her kommer 3 ting du sikkert ikke vidste, og som nok skal starte en lille debat i forumet 🙂
[li]”Predator”
Jean-Claude Van Damme hoppede rundt i en jungle iført en “blue screen” dragt (der faktisk var rød), for at spille “Predator”, men forlod jobbet efter kun 2 dage, da han ikke var tilfreds med bare at være en “uncredited special effect”.
[li]”Back to the Future Part II”
Da unge Biff får fat i bladet “Sports Almanac”, siger han “Florida wins the World Series in 1997”. Dengang eksisterede der ikke et baseballhold i Florida, men det gjorde der i 1997. Holdet hed Florida Marlins og vandt faktisk World Series det år.
[li]”2001 : A Space Odyssey”
Supercomputeren kender vi alle ved navnet “HAL”, hvis man bytter hver bogstav ud med det næste i alfabetet bliver det til “IBM”.
Påskeægene er leveret af commy
“Ugens Filmz” er tilbage i næste uge med flere filmz.
#1 MikkelHJ 22 år siden
#2 filmz-vassago 22 år siden