Af: Michael Andersen | Udgivet: 2002-10-19


[h2]Ugens tema: Hannibal Lecter[/h2]

På fredag (25/10) er han tilbage, verdens mest berømte kannibal, Hannibal “The Cannibal” Lecter, i “Den Røde Drage”. Han er stadig lige så hot som har var tilbage i starten af 90`erne – han blev f.eks fornyeligt kåret som den mest skræmmende seriemorder nogensinde på film.

Hannibal Lecter er skabt af Thomas Harris. I 1981 udkom Harris` roman “Red Dragon” (“Den Røde Drage” på dansk i 1983). Fem år senere filmatiserede Michael Mann bogen, men han brugte kun bogen som skabelon og skabte sin egen version, som han kaldte ”Manhunter”. Filmen fokuserede mere på Will Graham, en FBI-profiler, og hans forvandling som var nødvendig for at kunne fange seriemorderen The Tooth Fairy. Det betød at der ikke var meget plads til Lector, som nærmest havde hvad man kan kalde en cameorolle i “Manhunter”. Lecter blev iøvrigt spillet af skotten Brian Cox.

I 1988 udkom så hvad man kan kalde Lecters gennembrud, nemlig “The Silence Of The Lambs” (“Ondskabens Øjne” på dansk i 1991). Bogen blev en kæmpe bestseller og tre år senere udkom ”Ondskabens Øjne” instrueret af Jonathan Demme. Anthony Hopkins overtog Lecter-rollen. Filmen gik hen og vandt 5 Oscar statuetter. Hopkins vandt for bedste mandlige hovedrolle. Hans “charmerende” præstation gjorde Lecter til en del af popkulturen og Lecter er i dag seriemorderen over alle seriemordere – ihvertfald på film.

Så gik Thomas Harris fansene (og diverse filmproducenter) bare og ventede på Lecters næste eventyr. Thomas Harris udtalte i starten af 90`erne at han ikke havde lyst til at fortsætte med Lecter – men i 1999 udkom “Hannibal” (samme år og titel på dansk). Filmen udkom to år senere.

I ”Hannibal” er kannibalen “flyttet” til Firenze og lever det fede liv (også bogstaveligt). Filmen, instrueret af Ridley Scott, var en svulstig gang overkill, hvor Hannibal benyttede fritiden til at spise diverse delikatesser (menneskehjerne) og give lektioner om “Dantes Guddommelige Komedie” (Dante Alighieri kom fra Firenze). I Scotts “Hannibal” ligner Lector mere en moderigtig turist end en skræmmende seriemorder.

Umiddelbart efter indspillingen af “Hannibal” læste filmens producent Dino DeLaurentiis “Den Røde Drage” igen og undrede sig over at “Manhunter” var så meget anderledes end bogen. DeLaurentiis var også producent på “Manhunter”, så hans undren virker lidt mystisk.

DeLaurentiis valgte Brett Ratner som instruktør efter at Mann og Demme takkede nej. Ratner virker måske som et atypisk valg som styrmand, på baggrund af hans tidligere film som “Rush Hour 1 og 2” og “The Family Man”. På den anden side kunne man også sige det samme om Michael Mann (“Maimi Vice”) og Jonathan Demme (“Married To The Mob”).

“Den Røde Drage” foregår 12 år før “Ondskabens Øjne”. Will Graham, der i sin tid fangede og indespærrede den yderst farlige morder og psykiater dr. Hannibal Lecter er nu på jagt efter en ny psykopatisk morder, der foreløbig har myrdet to familier. Will Graham prøver at danne sig en psykologisk profil af morderen (The Tooth Fairy) og henvender sig i den forbindelse til dr. Lecter for at få hjælp. The Tooth Fairy tilbeder og identificerer sig med “Den røde drage” fra maleriet “The Great Red Dragon and the Woman Clothed with the Sun”, malet omkring år 1800 af William Blake. Se Billedet her.

Alt det ville ikke betyde noget hvis Hopkins ikke ville “trække” i kostumet igen. Det var han faktisk heller ikke interesset pga. at han ikke ville sættes i bås, men Ted Tallys manuskript overbeviste ham. Tally havde også skrevet det oscarvindende manuskript til “Ondskabens Øjne”. Da Hopkins sagde ja, fulgte en håndfuld store navne efter – Edward Norton, Ralph Fiennes, Harvey Keitel, Emily Watson og Philip Seymour Hoffman.

Filmens budget ligger på $ 80 millioner, et beløb som filmen allerede har indtjent i USA. Så det ser ud til at der stadig er penge i seriemordere.

“Den Røde Drage” har som sagt premiere fredag 25/10.

Læs anmeldelserne af ”Den Røde Drage” – “Red Dragon”

”Ondskabens Øjne” – “The Silence Of The Lambs”

”Hannibal” ved at klikke på filmens titel.

Kilder:

Thomas Harris officelle hjemmeside

International forfatterbibliografi

Empiremovies.com


[h2]Ugens biograf-premierer[/h2]

Fredag 25/10

[li]”At Kende Sandheden”

[li]”Den Røde Drage” – “Red Dragon”

[li]”Super Troopers”

[h2]Ugens DVD-premierer[/h2]

Tirsdag 22/10

[li]”Livvagterne”

[li]”Queen Of The Damned”

Onsdag 23/10

[li]”E.T. – The Extra Terrestrial” (Special Edition)

[li]”The Last Castle”

[li]”Mean Machine”

[li]”Peter Pan Tilbage til Påskeøen” – “Return To Neverland”

[h2]Ugens mest seværdige filmz på dansk T.V. [/h2]

Lørdag 19/10

[li]TV.3 20.40 — ”Dødskammeret” – “The Chamber” (1996)

[li]TVD1 22.00 — ”Dirty Harry renser ud” – “The Enforcer” (1976)

Søndag 20/10

[li]DR.2 20.50 — ”My Name is Joe” (1998)

[li]TV.2 20.55 — ”The Fan” (1996)

[li]TV.3 21.00 — ”Daylight” (1996)

Mandag 21/10

[li]TV.3 21.25 —- ”Air Force One” (1997)

Tirsdag 22/10

[li]TVD1 21.00 —- ”Et perfekt mord” – “A Perfect Murder” (1998)

Onsdag 23/10

[li]TVD1 21.00 — ”Batman Forever” (1995)

Torsdag 24/10

[li]TV3+ 21.00 — ”Ondskabens Øjne” – “The Silence Og The Lambs” (1991)

Fredag 25/10

[li]TVD2 21.05 — ”Mississippi Burning” (1988)

[li]DR.1 21.30 — ”Good Will Hunting” (1997)

[li]TV.3 21.40 — ”Tina: What’s Love Got to Do With It” (1993)

[li]TV.2 23.20 — ”Den usynlige forfølger” – “The Entity” (1981)

[li]Zulu 23.55 — ”Hellraiser” (1987)

[h2]Ugens påskeæg[/h2]

[li]”Hannibal”
Lige inden den italienske politidetektiv bliver slået ihjel af Dr. Hannibal Lecter, spiser han en appelsin. Dette er en tribute til “The Godfather” filmene, her kan man nemlig finde en appelsin i hver scene hvor en person dør. Der er flere steder hvor dette kan opleves i Hannibal, bl.a. i Mason Vergers hus, her står en frugtskål med … appelsiner.

[li]”Hannibal Special 2 Disc DVD (R1+R2)”
Indsæt disk 2, vælg “Breaking The Silence”, highlight “Music” og tryk pil til venstre, to blå pile kommer nu til syne, tryk enter.

[li]”Ondskabens Øjne” – “The Silence of the Lambs”
Har man læst bogen “The Hobbit” af JRR Tolkien, vil man måske kunne se en sammenligning mellem “Gollum” og “Buffalo Bill”. Måden at tale på, hvordan de taler om deres offer og deres lille skat “ring/hund”.

Påskeægene er leveret af commy

“Ugens Filmz” er tilbage i næste uge med flere filmz.

Skriv ny kommentar: