Gravatar

#1 Kyllingebenet 12 år siden

Jeg studsede lidt over, at jeg rent faktisk kunne få Prometheus som digitalcopy over i iTunes, hvilket er den første film jeg har hentet digitalt til tjenesten.

Nu overvejer jeg, om jeg evt burde købe Apple TV og gøre det fremover, altså at købe filmene digitale? Er der nogen der har erfaringer med dette? Er det tilfredsstillende?

Kunne forestille mig, at det måske ikke ville være så ideelt, hvis nu branchen udviklede sig væk fra iTunes, og at man så havde alle sine film bundet til tjenesten - på den måde, er fysiske medier bedre?

En anden ting, ved I om der findes andre film som man kan købe i butikker, der understøtter iTunes?

.. men hvad synes I, hvad er jeres erfaringer?
Gravatar

#2 Slettet Bruger [3813409712] 12 år siden

Det største problem med digitale tjenester som iTunes, hvor der bruges kopibeskyttelse er, at man ikke ejer filmen. Hvis iTunes en dag forsvinder, så er det bare synd.

Jeg har købt en enkelt film via iTunes og min erfaring var ikke ligefrem positiv. Deres HD-film lader til kun at være 720p, de koster det samme som en blu-ray og jeg havde store problemer med at få filmen downloaded, hvor jeg endda henvendte mig til Apples support, der viste sig at være meget lidt brugbare.

Om kvaliteten lever op til dine krav, skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige, det er jo stærkt individuelt. Hvis der er tale om film, jeg vil gemme, så vil jeg gerne købe dem i bedst mulig kvalitet og det er stadig de fysiske medier, men drejer det sig om film, jeg bare skal se en enkelt gang, er tjenester som Netflix helt fin, samt 720p eller SD i nogle tilfælde.

Så vidt jeg ved, kan alle digital copys bruges i iTunes, men jeg kan ikke komme på andre sælgere af rene digitale film til download.
Gravatar

#3 Kyllingebenet 12 år siden

Det er også lidt det der holder mig tilbage, nemlig hvis iTunes en dag hører op med at eksistere, så står man pludselig uden filmsamlingen. Jeg synes at iTunes i denne sammenhæng ikke er så fedt igen, at man er låst fast til tjenesten.

Men jeg har det også bedst med at købe fysiske medier, men jeg tænker at der kommer en dag, hvor de ikke er så attraktive mere. selvfølgelig ville noget af kvaliteten mangle via digitale køb, opløsningen er ikke den samme og man ville i de fleste tilfælde gå glip af ekstramaterialet der følger med når man køber en Blu-ray.

Jeg har dog aldrig haft besvær med download, og for mig virker det nemt og lige til, at købe noget via iTunes Store.

Jeg tror også at jeg hopper med på Netflix når tjenesten rammer DK, overvejer også at anskaffe mig apple TV... og det jeg egentlig burde gøre, er at rippe min filmsamling og smide dem i iTunes efterfølgende, det ville jeg måske få mest glæde ud af - jeg synes bare at det er så besværligt at sætte sig ind i, hvad man skal gøre for at rippe sine blå skiver.
Gravatar

#4 Slettet Bruger [3813409712] 12 år siden

Det er nu ikke så svært med blu-ray, men du skal bare være klar over, at når du ripper en film til et eller andet format, som kan afspilles i iTunes, så ryger noget af kvaliteten, både på lydsiden og på billedsiden.

Skriv ny kommentar: