Den første var en almindelig, gedigen spion-krimi, der kan bære sig selv - en afsluttet historie. De to efterfølgere byder på noget nyt, anderledes og forfriskende, synes jeg.
Greengrass kan et eller andet med dogme-stilen, som meget få mestrer. Supremacy, efterfulgt af Ultimatum.
Alle tre er vældig gode. Ikke overraskende, at 1'eren fører; mange står nok af på Greengrass. Det er love eller hate. Heller ikke overraskende, at Ultimatum ligger nummer to. Den har folk i frisk erindring fra det store lærred. Jeg synes Supremacy er aldeles fantastisk. Karl Urban er så mean, også uden sit lange Rohirim-garn :-)
Wanna go for a ride? No thanks. No Thanks? What does that mean? That I dont wanna go. Go where? For a ride. A ride! Now thats a good idea: Ok lets go.
Har ikke set nogle af dem endnu, men skal jeg da helt sikkert inden ikk så længe :) Og hvad sker der for de latterlige danske titler filmene får tildelt? "Bourne-duellen" er det "Supremacy" ? fordi det er jo slet ikke til at finde rundt i når de laver titelnavnene sådan om, idiotisk.
Uhh tough choice, Supremacy og Ultimatum lægger meget tæt men tror Supremacy vinder med one Shake 8-)
Men Richard Chamberlain's udgave må heller ikke overses, det er en hel anden stil, men han klare nu altså også den rolle godt, hans forviring og frustration over hvem han er, er lidt stærke i hans udgave.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Det blev en stemme til Bourne Identity som jeg mener, ligsom Mr. Gajin meget smukt formulerer det, er den i trilogien der har mest hjerte/sjæl i sin historie, samt en bedre balance imellem de heftige jagter og nærkampe sat overfor spionplottet og kærlighedsdelen.
Det hele føles, imo, under Doug Limans ledelse knap så hektisk, på grænsen til det anstrengte, som det gjorde i store dele af Bourne Supremacy og i særdeleshed i den nærmest tro kopi Bourne Ultimatum, der klart udtillede at Paul Greengras bestemt har talent for at skabe et højt tempo og masser af intensitet, men så heller ikke mere end det.
"Supremacy" og "Ultimatum" er egentlig ikke mere, groft set, end én lang jagt, der starter efter
Franka Potente/Maries død
og først slutter da Bourne i en fin sammenkædning med 1'erens intro forøvrigt,
atter lander i vandet efter sin flugt fra CIA's hemmelige træningsanlæg.
Højdepunkterne i de to film er modsat Limans bedre opbygning og struktur i 1'eren, den dynamik og intensitet Greengrass får skabt i de helt forrygende kampscener og biljagter.
En interessant/fed detalje som dog tæller til 3'eren plusser og som gør den seværdig trods en kraftig følelse af deja vu', er de referencer Greengrass laver til de forrig film ved bla. at lave en gentagelse af den forvandling/forklædning som Bournes to kvinder, der udgør den romantiske side, går igennem.
I "Identity" klipper og farver Franka Potente/Marie sit hår mørkt og kigger med et let fortvivlende men stadig håbefuldt ansigtsudtryk Bourne i øjnene. I "Ultimatum" gør Stiles karakter nøjagtigt det samme, da hun må gå under jorden. En anden reference er biljagten tilsidst i "Supremacy", der ender med at Bourne presser Karl Urban/Kirills bil op på en betonramme. Det samme sker i "Ultimatum", blot med den forskel at Bourne vælger, at la' hans broder i ånden overleve.
Så den rækkefølge filmene er lavet i, svarer til hvordan jeg prioterer dem.
1. Identity 2. Supremacy 3. Ultimatum
Den gamle tv-serie med Richard Chamberlain har jeg set, men det er nok 10 år siden mindst, så jeg kan ikke huske nok fra den til at lave en fair sammenligning.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#11 filmz-Whitetrash 17 år siden
Greengrass kan et eller andet med dogme-stilen, som meget få mestrer. Supremacy, efterfulgt af Ultimatum.
Alle tre er vældig gode. Ikke overraskende, at 1'eren fører; mange står nok af på Greengrass. Det er love eller hate. Heller ikke overraskende, at Ultimatum ligger nummer to. Den har folk i frisk erindring fra det store lærred. Jeg synes Supremacy er aldeles fantastisk. Karl Urban er så mean, også uden sit lange Rohirim-garn :-)
#12 aknot 17 år siden
Nu har jeg ikke set den men jeg tror ikke "Ultimatum" kan slå den.
#13 filmz-Is 17 år siden
Det ka' den
#14 icetea 17 år siden
#15 filmz-Kadann 17 år siden
Titlerne er sikkert taget fra de oprindelige oversættelser af bøgerne.
#16 elwood 17 år siden
Men Richard Chamberlain's udgave må heller ikke overses, det er en hel anden stil, men han klare nu altså også den rolle godt, hans forviring og frustration over hvem han er, er lidt stærke i hans udgave.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#17 Verbal 17 år siden
#18 NightHawk 17 år siden
Det hele føles, imo, under Doug Limans ledelse knap så hektisk, på grænsen til det anstrengte, som det gjorde i store dele af Bourne Supremacy og i særdeleshed i den nærmest tro kopi Bourne Ultimatum, der klart udtillede at Paul Greengras bestemt har talent for at skabe et højt tempo og masser af intensitet, men så heller ikke mere end det.
"Supremacy" og "Ultimatum" er egentlig ikke mere, groft set, end én lang jagt, der starter efter
En interessant/fed detalje som dog tæller til 3'eren plusser og som gør den seværdig trods en kraftig følelse af deja vu', er de referencer Greengrass laver til de forrig film ved bla. at lave en gentagelse af den forvandling/forklædning som Bournes to kvinder, der udgør den romantiske side, går igennem.
Så den rækkefølge filmene er lavet i, svarer til hvordan jeg prioterer dem.
1. Identity
2. Supremacy
3. Ultimatum
Den gamle tv-serie med Richard Chamberlain har jeg set, men det er nok 10 år siden mindst, så jeg kan ikke huske nok fra den til at lave en fair sammenligning.
#19 filmz-michaell 17 år siden
#20 Hal60 17 år siden