Det er lidt en overraskelse at Aviator har fået flere stemmer end Raging Bull i afstemningen - den er ret middelmådig - Gangs.. ville sikkert også have ligget højt.
"Raging Bull" er i min optik den helt klart største film blandt disse. Det er en af de mest dybdegående film om maskulinitet. "Taxi Driver" og "Goodfellas" er også fremragende film, men det giver ingen mening, at "Aviator", "Cape Fear" og "Casino" ligger over "Raging Bull".
Goodfellas helt klart - helt sikkert også den film jeg har set flest gange nogensinde. "As far back as I can remember, I've always wanted to be a gangster"
"Too wierd to live, and too rare to die" Pas på! Jeg har sort telt i camping!
#34 I agree to that. Ikke fordi Ordinary People er dårlig, men Raging Bull eller for den sags skyld Elephant Man er i en helt anden liga. Heldigvis vandt De Niro for bedste mandlige skuespiller.
Han får nok en oscar i år (uden at have set filmen endnu), selv om jeg er imod de såkaldte æresoscars.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Syntes den film stadig står distancen i dag, trods det efterhånden ret slidte vigilante tema. Robert De Niro spiller rollen som Travis Bickle med en bizar blanding af uskyld og emsig attitude der gør, at rollen fremstår både lettere frastødende men alligevel sympatisk. Scorsese's brugt af voice over syntes jeg fungerer til ug her. Det blir aldrig for meget, for højtravende, eller påtaget. Derimod gir det filmen et mere film noir agtigt præg over sig der gør, at turen ned i samfundets skraldespand blir langt mere atraktiv fordi, man får sat ord på selvtægtsmandens følelser om sine omgivelser.
Da Bicle langsomt forvandler sig selv fra filosof til pragmatiker og glider over i sin mørke side, bevares uskylden i filmen stadigvæk via Cybill Shepherd, så det element kontra det dystre stadig er tilstede.
Således kommer Bickles jagt på, at få uskylden/renheden tilbage via sin søgen efter at redde luderen Iris Steensma/Jodie Foster fra sine alfons også i ligså høj grad til, at handle om hans egen tilbagevenden til den rene verden og dermed Cybill Shepherd som symboliserer den. På den måde blir det afsluttende og ret blodige opgør med gangsterne både en fysik udrensning og samtidig en psykisk udrensning i kampen imellem hans to personlighedder.
Manuskriptmæssigt syntes jeg, at der er tale om en lille geni streg af Paul schrader.
Ud over et fantastisk manuskript og skuespil er Taxi Driver også en sand fornøjelse visuelt set. Fyldt med fascinerende kameravinkler. Især i Bickles taxa turer gennem nattelivet hvor hans blik inspiserer gaderne og det endelige opgør i gangster bulen, der bla. blir filmet ovenfra. Oven i det, kombinere Scorsese det visuelle med damp, dis og neonfarver samt Bernard Hermann's lumske jazzscore og får på måde skabt en helt unik stemning, der passer perfekt ind i hovedpersonens tanker.
(2) -
Må blive Goodfellas, som man med rette kan kalde for en klassiker i gangstersammenhæng. Dog syntes jeg så ikke det er Scorseses bedste i det at filmen, især i den sidste tredjedel, har det med at gå lettere i selsving handlingsmæssigt. Et problem som Casino også lider af, dog bare i langt større grad. Ikke destro mindre er det nu alligevel et ret interessant univers og persongalleri Scorsese har skabt, (selvom det jo er bygget over rigtige personer).
Hvor jeg syntes, at Robert De Niro kører den lige lovlig meget på rutinen, blir jeg derimod udelukkende imponeret af både Ray Liotta og Joe Pesci' i hvad jeg mener, er deres bedste roller til dato.
Til gengæld er Lorainne Bracco, som Liottas hårdt prøvede kone ikke særligt god. Syntes hun overspiller på de forkerte tidspunkter og omvendt så virker hun lettere utroværdig når hun spiller tilgivende hustru.
Volden i Scorsese's gangstefilm har altid været synlig/blodig men dog alligevel altid fremvist på en smagfuld måde. Og det må man sige at Goddfellas modsat sin "opfølger" Casino lever op til. Den grafiske vold er holdt i små doser og når den dukker op så, er den filmet på en måde så det, er til at holde ud at se på.
Visuelt er der ikke en finger at sætte på Goodfellas. Der er både plads til de klassiske take ud i et og den mere hektiske/desperate klippestil, som kommer bedst til udtryk i sidste del af historien.
(3) -
Raging Bull, er en visuel nydelse af de helt store. Smuk filmet i S/H og med en klippestil, der for boksekampes vedkommende er helt unik. Man føler ganske enkelt, at man er med i ringen når Jack LaMotta deler øretæver ud. Selve historien har jeg det så lidt svært ved at leve mig ind i.
På den ene side er det facsinerende, at følge en mands optur mod gude status for derefter, at følge ham helt ned i sølet som fed og afdanket natklubejer. På den anden side er det sgu ret svært, at holde af Robert De Niro i den her film, når han gennemgående opfører sig som et utroligt dumt svin, der ikke er bleg for at tæve samtlige han er i nærheden af grundet hans ekstremt korte lunte.
Tempoet i filmen er også, efter min mening, lidt for langsomt nogle steder. Selvfølgelig skal man sørge for, at få detaljerne med, men jeg syntes nu, at Scorsese har det med at dvæle unødvendigt ved flere scener.
Skuspillerne gør det jo alle sammen rigtig godt, men ingen af dem kommer dog i nærheden af Robert De Niro's helt fantastiske præstation. Ligså imponerende jeg er over hans udstråling i filmen, ja ligså imponeret er jeg over hans forvandling i virkeligheden, hvor han på kort tid gik fra super fit bokser til, at ta' 30 kilo på og ende som fedladen hasbeen, hvilket da også gav ham en fortjent Oscar.
Scorseses mest overvuderede film :
Her ligger både Casino og The Aviator og sejler rundt. Førstnævnte kan jeg slet ikke li' på noget som helst plan. Scorsese prøver desperat, at kopierer sig selv fra Goodfellas uden på nogen måde, at ku' nå op på dens niveau manuskriptmæssigt eller som film samlet set. Til det er handlingen ganske enkel for simpel og filmen for lang således, at det hele føles som om, at det kører i tomgang allerede halvvejs.
Ej heller er hverken Joe Pesci' eller Robert De Niro op i samme gear, som man har set tidligere. Også deres måde at spille på virker ensformig og unuaceret. Sharon Stone derimod gør det overaskende godt og er sammen med Scorsese sædvanlige visuelle tricks Casino's lyspunkt.
Og så skal volden i filmen heller ikke stå tilbage for lidt kritik. Syntes Scorsese nærmest har gjort en dyd ud af, at sku' overgå Goodfellas her. Det kan ikke blive udpenslet nok åbenbart, hvilket toturscenen på bænken med tommelskruen samt scenen med aluminiumsbattende med alt tydelighed viser.
Scorsese kammer unødvendigt over i nærmest splat. Noget som filmen sagtens ku' ha' klaret sig med uden.
The Aviator syntes jeg, er umådelig ligegyldig. Leonardo DiCaprio spiller ok i starten, men hans præstation falder ligsom med resten af filmen fra hinanden, jo nærmere man kommer den sidste tredjedel, hvor Scorsese åbenbart har ment, at det er meget interessant at fordybe sig, (og fordybe sig i lige lovlig lang tid) i Howard Hughes sygdom/misbrug.
Kun flystyrtende samt den visuelle side og Cate Blanchett's præstation, syntes jeg er værd at noterer her.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Der synes jeg så lige du har skudt forbi med The Aviator...jeg blev dybt imponeret over Leo's skuespil, og syntes faktisk, at det var fedt at se ham komme længere og længere ud - og ikke kun fordi det er fedt at se Leo som sindssyg, men fordi jeg syntes at det var fængende og (relativt) realistisk!
Men til gengæld vil jeg give dig 100% ret med Casino...den film skuffede ret groft!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.
#31 king b 18 år siden
Og Departed får fantastiske anmeldelser. Herligt. Glæder mig!
#32 jessup 18 år siden
#33 filmz-Bruce 18 år siden
#34 filmz-Bruce 18 år siden
#35 mr gaijin 18 år siden
#36 aknot 18 år siden
#37 filmz-B|aze 18 år siden
"As far back as I can remember, I've always wanted to be a gangster"
Pas på! Jeg har sort telt i camping!
#38 filmz-jonasgr 18 år siden
Han får nok en oscar i år (uden at have set filmen endnu), selv om jeg er imod de såkaldte æresoscars.
'Cause I'm evil"
#39 NightHawk 18 år siden
Syntes den film stadig står distancen i dag, trods det efterhånden ret slidte vigilante tema. Robert De Niro spiller rollen som Travis Bickle med en bizar blanding af uskyld og emsig attitude der gør, at rollen fremstår både lettere frastødende men alligevel sympatisk. Scorsese's brugt af voice over syntes jeg fungerer til ug her. Det blir aldrig for meget, for højtravende, eller påtaget. Derimod gir det filmen et mere film noir agtigt præg over sig der gør, at turen ned i samfundets skraldespand blir langt mere atraktiv fordi, man får sat ord på selvtægtsmandens følelser om sine omgivelser.
Da Bicle langsomt forvandler sig selv fra filosof til pragmatiker og glider over i sin mørke side, bevares uskylden i filmen stadigvæk via Cybill Shepherd, så det element kontra det dystre stadig er tilstede.
Således kommer Bickles jagt på, at få uskylden/renheden tilbage via sin søgen efter at redde luderen Iris Steensma/Jodie Foster fra sine alfons også i ligså høj grad til, at handle om hans egen tilbagevenden til den rene verden og dermed Cybill Shepherd som symboliserer den. På den måde blir det afsluttende og ret blodige opgør med gangsterne både en fysik udrensning og samtidig en psykisk udrensning i kampen imellem hans to personlighedder.
Manuskriptmæssigt syntes jeg, at der er tale om en lille geni streg af Paul schrader.
Ud over et fantastisk manuskript og skuespil er Taxi Driver også en sand fornøjelse visuelt set. Fyldt med fascinerende kameravinkler. Især i Bickles taxa turer gennem nattelivet hvor hans blik inspiserer gaderne og det endelige opgør i gangster bulen, der bla. blir filmet ovenfra. Oven i det, kombinere Scorsese det visuelle med damp, dis og neonfarver samt Bernard Hermann's lumske jazzscore og får på måde skabt en helt unik stemning, der passer perfekt ind i hovedpersonens tanker.
(2) -
Må blive Goodfellas, som man med rette kan kalde for en klassiker i gangstersammenhæng. Dog syntes jeg så ikke det er Scorseses bedste i det at filmen, især i den sidste tredjedel, har det med at gå lettere i selsving handlingsmæssigt. Et problem som Casino også lider af, dog bare i langt større grad. Ikke destro mindre er det nu alligevel et ret interessant univers og persongalleri Scorsese har skabt, (selvom det jo er bygget over rigtige personer).
Hvor jeg syntes, at Robert De Niro kører den lige lovlig meget på rutinen, blir jeg derimod udelukkende imponeret af både Ray Liotta og Joe Pesci' i hvad jeg mener, er deres bedste roller til dato.
Til gengæld er Lorainne Bracco, som Liottas hårdt prøvede kone ikke særligt god. Syntes hun overspiller på de forkerte tidspunkter og omvendt så virker hun lettere utroværdig når hun spiller tilgivende hustru.
Volden i Scorsese's gangstefilm har altid været synlig/blodig men dog alligevel altid fremvist på en smagfuld måde. Og det må man sige at Goddfellas modsat sin "opfølger" Casino lever op til. Den grafiske vold er holdt i små doser og når den dukker op så, er den filmet på en måde så det, er til at holde ud at se på.
Visuelt er der ikke en finger at sætte på Goodfellas. Der er både plads til de klassiske take ud i et og den mere hektiske/desperate klippestil, som kommer bedst til udtryk i sidste del af historien.
(3) -
Raging Bull, er en visuel nydelse af de helt store. Smuk filmet i S/H og med en klippestil, der for boksekampes vedkommende er helt unik. Man føler ganske enkelt, at man er med i ringen når Jack LaMotta deler øretæver ud. Selve historien har jeg det så lidt svært ved at leve mig ind i.
På den ene side er det facsinerende, at følge en mands optur mod gude status for derefter, at følge ham helt ned i sølet som fed og afdanket natklubejer. På den anden side er det sgu ret svært, at holde af Robert De Niro i den her film, når han gennemgående opfører sig som et utroligt dumt svin, der ikke er bleg for at tæve samtlige han er i nærheden af grundet hans ekstremt korte lunte.
Tempoet i filmen er også, efter min mening, lidt for langsomt nogle steder. Selvfølgelig skal man sørge for, at få detaljerne med, men jeg syntes nu, at Scorsese har det med at dvæle unødvendigt ved flere scener.
Skuspillerne gør det jo alle sammen rigtig godt, men ingen af dem kommer dog i nærheden af Robert De Niro's helt fantastiske præstation. Ligså imponerende jeg er over hans udstråling i filmen, ja ligså imponeret er jeg over hans forvandling i virkeligheden, hvor han på kort tid gik fra super fit bokser til, at ta' 30 kilo på og ende som fedladen hasbeen, hvilket da også gav ham en fortjent Oscar.
Scorseses mest overvuderede film :
Her ligger både Casino og The Aviator og sejler rundt. Førstnævnte kan jeg slet ikke li' på noget som helst plan. Scorsese prøver desperat, at kopierer sig selv fra Goodfellas uden på nogen måde, at ku' nå op på dens niveau manuskriptmæssigt eller som film samlet set. Til det er handlingen ganske enkel for simpel og filmen for lang således, at det hele føles som om, at det kører i tomgang allerede halvvejs.
Ej heller er hverken Joe Pesci' eller Robert De Niro op i samme gear, som man har set tidligere. Også deres måde at spille på virker ensformig og unuaceret. Sharon Stone derimod gør det overaskende godt og er sammen med Scorsese sædvanlige visuelle tricks Casino's lyspunkt.
Og så skal volden i filmen heller ikke stå tilbage for lidt kritik. Syntes Scorsese nærmest har gjort en dyd ud af, at sku' overgå Goodfellas her. Det kan ikke blive udpenslet nok åbenbart, hvilket toturscenen på bænken med tommelskruen samt scenen med aluminiumsbattende med alt tydelighed viser.
Scorsese kammer unødvendigt over i nærmest splat. Noget som filmen sagtens ku' ha' klaret sig med uden.
The Aviator syntes jeg, er umådelig ligegyldig. Leonardo DiCaprio spiller ok i starten, men hans præstation falder ligsom med resten af filmen fra hinanden, jo nærmere man kommer den sidste tredjedel, hvor Scorsese åbenbart har ment, at det er meget interessant at fordybe sig, (og fordybe sig i lige lovlig lang tid) i Howard Hughes sygdom/misbrug.
Kun flystyrtende samt den visuelle side og Cate Blanchett's præstation, syntes jeg er værd at noterer her.
#40 moulder666 18 år siden
Der synes jeg så lige du har skudt forbi med The Aviator...jeg blev dybt imponeret over Leo's skuespil, og syntes faktisk, at det var fedt at se ham komme længere og længere ud - og ikke kun fordi det er fedt at se Leo som sindssyg, men fordi jeg syntes at det var fængende og (relativt) realistisk!
Men til gengæld vil jeg give dig 100% ret med Casino...den film skuffede ret groft!