Det blev en stemme på RoboCop der for mit vedkommende lige er den tak mere gennemført, end hans andre værker og ja jeg mener sagtens, med få undtagelser, at man kan betragte dem som værker. "RoboCop" er et fedt mix af western, sci-fi, action og så lige krydret med Verhoevens typiske brug af en solid omgang kulsort humor. Humoren skinner igennem i de gennemgående meget morsomme tv-spots for bla. diverse legtøjsprodukter - som det grotesk forherligende atombombe familiespil "Nuke'em" - og i den iskolde og kyniske bussiness verden, hvor penge er alt og mennesketab blot er noget man må leve med.
Og så bydes der på nok nogle af de fedeste action scener og shootouts der findes på film, samt den nok mest brutale "likvidering" siden Sonny Corleone's massakre i The Godfather. Skuespillet er, IMO, også helt i top og bestemt en stor grund til, at filmen fungerer så godt som den gjorde og stadig gør den dag idag. Peter Wellers præstation skiftende fra den ultra coole og stålsatte gunslinger Murphy med mod og mandshjerte galore, til den køligt beregnende menneskemakine, er noget der stadig gør stort indtryk på mig.
Ligeledes er skurkene på hver deres facon et par fascinerende karaktere, der glimrende afspejler deres kontrast til helten og historiens tema generelt. Ronny Cox som magtlidderlig og grisk vicedirektør Dick Jones i firmaet OCP, som næsten ejer Detroit hvor dramaet udspiller sig, og Kurtwood Smith som værktøjet/håndlangeren Clarence Boddicker, der ser en mulighed for at score kassen i en by og et land styret af grådighed.
Således er grundkernen i filmen et opgør med menneskets sande værdier vs. magtbegær og materielle begær. Samtidig ligger der også en kamp om, at bevare og beskytte vores mennekelige væsen i stedet for, at la' os stå tilbage og blive alt for afhængige af teknologien og prøve at gemme os bag den.
Et tema som blir flot understreget af Robocop/Murphy's kamp imod sig selv. Mennesket imod maskinen i en og samme krop.
"RoboCop" er en klassiker der fortjent har fået sin plads i filmhistorien, hvilket ikke blot skyldes at den fungerer fremragende som ren action/sci-fi film men, at den ud over genremix og tidløs sort humor også byder på en klassisk temalogi, som jo stadig i år 2006 er højaktuel.
2. Starship Troopers :
Som bestemt har et B-cast, (Casper Van Dien, Denise Richards, Richard Muldoon, Dina Meyer og et par gamle stødere som Michael Ironside og Clancy Brown) at prale af, men som efter min bedste overbevisning ikke er en B-film, grundet dets høje produktionsniveau som tydeligt ses i filmens look/fotografering, design og ikke mindst i Phill Tippets, (manden bag bla. Jurrasic Park) formidable SFX, bla. i form af de imponerende livagtige mega insekter.
Indrømmet at da jeg så filmen første gang ikke var klar over hvad formålet var eller, at Verhoeven overhovedet havde en skjult dagsorden/kritik med sin kulørte sci-fi sæbeopera. Men efter at ha' læst og hørt andre steder fra og igen set filmen med de nye informationer, var det jo tydeligt hvad det var for et budskab han ville ud med.
En kritik af regeringen i USA's, og i princippet generelt i verden, diverse regeringers krigs/udenrigspolitik. Insekterne blir ikke forsøgt analyseret, men blot konstateret som værende fremmede og anderledes og derfor automatisk som værende fjenden. At de forsvare sig selv fordi soldaterne begir sig ind på deres territorium, vækker heller ikke den store undren hos beslutningstagerne. Hmm, det syntes at virke bekendt det her tema. Ligeledes er måden hvorpå militæret beskrives i deres kampagner og træning også stærkt kritisk. For hvor ligger egenlig det storslåede og fantastiske i at gå ud og slå andre ihjel, når det kommer til stykket.
Via konstante og bevidst overdreve propaganda tv-spot sender Verhoeven et vink om hvor grotesk hele måden at opfatte krig på er. Den kritik blir så forstærket under rekrutternes træning, hvor alt syntes at fungere i skønneste orden. Da de unge soldater så endelig står i selve krigssituationen, ser vi , og dem, hvor fulstændig kaotisk og rædselsfult krig i virkeligheden er og derfor blir kontrasten til det foregående samt selve pointen i sidste ende hamrende effektfuld.
Igen som det var tilfældet i RoboCop, har Verhoeven lavet et lille mesterværk/klassiker ved det, at han dels blander genre - krig, Sci-Fi og social satire - så det både fungerer som ren underholdning, men som samtidigt også gir stof til eftertanke og dermed gør filmen langtidsholdbar.
3. Basict Instinct :
Moderne Film Noir, som stadig efter utallige gennemsyn står distancen. Det skyldes meget enkelt tre ting. 3 Skuespilspræstationer helt i top af Michael Douglas, Sharon Stone og Jeanne Tripplehorn, Jerry Goldsmiths stemningsfulde og potente score og endelig en klassisk noir handling krydret med en heftig dosis af softcore sex. Sidstnævnte er bestemt noget, der er med til øge intensitenten i filmen og helt sikkert også en stor grund til, at filmen er gået hen og blevet kendt af de fleste. Men Jeg vil så samtidig mene, at der også er andet ved "Basict Instinct", der er værd at huske den for.
Forklar lige nærmere hvad du mener med, at Showgirls er grotesk misforstået ? Hvordan skal den ses da ?
Jeg vælger at se på filmen som mislykket melodrama krydret med pinlige skuespilspræstationer og derfor som værende i kategorien ufrivilligt komisk. Men det er da muligt jeg har taget fejl. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Min stemme røg til Starship troopers. selv om den af de fleste betegnes som en B-film (og sikkert med grundlag) Og jeg selv ser det som en B-film elsker jeg den film :D og har set den tonsvis af gange
#21 thomasegebaek 17 år siden
#22 filmz-kain- 17 år siden
#23 filmz-grev_michal 17 år siden
Robocop blev nummer 2, ikke nogen stor film men trods alt en klassiker i sin tid.
Hollow man nummer 3: trods de mange mangler gjorde Kevin filmen interessant.
sidste udkald var en rodet omgang sci-fi der ikke rigtig fungerede.
Starship troopers samme som overstående, men af en eller anden grund har den opnået en lille obskur fanskare.
#24 NightHawk 17 år siden
Og så bydes der på nok nogle af de fedeste action scener og shootouts der findes på film, samt den nok mest brutale "likvidering" siden Sonny Corleone's massakre i The Godfather. Skuespillet er, IMO, også helt i top og bestemt en stor grund til, at filmen fungerer så godt som den gjorde og stadig gør den dag idag. Peter Wellers præstation skiftende fra den ultra coole og stålsatte gunslinger Murphy med mod og mandshjerte galore, til den køligt beregnende menneskemakine, er noget der stadig gør stort indtryk på mig.
Ligeledes er skurkene på hver deres facon et par fascinerende karaktere, der glimrende afspejler deres kontrast til helten og historiens tema generelt. Ronny Cox som magtlidderlig og grisk vicedirektør Dick Jones i firmaet OCP, som næsten ejer Detroit hvor dramaet udspiller sig, og Kurtwood Smith som værktøjet/håndlangeren Clarence Boddicker, der ser en mulighed for at score kassen i en by og et land styret af grådighed.
Således er grundkernen i filmen et opgør med menneskets sande værdier vs. magtbegær og materielle begær. Samtidig ligger der også en kamp om, at bevare og beskytte vores mennekelige væsen i stedet for, at la' os stå tilbage og blive alt for afhængige af teknologien og prøve at gemme os bag den.
Et tema som blir flot understreget af Robocop/Murphy's kamp imod sig selv. Mennesket imod maskinen i en og samme krop.
"RoboCop" er en klassiker der fortjent har fået sin plads i filmhistorien, hvilket ikke blot skyldes at den fungerer fremragende som ren action/sci-fi film men, at den ud over genremix og tidløs sort humor også byder på en klassisk temalogi, som jo stadig i år 2006 er højaktuel.
2. Starship Troopers :
Som bestemt har et B-cast, (Casper Van Dien, Denise Richards, Richard Muldoon, Dina Meyer og et par gamle stødere som Michael Ironside og Clancy Brown) at prale af, men som efter min bedste overbevisning ikke er en B-film, grundet dets høje produktionsniveau som tydeligt ses i filmens look/fotografering, design og ikke mindst i Phill Tippets, (manden bag bla. Jurrasic Park) formidable SFX, bla. i form af de imponerende livagtige mega insekter.
Indrømmet at da jeg så filmen første gang ikke var klar over hvad formålet var eller, at Verhoeven overhovedet havde en skjult dagsorden/kritik med sin kulørte sci-fi sæbeopera. Men efter at ha' læst og hørt andre steder fra og igen set filmen med de nye informationer, var det jo tydeligt hvad det var for et budskab han ville ud med.
En kritik af regeringen i USA's, og i princippet generelt i verden, diverse regeringers krigs/udenrigspolitik. Insekterne blir ikke forsøgt analyseret, men blot konstateret som værende fremmede og anderledes og derfor automatisk som værende fjenden. At de forsvare sig selv fordi soldaterne begir sig ind på deres territorium, vækker heller ikke den store undren hos beslutningstagerne. Hmm, det syntes at virke bekendt det her tema. Ligeledes er måden hvorpå militæret beskrives i deres kampagner og træning også stærkt kritisk. For hvor ligger egenlig det storslåede og fantastiske i at gå ud og slå andre ihjel, når det kommer til stykket.
Via konstante og bevidst overdreve propaganda tv-spot sender Verhoeven et vink om hvor grotesk hele måden at opfatte krig på er. Den kritik blir så forstærket under rekrutternes træning, hvor alt syntes at fungere i skønneste orden. Da de unge soldater så endelig står i selve krigssituationen, ser vi , og dem, hvor fulstændig kaotisk og rædselsfult krig i virkeligheden er og derfor blir kontrasten til det foregående samt selve pointen i sidste ende hamrende effektfuld.
Igen som det var tilfældet i RoboCop, har Verhoeven lavet et lille mesterværk/klassiker ved det, at han dels blander genre - krig, Sci-Fi og social satire - så det både fungerer som ren underholdning, men som samtidigt også gir stof til eftertanke og dermed gør filmen langtidsholdbar.
3. Basict Instinct :
Moderne Film Noir, som stadig efter utallige gennemsyn står distancen. Det skyldes meget enkelt tre ting. 3 Skuespilspræstationer helt i top af Michael Douglas, Sharon Stone og Jeanne Tripplehorn, Jerry Goldsmiths stemningsfulde og potente score og endelig en klassisk noir handling krydret med en heftig dosis af softcore sex. Sidstnævnte er bestemt noget, der er med til øge intensitenten i filmen og helt sikkert også en stor grund til, at filmen er gået hen og blevet kendt af de fleste. Men Jeg vil så samtidig mene, at der også er andet ved "Basict Instinct", der er værd at huske den for.
4. Totall Recall
5. Hollow Man
6. Showgirls
7. Flesh + Blood
# 11 -
Forklar lige nærmere hvad du mener med, at Showgirls er grotesk misforstået ? Hvordan skal den ses da ?
Jeg vælger at se på filmen som mislykket melodrama krydret med pinlige skuespilspræstationer og derfor som værende i kategorien ufrivilligt komisk. Men det er da muligt jeg har taget fejl. :)
#25 duuk74 17 år siden
#26 Nikmi 17 år siden
#27 Mercadian 17 år siden
Flot analyse :) Jeg er enig !
#28 Patriarch 17 år siden
#29 filmz-Bruce 17 år siden
da da da daaaaaaaa!!!
#30 Patriarch 17 år siden