Indrøm det bare, du har også nogle stykker. Måske er det ikke guilty pleasures for dig, men du ved at næsten alle andre mener noget andet. Guilty pleasures er en smagssag og dermed af en subjektiv størrelse, men lad os alligevel få disse herligheder frem i lyset. Tør du?
It's a Wonderful Life og My Fair Lady er ikke engang tæt på at være guilty pleasures?
Måske ikke i et film-interesseret univers, men jeg kan da love for at min omgangskreds kigger en smule skævt til dem begge, hvis jeg nævner at jeg kan lide dén slags... ,o)
Diplomacy is the art of saying "Nice doggie" until you can find a rock.
Stort set alt hvad jeg kan li' er guilty pleasures... italienske postapokalyptiske film, 80'er og 90'er action (især Van Damme og Schwarzenegger), b-film, horror osv. osv.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Måske er det ikke guilty pleasures for dig, men du ved at næsten alle andre mener noget andet.
Tjah, ud fra denne (modificerede) definition må det jo i så fald for mit vedkommende næsten blive Star Wars Episode I, II og III.
I den gamle trilogi kan jeg simpelthen ikke identificere mig den lidt for renskurede helt Luke Skywalker med hans glatte, flødebolleagtige ansigt og hans milde væsen og stemme. Og hvis vi ser på det samlede cast, er skuespillet mange steder alt for løst - undtagen i tilfældet med Alec Quiness. Det bliver først bedre i Episose V (hvor det så til gengæld bliver rigtigt godt og overbevisende!) ... Nej, så synes jeg langt bedre om Anakin Skywalker i Episode II og II pga. hans mere menneskelige sider, hans svagheder og fejl. Hayden Christensen spiller rollen med en glød og intensitet, der gør at jeg virkelig tror på ham som en farlig modstander for sine fjender. Det gør jeg slet ikke på samme måde med Mark Hamill.
Selvom jeg så den gamle trilogi mindst et par gange tilbage i 1980'erne, fængede den mig ikke rigtigt. Jeg ved, at de fleste andre elsker (i nogle tilfælde: KUN elsker) den gamle trilogi, men for mig er det Episode I, II og III, der bærer den gamle trilogi - og ikke omvendt. Og Lucas' sammenføjning af de to trilogier - dels naturligvis ved levendegørelsen af de fortidige begivenheder, som vi kun hører OMTALT i den gamle trilogi, dels ved en række visuelle og tekniske forbedringer/ændringer - var det der gjorde mig interesseret i den gamle trilogi.
Jeg har altid regnet det for en svaghed ved den gamle trilogi, at der medvirker så mange fjollede, Muppet Show-agtige væsener i starten af Episode IV og i starten af plus miderste halvdel af Episode VI (Yoda og de såkaldte 'Tusken Raiders' ikke medregnet). Problemet er, at de ligner det, de er: dukker, samt børn og dværge iførte dragter og masker. Jeg er heller ikke specielt begejstret for alle de ligeledes fjollede CGI-skabte væsener i Episode I, men på en eller anden besynderlig måde opvejer deres tilstedeværelse dukkernes medvirken i Episode IV og VI - og omvendt. Man kunne kalde det en slags symbiose.
Episode IV og det halve af Episode VI har en til tider lystig, munter tone, som ikke just huer mig. Det samme har halvdelen af Episode I. Jeg foretrækker den mørkere tone i Episode II og III, samt V.
#1 misuma 14 år siden
Her er nogle af mine:
Swampthing.
http://www.imdb.com/title/tt0084745/
Laserblast.
http://www.imdb.com/title/tt0077834/
Squirm.
http://www.imdb.com/title/tt0075261/
Tremors.
http://www.imdb.com/title/tt0100814/
Night Of The Lepus.
http://www.imdb.com/title/tt0069005/
Den sidste er jeg ikke meget for at indrømme, men jeg faldt altså for de seje superskurke...Elektra.
http://www.imdb.com/title/tt0357277/
#2 Fynboen 14 år siden
Sommer i Tyrol
It's a wonderfull life (det er bare ikke jul, hvis ikke Clarence har fået sine vinger)
Og så hopper jeg med på Tremors... det er sgu en fed B-film...!
#3 MMB 14 år siden
#4 Patriarch 14 år siden
#5 Fynboen 14 år siden
Måske ikke i et film-interesseret univers, men jeg kan da love for at min omgangskreds kigger en smule skævt til dem begge, hvis jeg nævner at jeg kan lide dén slags... ,o)
#6 Lord Beef Jerky 14 år siden
#7 misuma 14 år siden
.....uh og Brainscan. Den har jeg set alt for mange gange.
#8 Lord Beef Jerky 14 år siden
#9 filmz-ab 14 år siden
#10 BN 14 år siden
Tjah, ud fra denne (modificerede) definition må det jo i så fald for mit vedkommende næsten blive Star Wars Episode I, II og III.
I den gamle trilogi kan jeg simpelthen ikke identificere mig den lidt for renskurede helt Luke Skywalker med hans glatte, flødebolleagtige ansigt og hans milde væsen og stemme. Og hvis vi ser på det samlede cast, er skuespillet mange steder alt for løst - undtagen i tilfældet med Alec Quiness. Det bliver først bedre i Episose V (hvor det så til gengæld bliver rigtigt godt og overbevisende!) ... Nej, så synes jeg langt bedre om Anakin Skywalker i Episode II og II pga. hans mere menneskelige sider, hans svagheder og fejl. Hayden Christensen spiller rollen med en glød og intensitet, der gør at jeg virkelig tror på ham som en farlig modstander for sine fjender. Det gør jeg slet ikke på samme måde med Mark Hamill.
Selvom jeg så den gamle trilogi mindst et par gange tilbage i 1980'erne, fængede den mig ikke rigtigt. Jeg ved, at de fleste andre elsker (i nogle tilfælde: KUN elsker) den gamle trilogi, men for mig er det Episode I, II og III, der bærer den gamle trilogi - og ikke omvendt. Og Lucas' sammenføjning af de to trilogier - dels naturligvis ved levendegørelsen af de fortidige begivenheder, som vi kun hører OMTALT i den gamle trilogi, dels ved en række visuelle og tekniske forbedringer/ændringer - var det der gjorde mig interesseret i den gamle trilogi.
Jeg har altid regnet det for en svaghed ved den gamle trilogi, at der medvirker så mange fjollede, Muppet Show-agtige væsener i starten af Episode IV og i starten af plus miderste halvdel af Episode VI (Yoda og de såkaldte 'Tusken Raiders' ikke medregnet). Problemet er, at de ligner det, de er: dukker, samt børn og dværge iførte dragter og masker. Jeg er heller ikke specielt begejstret for alle de ligeledes fjollede CGI-skabte væsener i Episode I, men på en eller anden besynderlig måde opvejer deres tilstedeværelse dukkernes medvirken i Episode IV og VI - og omvendt. Man kunne kalde det en slags symbiose.
Episode IV og det halve af Episode VI har en til tider lystig, munter tone, som ikke just huer mig. Det samme har halvdelen af Episode I. Jeg foretrækker den mørkere tone i Episode II og III, samt V.