Angels We Have Seen On High En lille, ligegyldig pre-season 1 historie, der handler om Buffy og Dawn, der tager I et Tivoli, hvor der selvfølgelig er vampyrer, herunder en vampyr med en sjæl. Dialogen er overdrevet så den begynder at blive lidt syret, og syret er også det bedste ord til at beskrive tegnestilen og farvelægningen, der minder om noget fra Power Puff Girls. Sjov nok kreativ deroute, men helt og aldeles ligegyldig og overfladisk.
A Stake To The Heart er den bedste historie, jeg har læst fra de gamle Buffy tegneserier. Det er en 4-delt historie, om Joyce og Hank Summers’ skilsmisse, og den måde Buffy bliver påvirket af denne på. Hver del af hsitorien handler om en følelse som Buffy (og ethvert barn, hvis forældre skal skilles) gennemgår: følelsen af at være blev forrådt, skyldfølelse, følelsen af at være blevet forladt og så frygt. Hver af disse følelser bliver personificeret i form af en dæmon, som plager Buffy.
Den første dæmon (Betrayal) ser ud til at leve af Buffys følelse af at være blevet forrådt, og man følger det meste af første del af historien gennem de tanker, som denne dæmon fremkalder hos Buffy, hvilket gør at man ikke svælger i Buffys selvmedlidenhed, men alligevel får et indblik i denne. Den anden dæmon (Guilt) er nærmest ved at kvæle Buffy både i overført betydning og mere bogstaveligt. Den tredje dæmon (Abandonment) slår tilsyneladende Dawn ihjel, hvorefter Buffy for alvor føler sig alene. Den sidste dæmon (Trepidation) angriber både Buffys frygt for frremtiden for hendes familie og hendes frygt for at være anderledes.
Der er to verdener i denne historie: den ydre og den indre, og disse verdener er tegnet på hver sin måde, hvilket virker overbevisende, og det er måske den visuelt bedste Buffy-udgivelse. Historien er også en lille perle, og jeg kan genkende mange af de følelser, som en 15-årig går igennem, når forældrene bliver skilt. Man får også et indblik i mere, end hvordan Buffy påvirkes af skilsmissen, da man også ser, hvordan Dawn og Joyce (og til dels også Hank) påvirkes. Serien byder også på cameos med Angel og Whistler (som jeg virkelig gerne ville se noget mere til).
MacGuffins er en sjov lille historie, som foregår mellem Season 1 og season 2. I denne historie testes Buffy af Watcherne, som sender to irriterende gnomer til Hanks hus. Ligegyldig, men sjov historie.
Spike and Dru: Queen of Hearts er en historie om tiden før Spike og Dru ankommer til Sunnydale. De to vampyrer er på vej til Sunnydale, og på deres vej krydser de en flod, hvorfor de sejler i et ”casino-skib”, der er fyldt med en eller anden slags sumpdæmoner, og tingene går selvfølgelig ikke helt som planlagt. Denne historie er tegnet af Ryan Sook, der er Whedons yndlingstegner i den gamle Buffyserie. Jeg er ikke enig emd Whedon, og Sook er da også en af de mest omdiskuterede tegnere serien har haft. I mine øjne tegner Sook ad h…… til. Hans stil er meget a la Mike Mignola og Gabriel Ba, men i modsætning til disse formår han ikke at give stilen sit eget præg. Historien er bedre end All’s Fair, men alligevel ret ligegyldig og kedelig.
Ring of Fire foregår under Season 2, mens Angel er ond. Angel og Dru vil igangsætte en apokalypse gennem ilddæmonen Kelgor. Efter det første opgør med de to bliver Buffy fængslet for at ødelægge Kelgors gravsted. Heldigvis kommer Kendra hende til undsætning og det viser sig da også, at folkene bag Buffys anholdelse ikke har rent mel i posen. Opgøret med Kelgor, Dru og Angel er imidlertid ikke slut. På samme tid følger man Giles, der er klar til at ofre sit liv for at hævne Jenny Calenders død, ligesom han ikke mener, at hendes død behøver at være endelig. Denne historie er også tegnet af Ryan Sook. Historien om Giles er langt mere interessant end opgøret med Kelgor og vampyrerne, og det er virkelig en skam, at fokus ikke ligger her. Den anden historie er fin nok, men den er ikke original på nogen måde og tilfører ikke universet noget nyt. Jeg må så også tilstå, at jeg ikke er den store fan af Christopher Golden; han skriver meget tie-in ved at genbruge elementer fra canon-historier, og det er simpelthen for nemt.
Spike and Dru: Paint The Town Red Er den bedste Spike og Drusilla historie, hvilket formentlig skyldes, at Christopher Golden har fået hjælp af James Marsters . Der skal dog ikke meget til at overgå de to øvrige historier om parret, så dette siger ikke i sig selv ret meget. Historien foregår efter Spike og Dru har forladt Sunnydale i Season 2, og handler om måden, hvorpå deres forhold er blevet ændret efter Drus genforening med Angel.
Dru er tæt på døden efter Spike har smidt hende ud i solen pga. et jalousianfald.
Dru har herefter mødt Koines, der er en magiker med magt over de døde, og hun lader ham angribe Spike… Historien er spændende nok, men ikke mere end det. Det er begrænset hvor interessant den kan være, når man ved, hvordan det i sidste ende går for Spike og Dru, men den giver da et ekstra indblik i deres forhold. Det er igen Ryan Sook, der har tegnet.
The Dust Waltz er en af de mere interessante historier. Moderen til alle vampyrer kommer sammen emd hendes (zombie?)søster til Sunnydale for at udkæmpe The Dust Waltz: en tvekamp mellem 2 af deres stærkeste vagter. Buffy slår imidlertid Liliths (moderen til vampyrene) champion ihjel, hvorfor Lilith
kidnapper Angel og tvinger ham til at være hendes champion
Resten af The Scooby Gang, der endnu ikke tæller Oz, selvom han var med i Ring of Fire bliver sammen med Giles’ niece også fanget, og så må Buffy til undsætning… Det er en af de første originale Buffyhistorier der blev lavet i tegneserieform (alle prequels er lavet senere) og også en af de bedste. Lilith og hendes søster er interessante nok. Tegnestilen er flot, men her er det kun tøjet og replikkerne, der afslører hvem der er Cordy, og hvem der er Willow; det er sgu ikke godt nok. Xander kan man heller ikke kende; han er tegnet lidt macho og prettyboy agtigt.
Denne udgivelse er mine øjne klart Omnibus Vol. 1 overlegen, da sidstnævnte i mine øjne redder æren næsten alene på Slayer, Interrupted
Som tidligere skrevet er dette en adaptereret udgave af Joss Whedons manuskript til "Buffy The Vampire Slayer" fra 1992, som, de fleste nok vil være enige med mig i, ikke var særlig god, og lider meget under seriøse fejl-cast og dårlig instruktion af Fran Rubel Kuzui, der heldigvis aldrig instruerede film igen.
For det første er hovedskurken Lothos (som spillet af Rutger Hauer) rimelig kikset og ikke skræmmende på nogen måde. Og hans håndlanger (Paul Reubens aka. Pee-wee Herman) er lige så patetisk, som han er oversminket. Og filmen er, trods Whedons morsomme oneliners og dialoger, hamrende kedelig, og filmens stemning inklusiv de skuespillerne, der ytrer dem, modvirker decideret latteren, der skulle frembringes ved replikkerne. Det er fint nok at have et godt manuskript (ikke at Whedons her vil gå i historiebøgerne som et mesterværk), men hvordan, det bliver eksekveret, er altså af enorm stor betydning.
Dette lider tegneserien heldigvis af ikke. Den er ikke kedelig på noget tidspunkt. Selvom jeg genkender mange af replikkerne fra filmen, klarer de alligevel at få en vis friskhed frem.
Historien (og manuskriptet) starter meget let: Buffy er cheerleader, hun har ingen bekymringer, når der ses bort fra klassiske (overfladiske) high school-kvaler. Da Slayer-drømmene sætter ind, og watcheren Merrick begynder at træne med hende, tager historien dog et drej til en væsentlig mørkere stemning...
Den tager de fleste gode ting fra filmen og slipper af med mange af de dårlige. Filmen var ikke særlig lang (98 min), og tegneserien tager ikke særlig lang tid at læse (replikker er jo nærmest altid hurtigere at læse, end når de bliver sagt. Deruover er der cuttet lidt forskellige scener her og der, men intet der egentlig savnes.
En vigtig sekvens i både filmen og bogen er: Major-spoiler:
Merricks død
Det bliver håndteret lidt forskelligt i filmen og bogen: Filmspoiler:
I filmen har Lothos fået Buffy under sit thrall og skal til at bide hende, da Merrick kommer hende til undsætning for efter at dø for sin egen løftede kniv efter en bunke patetiske ”final inspiring last words”, lige inden Lothos og Lefty / Amilyn fuldstændig umotiveret går sin vej.
Dette er tilsammen en af verdenshistoriens værste scener på alle leder og kanter. Et kæmpeantiklimaks af proportioner i allerede dårlig film. Den scene er så ubeskrivelig rædselsfuld, at alle involverede må skamme sig dybt. Tegneseriespoiler:
I tegneserien kommer Buffy Merrick til undsætning, da han står overfor Lothos. Men det er tydeligt, at Buffy ikke er klar til at møde Lothos endnu, så Merrick skyder Lothos med sin pistol (non-lethal of course), for at forsinke Lothos, så Buffy kan slippe væk samme med Pike på hans motorcykel. Da Lothos derefter truer med at ”omvende” Merrick til en vampyr, så Lothos kan få al den information, han vil have om Buffy, tager Merrick den ultimative konsekvens og i historiens stærkeste og bedste scene, skyder han sig selv til Lothos ærgrelse og Buffys sorg.
Tegneserien indeholder den langt overlegne scene i forhold til den udvandende film, hvor alle forsøg på dysterhed og følelser bliver reduceret til dårlige jokes. I Buffy: The Origin får vi fortalt den scene (og det meste andet) ,som Joss Whedon oprindelig have tænkt og skrevet det. Joss Whedon oprindelige manuskript, hvis nogen er interesserede.
Tegneserien topper, rent dramatisk, ca. 2/3 inde i historien lige inden den store actionspækkede finale. Endnu gang viser tegneserien sig overlegen, med et større overskud og bedre eskekverede scener end filmen.
Rent grafisk synes jeg stadig, der mangler et eller andet lettere udefinerbart, men det er intet, der generer, og jeg er sikkert bare for kritisk. Stilen er frisk, farvestrålende og meget spændstig og actionfyldt, og det giver klart en følelse af, at det for det meste er noget relativt let underholdning, man har i mellem hænderne. (Undtagen en vis scene i midten) Det skal dog ikke være et minus i min bog.
Jeg synes ikke, at Buffy specielt ligner Sarah Michelle Gellar, men det virker heldigvis ikke som et forsøg på at kopiere hende fra tv-serien, der mislykkedes. Det lykkedes tegneserien, at fungere på sine egne præmisser, i stedet for at blive en forfejlet mellemvej mellem to medier.
Merrick og Pike ligner heldigvis ikke deres respektive rolleindhavere fra filmen. Merrick er ”hårdere”, og Pike kunne faktisk minde om et virkeligt menneske nu.
Lothos er (også i tegnet form), som slayer nævner, nok Whedon dårligste og kedeligste ”hovedskurk”. Der er noget Dracula-wannabe over ham. Selvom han i det mindste ikke ser sådan her ud.
En ting, jeg ikke er specielt glad for, er, at de fleste af vampyrerne ikke ligner almindelige bumpy-face menneskevampyrer, men en slags vampyr/Green Goblin-hybrider. Hvorfor i alverden skal vampyrerne være grønne?
Final Analysis: Nu har brugt langt tid på at beskrive tegneserien som bedre end filmen, og det er den vitterligt også. By a long shot. Men så fantastisk er Buffy: The Origin heller ikke. Som enkeltstående værk, er den ganske fornuftig, men den kan ikke matche Whedons senere værker, tv og comics alike og heller ikke Slayer, Interrupted senere i bogen. Den mangler noget fyld og tyngde bag sig. Joss Whedon var relativ ny i faget, da han skrev manuskriptet – og det kan godt mærkes, når det gælder finpudsningen af historien. Good, but not great.
- Forresten er jeg den eneste, der slet ikke føler, karakteren Pike er nødvendig?
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Short recap of the story: Efter at Buffy er blevet smidt ud af High School i Los Angeles, opdager Pike og Buffy et spor, der leder dem på sporet af en kæmpe gruppe vampyrer i Las Vegas. Buffy ”løber” derfor sammen med Pike hjemmefra, selvom det er tydeligt, at vampyrer ikke er det eneste, der får hende til det, da familielivet hjemme ikke er den største solstrålehistorie. I Los Angeles får de hver et ”undercover” job på ”The Golden Touch Casino”. Pike som parkeringsvagt, og Buffy som hattepige i en påklædning, som hvis Sarah Michelle Gellar havde gået i den, havde fået mange mandlige tunger til at ramme gulvet i det øjeblik, hun træder frem i den. Herefter skal de selvfølgelig forsøge at gennemskue de skumle (og yderst dødelige) ting, der foregår på kasinoet.
Historien fortælles primært fra Pikes synsvinkel: Han føler sig ikke betydningsfuld nok, men ikke i en ”Jeg er gift med dronningen, jeg bør være vigtigere end min knægt”-Prins-Henrik-måden - nej, han føler simpelthen ikke, at han kan hjælpe Buffy nok og frygter, at han egentlig bare er en hæmsko for hendes nyfundne Slayer-duties, og han måske en dag vil være det, der får hende slået ihjel.
Samtidig kører der to parallelhistorier med to klassiske i fortællingen: Den ene, skal jeg gerne røbe, er omhandlende: (minispoiler, der ikke ødelægger handlingen, da det sådan set intet direkte har med den at gøre, og det er heller ikke nogen stor overraskelse, men så er I advaret)
Giles, og hvordan og hvorfor han fik tildelt rollen som Buffys watcher af The Watcher's Council.
Historien er ganske morsom uden dog at miste den dystre stemning, der ligger i vedkommendes fortid. Den anden vil jeg dog holde for mig selv og nøjes med at sige, at det er et glædeligt gensyn, omend måske lidt misbrugt.
Rent historiemæssigt er Viva Las Buffy! ikke så god som Buffy: The Origin. Skurken er som slayer nævner latterlig, men på en eller måde klæder det Las Vegas-byen lidt. Hvor Buffy: The Origin / filmen Buffy The Vampire Slayer jo handlede om, at Buffy lærte sine kræfter at kende, handler det nu mere om, hvordan hun bruger dem. Og det gør hun godt, rigtigt godt. Sjældent er hun før de senere sæsoner set mere lynened effektiv og vampyrdræbende end her. Hun er simpelthen lidt for god.
Grafisk lægger udseendet sig tættere op af tv-serien end The Origin, og det er den hidtil bedste Sarah Michelle Gellar-Buffy, der har været, selvom det ikke rammer perfekt endnu. Rent visuelt er Sæson 8 bedre overall, men lige præcis Buffy selv bliver ramt bedst her.
Ligesom med Buffy: The Origin er der enkelte grafiske valg, der irriterer mig. Hvorfor er det støv, vampyrerne ender som efter en god gang staking to the heart og andre vampyrdræbermetoder, grønt? Det radioaktiv-agtige grønne støv (og skeletterne tillige) virker som en billig effekt, for at skabe flotte kontrast farver, da grå er for ”kedelig”. Det trækker ned, da jeg ikke kan se en god forklaring.
Final Analysis: Et skridt ned fra Buffy: The Origin, men ingen katastrofe. Meget af dialogen er ramt ganske udmærket, og det sammen med en fin, omend lidt ”sikker” visuel bidrager til, at den bliver en lille let snack, der ikke mætter, men udsætter sulten lidt.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Hmm, Tales Of The Slayers blir jeg vist også nød til at tjekke ud. Spændende at læse om slayer linjen på den måde. Det gir ligsom hele Buffy og Giles udforskning af selv samme i serien lidt mere fylde.
Mht. Sonnenblume, så var WW2 perioden noget jeg gerne havde set mere udfordret i de to tv-serier, hvor det desværre kun blev til en enkelt tur tilbage i tiden i Angel : sæson 5's - "Why We Fight". Afsnittet var som sån fint nok, men det kunne ha' været interessant fx. at ha' set Angel og Spike komme i konflikt med Hitler selv. :)
# 181 -
Fik lige set et par sider af Angels we Have Seen On High på Amazon og må sige, at jeg ikke ligefrem er vild med den tegnestil eller måden den er skrevet på. Til gengæld lyder de næste 5 historier ret gode, især A Stake To The Heart, hvis tema og metaforer, ku' ha' været interessant at se i en live version.
# 182 -
Hehe, tjek mit indlæg i # 94 ang. Buffy The Vampire Slayer : The Movie. Vi er vist ret enige om den film. Jeg tænkte egenlig på at lave en anmeldelse af den, men må indrømme, at jeg ikke rigtig ved, om jeg kan klare at se den en gang til, især ikke efter at ha' fået tv-serien på nethinden. :)
Dette er tilsammen en af verdenshistoriens værste scener på alle leder og kanter. Et kæmpeantiklimaks af proportioner i allerede dårlig film. Den scene er så ubeskrivelig rædselsfuld, at alle involverede må skamme sig dybt.
Hehe, helt enig. Det er tåkrummende pinligt at se på.
- Forresten er jeg den eneste, der slet ikke føler, karakteren Pike er nødvendig?
Nu kan jeg så kun snakke om filmudgaven af Pike, men jo, han er, imo, helt og aldeles overflødig. Mener ikke engang han rigtig bidrager til noget, andet end at være Buffy's love interest i filmen.
Trods kritikken så skal jeg også ha' købt Buffy : The Origin. Puha, nu ser indkøbslisten efterhånden mega lang ud. :)
# 183 -
Apropos sexet påklædning, så tjek lige de her billeder af Sarah Michelle Gellar, som hun lavede til Maxim i December 2007 som en slags promotion for Southland Tales :
Pikes problemer i Viva Las Buffy, som du beskriver dem, ku' godt minde en del om de spekulationer Xander går rundt med vdr. sin rolle som sidekick, især i de tre første sæsoner. Lyder væsenligt mere interessant vdr. den figur med historien her.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
# 184: Ja, det er rart at få udforsket slayer-linien lidt.
Mht. anden verdenskrig, så synes jeg nok det er mere interessant at se tiden udforsket på denne måde, fremfor i Angel, især fordi slayeren i Sonnenblume faktisk er nazist...
Angående Angels We Have Seen On High så kan jeg kun give dig ret; det er heller ikke positivt ment, når jeg sammeligner noget med Power Puff Girls:o) Men da historien fylder lidt i et ret billigt omnibus, så gør den mig ikke rigtigt noget; jeg vælger bare at bladre over den.
Hvis du overvejer at købe The Origin så vil jeg anbfale at købe Omnibus-serien i stedet for; man får mere for pengene.
Pike er mere interessant i Viva Las Buffy end ellers, men figuren er bare så ligegyldig, så man har svært ved at tage ham alvorligt, selvom historien er et hæderligt forsøg på at give figuren mere substans.
Det link med Sarah Michelle Gellar indholder godt nok (waaaauw) spændende billeder:o) Der er også lavet nogle, hvor hun er klædt i forskellige kostumer, som typisk hører pornobrachen til fx "tenniskostume" og sygeplejerskeuniform, jeg kan bare ikke huske, hvor jeg så dem...
#183 Mht. til filmen: Jeg kendte godt dens dårlige ry, men blev alligevel vældig skuffet, da jeg så den første (og indtil videre eneste) gang. At den stank så voldsomt, kom alligevel bag på mig. At der kom en så fremragende tv-serie ovenpå den film, er et lille mirakel.
Ja, jeg så bare lige åbningsscenen og den forfærdelige førnævnte scene, fordi jeg lige ville sætte filmens version overfor tegneseriens. Sammenlagt 8-10 min. Men the horror, the horror.
En dag ser jeg de 86 minutters selv-tortur igennem igen, og kommer med en fuld anmeldelse. But not today. Not today.
Jeg synes også, at du bør købe Omnibus'erne. I det mindste første volume - i mine øjne er den pengene værd.
Med hensyn til SMG så er dette afgjort et af mine yndlingsøjeblikke: [url=]Fra 2:10[/url] Yum! Did Xander make the wrong decision there or what? ;) Dog er min yndlingsfemale i serierne: Darla 400+ years has never looked better!
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
# 186: Ja, det var nogle af dem jeg havde set, dog så jeg dem i forbindelse med en artikel om Southland Tales, og der var derfor, jeg så dem som havende tilknytning til pornobranchen (på grund af SMG's rolle deri)...
Til dem, der måtte være interesserede, har jeg netop modtaget et ekstra eksemplar af Buffy Season 8 # 8, som gives gratis væk til den første der skriver - porto skal bare sendes til mit kontonummer, som jeg så sender over PB - jeg er ikke sikker på, at jeg kan nå at sende det, før efter jeg har været på skiferie...
Når i skriver, så skriv her nedenfor; ikke i en privat besked, for så kan andre ikke se, at den er givet væk... Vi ordner det med adresse og kontonummer senere over PB...
Det lyder som en ret interessant vinkel i Sonnemblume. det gik nemlig ikke lige op for mig i # 174, at hun selv var nazist.
Jeps, de billeder fra Maxim er dæleme guf for øjnene. :)
# 185 & 187 -
Jeg vil helt bestemt følge jeres råd og få fat i de forskellige Omnibus'er. Men det blir dog først i næste omgang indkøb, da jeg snart får Buffy Season 8 # 5-10 og Angel : Season 6 # 1-3 ind af døren. Og så har jeg lige bestil den sidste omgang merchandise, som jeg lægger billeder op af om et par uger. :)
# 186 -
Hmm, ikke dårligt, hehe. ;)
Jeg skal da vist lige ha' lagt SMGfan op under foretrukne. :)
# 187 -
Hehe, its a deal. Jeg vil uden brokkeri overlade anmeldelsen af The Movie til dig. Som sagt så tror jeg næppe, at jeg kan udsætte mine sarte øjne for det en gang til. :)
Og tak for linket med Julie Benz. :) Mums!
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#181 Slettet Bruger [897279910] 17 år siden
Angels We Have Seen On High En lille, ligegyldig pre-season 1 historie, der handler om Buffy og Dawn, der tager I et Tivoli, hvor der selvfølgelig er vampyrer, herunder en vampyr med en sjæl. Dialogen er overdrevet så den begynder at blive lidt syret, og syret er også det bedste ord til at beskrive tegnestilen og farvelægningen, der minder om noget fra Power Puff Girls. Sjov nok kreativ deroute, men helt og aldeles ligegyldig og overfladisk.
A Stake To The Heart er den bedste historie, jeg har læst fra de gamle Buffy tegneserier. Det er en 4-delt historie, om Joyce og Hank Summers’ skilsmisse, og den måde Buffy bliver påvirket af denne på. Hver del af hsitorien handler om en følelse som Buffy (og ethvert barn, hvis forældre skal skilles) gennemgår: følelsen af at være blev forrådt, skyldfølelse, følelsen af at være blevet forladt og så frygt. Hver af disse følelser bliver personificeret i form af en dæmon, som plager Buffy.
Der er to verdener i denne historie: den ydre og den indre, og disse verdener er tegnet på hver sin måde, hvilket virker overbevisende, og det er måske den visuelt bedste Buffy-udgivelse. Historien er også en lille perle, og jeg kan genkende mange af de følelser, som en 15-årig går igennem, når forældrene bliver skilt. Man får også et indblik i mere, end hvordan Buffy påvirkes af skilsmissen, da man også ser, hvordan Dawn og Joyce (og til dels også Hank) påvirkes. Serien byder også på cameos med Angel og Whistler (som jeg virkelig gerne ville se noget mere til).
MacGuffins er en sjov lille historie, som foregår mellem Season 1 og season 2. I denne historie testes Buffy af Watcherne, som sender to irriterende gnomer til Hanks hus. Ligegyldig, men sjov historie.
Spike and Dru: Queen of Hearts er en historie om tiden før Spike og Dru ankommer til Sunnydale. De to vampyrer er på vej til Sunnydale, og på deres vej krydser de en flod, hvorfor de sejler i et ”casino-skib”, der er fyldt med en eller anden slags sumpdæmoner, og tingene går selvfølgelig ikke helt som planlagt. Denne historie er tegnet af Ryan Sook, der er Whedons yndlingstegner i den gamle Buffyserie. Jeg er ikke enig emd Whedon, og Sook er da også en af de mest omdiskuterede tegnere serien har haft. I mine øjne tegner Sook ad h…… til. Hans stil er meget a la Mike Mignola og Gabriel Ba, men i modsætning til disse formår han ikke at give stilen sit eget præg. Historien er bedre end All’s Fair, men alligevel ret ligegyldig og kedelig.
Ring of Fire foregår under Season 2, mens Angel er ond. Angel og Dru vil igangsætte en apokalypse gennem ilddæmonen Kelgor. Efter det første opgør med de to bliver Buffy fængslet for at ødelægge Kelgors gravsted. Heldigvis kommer Kendra hende til undsætning og det viser sig da også, at folkene bag Buffys anholdelse ikke har rent mel i posen. Opgøret med Kelgor, Dru og Angel er imidlertid ikke slut.
På samme tid følger man Giles, der er klar til at ofre sit liv for at hævne Jenny Calenders død, ligesom han ikke mener, at hendes død behøver at være endelig.
Denne historie er også tegnet af Ryan Sook. Historien om Giles er langt mere interessant end opgøret med Kelgor og vampyrerne, og det er virkelig en skam, at fokus ikke ligger her. Den anden historie er fin nok, men den er ikke original på nogen måde og tilfører ikke universet noget nyt. Jeg må så også tilstå, at jeg ikke er den store fan af Christopher Golden; han skriver meget tie-in ved at genbruge elementer fra canon-historier, og det er simpelthen for nemt.
Spike and Dru: Paint The Town Red Er den bedste Spike og Drusilla historie, hvilket formentlig skyldes, at Christopher Golden har fået hjælp af James Marsters . Der skal dog ikke meget til at overgå de to øvrige historier om parret, så dette siger ikke i sig selv ret meget. Historien foregår efter Spike og Dru har forladt Sunnydale i Season 2, og handler om måden, hvorpå deres forhold er blevet ændret efter Drus genforening med Angel.
Historien er spændende nok, men ikke mere end det. Det er begrænset hvor interessant den kan være, når man ved, hvordan det i sidste ende går for Spike og Dru, men den giver da et ekstra indblik i deres forhold.
Det er igen Ryan Sook, der har tegnet.
The Dust Waltz er en af de mere interessante historier. Moderen til alle vampyrer kommer sammen emd hendes (zombie?)søster til Sunnydale for at udkæmpe The Dust Waltz: en tvekamp mellem 2 af deres stærkeste vagter. Buffy slår imidlertid Liliths (moderen til vampyrene) champion ihjel, hvorfor Lilith
Det er en af de første originale Buffyhistorier der blev lavet i tegneserieform (alle prequels er lavet senere) og også en af de bedste. Lilith og hendes søster er interessante nok. Tegnestilen er flot, men her er det kun tøjet og replikkerne, der afslører hvem der er Cordy, og hvem der er Willow; det er sgu ikke godt nok. Xander kan man heller ikke kende; han er tegnet lidt macho og prettyboy agtigt.
Denne udgivelse er mine øjne klart Omnibus Vol. 1 overlegen, da sidstnævnte i mine øjne redder æren næsten alene på Slayer, Interrupted
#182 rockysds 17 år siden
Som tidligere skrevet er dette en adaptereret udgave af Joss Whedons manuskript til "Buffy The Vampire Slayer" fra 1992, som, de fleste nok vil være enige med mig i, ikke var særlig god, og lider meget under seriøse fejl-cast og dårlig instruktion af Fran Rubel Kuzui, der heldigvis aldrig instruerede film igen.
For det første er hovedskurken Lothos (som spillet af Rutger Hauer) rimelig kikset og ikke skræmmende på nogen måde. Og hans håndlanger (Paul Reubens aka. Pee-wee Herman) er lige så patetisk, som han er oversminket.
Og filmen er, trods Whedons morsomme oneliners og dialoger, hamrende kedelig, og filmens stemning inklusiv de skuespillerne, der ytrer dem, modvirker decideret latteren, der skulle frembringes ved replikkerne.
Det er fint nok at have et godt manuskript (ikke at Whedons her vil gå i historiebøgerne som et mesterværk), men hvordan, det bliver eksekveret, er altså af enorm stor betydning.
Dette lider tegneserien heldigvis af ikke. Den er ikke kedelig på noget tidspunkt. Selvom jeg genkender mange af replikkerne fra filmen, klarer de alligevel at få en vis friskhed frem.
Historien (og manuskriptet) starter meget let: Buffy er cheerleader, hun har ingen bekymringer, når der ses bort fra klassiske (overfladiske) high school-kvaler. Da Slayer-drømmene sætter ind, og watcheren Merrick begynder at træne med hende, tager historien dog et drej til en væsentlig mørkere stemning...
Den tager de fleste gode ting fra filmen og slipper af med mange af de dårlige. Filmen var ikke særlig lang (98 min), og tegneserien tager ikke særlig lang tid at læse (replikker er jo nærmest altid hurtigere at læse, end når de bliver sagt. Deruover er der cuttet lidt forskellige scener her og der, men intet der egentlig savnes.
En vigtig sekvens i både filmen og bogen er: Major-spoiler:
Det bliver håndteret lidt forskelligt i filmen og bogen:
Filmspoiler:
Tegneseriespoiler:
Tegneserien indeholder den langt overlegne scene i forhold til den udvandende film, hvor alle forsøg på dysterhed og følelser bliver reduceret til dårlige jokes. I Buffy: The Origin får vi fortalt den scene (og det meste andet) ,som Joss Whedon oprindelig have tænkt og skrevet det.
Joss Whedon oprindelige manuskript, hvis nogen er interesserede.
Tegneserien topper, rent dramatisk, ca. 2/3 inde i historien lige inden den store actionspækkede finale. Endnu gang viser tegneserien sig overlegen, med et større overskud og bedre eskekverede scener end filmen.
Rent grafisk synes jeg stadig, der mangler et eller andet lettere udefinerbart, men det er intet, der generer, og jeg er sikkert bare for kritisk. Stilen er frisk, farvestrålende og meget spændstig og actionfyldt, og det giver klart en følelse af, at det for det meste er noget relativt let underholdning, man har i mellem hænderne. (Undtagen en vis scene i midten) Det skal dog ikke være et minus i min bog.
Jeg synes ikke, at Buffy specielt ligner Sarah Michelle Gellar, men det virker heldigvis ikke som et forsøg på at kopiere hende fra tv-serien, der mislykkedes. Det lykkedes tegneserien, at fungere på sine egne præmisser, i stedet for at blive en forfejlet mellemvej mellem to medier.
Merrick og Pike ligner heldigvis ikke deres respektive rolleindhavere fra filmen. Merrick er ”hårdere”, og Pike kunne faktisk minde om et virkeligt menneske nu.
Lothos er (også i tegnet form), som slayer nævner, nok Whedon dårligste og kedeligste ”hovedskurk”. Der er noget Dracula-wannabe over ham. Selvom han i det mindste ikke ser sådan her ud.
En ting, jeg ikke er specielt glad for, er, at de fleste af vampyrerne ikke ligner almindelige bumpy-face menneskevampyrer, men en slags vampyr/Green Goblin-hybrider. Hvorfor i alverden skal vampyrerne være grønne?
Final Analysis:
Nu har brugt langt tid på at beskrive tegneserien som bedre end filmen, og det er den vitterligt også. By a long shot. Men så fantastisk er Buffy: The Origin heller ikke. Som enkeltstående værk, er den ganske fornuftig, men den kan ikke matche Whedons senere værker, tv og comics alike og heller ikke Slayer, Interrupted senere i bogen. Den mangler noget fyld og tyngde bag sig. Joss Whedon var relativ ny i faget, da han skrev manuskriptet – og det kan godt mærkes, når det gælder finpudsningen af historien.
Good, but not great.
- Forresten er jeg den eneste, der slet ikke føler, karakteren Pike er nødvendig?
#183 rockysds 17 år siden
Short recap of the story:
Efter at Buffy er blevet smidt ud af High School i Los Angeles, opdager Pike og Buffy et spor, der leder dem på sporet af en kæmpe gruppe vampyrer i Las Vegas. Buffy ”løber” derfor sammen med Pike hjemmefra, selvom det er tydeligt, at vampyrer ikke er det eneste, der får hende til det, da familielivet hjemme ikke er den største solstrålehistorie.
I Los Angeles får de hver et ”undercover” job på ”The Golden Touch Casino”. Pike som parkeringsvagt, og Buffy som hattepige i en påklædning, som hvis Sarah Michelle Gellar havde gået i den, havde fået mange mandlige tunger til at ramme gulvet i det øjeblik, hun træder frem i den. Herefter skal de selvfølgelig forsøge at gennemskue de skumle (og yderst dødelige) ting, der foregår på kasinoet.
Historien fortælles primært fra Pikes synsvinkel: Han føler sig ikke betydningsfuld nok, men ikke i en ”Jeg er gift med dronningen, jeg bør være vigtigere end min knægt”-Prins-Henrik-måden - nej, han føler simpelthen ikke, at han kan hjælpe Buffy nok og frygter, at han egentlig bare er en hæmsko for hendes nyfundne Slayer-duties, og han måske en dag vil være det, der får hende slået ihjel.
Samtidig kører der to parallelhistorier med to klassiske i fortællingen:
Den ene, skal jeg gerne røbe, er omhandlende: (minispoiler, der ikke ødelægger handlingen, da det sådan set intet direkte har med den at gøre, og det er heller ikke nogen stor overraskelse, men så er I advaret)
Den anden vil jeg dog holde for mig selv og nøjes med at sige, at det er et glædeligt gensyn, omend måske lidt misbrugt.
Rent historiemæssigt er Viva Las Buffy! ikke så god som Buffy: The Origin. Skurken er som slayer nævner latterlig, men på en eller måde klæder det Las Vegas-byen lidt.
Hvor Buffy: The Origin / filmen Buffy The Vampire Slayer jo handlede om, at Buffy lærte sine kræfter at kende, handler det nu mere om, hvordan hun bruger dem. Og det gør hun godt, rigtigt godt. Sjældent er hun før de senere sæsoner set mere lynened effektiv og vampyrdræbende end her. Hun er simpelthen lidt for god.
Grafisk lægger udseendet sig tættere op af tv-serien end The Origin, og det er den hidtil bedste Sarah Michelle Gellar-Buffy, der har været, selvom det ikke rammer perfekt endnu.
Rent visuelt er Sæson 8 bedre overall, men lige præcis Buffy selv bliver ramt bedst her.
Ligesom med Buffy: The Origin er der enkelte grafiske valg, der irriterer mig. Hvorfor er det støv, vampyrerne ender som efter en god gang staking to the heart og andre vampyrdræbermetoder, grønt? Det radioaktiv-agtige grønne støv (og skeletterne tillige) virker som en billig effekt, for at skabe flotte kontrast farver, da grå er for ”kedelig”. Det trækker ned, da jeg ikke kan se en god forklaring.
Final Analysis:
Et skridt ned fra Buffy: The Origin, men ingen katastrofe. Meget af dialogen er ramt ganske udmærket, og det sammen med en fin, omend lidt ”sikker” visuel bidrager til, at den bliver en lille let snack, der ikke mætter, men udsætter sulten lidt.
#184 NightHawk 17 år siden
Hmm, Tales Of The Slayers blir jeg vist også nød til at tjekke ud. Spændende at læse om slayer linjen på den måde. Det gir ligsom hele Buffy og Giles udforskning af selv samme i serien lidt mere fylde.
Mht. Sonnenblume, så var WW2 perioden noget jeg gerne havde set mere udfordret i de to tv-serier, hvor det desværre kun blev til en enkelt tur tilbage i tiden i Angel : sæson 5's - "Why We Fight". Afsnittet var som sån fint nok, men det kunne ha' været interessant fx. at ha' set Angel og Spike komme i konflikt med Hitler selv. :)
# 181 -
Fik lige set et par sider af Angels we Have Seen On High på Amazon og må sige, at jeg ikke ligefrem er vild med den tegnestil eller måden den er skrevet på. Til gengæld lyder de næste 5 historier ret gode, især A Stake To The Heart, hvis tema og metaforer, ku' ha' været interessant at se i en live version.
# 182 -
Hehe, tjek mit indlæg i # 94 ang. Buffy The Vampire Slayer : The Movie. Vi er vist ret enige om den film. Jeg tænkte egenlig på at lave en anmeldelse af den, men må indrømme, at jeg ikke rigtig ved, om jeg kan klare at se den en gang til, især ikke efter at ha' fået tv-serien på nethinden. :)
Hehe, helt enig. Det er tåkrummende pinligt at se på.
Nu kan jeg så kun snakke om filmudgaven af Pike, men jo, han er, imo, helt og aldeles overflødig. Mener ikke engang han rigtig bidrager til noget, andet end at være Buffy's love interest i filmen.
Trods kritikken så skal jeg også ha' købt Buffy : The Origin. Puha, nu ser indkøbslisten efterhånden mega lang ud. :)
# 183 -
Apropos sexet påklædning, så tjek lige de her billeder af Sarah Michelle Gellar, som hun lavede til Maxim i December 2007 som en slags promotion for Southland Tales :
http://www.divertissonsnous.com/2008/01/18/sarah-m...
Min tunge har ramt gulvet adskillige gange. ;)
Pikes problemer i Viva Las Buffy, som du beskriver dem, ku' godt minde en del om de spekulationer Xander går rundt med vdr. sin rolle som sidekick, især i de tre første sæsoner. Lyder væsenligt mere interessant vdr. den figur med historien her.
#185 Slettet Bruger [897279910] 17 år siden
Mht. anden verdenskrig, så synes jeg nok det er mere interessant at se tiden udforsket på denne måde, fremfor i Angel, især fordi slayeren i Sonnenblume faktisk er nazist...
Angående Angels We Have Seen On High så kan jeg kun give dig ret; det er heller ikke positivt ment, når jeg sammeligner noget med Power Puff Girls:o) Men da historien fylder lidt i et ret billigt omnibus, så gør den mig ikke rigtigt noget; jeg vælger bare at bladre over den.
Hvis du overvejer at købe The Origin så vil jeg anbfale at købe Omnibus-serien i stedet for; man får mere for pengene.
Pike er mere interessant i Viva Las Buffy end ellers, men figuren er bare så ligegyldig, så man har svært ved at tage ham alvorligt, selvom historien er et hæderligt forsøg på at give figuren mere substans.
Det link med Sarah Michelle Gellar indholder godt nok (waaaauw) spændende billeder:o) Der er også lavet nogle, hvor hun er klædt i forskellige kostumer, som typisk hører pornobrachen til fx "tenniskostume" og sygeplejerskeuniform, jeg kan bare ikke huske, hvor jeg så dem...
#186 tiany 17 år siden
Sarah Michelle Gellar som sygeplejeske
Men kan finde billederne på SMGfan
#187 rockysds 17 år siden
Mht. til filmen:
Jeg kendte godt dens dårlige ry, men blev alligevel vældig skuffet, da jeg så den første (og indtil videre eneste) gang. At den stank så voldsomt, kom alligevel bag på mig. At der kom en så fremragende tv-serie ovenpå den film, er et lille mirakel.
Ja, jeg så bare lige åbningsscenen og den forfærdelige førnævnte scene, fordi jeg lige ville sætte filmens version overfor tegneseriens. Sammenlagt 8-10 min. Men the horror, the horror.
En dag ser jeg de 86 minutters selv-tortur igennem igen, og kommer med en fuld anmeldelse. But not today. Not today.
Jeg synes også, at du bør købe Omnibus'erne. I det mindste første volume - i mine øjne er den pengene værd.
Med hensyn til SMG så er dette afgjort et af mine yndlingsøjeblikke: [url=]Fra 2:10[/url]
Yum! Did Xander make the wrong decision there or what? ;)
Dog er min yndlingsfemale i serierne: Darla 400+ years has never looked better!
#188 Slettet Bruger [897279910] 17 år siden
Til dem, der måtte være interesserede, har jeg netop modtaget et ekstra eksemplar af Buffy Season 8 # 8, som gives gratis væk til den første der skriver - porto skal bare sendes til mit kontonummer, som jeg så sender over PB - jeg er ikke sikker på, at jeg kan nå at sende det, før efter jeg har været på skiferie...
Når i skriver, så skriv her nedenfor; ikke i en privat besked, for så kan andre ikke se, at den er givet væk... Vi ordner det med adresse og kontonummer senere over PB...
#189 rockysds 17 år siden
#190 NightHawk 17 år siden
Det lyder som en ret interessant vinkel i Sonnemblume. det gik nemlig ikke lige op for mig i # 174, at hun selv var nazist.
Jeps, de billeder fra Maxim er dæleme guf for øjnene. :)
# 185 & 187 -
Jeg vil helt bestemt følge jeres råd og få fat i de forskellige Omnibus'er. Men det blir dog først i næste omgang indkøb, da jeg snart får Buffy Season 8 # 5-10 og Angel : Season 6 # 1-3 ind af døren. Og så har jeg lige bestil den sidste omgang merchandise, som jeg lægger billeder op af om et par uger. :)
# 186 -
Hmm, ikke dårligt, hehe. ;)
Jeg skal da vist lige ha' lagt SMGfan op under foretrukne. :)
# 187 -
Hehe, its a deal. Jeg vil uden brokkeri overlade anmeldelsen af The Movie til dig. Som sagt så tror jeg næppe, at jeg kan udsætte mine sarte øjne for det en gang til. :)
Og tak for linket med Julie Benz. :) Mums!