Har læst Omnibus vol. 1 færdig og må sige, at den absolut har været alle pengene værd med sine tre detaljerede og flot illustrerede sammenhænge historier, Origin, Viva Las Buffy, og ikke mindst den fremragende Slayer, Interrupted, hvor bla. hele Giles baggrund pre-sunnydale blir forklaret. Til gengæld finder jeg både All's Fair og Dawn and Hoppy Bear for fuldstændigt overflødige. Sidstnævntes rå stil faldt slet ikke i min smag, syntes virkelig at det er hæsligt at se på, og historien er ikke en, som jeg har tænkt mig at læse igen. Syntes igen af dem rigtig bringer noget til vol. 1's 3-delte hovedhistorie på nogen måde.
Mht. til din meget flotte anmeldelse i # 22 af "Slayer Interrupted", kan jeg kun være 100 % enig i alt hvad du skriver. Godt også at du fremhæver sammenhængen mellem sæson 6 og historien. Den ide er faktisk ret godt tænkt af folkene bag.
Ser frem til at læse dine anmeldelser af Vol. 2 og 3. :)
Mht. til kritikken af vampyrdrabene, illustret ved de grønne eksplosionståger, ja så er det nu ikke noget der genere mit øje. I Tv-serien er det lidt mere over i noget grøn-brunt-gul agtigt og væsenligt mørkere, men jeg ser nu blot tegneseriens valg som en måde at forstærke effekten på og det gør, imo, ikke spor. Så længe historierne er så gode som de er, er den grønne effekt ikke noget, jeg tænker nærmere over. :)
# 30 -
Damn, det kampsports spøgelse er da svært at få has på ;) Nu så jeg lige klippet i # 26 og her siger Joss Whedon at det var Tae Kwondo Do, Gellar kunne. Tror bare vi må konkludere, at folkene bag SMG biografi'en har fået det med bælterne galt i halsen. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Har gennem de sidste par dage modtaget og læst BtVS Omnibus Vol. 3, Astonishing X-Men Vol. 1-3 og Runaways Vol. 1. Desuden har jeg modtaget Gamecube-spillet BtVS: Chaos Bleeds - som jeg har kun lige er begyndt på - og som der snart kommer noget om.
Et par korte ord om Omnibusen inden de fulde reviews, der formodentlig, eller måske rettere forhåbentlig, kommer sammen med de fulde af Vol. 2 - efter jeg får genlæst dem i løbet af den næste uge:
En samling af korte til mediumlange historier, hvorom jeg grundlæggende er af sammen mening som slayer. De er ganske læselige, flere gange med morsomme samtaler, som de kendes fra tv-serien, selvom der selvfølgelig mistes noget i leveringen af dem. Men flere gange kom der da en god latter frem.
Dog er det samlet for det meste ganske overfladisk. Det har ingen egentlig retning – da det lider af ”bare at skulle passe ind.” Det er meget episodisk og føles meget ujævnt. Historien Happy New Year irriterer mig meget – det indbyrdes forhold er absurd og historien er enormt kedelig. Til gengæld er de to sidste historier i bogen The Final Cut og The Latest Craze hævet over det meste andet, der ellers er at finde i bogen. The Final Cut er morsom og engagerende med to sjove skurke, og The Latest Craze har en god historie og koncept om det at altid skulle være med på den seneste dille og de konsekvenser, det medfører, hvis man gør det per automatik. Desuden er det Cliff Richards (Viva Las Buffy!, Slayer, Interrupted, A Stake to the Heart), der har taget over som tegner i de to sidste, og han er i mine øjne klart at foretrække frem for de øvrige tegnere. De to historier kan i mine øjne tage en stor del af æren for, sammen med enkelte spredte samtaleguldkorn, at bogen alligevel trækker sig op på et Godkendt.
Men specielt godt bliver det ikke til samlet, man forventer mere, og mister derfor lidt interessen flere steder, da drevet fremad mangler. Hvilket også er hovedgrunden til, at jeg glæder mig til Vol. 4, da den lange historie fra Vol. 1 og begyndelsen af Vol. 2 hjalp bøgerne op på det ret høje niveau – sammen med en meget velskreven historie.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
#30 Jeg kan i hvert fald sagtens anbefale dig at begynde på serien – som jeg også skal have købt de næste volumes af. Og jeg glæder mig nok i sær til at nå Joss Whedons 6 issues run – der jo snart slutter. Brian K. Vaughan er i mine øjne enormt talentfuld, og jeg er vældig glad for Y: The Last Man serien – som dog ikke er fejlfri som samlet værk. Jeg har desværre ikke fået fingerne i hans Buffy-numre, men glæder mig stærkt dertil.
Runaways – Vol. 1: Pride & Joy
”At some point in their lives, all young people believe their parents are evil... but what if they really are?” – sådan lyder præmisset i serien, som det står printet bag på bogen. Selvom jeg ikke mindes at have mistænkt mine forældre for at være decideret onde – er det faktisk forholdsvis nemt at sætte sig ind i de seks børns sted. Hvad holder ens forældre egentlig skjult for en? Mass-paranoia ensues ;)
Seks forældrepar mødes hvert år, og de slæber deres teenagebørn med (som tilfældigvis alle er enebørn) for at diskutere velgørenhed, og hvordan det bedst trækkes fra i skat. Det er under alle omstændigheder det, de fortæller deres børn, som skal underholde hinanden i mellemtiden. I år beslutter de at udspionerer deres forældre, og det viser sig (selvfølgelig), at skatterprocenter ikke er det styrende på dagsordenen. Forældrerne er ikke uskyldsrene lam, de er uldklædte ulve: Et hemmeligt broderskab (”Am I the only one who saw From Hell?”), hvis moralske kodeks ikke er det bedste. Mens børnene forsøger at tackle den nye viden vedrørende deres forældre – opdager de hver især nye aspekter af sig selv og hinanden.
Dialogen er ekstremt velskreven – sjov og tit spot-on, specielt de unge imellem: ”How did two people so ingenious end up with a son who's so... athletic?” ”Hey, I may not be book smart, but I'm street smart.” ”Which street? Sesame...?” Samtidig er historien spændende, og lider ikke som så mange andre tegneserier, serier og film af introduktionsbesværligheder. Den formår både at belyse hver enkelt person, det svære loyalitetsproblem, de står overfor og samtidig skabe en actionfyldt handling. Karaktererne undgår at blive karikationer, selvom det bliver godt at få lidt mere gods på dem i de næste volumes. Dejlig underholdning og værdidrevne problemstillinger i et. Me like. :)
Astonishing X-Men kommer der noget om senere - lidt i stil med Runaways - per volume - og så vil jeg ellers nyde slayers detajlerede gennemgang.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Har lige modtaget og læst Tales of the Slayers, og ærligt talt var jeg alt i alt rimelig skuffet. Det var hurtigt læst, ubemærkelsesværdigt og på genlæsningskontoen står Tales of the Vampires langt højere. Men der var dog to små guldkorn:
For jeg nød Whedons på-rim-fortalte "Rightous" (i sær sidste side) - og Presumption som flot udstråler Janes Espensons talent for at fortælle historier, selvom jeg nok foretrækker hendes TotV-historier.
Sjovt, at vampyren ligner Espenson selv så meget. Fiks lille detajle.
Resten var dog ret flad læsning:
Amber Bensons The Innocent har den "gamle" pointe om, at
ondskaben ikke kun findes i vampyrer.
Rigtigt nok, men historien er ikke specielt interessant i mine øjne og "drejningen" kommer slet ikke bag på en, og den er for kort til man når at involvere sig følelsesmæssigt.
The Glittering World var decideret kedelig, og jeg glædede mig bare, da jeg var færdig. Den sidste side føltes desværre bare som et billigt træk.
Jeg blev også lidt skuffet (omend ikke i nær samme grad) over Sonnenblume, som jeg havde forventet lidt mere vovemod i, selvom den visuelt var ganske tilfredsstillende.
Nikki Goes Down havde en i forvejen godt establiseret slayer med masser af plads i til at fortælle historier, og resultatet er overraskende svagt og uinteressant.
Tales gav mig mere lyst til at læst Fray, så som en appetitvækker fungerer den fint. Men selve historien her er kun del af rammen sammen med Prologue, og hertil er de fine uden at rigtig at kunne stå selv.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
# 34: De fleste, der ligesom dig læser Tales of The Slayers efter at have læst Tales of The Vampires skulle vist dele din skuffelse, og denne udgivelse er da heller ikke så eksperimenterende som Vampires...
Nu er jeg i øvrigt kommet til at købe Angel: Long Night's Journey, og jeg er faktisk rigtigt positivt overrasket; udgivelsen føles på mange måder, som dét den gerne vil føles som: et 'ekstra' og andlerledes afsnit af anden sæson. Figurerne (Angel, Cordela, Wesley og Gunn) er spot-on og dialogen ligeså, men hvad kan man også næsten ellers forvente, når Joss Whedon er med bag roret - når man kan ikke mærke, at Brett Matthews er medforfatter?
At Whedon ikke karakteriserer udgivelsen som værende canon, hænger det sandsynligvis sammen med, at historien på mange måder bryder grænserne for, hvad man kan forvente af et afsnit af tv-serien: Handlingen er meget actionorienteret, og Angel kæmper mod store, overdimmensionerede monstre, der ville have sprængt seriens budget.
De kontinuitetsfejl, jeg havde hørt om, er kun tilstede, hvis man i høj grad overfortolker handlingen. Whedon sår tvivl om,
hvorvidt Angel har fået sin egen sjæl
, men der er tale om en enkelt lille hentydning, som man kan lægge i, hvad man vil.
Mel Rubis tegnestil er ret overdreven, men det passer faktisk rigtigt godt til den actionprægede handling, og han kan sgu virkelig tegne monstre; det er langt bedre, end det (lort) man kender fra Angel: After The Fall.
# 33: Angående Runaways, så er jeg utroligt enig med dig. Og så minder Vaughans dialoger meget om Whedons med humoren og hentydningerne til popkultur (herunder Buffy!). Dog er figurerne, efter man har læst Vol. 1-3, stadig meget overfladiske (med enkelte undtagelser), men hvis han bearbejder denne lille gene, kan serien sagtens være langtidsholdbar.
Historien føles lidt som "superheroes-light", men det passer godt til tonen, og de unges mange teenage-relaterede problemer. En kritik skal serien dog have: Jeg blev ret træt af alle de små kærlighedsplot; de må enten gerne være mere seriøse eller fylde noget mindre fremover...
#35 Det kan sagtens være, at jeg ville have nydt Tales of the Slayers mere og Tales of the Vampyres mindre, hvis jeg havde læst dem i modsat rækkefølge, men det er jo svært at sige. Sat op side om side nu, er TotV i mine øjne en klar vinder, og det faktum, at den er mere eksperimenterende, er sikkert til en vis grad influerende deri, og jeg synes, at TotV, set som samlet værk, er både historiemæssigt og visuelt overlegen.
Lyder desuden godt med hensyn til Angel: Long Night's Journey. Jeg har i lang tid sværmet om den - det er jo Whedon - men har frygtet, at Brett Matthews ville skuffe mig endnu engang, men nu bestiller jeg den altså. På din anbefaling. :)
Jeg bestilte volume 2-7 af Runaways i går, så jeg håber niveauet fra første volume holder. Skal gerne give dig at kærlighedsplottet i volume 1 var lettere karikeret, men det generede mig egentlig ikke specielt.
Har du forresten læst Jane Espenson og Doug Petries: Tales of the Slayers - Broken Bottle of Djinn? Den superkorte tegneserie (32 sider) "efterfølger" til TotS-bogen? Jeg er ret nysgerrig, da Espenson har vist store ting i disse små historier. :)
Samtidig skal jeg nu til at i gang med Tales of the Slayer - singularis. En serie af fire volumes, prosatekst om forskellige slayers.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
# 36: Long Night's Journey er ikke Whedon, når han er bedst, men det er en god lille tilføjelse til anden sæson. Den er desuden et niveau over After The Fall, som jeg er utrolig skuffet over. I øvrigt er det rigtigt sjovt, at se Cordy, Wesley og Gunn blive skrevet, sådan som de var under 2. sæson, efter at have set dem gennemgå den efterfølgende udvikling.
Jeg ville gerne læse Broken Bottle of Djinn og leger med tanken om at købe den, men jeg prøver på ikke at gøre det, fordi den er lidt for dyr.
Niveauet i Runaways holder 100 procent, og kærlighedsplottet generede mig heller ikke nævneværdigt efter 1. vol, men der er flere små kærlighedsplots i vol. 2-3.
En stor samling af forskellige forfatteres Slayer-historier - blandt andet er Jane Espenson, som var "the main draw". Jeg købte alle fire volumes spontant lige inden jul og havde udskudt at læse dem på ubestemt tid, men nu vil jeg starte med at fiske Espenson-historierne ud, og derefter nok læse dem igennem start to finish.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Sommerferien synger så småt på sidste vers i Sunnydale, da vi igen møder Willow og Xander der nyder de sidste timer sammen med lidt ”Gæt Filmen” Quiz og patruljering nær kirkegården hvor der, ligesom i resten af byen, ikke ligefrem sker noget stort på vampyrfronten. Begge bliver de ret hurtigt enige om, at de savner Buffy, som har tilbragt ferien hos sin far i L.A., og glæder sig til snart at se hende igen. Willow kan godt mærke på Xander, at han stadigvæk er lun på Buffy og kan ikke undgå at blive lidt jaloux, hvilket dog pludselig ændrer sig stik modsat da hende og Xander midt i ”softice amish scenen” fra vidnet, ender med at blive tiltrukket af hinanden, idet Xander tørrer sin is af hendes næse.
Xander : ”You're Amish! You can't fight back...'cause you're Amish! I mock you with my ice cream cone, Amish guy!”
Lige inden deres læber mødes bliver de selvfølgelig afbrudt af en glubsk vampyr, men så dukker Buffy heldigvis op og sender blodsugeren til spidning på et træ med et velplaceret cirkelspark der cementere, at The Slayer er tilbage for fuld kraft...”Hey Guys…Miss me?”
Da overraskelsen atter har lagt sig, får Buffy med det samme en mega krammer og dernæst en update om at de andre, ud over at holde øje med vampyraktiviteten også, efter et mindre ritual, har begravet The Masters knogler på kirkegården. Buffy kigger med et underligt skræmt blik i øjnene ud over gravstenene, inden de kort efter forlader stedet og begir sig hjemad. Hjemme hos Buffy hjælper Joyce med at tømme Buffys kufferter sammen med Hank, der fortæller at Buffy under sit ophold i L.A. har været underlig fraværende og indadvendt.
Hank : ”It's so strange. You know, at least when she was burning stuff down I knew what to say.”
Næste og første dag efter ferien på Sunnydale High er Cordelia i højeste gear, da hun fortæller veninden Harmony om sin ”frygtelige sommer” i Hamptons, inden de lidt efter krydser med Giles der uheldigvis har fået selskab af rektor Snyder, som virker mere irriteret over samtlige elever end sædvanligt. Mens han mumler løs om straf og ballademagere, dukker Jenny Calendar heldigvis op og afleder Giles tanker og forvandler ham samtidigt til en forvirret og forelsket teenager igen. Indenfor på gangende render de på Willow, Xander, Cordelia og lidt efter Buffy der har svært ved at se Giles i øjnene. Knap har de to hilst på hinanden før Giles gør hende opmærksom på, at de hurtigst muligt skal i gang med træningen igen og så må Xander og Willow udveksle et par dollars efterfølgende, da det lige præcis er det de har væddet om Giles ville sige som det aller første.
Lidt senere på dagen mødes Buffy med Giles og går straks i gang med diverse øvelser; spark, smidighed, hurtighed og en fysik test der nær er ved at sende Giles baglæns ud af biblioteket, inden Buffy runder af med en kampsportstest hvor hun, med billeder af The Master på nethinden, ender med at gå amok og sender instrumentet til definitiv tælling. Giles fornemmer hurtigt at noget er helt galt hos hende, men gør ikke mere ud af situationen. Imens downtown i en gustent udseende lagerhal samler er ny gruppe vampyrer anført af Den Salvede sig og forbedrede en plan der om 3 dage, vil gi’ dem deres længe ventede hævn over The Slayer. I skolens hyggekrog slapper Buffy af i selskab med Willow og Xander, da Giles pludselig dukker op og vil tale med hende.
Kort inde i deres snak bliver han lettere ubehagelig at høre på og tager pludselig kvælertag på hende. Da Buffy forsøger at få ham væk, river hun hans ansigt af og kigger skræmt, da The Masters grumme fjæs sjuler sig bagved. Buffy vågner brat i sin seng midt om natten og kan ånde lettet op igen, men kun for en kort bemærkning. For lige som hun skal til at lukke øjnene igen, ser hun Angel stående ved vinduet. Han er glad for at se hende igen og advarer samtidig om at Den Salvede, som hun under ingen omstændigheder må undervurdere, atter har gang i en større plan. Buffy ku’ ikke være mere ligeglad og afviser både Angel og hans velmenende råd koldt og kynisk.
Buffy : ”Peachy. So, is this a social call? It is kinda late. Or, well, it is for me, anyway. What is it for you, lunch hour?”
Angel : ”It's not a social call.”
Buffy : ”Ah. So, lemme guess. That means grave danger. Gosh, it's good to be home.”
Angel : ”I'm sorry. I wish I had better news.”
Buffy : ”So, some of your cousins are in town for a family barbecue, and we're all on the menu!”
Næste dag i bilen på vej til skolen fornemmer Joyce at Buffy virker mega deprimeret og spørger hende hvad der er galt, men får intet svar retur fra sin surmulende datter. Indenfor på gangene render Buffy på Willow og Xander og fortæller dem om Angels advarsel. Ud af det blå vælger Cordelia, efter en noget tam fornærmelse, at slutte sig til dem, for at høre hvad de nu render og laver af overnaturlige sager og kommer i samme åndedrag til at plapre løs om The Masters begravelse. Buffy forlader de andre øjeblikkeligt og sviner lige Cordelia til på vejen væk. Senere på The Bronze kan Willow ikke skjule sin bekymring for Buffys lidt for hårde attitude og gør i samme åndedrag sit for at tiltrække Xanders opmærksomhed med lidt skum på næsen. Denne gang er Xander dog langtfra ligeså sensitiv som sidst og afviser Willows forsøg, ved kun at være fokuseret på Buffys ve og vel. Imens på kirkegården går Den Salvede og hans nye bande i gang med at grave The Masters kiste op fra den indviede jord. Tilbage på The Bronze dukker Buffy endelig op og er yderst kølig overfor Angel, der prøver at ta’ kontakt til hende, mens Cordelia forundret betragter Buffys nye sexede bitchy aura, fra baren.
Buffy : ”Hi.”
Angel : ”Hi.”
Buffy : ”So, is there danger at the Bronze? Should I beware?”
Angel : ”I can't help thinking I've done something to make you angry. And that bothers me more than I'd like.”
Buffy : ”I'm not angry. I don't know where that comes from.”
Angel : ”What are you afraid of? Me? Us?”
Buffy : ”Could you contemplate getting over yourself for a second? There's no 'us'. Look, Angel, I'm sorry if I was supposed to spend the summer mooning over you, but I didn't. I moved on. To the living.”
Da Buffy når frem til vennernes bord hiver hun prompte Xander ud på dansegulvet og smyger sig op og ned af ham som en kælen kat i sån en grad, at det gør både Willow og Angel jaloux, og Xander mere eller mindre i skræmt. Da sangen slutter, forlader Buffy The Bronze med Cordelia lige i hælene. Udenfor prøver Cordelia at gi Buffy klar besked på at få styr på sine problemer, men hun er fløjtende ligeglad og lunter arrogant væk uden at opdage, at Cordelia bliver kidnappet af Den Salvedes crew bag sig.
Da Cordelia lidt efter vågner i Den Salvedes lagerhal, ser hun Jenny Calendar liggende ved siden af sig bevidstløs og går i panik. Imens opdager Buffy på sin genvej hjem fra The Bronze over kirkegården til sin skræk at The Masters grav er tom og går nærmest i chok. Senere på biblioteket filosofere Willow og Xander med Giles om, hvad der ligger til grund for Buffys nye adfærd og Giles indser, at det hele naturligvis må ha’ noget at gøre med hendes død, der unægtelig er forbundet med The Master. Buffy overasker dem midt i deres snak og fortæller frustreret at The Master muligvis er genopstået, inden hun mister kontrollen og gir de andre skylden for at ha’ sjusket med begravelsen. Da de vil forklare hende nærmere om deres ritual tidligere, flyver der pludselig en sten gennem ruden med en besked om at ta’ kontakt til en forræderisk vampyr på The Bronze, der kan hjælpe med info om Den Salvede og The Master.
Buffy beordrer de andre til at blive tilbage, da hun ikke vil risiker at få deres liv på samvittigheden og tager solo af sted stik mod Giles formaninger. Senere udenfor The Bronze dukker Angel op for at hjælpe til. Men Buffy stoler ikke længere på ham og gør igen sit til at lægge afstand imellem dem. Angel tager dog alligevel med ind som backup og her går det hurtig op for de to at de er blevet narret, da det eneste de finder er én enkelt grinende vampyr liggende på gulvet. Imens på biblioteket går det op for Giles at Den Salvede, for at lykkedes med sit foretagende, skal ha’ samlet dem der var tættest på The Master da han døde og indser nu at ham og Willow er i stor fare. Inden Giles når at sige sætningen færdig, bliver de omringet af Den Salvedes bande.
Da Buffy lidt senere dukker op finder hun en såret og forslået Xander på gulvet. Han gir straks hendes egotrip skylden for, at de andres liv nu hænger i en tynd tråd. Buffy ved godt hun har dummet sig og tager Xander med tilbage på The Bronze, hvor Angel vogter over den efterladte vampyr, der ender med at hoste op med oplysningerne om Den Salvedes skjulested, da Buffy vælger at torturerer hende. Imens bliver Cordelia, Giles og Jenny hængt med hovedet nedad over The Masters knogler, som igen vil få fast form via deres blod. Mens håndlangerne så småt gør sig klar til at patere, dukker Buffy, Angel og Xander op og får straks hevet de andre ind på det plateau de befinder sig på. Da Xander spørger hende om taktikken er hendes eneste svar...
Xander : ”What are you gonna do?”
Buffy : ”I'm gonna kill them all. That oughta distract them.”
Angel og Xander bliver i baggrunden og passer på de andre, begge to vel vidende at dette ene og alene på alle måder er Buffys kamp, og la hende få frit afløb for sine følelser på de stakkels vampyrer. Imens Angel holder et par stykker på afstand ovenpå, vågner Giles og co. op til synet af Buffy der i støvet fra Den Salvedes håndlangere, tager den enes enorme hammer og bevæger sig mod bordet med The Masters skelet, der efterfølgende bliver pulveriseret til småstykker inden hun bryder helt sammen.
Næste dag på Sunnydale High snakker Buffy med Giles om, at hun er nervøs over atter at sku’ se sine venner i øjnene.
Giles : ”Punishing yourself like this is pointless.”
Buffy : ”It's entirely pointy.”
Giles : ”What are you gonna do? Crawl inside a cave for the rest of your life?”
Buffy : ”Would it have cable?”
Men hun har heldigvis intet at frygte, for Willow og Xander, der er vel vidende om hendes traumatiske oplevelser, har allerede tilgivet hende og er kun interesseret i igen at se fremad og lyst på tilværelsen. Imens i lagerhallen er den positive vibe derimod ikke eksisterende hos Den Salvede, der er godt og grundigt træt af altid at få spoleret sine mange planer.
Musikvideo – The Outsider
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Under sin natlige patrulje render Buffy på Angel, der ikke er sen til igen at snakke om deres forhold, hvilket hurtigt ender med at hun ber ham passe sig selv og la’ vær med konstant at være så jaloux.
Buffy : ”Nope. Why? Are you jealous?”
Angel : ”Of Xander? Please. He's just a kid.”
Buffy : ”Is it 'cause I danced with him?”
Angel : ”'Danced with' is a pretty loose term. 'Mated with' might be a little closer.”
Buffy : ”Don't you think you're being a little unfair? It was one little dance, which I only did to make you crazy, by the way. Behold my success.”
Angel : ”I am not jealous.”
Buffy : ”You're not jealous? What, vampires don't get jealous?”
Angel : ”See? Whenever we fight you always bring up the vampire thing.”
Pludselig dukker en vampyr op og Buffy gir Angel klar besked om, at hun har styr på sagerne. Det har hun dog ikke helt alligevel og vampyren undslipper ud i nattemørket. Da Buffy kommer på benene igen og sætter efter ryger hun i stedet direkte ned i en åben grav og lander hårdt i kisten. Angel spørger om hun er ok og tror med det samme, at den tomme grav må skyldes endnu en vampyr. Men så finder Buffy spor i græsset der tyder på, at noget helt andet har været på spil. Næste dag på biblioteket er Giles i færd med at øve sig på at invitere Jenny Calender på en date og hører i sin iver over at gøre sætningen perfekt slet ikke at Buffy og Xander kommer ind i lokalet og ser hvad han har gang i. De kan selvfølgelig ikke dy dig for straks at joke og vil gerne gi’ ham et par tips eller to, hvis han nu har glemt hvordan man gør.
Buffy : ”Then if you wouldn't mind a little Gene and Roger, you might wanna leave off the 'idiot' part. Being called an idiot tends to take people out of the dating mood.”
Xander : ”Hmm, it actually kinda turns me on.”
Buffy : ”I fear you.”
Buffy : ”Yeah. You just say, 'Hey, I got a thing, you maybe have a thing, maybe we could have a thing.'”
Giles : ”Oh, thank you, Cyrano.”
Xander : ”Now, is it time to have a talk about the facts of life?”
Giles : ”You know, I'm suddenly deciding this is none of your business.”
Xander : ”Y'know, because that whole stork thing is a smoke screen.”
Giles skuler lettere irriteret mod dem og bliver så afbrudt af Buffy der forklare om nattens gravrøvermysterium sammen med Angel, og så er det Xanders tur til at blive irriteret og jaloux. Buffy fortæller dernæst at graven tilhørte en Meredith Brooks og Giles sætter omgående Willow til at finde mere info om hende på nettet. Det bliver dog først lidt senere, for Willow skal lige en smut ud i hallen og tjekke den årlige fysikmesse ud, hvor hun hurtigt render på sin gamle ven og konkurrent Chris. Da de har stået og småsludret lidt om gamle dage, imens den irriterende Eric har taget billeder af alle inkl. Cordelia, kommer Buffy løbende og skal ha’ assistance af de to på biblioteket. Da de tre ladies er ude af syne igen, kommer Chris og Eric op at skændes og har tydeligvis gang i skumle sager. Tilbage foran computeren igen på biblioteket tjekker Willow Meredith Brooks nærmere efter, mens Cordelia nævner at hun tidligere gik ud med Chris nu afdøde bror, quarterbacken Daryll, der efterfølgende blev kærester med Meredith.
Willow finder ud af at hun døde i en bilulykke og altså ikke var et offer for et vampyroverfald, hvilket straks får Giles til at spekulerede ud i voodoo præster og zombie angreb. For at være helt sikre på hvad de har med at gøre, aftaler de, bortset fra Cordelia der ”Uheldigvis” skal til cheerleader træning, at mødes på kirkegården kl. 21.00. På vejen derhen senere fortæller Buffy om hende og Angels pause til Willow, der er ret trist pga. Chris og hans mor, som siden Darylls død har været mere eller mindre i opløsning. På kirkegården får Xander og Giles æren af det fysiske arbejde med at grave de tre andre ofre fra bilulykkens kister op, der alle ligesom Merediths er gabende tomme.
Xander : ”Y'know, this might go a lot faster if you femmes actually picked up a shovel, too.”
Giles : ”Here, here.”
Buffy : ”Sorry, but I'm an old-fashioned gal. I was raised to believe that men dig up the corpses and the women have the babies.”
Imens på parkeringspladsen ude foran Sunnydale High bliver Cordelia forfulgt på vej hen til sin bil og ender med at gemme sig i en kontainer i stedet, da hun taber sine nøgler. Heldigvis viser det sig blot at være Angel der lusker rundt for at holde et vågent øje med Buffy. Lige som Cordelia tror hun kan ånde lettet op, finder hun pludselig en afhugget hånd i skraldet foran sig og går så meget i panik, at Angel må gribe hende inden hun besvimer. Imens vender Xander, Willow, Giles og Buffy trætte hjem til biblioteket for at lægge en slagplan og får kort efter selskab af Angel, der bliver misundelig fordi Xander har været med Buffy, og Cordelia der fortæller om de ligdele de er stødt på.
Cordelia : ”It was horrible. Angel saved me from an arm. God, there were so many parts, they were everywhere. Why are these terrible things always happening to me?”
Xander : ”Karma!”
Buffy : ”Could this get yuckier?”
Willow : ”They probably kept the other parts to eat.”
Buffy : ”Question answered.”
Giles og Buffy bliver mere og mere forvirrede og kan ikke lige regne ud hvem der kan stå bag men kommer dog alligevel et skridt nærmere, da Willow mener at kun kan være nogen der går på skolen, der skal bruge de forskellige dele til et eller andet forsøg måske. Da der kun inkl. hende selv er få fysiknørder på Sunnydale High, har hun en mistanke om hvem gerningsmanden muligvis kan være. Cordelia der stadig ikke er kommet sig over chokket, ber Angel om at følge sig hjem og Buffy bliver straks jaloux.
Imens prøver Chris hjemme hos sig selv forgæves at nå ind til sin mor, der nærmest er gået i selvsving foran tv’et med Daryll store kamp i konstant loop på videoen. Tilbage på skolen går Buffy og co. i gang med at undersøge samtlige skabe på gangen og ender med et klart og tydeligt bevis på hvem gerningsmanden er, da Xander åbner Chris skab og finder en stak lægebøger, samt en skitse af en kvindekrop i flere dele. Næste dag på skolen får Buffy, Xander og Willow sig en solid snak om uopnåelig kærlighed og ser så på afstand Giles der er rystende nervøs over at sku’ invitere Jenny ud. Da hun endelig dukker op på vej til time, snubler Giles over ordene og kvajer sig totalt. Heldigvis har Jenny alligevel fanget hans signaler og ender i stedet med at invitere ham med til footballholdets kamp senere på dagen.
Da Giles lidt senere mødes med de andre kan han fortælle fra avisen, at politiet har fundet tre kvindehoveder i en kontainer, hvilket betyder at Chris altså stadig mangler sidste brik til sit makabre puslespil. Hjemme er Chris kommet i vildrede med hvad han skal stille op og bliver presset af sin langt mere psykotisk anlagte partner Eric til at ta’ skridtet videre fra gravrøveri til mord. Men Chris er ikke meget for det og lader sig først overtale, da hans bror Daryll, som han selv har genoplivet tidligere, ber ham om at gi’ ham en kæreste i stil med sit eget Frankenstein look, som han havde lovet. Da de er blevet enige om at begå fortsætte projektet, viser Eric sine billeder frem af de udvalgte piger, heriblandt Buffy og Cordelia hvoraf Daryll vælger sidstnævnte… Imens på biblioteket tjekker Willow nekrologer ud på nettet og opdager til sin skræk, at Chris næste træk højst sandsynligt er at myrde nogen, da der ikke er nogen friske kvindelig at finde på siden.
De beslutter derfor, uden Giles som har fået fri til sin date med Jenny, straks at finde frem til og få stoppet Chris i sit forehavende. Buffy tager alene til hans hus og lister forbi moren og ned i kælderen, hvor hun finder laboratoriet og billedet af Cordelia. Lige som Daryll skal til at overfalde hende smutter hun videre op af trappen igen og løber mod skolen. Indenfor bliver Cordelia overfaldet af Eric der knap når at triumfere, inden Buffy sender ham flyvende bagover med et solidt vristspark direkte til kæben. Cordelia takker for hjælpen, men må skynde sig videre, da der er brug for hende i cheerleader truppen, ved den store football match som skal til at starte.
I kulissen lurer den mere tøvende Chris og Buffy konfrontere ham straks med beviserne imod ham og undrer sig hvorfor han i det hele taget har brug for at skabe sin egen kvinde. Efter de har snakket lidt, går det op for hende at skabningen er til en hel anden, nemlig den stadig levende bror. Tilbage i kælderen hos Chris slår Eric sig nu sammen med Daryll og foreslår at de to fortsætter deres jagt på Cordelia alene. Imens får Buffy overtalt Chris til at hjælpe hende med at få stoppet Daryll og advaret Cordelia, inden hun ender som falafel. Udenfor på tilskuertribunen hygger Giles sig med Jenny mens kampen bølger frem og tilbage. Irriterende nok for Giles dukker Willow og Xander pludselig op og beslutter sig for at slutte sig til dem. Da Cordelia efter at ha’ svunget hofterne tager et tiltrængt vil, bliver hun pludselig bortført af Daryll, der lige akkurat når at flygte med hende inden Buffy og Chris når frem. Cordelia vågner igen lidt efter og opdager rædselsslagen at hun befinder sig på et operationsbord og bliver endnu mere panisk, da den stærk vansirede Daryll står ved siden af hende, klar til at få sidste del til sin nye kæreste. Imens presser Buffy hård på for at få Chris til at afsløre hans andet laboratoriums location og haster af sted i fuld fart, mens han i mellemtiden får fat på Giles og co.
Just som Cordelia mærker takkerne fra den kolde sav, sparker Buffy døren op og får skubbet Daryll væk, inden hun må ud i en hårdtslående duel mod the teenage Frankenstein. Imens går Eric i panik og sætter ild til stedet før Buffy får slået ham ud, og så er gode råd dyre. Heldigvis når de andre frem i tide og mens Xander redder Cordelia, der ligger fastspændt på båren, får Giles, Jenny og Willow slæb Eric væk fra flammerne. Buffy ender kort efter i store problemer da Daryll får hamret hende i gulvet og er tæt på at dræbe hende. Chris får dog overbevist ham om at skåne hendes liv og i stedet vælger den triste skabning at ta' sit eget liv i flammerne sammen med sin stadig ufærdige brud. På vej ud til brandbilerne gør Buffy et forsøg på at holde Chris humør oppe, selv om hun godt ved, at han endnu engang har mistet sin bror. Længere henne på vejen er Giles sikker på, at det ikke bliver til mere mellem ham og Jenny men tager igen fejl, da hun på ingen måde har mistet interessen for den støvede bibliotekar. Imens snakker Willow og Xander om mislykkede parforhold, som de selv, uden overdrivelse, roligt kan siges at være en del af. Da Cordelia bryder ind og vil takke Xander for hjælpen, afbryder han hende hård og kontant, og undrer sig bagefter over hvad det mon skyldes, at han aldrig får held i kærlighed. Mens Buffy står og sunder sig, dukker Angel op for at se til hende og de ender begge med at spekulere på, om det mon ikke var på tide at forsøge at få deres eget forhold til at fungere lidt bedre.
Buffy : ”Love makes you do the wacky.”
Angel : ”What?”
Buffy : ”Crazy stuff.”
Angel : ”Oh. Crazy, like a two-hundred-and-forty-one-year-old being jealous of a high school junior?”
Buffy : ”Are you fessing up?”
Angel : ”I've thought about it. Maybe it bothers me a little.”
Buffy : ”I don't love Xander.”
Angel : ”Yeah, but he's in your life. He gets to be there when I can't. Take your classes, eat your meals, hear your jokes and complaints. He gets to see you in the sunlight.”
Musikvideo – Some Assembly Required
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#31 NightHawk 17 år siden
Har læst Omnibus vol. 1 færdig og må sige, at den absolut har været alle pengene værd med sine tre detaljerede og flot illustrerede sammenhænge historier, Origin, Viva Las Buffy, og ikke mindst den fremragende Slayer, Interrupted, hvor bla. hele Giles baggrund pre-sunnydale blir forklaret. Til gengæld finder jeg både All's Fair og Dawn and Hoppy Bear for fuldstændigt overflødige. Sidstnævntes rå stil faldt slet ikke i min smag, syntes virkelig at det er hæsligt at se på, og historien er ikke en, som jeg har tænkt mig at læse igen. Syntes igen af dem rigtig bringer noget til vol. 1's 3-delte hovedhistorie på nogen måde.
Mht. til din meget flotte anmeldelse i # 22 af "Slayer Interrupted", kan jeg kun være 100 % enig i alt hvad du skriver. Godt også at du fremhæver sammenhængen mellem sæson 6 og historien. Den ide er faktisk ret godt tænkt af folkene bag.
Ser frem til at læse dine anmeldelser af Vol. 2 og 3. :)
Mht. til kritikken af vampyrdrabene, illustret ved de grønne eksplosionståger, ja så er det nu ikke noget der genere mit øje. I Tv-serien er det lidt mere over i noget grøn-brunt-gul agtigt og væsenligt mørkere, men jeg ser nu blot tegneseriens valg som en måde at forstærke effekten på og det gør, imo, ikke spor. Så længe historierne er så gode som de er, er den grønne effekt ikke noget, jeg tænker nærmere over. :)
# 30 -
Damn, det kampsports spøgelse er da svært at få has på ;) Nu så jeg lige klippet i # 26 og her siger Joss Whedon at det var Tae Kwondo Do, Gellar kunne. Tror bare vi må konkludere, at folkene bag SMG biografi'en har fået det med bælterne galt i halsen. :)
#32 rockysds 17 år siden
Et par korte ord om Omnibusen inden de fulde reviews, der formodentlig, eller måske rettere forhåbentlig, kommer sammen med de fulde af Vol. 2 - efter jeg får genlæst dem i løbet af den næste uge:
En samling af korte til mediumlange historier, hvorom jeg grundlæggende er af sammen mening som slayer. De er ganske læselige, flere gange med morsomme samtaler, som de kendes fra tv-serien, selvom der selvfølgelig mistes noget i leveringen af dem. Men flere gange kom der da en god latter frem.
Dog er det samlet for det meste ganske overfladisk. Det har ingen egentlig retning – da det lider af ”bare at skulle passe ind.” Det er meget episodisk og føles meget ujævnt. Historien Happy New Year irriterer mig meget – det indbyrdes forhold er absurd og historien er enormt kedelig. Til gengæld er de to sidste historier i bogen The Final Cut og The Latest Craze hævet over det meste andet, der ellers er at finde i bogen. The Final Cut er morsom og engagerende med to sjove skurke, og The Latest Craze har en god historie og koncept om det at altid skulle være med på den seneste dille og de konsekvenser, det medfører, hvis man gør det per automatik. Desuden er det Cliff Richards (Viva Las Buffy!, Slayer, Interrupted, A Stake to the Heart), der har taget over som tegner i de to sidste, og han er i mine øjne klart at foretrække frem for de øvrige tegnere. De to historier kan i mine øjne tage en stor del af æren for, sammen med enkelte spredte samtaleguldkorn, at bogen alligevel trækker sig op på et Godkendt.
Men specielt godt bliver det ikke til samlet, man forventer mere, og mister derfor lidt interessen flere steder, da drevet fremad mangler. Hvilket også er hovedgrunden til, at jeg glæder mig til Vol. 4, da den lange historie fra Vol. 1 og begyndelsen af Vol. 2 hjalp bøgerne op på det ret høje niveau – sammen med en meget velskreven historie.
#33 rockysds 17 år siden
Jeg kan i hvert fald sagtens anbefale dig at begynde på serien – som jeg også skal have købt de næste volumes af. Og jeg glæder mig nok i sær til at nå Joss Whedons 6 issues run – der jo snart slutter. Brian K. Vaughan er i mine øjne enormt talentfuld, og jeg er vældig glad for Y: The Last Man serien – som dog ikke er fejlfri som samlet værk. Jeg har desværre ikke fået fingerne i hans Buffy-numre, men glæder mig stærkt dertil.
Runaways – Vol. 1: Pride & Joy
”At some point in their lives, all young people believe their parents are evil... but what if they really are?” – sådan lyder præmisset i serien, som det står printet bag på bogen. Selvom jeg ikke mindes at have mistænkt mine forældre for at være decideret onde – er det faktisk forholdsvis nemt at sætte sig ind i de seks børns sted. Hvad holder ens forældre egentlig skjult for en? Mass-paranoia ensues ;)
Seks forældrepar mødes hvert år, og de slæber deres teenagebørn med (som tilfældigvis alle er enebørn) for at diskutere velgørenhed, og hvordan det bedst trækkes fra i skat. Det er under alle omstændigheder det, de fortæller deres børn, som skal underholde hinanden i mellemtiden. I år beslutter de at udspionerer deres forældre, og det viser sig (selvfølgelig), at skatterprocenter ikke er det styrende på dagsordenen. Forældrerne er ikke uskyldsrene lam, de er uldklædte ulve: Et hemmeligt broderskab (”Am I the only one who saw From Hell?”), hvis moralske kodeks ikke er det bedste. Mens børnene forsøger at tackle den nye viden vedrørende deres forældre – opdager de hver især nye aspekter af sig selv og hinanden.
Dialogen er ekstremt velskreven – sjov og tit spot-on, specielt de unge imellem:
”How did two people so ingenious end up with a son who's so... athletic?”
”Hey, I may not be book smart, but I'm street smart.”
”Which street? Sesame...?”
Samtidig er historien spændende, og lider ikke som så mange andre tegneserier, serier og film af introduktionsbesværligheder. Den formår både at belyse hver enkelt person, det svære loyalitetsproblem, de står overfor og samtidig skabe en actionfyldt handling. Karaktererne undgår at blive karikationer, selvom det bliver godt at få lidt mere gods på dem i de næste volumes. Dejlig underholdning og værdidrevne problemstillinger i et. Me like. :)
Astonishing X-Men kommer der noget om senere - lidt i stil med Runaways - per volume - og så vil jeg ellers nyde slayers detajlerede gennemgang.
#34 rockysds 17 år siden
For jeg nød Whedons på-rim-fortalte "Rightous" (i sær sidste side) - og Presumption som flot udstråler Janes Espensons talent for at fortælle historier, selvom jeg nok foretrækker hendes TotV-historier.
Resten var dog ret flad læsning:
Amber Bensons The Innocent har den "gamle" pointe om, at
The Glittering World var decideret kedelig, og jeg glædede mig bare, da jeg var færdig. Den sidste side føltes desværre bare som et billigt træk.
Jeg blev også lidt skuffet (omend ikke i nær samme grad) over Sonnenblume, som jeg havde forventet lidt mere vovemod i, selvom den visuelt var ganske tilfredsstillende.
Nikki Goes Down havde en i forvejen godt establiseret slayer med masser af plads i til at fortælle historier, og resultatet er overraskende svagt og uinteressant.
Tales gav mig mere lyst til at læst Fray, så som en appetitvækker fungerer den fint. Men selve historien her er kun del af rammen sammen med Prologue, og hertil er de fine uden at rigtig at kunne stå selv.
#35 Slettet Bruger [1055237247] 17 år siden
Nu er jeg i øvrigt kommet til at købe Angel: Long Night's Journey, og jeg er faktisk rigtigt positivt overrasket; udgivelsen føles på mange måder, som dét den gerne vil føles som: et 'ekstra' og andlerledes afsnit af anden sæson. Figurerne (Angel, Cordela, Wesley og Gunn) er spot-on og dialogen ligeså, men hvad kan man også næsten ellers forvente, når Joss Whedon er med bag roret - når man kan ikke mærke, at Brett Matthews er medforfatter?
At Whedon ikke karakteriserer udgivelsen som værende canon, hænger det sandsynligvis sammen med, at historien på mange måder bryder grænserne for, hvad man kan forvente af et afsnit af tv-serien: Handlingen er meget actionorienteret, og Angel kæmper mod store, overdimmensionerede monstre, der ville have sprængt seriens budget.
De kontinuitetsfejl, jeg havde hørt om, er kun tilstede, hvis man i høj grad overfortolker handlingen. Whedon sår tvivl om,
Mel Rubis tegnestil er ret overdreven, men det passer faktisk rigtigt godt til den actionprægede handling, og han kan sgu virkelig tegne monstre; det er langt bedre, end det (lort) man kender fra Angel: After The Fall.
# 33: Angående Runaways, så er jeg utroligt enig med dig. Og så minder Vaughans dialoger meget om Whedons med humoren og hentydningerne til popkultur (herunder Buffy!).
Dog er figurerne, efter man har læst Vol. 1-3, stadig meget overfladiske (med enkelte undtagelser), men hvis han bearbejder denne lille gene, kan serien sagtens være langtidsholdbar.
Historien føles lidt som "superheroes-light", men det passer godt til tonen, og de unges mange teenage-relaterede problemer. En kritik skal serien dog have: Jeg blev ret træt af alle de små kærlighedsplot; de må enten gerne være mere seriøse eller fylde noget mindre fremover...
#36 rockysds 17 år siden
Det kan sagtens være, at jeg ville have nydt Tales of the Slayers mere og Tales of the Vampyres mindre, hvis jeg havde læst dem i modsat rækkefølge, men det er jo svært at sige.
Sat op side om side nu, er TotV i mine øjne en klar vinder, og det faktum, at den er mere eksperimenterende, er sikkert til en vis grad influerende deri, og jeg synes, at TotV, set som samlet værk, er både historiemæssigt og visuelt overlegen.
Lyder desuden godt med hensyn til Angel: Long Night's Journey. Jeg har i lang tid sværmet om den - det er jo Whedon - men har frygtet, at Brett Matthews ville skuffe mig endnu engang, men nu bestiller jeg den altså. På din anbefaling. :)
Jeg bestilte volume 2-7 af Runaways i går, så jeg håber niveauet fra første volume holder. Skal gerne give dig at kærlighedsplottet i volume 1 var lettere karikeret, men det generede mig egentlig ikke specielt.
Har du forresten læst Jane Espenson og Doug Petries: Tales of the Slayers - Broken Bottle of Djinn? Den superkorte tegneserie (32 sider) "efterfølger" til TotS-bogen?
Jeg er ret nysgerrig, da Espenson har vist store ting i disse små historier. :)
Samtidig skal jeg nu til at i gang med Tales of the Slayer - singularis. En serie af fire volumes, prosatekst om forskellige slayers.
#37 Slettet Bruger [1055237247] 17 år siden
I øvrigt er det rigtigt sjovt, at se Cordy, Wesley og Gunn blive skrevet, sådan som de var under 2. sæson, efter at have set dem gennemgå den efterfølgende udvikling.
Jeg ville gerne læse Broken Bottle of Djinn og leger med tanken om at købe den, men jeg prøver på ikke at gøre det, fordi den er lidt for dyr.
Niveauet i Runaways holder 100 procent, og kærlighedsplottet generede mig heller ikke nævneværdigt efter 1. vol, men der er flere små kærlighedsplots i vol. 2-3.
#38 rockysds 17 år siden
Tales of the Slayer
En stor samling af forskellige forfatteres Slayer-historier - blandt andet er Jane Espenson, som var "the main draw". Jeg købte alle fire volumes spontant lige inden jul og havde udskudt at læse dem på ubestemt tid, men nu vil jeg starte med at fiske Espenson-historierne ud, og derefter nok læse dem igennem start to finish.
#39 NightHawk 17 år siden
Buffy The Vampire Slayer : Sæson 2, afsnit 1
When She Was Bad :
Sommerferien synger så småt på sidste vers i Sunnydale, da vi igen møder Willow og Xander der nyder de sidste timer sammen med lidt ”Gæt Filmen” Quiz og patruljering nær kirkegården hvor der, ligesom i resten af byen, ikke ligefrem sker noget stort på vampyrfronten. Begge bliver de ret hurtigt enige om, at de savner Buffy, som har tilbragt ferien hos sin far i L.A., og glæder sig til snart at se hende igen. Willow kan godt mærke på Xander, at han stadigvæk er lun på Buffy og kan ikke undgå at blive lidt jaloux, hvilket dog pludselig ændrer sig stik modsat da hende og Xander midt i ”softice amish scenen” fra vidnet, ender med at blive tiltrukket af hinanden, idet Xander tørrer sin is af hendes næse.
Xander : ”You're Amish! You can't fight back...'cause you're Amish! I mock you with my ice cream cone, Amish guy!”
Lige inden deres læber mødes bliver de selvfølgelig afbrudt af en glubsk vampyr, men så dukker Buffy heldigvis op og sender blodsugeren til spidning på et træ med et velplaceret cirkelspark der cementere, at The Slayer er tilbage for fuld kraft...”Hey Guys…Miss me?”
Da overraskelsen atter har lagt sig, får Buffy med det samme en mega krammer og dernæst en update om at de andre, ud over at holde øje med vampyraktiviteten også, efter et mindre ritual, har begravet The Masters knogler på kirkegården. Buffy kigger med et underligt skræmt blik i øjnene ud over gravstenene, inden de kort efter forlader stedet og begir sig hjemad. Hjemme hos Buffy hjælper Joyce med at tømme Buffys kufferter sammen med Hank, der fortæller at Buffy under sit ophold i L.A. har været underlig fraværende og indadvendt.
Hank : ”It's so strange. You know, at least when she was burning stuff down I knew what to say.”
Næste og første dag efter ferien på Sunnydale High er Cordelia i højeste gear, da hun fortæller veninden Harmony om sin ”frygtelige sommer” i Hamptons, inden de lidt efter krydser med Giles der uheldigvis har fået selskab af rektor Snyder, som virker mere irriteret over samtlige elever end sædvanligt. Mens han mumler løs om straf og ballademagere, dukker Jenny Calendar heldigvis op og afleder Giles tanker og forvandler ham samtidigt til en forvirret og forelsket teenager igen. Indenfor på gangende render de på Willow, Xander, Cordelia og lidt efter Buffy der har svært ved at se Giles i øjnene. Knap har de to hilst på hinanden før Giles gør hende opmærksom på, at de hurtigst muligt skal i gang med træningen igen og så må Xander og Willow udveksle et par dollars efterfølgende, da det lige præcis er det de har væddet om Giles ville sige som det aller første.
Lidt senere på dagen mødes Buffy med Giles og går straks i gang med diverse øvelser; spark, smidighed, hurtighed og en fysik test der nær er ved at sende Giles baglæns ud af biblioteket, inden Buffy runder af med en kampsportstest hvor hun, med billeder af The Master på nethinden, ender med at gå amok og sender instrumentet til definitiv tælling. Giles fornemmer hurtigt at noget er helt galt hos hende, men gør ikke mere ud af situationen. Imens downtown i en gustent udseende lagerhal samler er ny gruppe vampyrer anført af Den Salvede sig og forbedrede en plan der om 3 dage, vil gi’ dem deres længe ventede hævn over The Slayer. I skolens hyggekrog slapper Buffy af i selskab med Willow og Xander, da Giles pludselig dukker op og vil tale med hende.
Kort inde i deres snak bliver han lettere ubehagelig at høre på og tager pludselig kvælertag på hende. Da Buffy forsøger at få ham væk, river hun hans ansigt af og kigger skræmt, da The Masters grumme fjæs sjuler sig bagved. Buffy vågner brat i sin seng midt om natten og kan ånde lettet op igen, men kun for en kort bemærkning. For lige som hun skal til at lukke øjnene igen, ser hun Angel stående ved vinduet. Han er glad for at se hende igen og advarer samtidig om at Den Salvede, som hun under ingen omstændigheder må undervurdere, atter har gang i en større plan. Buffy ku’ ikke være mere ligeglad og afviser både Angel og hans velmenende råd koldt og kynisk.
Buffy : ”Peachy. So, is this a social call? It is kinda late. Or, well, it is for me, anyway. What is it for you, lunch hour?”
Angel : ”It's not a social call.”
Buffy : ”Ah. So, lemme guess. That means grave danger. Gosh, it's good to be home.”
Angel : ”I'm sorry. I wish I had better news.”
Buffy : ”So, some of your cousins are in town for a family barbecue, and we're all on the menu!”
Næste dag i bilen på vej til skolen fornemmer Joyce at Buffy virker mega deprimeret og spørger hende hvad der er galt, men får intet svar retur fra sin surmulende datter. Indenfor på gangene render Buffy på Willow og Xander og fortæller dem om Angels advarsel. Ud af det blå vælger Cordelia, efter en noget tam fornærmelse, at slutte sig til dem, for at høre hvad de nu render og laver af overnaturlige sager og kommer i samme åndedrag til at plapre løs om The Masters begravelse. Buffy forlader de andre øjeblikkeligt og sviner lige Cordelia til på vejen væk. Senere på The Bronze kan Willow ikke skjule sin bekymring for Buffys lidt for hårde attitude og gør i samme åndedrag sit for at tiltrække Xanders opmærksomhed med lidt skum på næsen. Denne gang er Xander dog langtfra ligeså sensitiv som sidst og afviser Willows forsøg, ved kun at være fokuseret på Buffys ve og vel. Imens på kirkegården går Den Salvede og hans nye bande i gang med at grave The Masters kiste op fra den indviede jord. Tilbage på The Bronze dukker Buffy endelig op og er yderst kølig overfor Angel, der prøver at ta’ kontakt til hende, mens Cordelia forundret betragter Buffys nye sexede bitchy aura, fra baren.
Buffy : ”Hi.”
Angel : ”Hi.”
Buffy : ”So, is there danger at the Bronze? Should I beware?”
Angel : ”I can't help thinking I've done something to make you angry. And that bothers me more than I'd like.”
Buffy : ”I'm not angry. I don't know where that comes from.”
Angel : ”What are you afraid of? Me? Us?”
Buffy : ”Could you contemplate getting over yourself for a second? There's no 'us'. Look, Angel, I'm sorry if I was supposed to spend the summer mooning over you, but I didn't. I moved on. To the living.”
Da Buffy når frem til vennernes bord hiver hun prompte Xander ud på dansegulvet og smyger sig op og ned af ham som en kælen kat i sån en grad, at det gør både Willow og Angel jaloux, og Xander mere eller mindre i skræmt. Da sangen slutter, forlader Buffy The Bronze med Cordelia lige i hælene. Udenfor prøver Cordelia at gi Buffy klar besked på at få styr på sine problemer, men hun er fløjtende ligeglad og lunter arrogant væk uden at opdage, at Cordelia bliver kidnappet af Den Salvedes crew bag sig.
Da Cordelia lidt efter vågner i Den Salvedes lagerhal, ser hun Jenny Calendar liggende ved siden af sig bevidstløs og går i panik. Imens opdager Buffy på sin genvej hjem fra The Bronze over kirkegården til sin skræk at The Masters grav er tom og går nærmest i chok. Senere på biblioteket filosofere Willow og Xander med Giles om, hvad der ligger til grund for Buffys nye adfærd og Giles indser, at det hele naturligvis må ha’ noget at gøre med hendes død, der unægtelig er forbundet med The Master. Buffy overasker dem midt i deres snak og fortæller frustreret at The Master muligvis er genopstået, inden hun mister kontrollen og gir de andre skylden for at ha’ sjusket med begravelsen. Da de vil forklare hende nærmere om deres ritual tidligere, flyver der pludselig en sten gennem ruden med en besked om at ta’ kontakt til en forræderisk vampyr på The Bronze, der kan hjælpe med info om Den Salvede og The Master.
Buffy beordrer de andre til at blive tilbage, da hun ikke vil risiker at få deres liv på samvittigheden og tager solo af sted stik mod Giles formaninger. Senere udenfor The Bronze dukker Angel op for at hjælpe til. Men Buffy stoler ikke længere på ham og gør igen sit til at lægge afstand imellem dem. Angel tager dog alligevel med ind som backup og her går det hurtig op for de to at de er blevet narret, da det eneste de finder er én enkelt grinende vampyr liggende på gulvet. Imens på biblioteket går det op for Giles at Den Salvede, for at lykkedes med sit foretagende, skal ha’ samlet dem der var tættest på The Master da han døde og indser nu at ham og Willow er i stor fare. Inden Giles når at sige sætningen færdig, bliver de omringet af Den Salvedes bande.
Da Buffy lidt senere dukker op finder hun en såret og forslået Xander på gulvet. Han gir straks hendes egotrip skylden for, at de andres liv nu hænger i en tynd tråd. Buffy ved godt hun har dummet sig og tager Xander med tilbage på The Bronze, hvor Angel vogter over den efterladte vampyr, der ender med at hoste op med oplysningerne om Den Salvedes skjulested, da Buffy vælger at torturerer hende. Imens bliver Cordelia, Giles og Jenny hængt med hovedet nedad over The Masters knogler, som igen vil få fast form via deres blod. Mens håndlangerne så småt gør sig klar til at patere, dukker Buffy, Angel og Xander op og får straks hevet de andre ind på det plateau de befinder sig på. Da Xander spørger hende om taktikken er hendes eneste svar...
Xander : ”What are you gonna do?”
Buffy : ”I'm gonna kill them all. That oughta distract them.”
Angel og Xander bliver i baggrunden og passer på de andre, begge to vel vidende at dette ene og alene på alle måder er Buffys kamp, og la hende få frit afløb for sine følelser på de stakkels vampyrer. Imens Angel holder et par stykker på afstand ovenpå, vågner Giles og co. op til synet af Buffy der i støvet fra Den Salvedes håndlangere, tager den enes enorme hammer og bevæger sig mod bordet med The Masters skelet, der efterfølgende bliver pulveriseret til småstykker inden hun bryder helt sammen.
Næste dag på Sunnydale High snakker Buffy med Giles om, at hun er nervøs over atter at sku’ se sine venner i øjnene.
Giles : ”Punishing yourself like this is pointless.”
Buffy : ”It's entirely pointy.”
Giles : ”What are you gonna do? Crawl inside a cave for the rest of your life?”
Buffy : ”Would it have cable?”
Men hun har heldigvis intet at frygte, for Willow og Xander, der er vel vidende om hendes traumatiske oplevelser, har allerede tilgivet hende og er kun interesseret i igen at se fremad og lyst på tilværelsen. Imens i lagerhallen er den positive vibe derimod ikke eksisterende hos Den Salvede, der er godt og grundigt træt af altid at få spoleret sine mange planer.
Musikvideo – The Outsider
#40 NightHawk 17 år siden
Buffy The Vampire Slayer : Sæson 2, afsnit 2
Some Assembly Requirred :
Under sin natlige patrulje render Buffy på Angel, der ikke er sen til igen at snakke om deres forhold, hvilket hurtigt ender med at hun ber ham passe sig selv og la’ vær med konstant at være så jaloux.
Buffy : ”Nope. Why? Are you jealous?”
Angel : ”Of Xander? Please. He's just a kid.”
Buffy : ”Is it 'cause I danced with him?”
Angel : ”'Danced with' is a pretty loose term. 'Mated with' might be a little closer.”
Buffy : ”Don't you think you're being a little unfair? It was one little dance, which I only did to make you crazy, by the way. Behold my success.”
Angel : ”I am not jealous.”
Buffy : ”You're not jealous? What, vampires don't get jealous?”
Angel : ”See? Whenever we fight you always bring up the vampire thing.”
Pludselig dukker en vampyr op og Buffy gir Angel klar besked om, at hun har styr på sagerne. Det har hun dog ikke helt alligevel og vampyren undslipper ud i nattemørket. Da Buffy kommer på benene igen og sætter efter ryger hun i stedet direkte ned i en åben grav og lander hårdt i kisten. Angel spørger om hun er ok og tror med det samme, at den tomme grav må skyldes endnu en vampyr. Men så finder Buffy spor i græsset der tyder på, at noget helt andet har været på spil. Næste dag på biblioteket er Giles i færd med at øve sig på at invitere Jenny Calender på en date og hører i sin iver over at gøre sætningen perfekt slet ikke at Buffy og Xander kommer ind i lokalet og ser hvad han har gang i. De kan selvfølgelig ikke dy dig for straks at joke og vil gerne gi’ ham et par tips eller to, hvis han nu har glemt hvordan man gør.
Buffy : ”Then if you wouldn't mind a little Gene and Roger, you might wanna leave off the 'idiot' part. Being called an idiot tends to take people out of the dating mood.”
Xander : ”Hmm, it actually kinda turns me on.”
Buffy : ”I fear you.”
Buffy : ”Yeah. You just say, 'Hey, I got a thing, you maybe have a thing, maybe we could have a thing.'”
Giles : ”Oh, thank you, Cyrano.”
Xander : ”Now, is it time to have a talk about the facts of life?”
Giles : ”You know, I'm suddenly deciding this is none of your business.”
Xander : ”Y'know, because that whole stork thing is a smoke screen.”
Giles skuler lettere irriteret mod dem og bliver så afbrudt af Buffy der forklare om nattens gravrøvermysterium sammen med Angel, og så er det Xanders tur til at blive irriteret og jaloux. Buffy fortæller dernæst at graven tilhørte en Meredith Brooks og Giles sætter omgående Willow til at finde mere info om hende på nettet. Det bliver dog først lidt senere, for Willow skal lige en smut ud i hallen og tjekke den årlige fysikmesse ud, hvor hun hurtigt render på sin gamle ven og konkurrent Chris. Da de har stået og småsludret lidt om gamle dage, imens den irriterende Eric har taget billeder af alle inkl. Cordelia, kommer Buffy løbende og skal ha’ assistance af de to på biblioteket. Da de tre ladies er ude af syne igen, kommer Chris og Eric op at skændes og har tydeligvis gang i skumle sager. Tilbage foran computeren igen på biblioteket tjekker Willow Meredith Brooks nærmere efter, mens Cordelia nævner at hun tidligere gik ud med Chris nu afdøde bror, quarterbacken Daryll, der efterfølgende blev kærester med Meredith.
Willow finder ud af at hun døde i en bilulykke og altså ikke var et offer for et vampyroverfald, hvilket straks får Giles til at spekulerede ud i voodoo præster og zombie angreb. For at være helt sikre på hvad de har med at gøre, aftaler de, bortset fra Cordelia der ”Uheldigvis” skal til cheerleader træning, at mødes på kirkegården kl. 21.00. På vejen derhen senere fortæller Buffy om hende og Angels pause til Willow, der er ret trist pga. Chris og hans mor, som siden Darylls død har været mere eller mindre i opløsning. På kirkegården får Xander og Giles æren af det fysiske arbejde med at grave de tre andre ofre fra bilulykkens kister op, der alle ligesom Merediths er gabende tomme.
Xander : ”Y'know, this might go a lot faster if you femmes actually picked up a shovel, too.”
Giles : ”Here, here.”
Buffy : ”Sorry, but I'm an old-fashioned gal. I was raised to believe that men dig up the corpses and the women have the babies.”
Imens på parkeringspladsen ude foran Sunnydale High bliver Cordelia forfulgt på vej hen til sin bil og ender med at gemme sig i en kontainer i stedet, da hun taber sine nøgler. Heldigvis viser det sig blot at være Angel der lusker rundt for at holde et vågent øje med Buffy. Lige som Cordelia tror hun kan ånde lettet op, finder hun pludselig en afhugget hånd i skraldet foran sig og går så meget i panik, at Angel må gribe hende inden hun besvimer. Imens vender Xander, Willow, Giles og Buffy trætte hjem til biblioteket for at lægge en slagplan og får kort efter selskab af Angel, der bliver misundelig fordi Xander har været med Buffy, og Cordelia der fortæller om de ligdele de er stødt på.
Cordelia : ”It was horrible. Angel saved me from an arm. God, there were so many parts, they were everywhere. Why are these terrible things always happening to me?”
Xander : ”Karma!”
Buffy : ”Could this get yuckier?”
Willow : ”They probably kept the other parts to eat.”
Buffy : ”Question answered.”
Giles og Buffy bliver mere og mere forvirrede og kan ikke lige regne ud hvem der kan stå bag men kommer dog alligevel et skridt nærmere, da Willow mener at kun kan være nogen der går på skolen, der skal bruge de forskellige dele til et eller andet forsøg måske. Da der kun inkl. hende selv er få fysiknørder på Sunnydale High, har hun en mistanke om hvem gerningsmanden muligvis kan være. Cordelia der stadig ikke er kommet sig over chokket, ber Angel om at følge sig hjem og Buffy bliver straks jaloux.
Imens prøver Chris hjemme hos sig selv forgæves at nå ind til sin mor, der nærmest er gået i selvsving foran tv’et med Daryll store kamp i konstant loop på videoen. Tilbage på skolen går Buffy og co. i gang med at undersøge samtlige skabe på gangen og ender med et klart og tydeligt bevis på hvem gerningsmanden er, da Xander åbner Chris skab og finder en stak lægebøger, samt en skitse af en kvindekrop i flere dele. Næste dag på skolen får Buffy, Xander og Willow sig en solid snak om uopnåelig kærlighed og ser så på afstand Giles der er rystende nervøs over at sku’ invitere Jenny ud. Da hun endelig dukker op på vej til time, snubler Giles over ordene og kvajer sig totalt. Heldigvis har Jenny alligevel fanget hans signaler og ender i stedet med at invitere ham med til footballholdets kamp senere på dagen.
Da Giles lidt senere mødes med de andre kan han fortælle fra avisen, at politiet har fundet tre kvindehoveder i en kontainer, hvilket betyder at Chris altså stadig mangler sidste brik til sit makabre puslespil. Hjemme er Chris kommet i vildrede med hvad han skal stille op og bliver presset af sin langt mere psykotisk anlagte partner Eric til at ta’ skridtet videre fra gravrøveri til mord. Men Chris er ikke meget for det og lader sig først overtale, da hans bror Daryll, som han selv har genoplivet tidligere, ber ham om at gi’ ham en kæreste i stil med sit eget Frankenstein look, som han havde lovet. Da de er blevet enige om at begå fortsætte projektet, viser Eric sine billeder frem af de udvalgte piger, heriblandt Buffy og Cordelia hvoraf Daryll vælger sidstnævnte… Imens på biblioteket tjekker Willow nekrologer ud på nettet og opdager til sin skræk, at Chris næste træk højst sandsynligt er at myrde nogen, da der ikke er nogen friske kvindelig at finde på siden.
De beslutter derfor, uden Giles som har fået fri til sin date med Jenny, straks at finde frem til og få stoppet Chris i sit forehavende. Buffy tager alene til hans hus og lister forbi moren og ned i kælderen, hvor hun finder laboratoriet og billedet af Cordelia. Lige som Daryll skal til at overfalde hende smutter hun videre op af trappen igen og løber mod skolen. Indenfor bliver Cordelia overfaldet af Eric der knap når at triumfere, inden Buffy sender ham flyvende bagover med et solidt vristspark direkte til kæben. Cordelia takker for hjælpen, men må skynde sig videre, da der er brug for hende i cheerleader truppen, ved den store football match som skal til at starte.
I kulissen lurer den mere tøvende Chris og Buffy konfrontere ham straks med beviserne imod ham og undrer sig hvorfor han i det hele taget har brug for at skabe sin egen kvinde. Efter de har snakket lidt, går det op for hende at skabningen er til en hel anden, nemlig den stadig levende bror. Tilbage i kælderen hos Chris slår Eric sig nu sammen med Daryll og foreslår at de to fortsætter deres jagt på Cordelia alene. Imens får Buffy overtalt Chris til at hjælpe hende med at få stoppet Daryll og advaret Cordelia, inden hun ender som falafel. Udenfor på tilskuertribunen hygger Giles sig med Jenny mens kampen bølger frem og tilbage. Irriterende nok for Giles dukker Willow og Xander pludselig op og beslutter sig for at slutte sig til dem. Da Cordelia efter at ha’ svunget hofterne tager et tiltrængt vil, bliver hun pludselig bortført af Daryll, der lige akkurat når at flygte med hende inden Buffy og Chris når frem. Cordelia vågner igen lidt efter og opdager rædselsslagen at hun befinder sig på et operationsbord og bliver endnu mere panisk, da den stærk vansirede Daryll står ved siden af hende, klar til at få sidste del til sin nye kæreste. Imens presser Buffy hård på for at få Chris til at afsløre hans andet laboratoriums location og haster af sted i fuld fart, mens han i mellemtiden får fat på Giles og co.
Just som Cordelia mærker takkerne fra den kolde sav, sparker Buffy døren op og får skubbet Daryll væk, inden hun må ud i en hårdtslående duel mod the teenage Frankenstein. Imens går Eric i panik og sætter ild til stedet før Buffy får slået ham ud, og så er gode råd dyre. Heldigvis når de andre frem i tide og mens Xander redder Cordelia, der ligger fastspændt på båren, får Giles, Jenny og Willow slæb Eric væk fra flammerne. Buffy ender kort efter i store problemer da Daryll får hamret hende i gulvet og er tæt på at dræbe hende. Chris får dog overbevist ham om at skåne hendes liv og i stedet vælger den triste skabning at ta' sit eget liv i flammerne sammen med sin stadig ufærdige brud. På vej ud til brandbilerne gør Buffy et forsøg på at holde Chris humør oppe, selv om hun godt ved, at han endnu engang har mistet sin bror. Længere henne på vejen er Giles sikker på, at det ikke bliver til mere mellem ham og Jenny men tager igen fejl, da hun på ingen måde har mistet interessen for den støvede bibliotekar. Imens snakker Willow og Xander om mislykkede parforhold, som de selv, uden overdrivelse, roligt kan siges at være en del af. Da Cordelia bryder ind og vil takke Xander for hjælpen, afbryder han hende hård og kontant, og undrer sig bagefter over hvad det mon skyldes, at han aldrig får held i kærlighed. Mens Buffy står og sunder sig, dukker Angel op for at se til hende og de ender begge med at spekulere på, om det mon ikke var på tide at forsøge at få deres eget forhold til at fungere lidt bedre.
Buffy : ”Love makes you do the wacky.”
Angel : ”What?”
Buffy : ”Crazy stuff.”
Angel : ”Oh. Crazy, like a two-hundred-and-forty-one-year-old being jealous of a high school junior?”
Buffy : ”Are you fessing up?”
Angel : ”I've thought about it. Maybe it bothers me a little.”
Buffy : ”I don't love Xander.”
Angel : ”Yeah, but he's in your life. He gets to be there when I can't. Take your classes, eat your meals, hear your jokes and complaints. He gets to see you in the sunlight.”
Musikvideo – Some Assembly Required