Jeg tænker lidt, hvem er det egentlig de vil have skal se den film. De vil få alle de oprindelig Buffy-fans på nakken og uden deres støtte bliver det svært at trække folk i biffen. Især når de fleste størrre film/entertainment sites også synes ideen stinker.
Hehe, det er sgu ret fundet på med de covers og det for det unægteligt til at løbe kold ned af ryggen på mig, ved tanken om at sku' se noget lignede for reel. Yikes!
# 212 -
En stor klapsalve til Empire herfra. :)
Ang. hele Kuzuis idé med at skabe en ny franchise, ja så forstår jeg heller ikke hendes taktik. I stedet for en tåbelig reboot havde det jo været oplagt, at lave en franchise over de 4 Tales of The Slayers bøger samt den grafiske novelle, der følger tidslinjen fra The Primitive Slayer, (år 0) og frem til Buffy Summers. Her har Kuzui jo et hav af gode historier til rådighed, som fans gerne så filmatiserert eller lavet som tv-serie og hun ville dermed ku' lave noget inden for Buffyverset uden at genere kontinuiteten fra den originale og højt elskede serie.
Et sån projekt ville gi' mening og samtidig være en god forretning. Det andet gøjl hun derimod har gang i...ja det forudser jeg bliver en fiasko af dimensioner og højst sansynligt en career killer for hvem pokker der end tør påtage sig rollen som ny Buffy Summers.
# 213 -
Jeg oversætter lige det Whedon sagde ; "Spænd hjelmen, Kuzui!!!" :D
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
”You know, I should really scram. We’ll talk later. I’m sure some monster menace will come out of nowhere and take up all our time.”
Sommerferien står for døren i Sunnydale og Buffy, der er på besøg hos Giles, forklare at hun keder sig bravt og har brug for en udfordring, da den nærmeste tid kun syntes at bestå af de sædvanlige patruljer og hygge med Riley. Inden Giles kan nå at sige fra eller til, daffer Buffy hjemad og håber på, at der snart dukker noget interessant op på monsterfronten. Hendes ønske skal hurtigt vise sig at blive opfyldt, for kort efter i en af Sunnydale baggårde bliver en hjemløs mand overfaldet af to vampyrer, der stjæler hans ring og uvidende kommer til at sætte gang i sagerne. Imens på The Expresso Pump bliver Giles, efter en af sine minikoncerter, kontaktet af en ung kvinde, der er ret vild med hans musik og dernæst invitere ham på en drink. Hjemme hos Joyce chiller Buffy til tv’et og overhører, midt i sin kanalrundfart, et interview med professor Warren Whitcoms, ekspert i insekter, vurdering af den forøgede mængde af småkryb, der er kommet til byen netop denne sommer. Joyce forstår ikke helt hvorfor en ung og frisk person som Buffy ligger og dandere den på sofaen, når nu hun har Riley, som Buffy så må forklare ikke lige er til at få fat på, da han for tiden hænger ud med sin gamle ven Cole fra The Initiative. Downtown mens de to venner snakker om løst og fast passerer de tilfældigvis stedet hvor den hjemløse blev myrdet. Pludselig springer hans spøgelse frem for at få den stjålne ring tilbage og ender med at sende Riley i en komalignende tilstand. For at ku’ finde en løsning på at redde sin kæreste opsøger Buffy og Willow lidt efter Giles, der dog er lidt småirriteret over deres visit, da han er på nippet til at sku på en date med Rebecca, der er i byen pga. et biblioteksseminar, fra The Expresso Pump. Selv om Buffy er imod det, overtaler Willow hende fornuftigt nok til a la’ Giles få en friaften og i stedet daffer de to veninder på biblioteket alene for at finde info om spøgelsesbekæmpelse.
”You wouldn’t by any chance, know anything about a ring stolen off one of your homeless happy meals?”
”If I tell you, promise not to kill me?”
”What say you tell me first, and I’ll promise later”.
På biblioteket brokker Buffy sig videre over Giles, men Willow opdager hurtig at det mest af alt stammer fra hendes bekymring for Riley og får heldigvis afledt de deprimerende tanker, da hun via nettet finder frem til den hjemløse mands identitet og årsagen til hans død, samt efterfølgende spooky ting på gerningsstedet som klart indikerer tilstedeværelsen af et spøgelse. Buffy hanker straks op i sig selv og sammen tager de af sted mod åstedet, som Xander og Anya samtidig uvidende slentrer forbi på vej til The Bronze, hvor de bliver overfaldet af et par glubske blodsugere. Til alt held når Buffy og Willow frem i tide til at redde Xanders røv endnu engang. Da de efterfølgende undersøger gyden, dukker spøgelset op med samme krav som sidst og kaster sig straks over Buffy, der er opsat på hævn. Hun erfarer dog hurtigt at spøgelset ikke har noget ondt i sinde og i stedet tilbyder Buffy sin hjælp med at finde ringen, som Anya forklare højst sandsynligt vil bringe Riley ud af sit koma. Imens hygger Giles sig på sin date med Rebecca, der lettere mystisk antyder, at hun ikke er en helt almindelig bibliotekar. Ved The Bronze spørger Willow om de skal bé ham om hjælp, men det har Buffy slet ikke tålmodighed til og tager i stedet på et one woman raid gennem Sunnydales vampyrhangouts for at finde frem til slynglerne. Hurtigt lykkedes det hende at opspore og gøre kort proces med dem i et sandt raserianfald, der skaffer hende i besiddelse af ringen, som hun efterfølgende returnere til spøgelset. Men lige lidt hjælper det og Rileys tilstand forblir den samme til Buffys store frustration. Andetsteds går Giles date mere end godt og han lusker derfor hjemad med et smørret smil på læben helt uden at lægge mærke til en monstrøs skikkelse i parken bag ham. Dagen efter finder en flok drenge, der spiller baseball, et gigantinsekt dødt iblandt buskene. På hospitalet våger Buffy forsat over Riley og håber han vågner, alt imens et monster af samme karakter som fra parken, pludselig viser sig på stedet hvor spøgelset holdt til.
”Spike! Why is it you’re always turning up right when I want to be left alone?”
”Just lucky, I guess. So, blondie, you seem a little tense these days. Something eating you?”
”It’s just that...oh! what am I doing? Like you really care.”
”Come on now, that’s not fair. I can be at least as understanding as that military meathead who follows you around.”
Hjemme hos Giles informere Buffy de andre om Riley, og Giles fortæller efterfølgende om ligene af to kæmpeinsekterne der er blevet fundet, hvilke viser sig at være samme slags Buffy kæmpede mod tidligere i forrige omnibus. Pludselig dukker Rebecca op og Buffy føler ikke Giles tager hendes situation alvorlig og forlader dem lettere irriteret. For at la’ Giles få fred foreslår Xander, at de flytter deres møde hjem i hans kælder. Imens ved gerningsstedet dukker Cole for at hævne Riley. På vej mod Xanders hus bliver Tara pludselig i tvivl om, om de andre vil ha’ hende hængende, men det sætter Willow hurtigt en stopper for og siger hun skal blive ved hendes side. Samtidig hos Giles lider Rebecca af samme tvivl, men det synes han nu ikke hun skal bekymre sig om og sammen tager de af sted på endnu en date til en fest på seminariet. Ved The Bronze forbereder Cole sig på en uventet konfrontation med et par kæmpeinsekter, mens Xander og co. ser et nyt indslag med Warren Whitcom om selv samme kryb. Samtalen falder dog i stedet på Rebecca som de alle, undtagen Tara der bliver overhørt, bliver enige om ikke har rent mel i posen. På hospitalet udtrykker Buffy i mellemtiden sine følelser ang. Giles nye flamme og sin egen situation. Imens ved festen render Giles og Rebecca på hendes gamle collegebuddy, Warren Whitcomb. Tilbage ved The Bronze bliver Cole overmandet af insekterne, som påmonterer en bizar maskine på ham, der slår ham bevidstløs, samtidig med at Giles og Rebecca begir sig hjemad gennem parken. Ikke langt derfra slumrer Buffy deprimeret på en bænk, da hun bliver opsøgt af en vampyr, der uheldigt for ham ikke ved hvem hun er. Efter han er blevet forvandlet til en bunke støv, dukker Spike tilfældigvis op og tilbyder sin hjælp. Længere henne overfaldes Rebecca og Giles af en muteret Cole, der sender Giles bevidstløs mod bunden af søen i parken, samtidig med at Buffy og Spike pludselig står ansigt til ansigt med en flok kæmpeinsekter og må nu kæmpe side om side. Giles kommer lidt efter til bevidsthed og tager til Xanders for at samle teamet og redde Rebecca ud af kløerne på de slimede kryb…
I den anden af de tre lange historier i Omnibus vol. 6 sætter Fassbender & Pascoe sig på førersædet i den lille gule bus, træder speederen helt i bund og farer derud af i Sunnydales vejsystem med deres snørklede og indviklede manuskript som et overbebyrdet GPS, der er faretruende tæt på at kortslutte i et hav af gnister, men som overraskende og ganske imponerende alligevel formår at holde hele vejen hjem trods det, at det bestemt ikke er nogen underdrivelse at påstå at handlingen nok består af lige lovligt mange plots. Fassbender & Pascoe lægger dog forholdsvis stille og roligt ud med en spøgelseshistorie, der følger elegant op på de forrige historiers tema om Buffy og Rileys problematiske forhold som denne gang, hvor Riley efter sit møde med spøgelset ryger i koma, for alvor bliver absurd ved det, at Buffy i perioden under hospitalsbesøgende, modsat da Riley var ved bevidsthed, her formår at udtrykke sine inderste følelser for ham. At Riley blot er hvad man lettere nedladende ku’ kalde en rebound guy og ikke reel love sendes der tidligere, da Buffy forsøger en desperat redningsaktion, et kraftigt signal om da det viser sig at spøgelsets ring, der i høj grad symboliserer kærligheden, ikke har nogen som helst effekt på at vække Riley fra sit koma. Derimod bliver det vennen Coles tilfældige møde med kæmpeinsekterne, (som bringes tilbage fra den ikke synderligt interessante short story Take Back The Night), og fejlslagne hævnplan der i sidste ende udgør løsningen på Buffys adskillelse fra ham, da hende og scoobyerne bliver offer for den muterede og assimilerede Coles angreb, der fører til kidnapningen af Giles nye flamme Rebecca og det endelig opgør med de gigantiske kryb i deres enorme underjordiske hule.
Undervejs bliver netop Rebecca en vigtig brik i det store puslespil, da hendes rendevouz med Giles ikke kun er med til at trække ham fysisk så vel som psykisk ud af mørket og frem i lyset, men samtidig også bliver billedet på et idyllisk kærlighedsforhold, som Buffy bliver både misundelig på og skeptisk over om er the real deal pga. hendes eget diffuse og fallerede kærlighedsliv. Selv samme mistro og tvivl smitter samtidig af på Tara, der tvinger Willow til at være mere opmærksom på hende, hvilket endelig gir Tara den selvtillid hun mangler og den opbakning det kræver for, at hun føler sig som en del af teamet. Dermed får den senere jagt på Rebecca vital betydning for Tara ved det at hun opnår den ønskede accept fra de andre, men endnu vigtigere er det for Buffy der i forsøget på at redde bibliotekaren fra de slimede insekter, symbolsk får muligheden for at redde sit eget forhold til Riley. Og i kulissen lusker Spike rundt som et yderst sprængfarligt krydderi, der bare venter på chancen til at kaste sig ned i den allerede overfyldte cocktail, da hans jagt på at score en hurtigt profit fra nogle insekt æg, sender ham i armene på kvinden han på overfladen elsker at hade, men som han i virkeligheden hader at elske. I sidste ende må Spike dog bekende kulør og bliver, ligesom alle de andre, draget mod den store insektlampe hvis lys de søger at slukke, men inden da når at åbenbare alle karakterernes inderste følelser og tanker heriblandt Giles, der viser yderligere en side af sig selv som er knap så positiv. Og således sørger Fassbender & Pascoe for at deres historie i den grad lever op til sin titel ”Out of The Woodwork”.
På det illustrationsmæssige område kommer det næppe som nogen overraskelse, at Cliff Richard igen skaber ren magi, ligegyldig i hvilken ende af følelsesregistret handlingen befinder sig i. Actionscenerne sidder lige i skabet, insekterne og den enorme kube ligeså, alt sammen storslået og fascinerende som man kender det fra hans hånd. Hvad der dog gjorde størst indtryk på mig i denne historie, var Richards evne til at gøre de mere ordinære scener vedkommende på en måde så de kunne mærkes, med især Buffys sammenbrud på biblioteket og senere på hospitalet under sin monolog til Riley, plus Willow og Taras diskussion og efterfølgende første kys i tegneserieregi, som højdepunkter. Det er desuden værd at bemærke detaljen med det nye glaserede look, som Richard har givet karaktererne her. En effekt han igen benytter sig af i omnibus 6’s sidste historie False Memoirs, men dog kun i de indlagte flashback scener.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
”This was such a g-great idea, Willow. Who needs that astronomy class anyway?”
”Not you. You needed an old-fashioned picnic and, behold...picnic. Only happy thoughts. Sunshine, picnic, that spell we did last night...with the oil.”
”Only happy thoughts...”
Mens Buffy er taget til L.A. for at besøge Angel, nyder Willow og Tara friheden og er taget på en romantisk picnic i parken nær college, da de irriterende nok pludselig bliver afbrudt af en påtrængende medstudent fra den lokale wicca gruppe, Caitlin, der er mere interesseret i at starte en ny gruppe op med de to udbrydere. Det er der dog ingen af dem der har lyst til, mest af alt Willow der langt hellere vil koncentrere sig fuldt ud om at skabe ”magi” alene med Tara, så de skynder sig at pakke sammen og daffer rask af sted. Senere på The Bronze fortæller Willow dog til Xander og Anya, at hun har dårlig samvittighed over at ha’ været så kold overfor Caitlin. Lederen af wicca gruppen, Kelly, overhører hende tilfældigvis og er ikke sen til at svine hende til, hvilket straks får Willow, der i forvejen ikke kan fordrage den arrogante Kelly, op i det røde felt og i forsvarsmode for Caitlin. Xander og Anya advarer hende mod at være så beskyttende overfor en hun ikke kender og deres advarsler skal vise sig at holde stik, for imens på kollegiet braser Caitlin ind på Taras værelse i endnu et forsøg, (der samtidig afsløre at hun er dybt misundelig på forholdet til Willow), på at lokke Tara til at hjælpe hende med at blive en magtfuld wicca. Tara når lige akkurat at stoppe hende inden hun kommer for godt i gang og Caitlin stikker af såret og vred over at blive afvist. Uheldigvis skvatter hun over en rod i skovbunden og taber sin magibog, der åbenbare en magtfuld og skæbnesvanger formel.
”Willow look at me. Would I ever do anything to hurt you? You’re my best friend and I love you. I could never work spells with anyone else. There wouldn’t be any magic in it.”
”I know. I was just a little, okay, whoa, y’know? But I DO know that was beautiful, what you said? And you didn’t stutter once.”
”My heart doesn’t stutter.”
Næste aften tager Caitlin ud til samme sted i skoven, sætter ritualet i gang og hidkalder en magtfuld ånd, som hun næsten samtidig med toner frem på nattehimlen er klar over var en fejltagelse af dimensioner. Et stykke derfra bliver Kelly første offer for Caitlins arrogance og naivitet, da en flok besatte fugle på makaber vis hakker hende til døde og kort efter lider endnu et medlem af wicca gruppen, Stacy, en grum skæbne, da hun bliver disekteret og knust til benmel af en flok træer, der pludselig vækkes til live. Dagen efter da brandvæsnet er i færd med at fjerne liget fra trætoppene, slentrer Willow og Tara forbi og mens de chokerede ser på, overhører de at Kelly også er fundet død. Hurtigt bliver de klar over hvem synderen er og tager straks kontakt til en grædende Caitlin, der fortæller hun har fremmanet den keltiske krigsgudinde Morrigan, til Taras store rædsel. Willow forsøger at få fat på ekstra forstærkning, men da hverken Buffy eller Giles er til at få fat på, må de selv klare sagerne. Mens Willow tager af sted for at advare resten a wicca gruppen, hjælper Tara Caitlin med at finde en formular, der kan opløse Morrigans forbandelse. Da Willow vender tilbage griber hun Caitlin i færd med at lægge an på Tara, som med det samme forsikrer hende om, at hun er den eneste kvinde i hendes liv. Willow ved hun har lagt mere i situation end der er og tilgiver hende med det samme, da det trods alt også er mere vigtigt at få sat en stopper for Morrigans terror én gang for alle...
Efter en stor omgang kulørt ramasjang i forrige historie er det sgu rart lige at ku’ ta’ en dyb vejrtrækning, læne sig bagover og slappe af i selskab med Sunnydales mest romantiske par Willow og Tara i en fortælling der i høj grad og på den mest positive måde, bærer præg af Amber Bensons fine fornemmelse for at beskrive forholdet imellem de to wiccas på præcis den måde man husker den fra tv-serien. Og selv om der godt nok ikke i ”Wannablessedbe”, er nogen fysisk action imellem dem, ja så skorter det så sandelig på ingen måde med seksuelle spændinger, som Benson gir en smagsprøve på allerede med den første side, hvor Willows smålumre oliedialog klemt ind imellem Joe Pimentels billede af Tara der spiser en saftig drue og billedet hvor deres hænder strejfer hinanden, praktisk talt er en lang sexscene. Ind på scenen træder så omdrejningspunktet Caitlin, der ud ad til er på jagt efter at opnå samme magiske status som Willow og Tara. Men hendes søgen drejer sig i virkeligheden om, (hvis vi vælger at holde os til at magien symboliserer sex), at finde ud af sin egen seksuelle identitet og en lesbisk underbevidsthed der mangler bekræftelse, hvilket er årsagen til at hun drages mod de to udbrydere, fra wicca gruppen, der officielt har bekendt kulør overfor omverdenen.
Da Caitlin i første omgang ikke får den accept hun ønsker ved picnic’en og senere hos Tara, slår det klik for hende, da hun frustreret over ikke at ku’ gi’ udtryk for alle de mange følelser hun har liggende på sit overfyldte lager, ender med, for at ku få luft, at forvandle sin kærlighed til had. Man ku’ derfor efterfølgende godt se, (selv om jeg ved det er et longshot), overfaldet på Stacy som en fejlslagen kærlighedserklæring, der ender i en ren katastrofe af voldtægt og mord på en person som via sit medlemskab af wicca gruppen, har været med til at holde Caitlins seksualitet nede. Hvis der sku’ være nogen tvivl tilbage om Caitlins søgen, bliver den endegyldigt bekræftet i scenen hvor Tara forsøger at hjælpe hende med at gøre skaden god igen samt Willows, der tydeligvis føler sig truet, reaktion over at se dem sammen. Denne gang vælger de dog frem for at udstøde Caitlin, at stå bag hende og sammen forsøge at bekæmpe den sorte sky af skyldfølelse, (både over de forskellige mord og erkendelsen af sin seksualitet), som Morrigan bliver symbolsk med i den store finale, der i et sandt farveorgie af magi vil definere Caitlins fremtid.
Illustrationerne står den ny mand i klassen Joe Pimentel for og hans streg/stil var jeg svært begejstret for allerede første gang jeg læste ”Wannablessedbe”. Han rammer karaktererne med overbevisende præcision og indlevelsesrevne og lykkedes perfekt i at bringe Tara og Willows følelser, der danner baggrundstæppe for historien, helt ud igennem de smukke og farverige billeder, der er krydret med små detaljer, som underbygger temaet om seksuel identitet og accept af selv samme på fornemmeste vis. Desuden må jeg sige, at jeg også er ret vild med detaljen Joe Pimentel laver ang. Willows flagrende lokker, der lige gir karakteren ekstra liv/energi og på én og samme tid gør hende ufattelig cute og temmelig hot at se på. Amber Benson, (der har fået assistance fra veteranen Christopher Golden), kan roligt være stolt af hvad hun fået skabt her, og imponerende er det bestemt, at hun på kun 22 sider formår at få sendt et klart og tydeligt budskab ud, der i den grad kan mærkes kommer lige fra hjertet.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Written by Jane Espenson, penciled by Georges Jeanty, inked by Andy Owens, colored by Michelle Madsen, covers by Jeanty and Jo Chen.
"Retreat," part 3. This month revisit Team Buffy and her army of Slayers at Oz's temple in the mountains of Tibet. Among the yaks, the Slayers and Wiccan troops attempt to suppress dangerous Magicks through meditation and hard labor. Buffy embraces this new lifestyle, but not everyone is convinced that leaving Magicks behind will solve any problems: among them, a resistant Willow, a doubtful Andrew, and a concerned Giles.
For Buffy, the world has not been so peaceful . . . so honest . . . so full of feeling . . . in a long time -- too bad it's not going to stay that way!
40 pages, $2.99, in stores on Sept. 2.
Buffy TVS ; Tales Of The Vampires 2009. Preview på 4 sider :
Til næste weekend har jeg en god stak reviews klar. Der bliver således lukket og slukket for Omnibus vol. 6 med den fremragende False Memoirs, og så er der kommentarer til Buffy # 24 & 25, samt en Buffy TVS Special skrevet over ”Slay The Critics” brevkassen i # 24, der denne gang er blevet udvidet pga. de mange kommentarer til det nok så berømte og berygtede # 12 med den nu nærmest legendariske affære mellem Buffy og Satsu. Jeg må sgu sige, at jeg blev temmelig forbløffet, en lille smule irriteret, men mest af alt skuffet over en del af kommentarerne. Det havde jeg, (ligesom Scott Allie for øvrigt), ikke forventet fra hardcore Buffy/Whedon fans. Men...alt det kan i læse mere om i næste uge, hvis i har lyst. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
”Still mad at me for sneaking out and following you on patrol?”
”Yes, I kinda am. I know I sound like mom, but Dawn, these monsters are real. And they would like nothing more than to make you into a tasty snack.”
”…But you’re total snack-candidate materiel too! And don’t forget that you still owe me. I saved your life!”
I den sene nattetime nyder en vampyr en smøg, da Buffy pludselig dukker op i vanlig sarkastisk og hårdtslående stil og slukker lyset for både smøg og blodsuger. Efter støvet har lagt sig, opdager Buffy at Dawn har fulgt efter hende for at ha’ nogle nye spændende ting at nedfælde i sin dagbog og fordi hun brændende ønsker at være en del af storesøsters team nu, hvor Riley har forladt byen til fordel for en militærenhed i Paraguay. Hvor prisværdigt det end lyder nægter Buffy at ha’ sin lillesøster hængende af frygt for at miste hende, hvilket Dawn ikke helt forstår eller vil forstå, da hun selv føler at hun er moden nok til at patruljere. Næste dag på college fortæller Buffy Willow om episoden på vej til Giles i The Magic Shop, hvor den står på den daglige træning i baglokalet. Giles fornemmer at hun er lettere stresset og Buffy forklare at hun efterhånden har svært ved at overskue situationen med også at passe på sin lillesøsters sikkerhed, hvilket inkluderer hemmeligheden om at hun i virkeligheden er en magisk nøgle af ren energi. Giles foreslår at de fortæller de andre sandheden og dermed fjerne nogle af Buffys bekymringer, men det synes hun dog ikke er nogen god idé.
Da Buffy er på vej hjem igen for at læse lektier overhører og ignorer hun fuldstændig Dawn der, imens hun har ventet, har læst i en af bøgerne at noget faretruende og dødsensfarligt er på vej mod Sunnydale. Imens andetsteds får et panisk flygtende offer flået struben ud af en mystisk asiatisk klædt vampyr krigerkvinde, der efterfølgende arrogant proklamerer, mens hun slubrer blod i sig, at hun savner nogle større udfordringer. Hendes tre tjenere har den perfekte løsning på det problem og foreslår derfor en rejse mod byen Sunnydale, som også meget belejligt er målet for en større mission. Hjemme på Buffys værelse kigger Dawn forbi for at høre om Buffy stadig er sur på hende. Efter de har snakket lidt om savnet af Riley, begynder Dawn at mindes fortiden og fortæller Buffy om dengang hun, ifølge hendes hukommelse, reddede hende fra The Masters fatale angreb, der efterlod slayeren blodig og død i en pøl af vand.
”Okay, squirt. You can make camp here. Big sis is gonna have my hide either way. Better it’s cause I let you stay than let you go.”
”Spike…you know anything about a missing vampire slayer?”
Heldigvis var Dawn der jo til at hive Buffy op tids nok til, at Xander ku’ genoplive hende. Det er dog ikke lige sån Buffy selv husker forløbet, men for at undgå Dawn ved hvad hun i virkeligheden er, lader hun hende blive i troen og gør sig derpå klar til nattens patrulje, som hun igen må nægte sin lillesøster at ta’ med på også selv om Dawn fortæller den store afsløring, hun opdagede tidligere hos Giles ang. et mystisk hul i slayer tidslinjen. Buffy har svært ved at tro på at det sku’ være sandt, men lover at hun vil spørge Giles om det næste dag. Senere på kirkegården mens Buffy battler en tilfældig vampyr overhører Dawn, der igen er listet efter sin storesøster, hvordan Buffy brokker sig over hendes indblanding. Dawn bliver såret og irriteret og sværger at hun nok skal vise Buffy, at hun skal tages seriøst, alt imens den asiatiske jæger og hendes tjenere lurer i disen klar til at sætte en række af blodige angreb ind. Hjemme igen fortryder Buffy sin hårde linje og vil tjekke op på Dawn, som hun til sin store skræk opdager ikke længere er på sit værelse. Imens hos Spike, der sidder og hænger ud i sin lænestol, prøver Harmony at gøre indtryk på ham men må gå forgæves, da hendes plan om at få Buffy ned med nakken er mere latterlig end noget andet.
Kort efter hun er forsvundet, dukker Dawn pludselig op og overrasker Spike der dog tager godt imod hende og er lydhør overfor hende beklagelser ang. Buffy, som han sagtens kan nikke genkendende til. Spike der ved Buffy er bekymret prøver i første omgang med et par skrækhistorier at presse Dawn til at ta’ hjem igen, men det lader hun sig ikke påvirke af. Spike overgiver sig og lader the little bit blive i sin hybel, da Dawn pludselig spørger ham, om han mon kender til mysteriet om den glemte slayer. Imens i The Magic Shop fortæller Buffy de andre om Dawns forsvinden og mens Willow og Anya filosofere over om hun mon er hos Xander, dukker han op alene med dårligt nyt og spreder straks panik. Det viser sig dog blot at være ang. sit eget job og Willow kan ikke lade være at blive lidt pissed på ham, selvom han intet aner om Dawns forsvindingsnummer. Efter lidt snak frem og tilbage bliver Giles utålmodig og anbefaler de igangsætter en efterforskning, alt imens den asiatiske vampyr andetsteds i Sunnydale er i fuld færd med endnu et makabert og brutalt mord.
”All right, let’s assume it’s true. Then why doesn’t Giles know about it?”
”Oh he knows about it, right enough. He’s just not talking about it. You see, the watchers are responsible for covering it up.”
”He wouldn’t lie to me. Besides, he’s not a watcher anymore.”
So you say. But in my experience, once a watcher, always a watcher.”
Tilbage hos Spike fortsætter Dawn ihærdigt sit forsøg på at få informationer ud af ham, da Harmony vender tilbage igen efter at ha’ opsat sin geniale fæle på kirkegården. Mens hun spørger Spike om hvad han laver, kommer han til at afsløre at han ved mere om den glemte slayer end han hidtil har givet udtryk for, og på kirkegården er det en smal sag for Buffy at undgå Harmonys naragtige fælde, hvorpå det lykkedes hende at få fat på Harmony, der afslører hvor Dawn er. Imens hos den asiatiske vampyr Yuki Makimura forklare hun sit følge at alteret til at udføre ritualet, der kan vække deres leder til live er færdigt. Nu mangler de blot Eidu amuletten som sidste brik i spillet, en amulet der viser sig at befinde sig i besiddelse hos ingen ringere end Spike. Andetsteds er Xander og Anya på vej hjem, da han må fortælle hende at han desværre skal videre på et job, da en ny rig klient hurtigst muligt vil ha’ en bygning opført på grunden ved siden af den gamle highschool. Hjemme på Willows værelse er Tara nervøs pga. Dawn, men Willow forsikrer hende om at Buffy har styr på tingene, hvilket Spike i den grad får lov til at mærke, da Buffy rasende dukker op i hans krypt for at hente sin søster. Hun vil dog ikke med og beder i stedet Buffy om at høre på hvad Spike ved om den glemte slayers skæbne, som det viser sig at vogterådet og Giles har dækket over for at undgå negativ omtale. Spike indser at hans info godt ku være en god slat penge værd og vil ha’ noget for noget hvis Buffy vil vide yderligere, hvilket hun ikke lige har lyst til og slæber Dawn med sig, da de i selv samme sekund bliver angrebet af Makimuras folk, der til alt held for Spike, (pga. hans modifikations chip), viser sig at være vampyrer og dermed noget han kan slå på.
Da støvet atter har lagt sig, spørger Buffy om amuletten som Spike dog ikke lige umiddelbart kender noget til og derfor tager hun i stedet for næste dag på besøg hos Giles for at få hele sandheden at vide. Det er han dog ikke meget for at fortælle om og ender i stedet for med vredt at overfuse Buffy, der bliver frustreret og skrider. Tilbage hos Makimura er amuletten bragt til alteret og alt der nu mangler er blodet fra en uskyldig. Senere på natten har Buffy en drøm/forvarsel, der højst sandsynligt kan hjælpe hende med at finde ud af hvem Makimura i virkeligheden er.
I Omnibus vol. 6’s sidste historie må Buffy bogstavelig talt ta’ sig kærligt og ”kærligt” af fortiden af to omgange, når makkerparret Fassbender & Pascoe på elegant og kløgtig vis med udgangspunkt i Dawns falske minder om sin opvækst, bruger hende som en evig pulserende drivkraft frem mod en uundgåelig kollision med ”False Memories” sande problembarn i form af den kryptiske Yuki Makimura. Inden da må Buffy dog først igennem en række smertelige flashbacks, (smukt og dynamisk tegnet af Cliff Richards i den før omtalte glaserede stil), der tager læseren med tilbage til den legendariske konfrontation med The Master i sæson 1’s finale afsnit Prophecy Girl og Buffys død, dåb og efterfølgende genfødsel. Senere er det igennem Willow, (hvis hukommelse stadig er sløret af Dawns magiske beskyttelse), at Buffy genlever en af sine værste stunder med Angel i en lettere omskrevet fortolkning af setup’et fra afsnit 2’s Innoscence, der nu til forskel fra tidligere placerer Dawn i centrum af farezonen.
Begge scener er utroligt vigtige punkter i handlingen, fordi de udstiller Buffys dilemma ang. sin kunstigt skabte lillesøster, som hun gerne vil slippe for at ha’ ansvaret for, men samtidig også føler en stor trang til at beskytte, hvilket bliver yderligere forstærket ved det, at Dawns minder i hendes opfattelse af virkeligheden har betydet liv og død for Buffy og en skyldsfaktor der gør, at de to trods deres bizarre familierelationer ikke kan leve uden hinanden. Meget apropos spøjse familierelationer bliver Dawn, netop pga. Buffys ambivalente følelser, nød til at søge hjælp fra den selvudnævnte onkel Spike som dermed, hvor lidt Buffy end bryder sig om det på det her tidspunkt i sit liv, pudsigt nok med sit kendskab til hovedskurken Yakimura, bliver nøglen til at knytte de to søstre tættere sammen, hvilket de ikke ligefrem selv kan påstås at være særligt gode til.
Spikes egen indre konflikt mellem kapitalisme og kærlighed trækker dog tingene ud og så må Buffy søge den mere oplagte familiære gren i form af sin substitut fader Giles, der dog svigter hendes tillid på det groveste og, (kombineret med Dawns mange roser om den blonde vampyr), sender Buffy godt på vej mod Spikes senere favntag, også selv om hun udmærket ved at han har et pænt anstrengt forhold til sandheden. Det er dog som forventet, fordi han bare er en gennemført charmerende gavtyv, hvorimod Giles, som hun stoler nærmest blindt på, løgne er med til gøre fundamentet under hende som scooby’ene repræsenterer og Dawn i bund og grund også er en del af uklart og uholdbart, hvilket er en temmelig vigtig brik i hendes rolle som superhelt, da netop hendes team er det trumfkort der i tide og utide har reddet hende og gjort Buffy til en legende i rækken af Slayers. Legenden er Yuki Makimura dog mere end klar til at knuse til benmel med sin hemmelige mission, der tager udspring i fortiden og byder på et spektakulært return fra en af Buffys tidligere Big Bads.
Makimura bliver dog meget passende i historiens finale, (ligesom sin leder tidligere), ikke blot offer for egen arrogance men, og hvad der er mere interessant at lægge mærke til i hendes specielle tilfælde, det traditionelle offer i slayermæsssig sammenhæng som hun har forsøgt at undgå, men i virkeligheden kun har udsat med hendes skifte til the dark side, fordi hun ikke har læst på lektien ang. Buffys lange levetid og i sin isolationen blevet så fortabt i sin egen magt, at hun foretager nogle for hende skæbnesvangre valg der betyder, at Buffy og co. bliver genforenet og Yuki dermed så at sige graver sin egen grav ved at genskabe det ultimative våben, der har sikret sejren over utallige fjender som scooby’erne er støt på i Sunnydale.
Og så hjælper det jo heller ikke ligefrem på sagerne, at Yuki har involveret Spike hvis loose canon status i den grad bliver en hæmsko for hende i den store finale, hvor Dawn endelig får muligheden for at bytte de falske minder ud med et vaskeægte et af slagsen, da hun modigt kaster sig ind i en heksekedel af en slåskamp til sidst og redder både sin søster og Sunnydale fra en større katastrofe. Og således får Fasbbender & Pascoe lavet en fornem sløjfe på deres historie, der er krydret med lækre, stemningsfulde og intense illustrationer fra Cliff Richard, der topper med sine flashbacks scener, samt i duellerne hvor en herlig aggressiv Buffy går i infight med den sygeligt korrumperede Yuki Makimura.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
En ung slayer ved navn Courtney er i kamp mod en vampyr, og tingene går ikke helt optimalt for hende, men heldigvis kommer Faith og Giles hende til hjælp.
Courtney: "Oh my god! You're her! You're Buffy!" Faith: "She's calling me names, G.!
Coutney håber fejlagtigt at de to er dukket op for at træne hende, men de er der alene for at tjekke op på hende, efter hun er stukket af fra sin slayersquad. Hun er dog ikke stukket af, fordi hun ikke er på Buffys side, men fordi hun er overvældet af opgaven og søger et sted kaldet "Slayer Sanctuary".
Courtney: "Yeah. For slayers that don't want to be... You know... We get to choose whether we want to be chosen or not."
Ud over det altid er en fornøjelse af se Faith tilbage in action, slår Jim Krueger meget hurtigt fast her at hans mission med sit stand alone plot i ”Safe” kort og godt handler om håndteringen af det enorme ansvar og den tyngede pligt der, efter Buffy og Willows genistreg i Chosen, pludselig hviler på en masse unge pigers skuldre. Nogle kan håndtere det, mens andre ikke kan, (det så man bl. a. et godt eksempel på med den navnløse slayer i Harmonic Divergence). Det store spørgsmål er så om Courtney på sin jomfrurejse i selskab af Faith og Giles har hvad der skal til for at stå distancen og leve op til det forbillede som Faith fejlagtigt bliver sammenlignet med, men samtidig også får chancen for at bevise, at hun er på højde med.
Faith og Giles lytter forundrede til hendes historie om stedet, og de bliver med det samme enige om, at de hellere må undersøge stedet nærmere; de er dog uenige om, hvad formålet med en sådan undersøgelse er.
Faith: "We're not recruiting, Giles. I know things are worse out there, but if these girls want to sit it out, that's their call." Courtney: "I think Mr. Giles is right. If all the chosen who were in hiding saw you, Faith, saw what you could do, how you've inspired me, they would rejoin the war. They'd choose to be chosen again." Faith: "Right, I'll tell all the baby slayers about my first time, how I--"
De tre tager frem til stedet i tog, hvorfra de ser at dette er omringet af vampyrer, der ikke kan komme ind. På stedet mødes de af en tidligere watcher kaldet Duncan Fillworthe, der leder fristedet og ivrigt forsvarer ideen bag, mens Faith begynder at undre sig over, hvor alle disse piger egentligt er henne af. Da diskussionen når sit højdepunkt bliver denne afbrudt af en lidt for venlig dame, der vil føre Faith og Courtney hen til de andre slayere; Faith under sig over, at der ikke er nogen børn i byen, mens hun noterer sig, at det føles som en fælde.
Synes det er et ret interessant dilemma Jim Krueger stiller op her, hvor Faith pludselig kommer i en indre konflikt med sig selv om hvor vidt hun skal fortsætte i den retning som Buffy både direkte og indirekte har guidet hende i og som Giles nærmest beordrer hende til at leve op til, eller om hun skal falde tilbage i den for Faith trygge lone wolf rolle uden nogen former for et større ansvar, som ”The Slayer Sanctuary” i Hanselstadt lokker med. Men under middagen bliver det dog understreget hvilken side Faith står på, alt imens Giles filosofiske snak med Fillworthe om slayernes fremtid og beskyttelse af egne interesser begge leder tilbage til forrige nummer Predator and Preys tema og den konflikt Buffy havde mod Simone hvis filosofi matcher Fillworthes til skræmmende perfektion.
Da Faith åbner døren indtil slayerne, mødes hun af en vampyr fra hendes fortid; en der slap væk under hendes første angreb på en vampyrrede, og han fortæller hoverende om, hvor mange han har slået ihjel og pint. Faith farer på ham, mens Coutney undrende ser til; Faith står jo bare og slår ud i den tomme luft. Courtney ser dog ikke de gigantiske fangarme, der er ved at omringe hende selv.
På samme tid er Giles ved at komme til bunds i, hvordan byen bliver beskyttet mod vampyrer; disse er bange for en dæmon der længe har levet i byen og brugt byens børn som næringskilde på grund af deres lighed med vampyrer; de er styrede af deres behov. Andetsteds er Faith ved at blive besejret af sine syner, og efterhånden som Courtney bliver pakket ind i fangarme, møder hun sine egne syner i form af sine forældre, der er sammen igen alene for hendes skyld.
Da Faith står ansigt til ansigt med vampyren er det ikke blot et grimt minde fra fortiden men mere, og helt i tråd med historiens tema, et eksempel på konsekvenserne af ikke at leve op til det ansvar som slayer rollen påkræver. Der er så at sige ikke noget med at springe over hvor gærdet er lavest, når det kommer til at håndtere bad guys og fortidens sløseri viser Faiths reaktion med al tydelighed stadig sidder dybt forankret i hendes følelsesregister. Og det er ene og alene den skyldfølelse som også Courtney lider af, dog af en helt anden årsag, der placerer dem i livsfare. Må nok sige at samtalen mellem Giles og Fillworthe sætter det beaurokratiske og forstokkede Watchers Counsil i et helt nyt, usympatisk og umenneskeligt kynisk lys, når man opdager at de har valgt at ignorer et monster der har slagtet utallige børn, og nu også fuldstændig sælger ud ved at ofre deres egne børn/unge i form af slayerne for at beskytte deres eget skind. Man kan vist roligt konstatere at Watchers Counsil i den grad har spillet fallit og at det nu fremover kun er fra Buffy og co.’s side, at håbet for et bedre samfund kommer fra.
Fillworthe fortæller Giles om, hvordan byen løb tør for børn, og om hvordan byrådet begyndte at lokke unge slayere til i stedet, og han tilbyder en rasende Giles et sted at bo i byen, mens han manipulerende fortæller Giles, at han er blevet forrådt af Buffy allerede, da hun forelskede sig i en vampyr og på den måde tillod, at Jenny Calender blev slået ihjel. Giles haster af sted fra rådet, der har fuld tiltro til, at dæmonen også vil gøre det af med ham, men alligevel vælger også at sende Fillworthe efter ham.
Faith er imidlertid kommet til sig selv, og hun sørger for, at Fillworthe bliver dæmonens sidste måltid. Herefter bliver trioen mødt af en gruppe rasende folk fra byen, der bebrejder dem for ikke længere at være sikre.
Faith: "... We don't let people die. Not even crappy ones. You people wanna live? Then you fight."
Herefter gør byens beboere sig klar til at slås mod vampyrerne sammen med Faith, Giles og Courtney.
Under den sidste del af deres diskussion afslører Fillworthe så lige en yderligere brik til årsagen af ”The slayer Sanctuary”, der nu forvandler hans karakter til en blanding af en bitter, ultra hævngerrig nar og en forrykt galning, der tydeligvis også har hvad man kan kalde for selektiv hukommelse hvad angår Jenny Calendar, for det var nemlig ikke Buffy der var skyld i hendes død, men derimod Calendar selv der gravede sin egen grav ved at tilbageholde informationer. Dermed var det valget med at holde slayeren ude for der blev hendes undergang, hvilket nu, symboliseret i form af Fillworthe, også er blevet vogternes egen skæbne, fordi de ligeså vælger at køre deres eget løb frem for at stole på og samarbejde med deres forlængede arme i skikkelse af deres slayers, som de aldrig for alvor har haft ægte respekt for mest af alt fordi rådet hovedsageligt består af gamle mavesure mænd og slayerne er unge og naturligvis anderledes nytænkende piger.
Tidligere har rådet pga. den tid den pågældende slayer er vokset op i kunne kontrollere dem og holde dem nede, men i kraft af at vindende er skiftet mod en ligestilling imellem kønnene, hvilket Buffy og Faith er perfekte eksempler på, er magtfordelingen tippet og det har været mere end svært for det reaktionære råd at ku’ acceptere og derfor har de heller ikke haft de store skrupler ved at sku’ ofre deres slayers. Men det har Faith, (helt i tråd med Buffys måde at agere på overfor Simone i forrige nummer), sgu ikke tænkt sig at finde sig i og vælger, ved at eliminere monstret og Fillworthe på én og samme tid, den hårde måde at løse de kommende udfordringer på. Det er på ingen måde den nemmeste vej, men det er til gengæld den eneste rigtige vej Faith tager til sidst.
Vurdering:
Der er ikke noget galt med dette nummer, men jeg føler mig bestemt heller ikke overvældet af det; det er som om Jim Krueger ikke har specielt meget på hjerte, og nummeret tjener tilsyneladende mest som en slags afklaring på, hvordan det går med Faith og Giles. Og jeg kan heller ikke så godt "høre figurernes stemmer" (det lyder ikke så sundt), som jeg plejer at kunne. Omvendt tjener nummeret dette formål til fulde, og jeg har ikke yderligere kritik af det.
Cliff Richards vikarierer for Jeanty, og det gør han (som altid) meget godt og stabilt.
Frem for at sige at Jim Krueger ikke har specielt meget på hjerte, vil jeg i stedet skrive at det måske ikke er super originalt det setup han har skabt i ”Safe”. For vi har trods alt set noget lignede i sæson 7, hvor Buffy havde samme problemer med at overbevise The Potential Slayers om at de gjorde en forskel, plus kontroverser med vogternes råd og temaet om sammenhold også var op og vende. I ”Safe” bliver samme scenarie overført til Faith og Giles, dog i et endnu større perspektiv, der nu må forsøge at samle byboerne i Hanselstadt til en fælles indsats, hvilket så fungere som en symbolsk handling på det overordnede tema, som der er blevet lagt op til over de sidste par numre, om at samle hele menneskeheden mod mørkets kræfter.
Dermed er ”Safe” ikke blot en afklaring på Giles og Faiths færden, men en vigtig brik på vejen imod Buffy og co.’s mål med at vende verdensbilledet igen og udligne balancen mellem godt og ondt. Krueger sørger derfor med sit plot for at linjerne mellem to fronter er skåret helt ind til benet og nu mangler der blot at komme ro på de indre linjer hos Buffy, hvilket der bliver taget hånd om efterfølgende i Living Doll.
Du skriver at du ”ikke kan høre personernes stemmer” i ”Safe”? Ku’ du ikke komme med et par eksempler på det, for jeg kan ikke følge dig overhoved på det punkt. Faith er som jeg ser det da sædvanlig rap i replikken, og den ping-pong hun har kørende med både Courtney og Giles lyder da fuldstændig, som hun plejer at snakke. Det samme synes jeg så også er tilfældet med Giles lettere formanende og faderlige tone, som vi kender den i forhold til Buffy.
Det er ikke for at underminere din mening, men jeg saver blot at du uddyber hvorfor du synes Krueger rammer forbi med sin dialog?
Til gengæld er vi helt enige ang. Cliff Richards fremragende illustrationer. Det må sgu være fedt at ha’ så solidt et kort i baghånden for Whedon og co., når der opstår problemer. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
# 219: Jeg synes ikke, at han 'rammer forbi', og jeg ville heller ikke have noget imod, at han kom tilbage i Season 9... Jeg synes ikke, at han har gjort det dårligt, men blot at Whedon, Goddard, Espenson m.fl. har gjort det bedre...
Når jeg kan forestille mig, hvordan skuespillerne ville have sagt replikkerne, hvilket jeg som regel kan, når jeg læser Season 8, så synes jeg bare, at der er et eller andet ekstra over dialogen, som jeg ikke helt kan kredse mig ind på, hvad er...
#211 Slettet Bruger [2495802190] 16 år siden
http://bloglynch.blogspot.com/2009/05/whedonverse-...
#212 tiany 16 år siden
EMPIRE har også sluttet sig til koret af de utilfredse: http://www.empireonline.com/news/story.asp?NID=248...
#213 tiany 16 år siden
Men siger så kun 4 ord.
#214 NightHawk 16 år siden
Så fik jeg skrevet under! :)
Hehe, det er sgu ret fundet på med de covers og det for det unægteligt til at løbe kold ned af ryggen på mig, ved tanken om at sku' se noget lignede for reel. Yikes!
# 212 -
En stor klapsalve til Empire herfra. :)
Ang. hele Kuzuis idé med at skabe en ny franchise, ja så forstår jeg heller ikke hendes taktik. I stedet for en tåbelig reboot havde det jo været oplagt, at lave en franchise over de 4 Tales of The Slayers bøger samt den grafiske novelle, der følger tidslinjen fra The Primitive Slayer, (år 0) og frem til Buffy Summers. Her har Kuzui jo et hav af gode historier til rådighed, som fans gerne så filmatiserert eller lavet som tv-serie og hun ville dermed ku' lave noget inden for Buffyverset uden at genere kontinuiteten fra den originale og højt elskede serie.
Et sån projekt ville gi' mening og samtidig være en god forretning. Det andet gøjl hun derimod har gang i...ja det forudser jeg bliver en fiasko af dimensioner og højst sansynligt en career killer for hvem pokker der end tør påtage sig rollen som ny Buffy Summers.
# 213 -
Jeg oversætter lige det Whedon sagde ; "Spænd hjelmen, Kuzui!!!" :D
#215 NightHawk 16 år siden
Buffy The Vampire Slayer – Omnibus Vol. 6.
Out of The Woodwork : 90 sider.
Skrevet af Tom Fassbender & Jim Pascoe. Tegnet af Cliff Richards.
http://www.darkhorse.com/Comics/00-080/Buffy-the-V...
http://www.darkhorse.com/Comics/00-086/Buffy-the-V...
http://www.darkhorse.com/Comics/00-098/Buffy-the-V...
http://www.darkhorse.com/Comics/00-105/Buffy-the-V...
”You know, I should really scram. We’ll talk later. I’m sure some monster menace will come out of nowhere and take up all our time.”
Sommerferien står for døren i Sunnydale og Buffy, der er på besøg hos Giles, forklare at hun keder sig bravt og har brug for en udfordring, da den nærmeste tid kun syntes at bestå af de sædvanlige patruljer og hygge med Riley. Inden Giles kan nå at sige fra eller til, daffer Buffy hjemad og håber på, at der snart dukker noget interessant op på monsterfronten. Hendes ønske skal hurtigt vise sig at blive opfyldt, for kort efter i en af Sunnydale baggårde bliver en hjemløs mand overfaldet af to vampyrer, der stjæler hans ring og uvidende kommer til at sætte gang i sagerne. Imens på The Expresso Pump bliver Giles, efter en af sine minikoncerter, kontaktet af en ung kvinde, der er ret vild med hans musik og dernæst invitere ham på en drink. Hjemme hos Joyce chiller Buffy til tv’et og overhører, midt i sin kanalrundfart, et interview med professor Warren Whitcoms, ekspert i insekter, vurdering af den forøgede mængde af småkryb, der er kommet til byen netop denne sommer. Joyce forstår ikke helt hvorfor en ung og frisk person som Buffy ligger og dandere den på sofaen, når nu hun har Riley, som Buffy så må forklare ikke lige er til at få fat på, da han for tiden hænger ud med sin gamle ven Cole fra The Initiative. Downtown mens de to venner snakker om løst og fast passerer de tilfældigvis stedet hvor den hjemløse blev myrdet. Pludselig springer hans spøgelse frem for at få den stjålne ring tilbage og ender med at sende Riley i en komalignende tilstand. For at ku’ finde en løsning på at redde sin kæreste opsøger Buffy og Willow lidt efter Giles, der dog er lidt småirriteret over deres visit, da han er på nippet til at sku på en date med Rebecca, der er i byen pga. et biblioteksseminar, fra The Expresso Pump. Selv om Buffy er imod det, overtaler Willow hende fornuftigt nok til a la’ Giles få en friaften og i stedet daffer de to veninder på biblioteket alene for at finde info om spøgelsesbekæmpelse.
”You wouldn’t by any chance, know anything about a ring stolen off one of your homeless happy meals?”
”If I tell you, promise not to kill me?”
”What say you tell me first, and I’ll promise later”.
På biblioteket brokker Buffy sig videre over Giles, men Willow opdager hurtig at det mest af alt stammer fra hendes bekymring for Riley og får heldigvis afledt de deprimerende tanker, da hun via nettet finder frem til den hjemløse mands identitet og årsagen til hans død, samt efterfølgende spooky ting på gerningsstedet som klart indikerer tilstedeværelsen af et spøgelse. Buffy hanker straks op i sig selv og sammen tager de af sted mod åstedet, som Xander og Anya samtidig uvidende slentrer forbi på vej til The Bronze, hvor de bliver overfaldet af et par glubske blodsugere. Til alt held når Buffy og Willow frem i tide til at redde Xanders røv endnu engang. Da de efterfølgende undersøger gyden, dukker spøgelset op med samme krav som sidst og kaster sig straks over Buffy, der er opsat på hævn. Hun erfarer dog hurtigt at spøgelset ikke har noget ondt i sinde og i stedet tilbyder Buffy sin hjælp med at finde ringen, som Anya forklare højst sandsynligt vil bringe Riley ud af sit koma. Imens hygger Giles sig på sin date med Rebecca, der lettere mystisk antyder, at hun ikke er en helt almindelig bibliotekar. Ved The Bronze spørger Willow om de skal bé ham om hjælp, men det har Buffy slet ikke tålmodighed til og tager i stedet på et one woman raid gennem Sunnydales vampyrhangouts for at finde frem til slynglerne. Hurtigt lykkedes det hende at opspore og gøre kort proces med dem i et sandt raserianfald, der skaffer hende i besiddelse af ringen, som hun efterfølgende returnere til spøgelset. Men lige lidt hjælper det og Rileys tilstand forblir den samme til Buffys store frustration. Andetsteds går Giles date mere end godt og han lusker derfor hjemad med et smørret smil på læben helt uden at lægge mærke til en monstrøs skikkelse i parken bag ham. Dagen efter finder en flok drenge, der spiller baseball, et gigantinsekt dødt iblandt buskene. På hospitalet våger Buffy forsat over Riley og håber han vågner, alt imens et monster af samme karakter som fra parken, pludselig viser sig på stedet hvor spøgelset holdt til.
”Spike! Why is it you’re always turning up right when I want to be left alone?”
”Just lucky, I guess. So, blondie, you seem a little tense these days. Something eating you?”
”It’s just that...oh! what am I doing? Like you really care.”
”Come on now, that’s not fair. I can be at least as understanding as that military meathead who follows you around.”
Hjemme hos Giles informere Buffy de andre om Riley, og Giles fortæller efterfølgende om ligene af to kæmpeinsekterne der er blevet fundet, hvilke viser sig at være samme slags Buffy kæmpede mod tidligere i forrige omnibus. Pludselig dukker Rebecca op og Buffy føler ikke Giles tager hendes situation alvorlig og forlader dem lettere irriteret. For at la’ Giles få fred foreslår Xander, at de flytter deres møde hjem i hans kælder. Imens ved gerningsstedet dukker Cole for at hævne Riley. På vej mod Xanders hus bliver Tara pludselig i tvivl om, om de andre vil ha’ hende hængende, men det sætter Willow hurtigt en stopper for og siger hun skal blive ved hendes side. Samtidig hos Giles lider Rebecca af samme tvivl, men det synes han nu ikke hun skal bekymre sig om og sammen tager de af sted på endnu en date til en fest på seminariet. Ved The Bronze forbereder Cole sig på en uventet konfrontation med et par kæmpeinsekter, mens Xander og co. ser et nyt indslag med Warren Whitcom om selv samme kryb. Samtalen falder dog i stedet på Rebecca som de alle, undtagen Tara der bliver overhørt, bliver enige om ikke har rent mel i posen. På hospitalet udtrykker Buffy i mellemtiden sine følelser ang. Giles nye flamme og sin egen situation. Imens ved festen render Giles og Rebecca på hendes gamle collegebuddy, Warren Whitcomb. Tilbage ved The Bronze bliver Cole overmandet af insekterne, som påmonterer en bizar maskine på ham, der slår ham bevidstløs, samtidig med at Giles og Rebecca begir sig hjemad gennem parken. Ikke langt derfra slumrer Buffy deprimeret på en bænk, da hun bliver opsøgt af en vampyr, der uheldigt for ham ikke ved hvem hun er. Efter han er blevet forvandlet til en bunke støv, dukker Spike tilfældigvis op og tilbyder sin hjælp. Længere henne overfaldes Rebecca og Giles af en muteret Cole, der sender Giles bevidstløs mod bunden af søen i parken, samtidig med at Buffy og Spike pludselig står ansigt til ansigt med en flok kæmpeinsekter og må nu kæmpe side om side. Giles kommer lidt efter til bevidsthed og tager til Xanders for at samle teamet og redde Rebecca ud af kløerne på de slimede kryb…
--------------------------------------------------------
I den anden af de tre lange historier i Omnibus vol. 6 sætter Fassbender & Pascoe sig på førersædet i den lille gule bus, træder speederen helt i bund og farer derud af i Sunnydales vejsystem med deres snørklede og indviklede manuskript som et overbebyrdet GPS, der er faretruende tæt på at kortslutte i et hav af gnister, men som overraskende og ganske imponerende alligevel formår at holde hele vejen hjem trods det, at det bestemt ikke er nogen underdrivelse at påstå at handlingen nok består af lige lovligt mange plots. Fassbender & Pascoe lægger dog forholdsvis stille og roligt ud med en spøgelseshistorie, der følger elegant op på de forrige historiers tema om Buffy og Rileys problematiske forhold som denne gang, hvor Riley efter sit møde med spøgelset ryger i koma, for alvor bliver absurd ved det, at Buffy i perioden under hospitalsbesøgende, modsat da Riley var ved bevidsthed, her formår at udtrykke sine inderste følelser for ham. At Riley blot er hvad man lettere nedladende ku’ kalde en rebound guy og ikke reel love sendes der tidligere, da Buffy forsøger en desperat redningsaktion, et kraftigt signal om da det viser sig at spøgelsets ring, der i høj grad symboliserer kærligheden, ikke har nogen som helst effekt på at vække Riley fra sit koma. Derimod bliver det vennen Coles tilfældige møde med kæmpeinsekterne, (som bringes tilbage fra den ikke synderligt interessante short story Take Back The Night), og fejlslagne hævnplan der i sidste ende udgør løsningen på Buffys adskillelse fra ham, da hende og scoobyerne bliver offer for den muterede og assimilerede Coles angreb, der fører til kidnapningen af Giles nye flamme Rebecca og det endelig opgør med de gigantiske kryb i deres enorme underjordiske hule.
Undervejs bliver netop Rebecca en vigtig brik i det store puslespil, da hendes rendevouz med Giles ikke kun er med til at trække ham fysisk så vel som psykisk ud af mørket og frem i lyset, men samtidig også bliver billedet på et idyllisk kærlighedsforhold, som Buffy bliver både misundelig på og skeptisk over om er the real deal pga. hendes eget diffuse og fallerede kærlighedsliv. Selv samme mistro og tvivl smitter samtidig af på Tara, der tvinger Willow til at være mere opmærksom på hende, hvilket endelig gir Tara den selvtillid hun mangler og den opbakning det kræver for, at hun føler sig som en del af teamet. Dermed får den senere jagt på Rebecca vital betydning for Tara ved det at hun opnår den ønskede accept fra de andre, men endnu vigtigere er det for Buffy der i forsøget på at redde bibliotekaren fra de slimede insekter, symbolsk får muligheden for at redde sit eget forhold til Riley. Og i kulissen lusker Spike rundt som et yderst sprængfarligt krydderi, der bare venter på chancen til at kaste sig ned i den allerede overfyldte cocktail, da hans jagt på at score en hurtigt profit fra nogle insekt æg, sender ham i armene på kvinden han på overfladen elsker at hade, men som han i virkeligheden hader at elske. I sidste ende må Spike dog bekende kulør og bliver, ligesom alle de andre, draget mod den store insektlampe hvis lys de søger at slukke, men inden da når at åbenbare alle karakterernes inderste følelser og tanker heriblandt Giles, der viser yderligere en side af sig selv som er knap så positiv. Og således sørger Fassbender & Pascoe for at deres historie i den grad lever op til sin titel ”Out of The Woodwork”.
På det illustrationsmæssige område kommer det næppe som nogen overraskelse, at Cliff Richard igen skaber ren magi, ligegyldig i hvilken ende af følelsesregistret handlingen befinder sig i. Actionscenerne sidder lige i skabet, insekterne og den enorme kube ligeså, alt sammen storslået og fascinerende som man kender det fra hans hånd. Hvad der dog gjorde størst indtryk på mig i denne historie, var Richards evne til at gøre de mere ordinære scener vedkommende på en måde så de kunne mærkes, med især Buffys sammenbrud på biblioteket og senere på hospitalet under sin monolog til Riley, plus Willow og Taras diskussion og efterfølgende første kys i tegneserieregi, som højdepunkter. Det er desuden værd at bemærke detaljen med det nye glaserede look, som Richard har givet karaktererne her. En effekt han igen benytter sig af i omnibus 6’s sidste historie False Memoirs, men dog kun i de indlagte flashback scener.
#216 NightHawk 16 år siden
Buffy The Vampire Slayer – Omnibus Vol. 6.
Wannablessedbe : 22 sider.
Skrevet af Amber Benson & Christopher Golden. Tegnet af Joe Pimentel.
http://www.darkhorse.com/Comics/00-515/Buffy-the-V...
”This was such a g-great idea, Willow. Who needs that astronomy class anyway?”
”Not you. You needed an old-fashioned picnic and, behold...picnic. Only happy thoughts. Sunshine, picnic, that spell we did last night...with the oil.”
”Only happy thoughts...”
Mens Buffy er taget til L.A. for at besøge Angel, nyder Willow og Tara friheden og er taget på en romantisk picnic i parken nær college, da de irriterende nok pludselig bliver afbrudt af en påtrængende medstudent fra den lokale wicca gruppe, Caitlin, der er mere interesseret i at starte en ny gruppe op med de to udbrydere. Det er der dog ingen af dem der har lyst til, mest af alt Willow der langt hellere vil koncentrere sig fuldt ud om at skabe ”magi” alene med Tara, så de skynder sig at pakke sammen og daffer rask af sted. Senere på The Bronze fortæller Willow dog til Xander og Anya, at hun har dårlig samvittighed over at ha’ været så kold overfor Caitlin. Lederen af wicca gruppen, Kelly, overhører hende tilfældigvis og er ikke sen til at svine hende til, hvilket straks får Willow, der i forvejen ikke kan fordrage den arrogante Kelly, op i det røde felt og i forsvarsmode for Caitlin. Xander og Anya advarer hende mod at være så beskyttende overfor en hun ikke kender og deres advarsler skal vise sig at holde stik, for imens på kollegiet braser Caitlin ind på Taras værelse i endnu et forsøg, (der samtidig afsløre at hun er dybt misundelig på forholdet til Willow), på at lokke Tara til at hjælpe hende med at blive en magtfuld wicca. Tara når lige akkurat at stoppe hende inden hun kommer for godt i gang og Caitlin stikker af såret og vred over at blive afvist. Uheldigvis skvatter hun over en rod i skovbunden og taber sin magibog, der åbenbare en magtfuld og skæbnesvanger formel.
”Willow look at me. Would I ever do anything to hurt you? You’re my best friend and I love you. I could never work spells with anyone else. There wouldn’t be any magic in it.”
”I know. I was just a little, okay, whoa, y’know? But I DO know that was beautiful, what you said? And you didn’t stutter once.”
”My heart doesn’t stutter.”
Næste aften tager Caitlin ud til samme sted i skoven, sætter ritualet i gang og hidkalder en magtfuld ånd, som hun næsten samtidig med toner frem på nattehimlen er klar over var en fejltagelse af dimensioner. Et stykke derfra bliver Kelly første offer for Caitlins arrogance og naivitet, da en flok besatte fugle på makaber vis hakker hende til døde og kort efter lider endnu et medlem af wicca gruppen, Stacy, en grum skæbne, da hun bliver disekteret og knust til benmel af en flok træer, der pludselig vækkes til live. Dagen efter da brandvæsnet er i færd med at fjerne liget fra trætoppene, slentrer Willow og Tara forbi og mens de chokerede ser på, overhører de at Kelly også er fundet død. Hurtigt bliver de klar over hvem synderen er og tager straks kontakt til en grædende Caitlin, der fortæller hun har fremmanet den keltiske krigsgudinde Morrigan, til Taras store rædsel. Willow forsøger at få fat på ekstra forstærkning, men da hverken Buffy eller Giles er til at få fat på, må de selv klare sagerne. Mens Willow tager af sted for at advare resten a wicca gruppen, hjælper Tara Caitlin med at finde en formular, der kan opløse Morrigans forbandelse. Da Willow vender tilbage griber hun Caitlin i færd med at lægge an på Tara, som med det samme forsikrer hende om, at hun er den eneste kvinde i hendes liv. Willow ved hun har lagt mere i situation end der er og tilgiver hende med det samme, da det trods alt også er mere vigtigt at få sat en stopper for Morrigans terror én gang for alle...
-----------------------------------------------------------------
Efter en stor omgang kulørt ramasjang i forrige historie er det sgu rart lige at ku’ ta’ en dyb vejrtrækning, læne sig bagover og slappe af i selskab med Sunnydales mest romantiske par Willow og Tara i en fortælling der i høj grad og på den mest positive måde, bærer præg af Amber Bensons fine fornemmelse for at beskrive forholdet imellem de to wiccas på præcis den måde man husker den fra tv-serien. Og selv om der godt nok ikke i ”Wannablessedbe”, er nogen fysisk action imellem dem, ja så skorter det så sandelig på ingen måde med seksuelle spændinger, som Benson gir en smagsprøve på allerede med den første side, hvor Willows smålumre oliedialog klemt ind imellem Joe Pimentels billede af Tara der spiser en saftig drue og billedet hvor deres hænder strejfer hinanden, praktisk talt er en lang sexscene. Ind på scenen træder så omdrejningspunktet Caitlin, der ud ad til er på jagt efter at opnå samme magiske status som Willow og Tara. Men hendes søgen drejer sig i virkeligheden om, (hvis vi vælger at holde os til at magien symboliserer sex), at finde ud af sin egen seksuelle identitet og en lesbisk underbevidsthed der mangler bekræftelse, hvilket er årsagen til at hun drages mod de to udbrydere, fra wicca gruppen, der officielt har bekendt kulør overfor omverdenen.
Da Caitlin i første omgang ikke får den accept hun ønsker ved picnic’en og senere hos Tara, slår det klik for hende, da hun frustreret over ikke at ku’ gi’ udtryk for alle de mange følelser hun har liggende på sit overfyldte lager, ender med, for at ku få luft, at forvandle sin kærlighed til had. Man ku’ derfor efterfølgende godt se, (selv om jeg ved det er et longshot), overfaldet på Stacy som en fejlslagen kærlighedserklæring, der ender i en ren katastrofe af voldtægt og mord på en person som via sit medlemskab af wicca gruppen, har været med til at holde Caitlins seksualitet nede. Hvis der sku’ være nogen tvivl tilbage om Caitlins søgen, bliver den endegyldigt bekræftet i scenen hvor Tara forsøger at hjælpe hende med at gøre skaden god igen samt Willows, der tydeligvis føler sig truet, reaktion over at se dem sammen. Denne gang vælger de dog frem for at udstøde Caitlin, at stå bag hende og sammen forsøge at bekæmpe den sorte sky af skyldfølelse, (både over de forskellige mord og erkendelsen af sin seksualitet), som Morrigan bliver symbolsk med i den store finale, der i et sandt farveorgie af magi vil definere Caitlins fremtid.
Illustrationerne står den ny mand i klassen Joe Pimentel for og hans streg/stil var jeg svært begejstret for allerede første gang jeg læste ”Wannablessedbe”. Han rammer karaktererne med overbevisende præcision og indlevelsesrevne og lykkedes perfekt i at bringe Tara og Willows følelser, der danner baggrundstæppe for historien, helt ud igennem de smukke og farverige billeder, der er krydret med små detaljer, som underbygger temaet om seksuel identitet og accept af selv samme på fornemmeste vis. Desuden må jeg sige, at jeg også er ret vild med detaljen Joe Pimentel laver ang. Willows flagrende lokker, der lige gir karakteren ekstra liv/energi og på én og samme tid gør hende ufattelig cute og temmelig hot at se på. Amber Benson, (der har fået assistance fra veteranen Christopher Golden), kan roligt være stolt af hvad hun fået skabt her, og imponerende er det bestemt, at hun på kun 22 sider formår at få sendt et klart og tydeligt budskab ud, der i den grad kan mærkes kommer lige fra hjertet.
#217 NightHawk 16 år siden
Buffy TVS – Season 8 ; Q & A, med George Jeantry :
http://www.slayalive.com/index.cgi?action=display&...
Buffy TVS - Season 8 # 25 ; Q & A, med Scott Allie :
http://www.slayalive.com/index.cgi?board=pandp&...
Buffy TVS – Season 8 # 26 - Interview med Jane Espenson :
http://www.comicbookresources.com/?page=article&am...
Buffy TVS – Season 8 # 28 – Covers & Resume :
http://www.comicscontinuum.com/stories/0906/05/buf...
http://www.comicscontinuum.com/stories/0906/05/buf...
Buffy TVS ; Tales Of The Vampires 2009. Preview på 4 sider :
http://www.newsarama.com/php/multimedia/album.php?...
--------------------------------------------------
DollHouse – Interview med Joss Whedon & Eliza Dushku om DollHouse renewal :
http://www.thrfeed.com/2009/05/joss-whedon-reacts-...
http://www.tvguide.com/News/Eliza-Dushku-Interview...
And they call it Buffy love – Interview med Joss Whedon :
http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/tv...
No Whedon = No Movie – Et bud på hvorfor Kuzui’s reboot er dømt til at fejle :
http://joblo.com/cmon-hollywood-209
No Whedon = No Problem – Et bud på hvorfor en reboot er en god idé :
http://io9.com/5270504/why-joss-and-buffy-dont-nee...
Anthony Stewart Head – Om Buffy TVS Reboot :
http://blogs.usaweekend.com/whos_news/2009/05/anth...
Til næste weekend har jeg en god stak reviews klar. Der bliver således lukket og slukket for Omnibus vol. 6 med den fremragende False Memoirs, og så er der kommentarer til Buffy # 24 & 25, samt en Buffy TVS Special skrevet over ”Slay The Critics” brevkassen i # 24, der denne gang er blevet udvidet pga. de mange kommentarer til det nok så berømte og berygtede # 12 med den nu nærmest legendariske affære mellem Buffy og Satsu. Jeg må sgu sige, at jeg blev temmelig forbløffet, en lille smule irriteret, men mest af alt skuffet over en del af kommentarerne. Det havde jeg, (ligesom Scott Allie for øvrigt), ikke forventet fra hardcore Buffy/Whedon fans. Men...alt det kan i læse mere om i næste uge, hvis i har lyst. :)
#218 NightHawk 16 år siden
Buffy The Vampire Slayer – Omnibus Vol. 6.
False Memories : 90 sider.
Skrevet af Tom Fassbender & Jim Pascoe. Tegnet af Cliff Richards.
http://www.darkhorse.com/Comics/00-126/Buffy-the-V...
http://www.darkhorse.com/Comics/00-131/Buffy-the-V...
”Still mad at me for sneaking out and following you on patrol?”
”Yes, I kinda am. I know I sound like mom, but Dawn, these monsters are real. And they would like nothing more than to make you into a tasty snack.”
”…But you’re total snack-candidate materiel too! And don’t forget that you still owe me. I saved your life!”
I den sene nattetime nyder en vampyr en smøg, da Buffy pludselig dukker op i vanlig sarkastisk og hårdtslående stil og slukker lyset for både smøg og blodsuger. Efter støvet har lagt sig, opdager Buffy at Dawn har fulgt efter hende for at ha’ nogle nye spændende ting at nedfælde i sin dagbog og fordi hun brændende ønsker at være en del af storesøsters team nu, hvor Riley har forladt byen til fordel for en militærenhed i Paraguay. Hvor prisværdigt det end lyder nægter Buffy at ha’ sin lillesøster hængende af frygt for at miste hende, hvilket Dawn ikke helt forstår eller vil forstå, da hun selv føler at hun er moden nok til at patruljere. Næste dag på college fortæller Buffy Willow om episoden på vej til Giles i The Magic Shop, hvor den står på den daglige træning i baglokalet. Giles fornemmer at hun er lettere stresset og Buffy forklare at hun efterhånden har svært ved at overskue situationen med også at passe på sin lillesøsters sikkerhed, hvilket inkluderer hemmeligheden om at hun i virkeligheden er en magisk nøgle af ren energi. Giles foreslår at de fortæller de andre sandheden og dermed fjerne nogle af Buffys bekymringer, men det synes hun dog ikke er nogen god idé.
Da Buffy er på vej hjem igen for at læse lektier overhører og ignorer hun fuldstændig Dawn der, imens hun har ventet, har læst i en af bøgerne at noget faretruende og dødsensfarligt er på vej mod Sunnydale. Imens andetsteds får et panisk flygtende offer flået struben ud af en mystisk asiatisk klædt vampyr krigerkvinde, der efterfølgende arrogant proklamerer, mens hun slubrer blod i sig, at hun savner nogle større udfordringer. Hendes tre tjenere har den perfekte løsning på det problem og foreslår derfor en rejse mod byen Sunnydale, som også meget belejligt er målet for en større mission. Hjemme på Buffys værelse kigger Dawn forbi for at høre om Buffy stadig er sur på hende. Efter de har snakket lidt om savnet af Riley, begynder Dawn at mindes fortiden og fortæller Buffy om dengang hun, ifølge hendes hukommelse, reddede hende fra The Masters fatale angreb, der efterlod slayeren blodig og død i en pøl af vand.
”Okay, squirt. You can make camp here. Big sis is gonna have my hide either way. Better it’s cause I let you stay than let you go.”
”Spike…you know anything about a missing vampire slayer?”
Heldigvis var Dawn der jo til at hive Buffy op tids nok til, at Xander ku’ genoplive hende. Det er dog ikke lige sån Buffy selv husker forløbet, men for at undgå Dawn ved hvad hun i virkeligheden er, lader hun hende blive i troen og gør sig derpå klar til nattens patrulje, som hun igen må nægte sin lillesøster at ta’ med på også selv om Dawn fortæller den store afsløring, hun opdagede tidligere hos Giles ang. et mystisk hul i slayer tidslinjen. Buffy har svært ved at tro på at det sku’ være sandt, men lover at hun vil spørge Giles om det næste dag. Senere på kirkegården mens Buffy battler en tilfældig vampyr overhører Dawn, der igen er listet efter sin storesøster, hvordan Buffy brokker sig over hendes indblanding. Dawn bliver såret og irriteret og sværger at hun nok skal vise Buffy, at hun skal tages seriøst, alt imens den asiatiske jæger og hendes tjenere lurer i disen klar til at sætte en række af blodige angreb ind. Hjemme igen fortryder Buffy sin hårde linje og vil tjekke op på Dawn, som hun til sin store skræk opdager ikke længere er på sit værelse. Imens hos Spike, der sidder og hænger ud i sin lænestol, prøver Harmony at gøre indtryk på ham men må gå forgæves, da hendes plan om at få Buffy ned med nakken er mere latterlig end noget andet.
Kort efter hun er forsvundet, dukker Dawn pludselig op og overrasker Spike der dog tager godt imod hende og er lydhør overfor hende beklagelser ang. Buffy, som han sagtens kan nikke genkendende til. Spike der ved Buffy er bekymret prøver i første omgang med et par skrækhistorier at presse Dawn til at ta’ hjem igen, men det lader hun sig ikke påvirke af. Spike overgiver sig og lader the little bit blive i sin hybel, da Dawn pludselig spørger ham, om han mon kender til mysteriet om den glemte slayer. Imens i The Magic Shop fortæller Buffy de andre om Dawns forsvinden og mens Willow og Anya filosofere over om hun mon er hos Xander, dukker han op alene med dårligt nyt og spreder straks panik. Det viser sig dog blot at være ang. sit eget job og Willow kan ikke lade være at blive lidt pissed på ham, selvom han intet aner om Dawns forsvindingsnummer. Efter lidt snak frem og tilbage bliver Giles utålmodig og anbefaler de igangsætter en efterforskning, alt imens den asiatiske vampyr andetsteds i Sunnydale er i fuld færd med endnu et makabert og brutalt mord.
”All right, let’s assume it’s true. Then why doesn’t Giles know about it?”
”Oh he knows about it, right enough. He’s just not talking about it. You see, the watchers are responsible for covering it up.”
”He wouldn’t lie to me. Besides, he’s not a watcher anymore.”
So you say. But in my experience, once a watcher, always a watcher.”
Tilbage hos Spike fortsætter Dawn ihærdigt sit forsøg på at få informationer ud af ham, da Harmony vender tilbage igen efter at ha’ opsat sin geniale fæle på kirkegården. Mens hun spørger Spike om hvad han laver, kommer han til at afsløre at han ved mere om den glemte slayer end han hidtil har givet udtryk for, og på kirkegården er det en smal sag for Buffy at undgå Harmonys naragtige fælde, hvorpå det lykkedes hende at få fat på Harmony, der afslører hvor Dawn er. Imens hos den asiatiske vampyr Yuki Makimura forklare hun sit følge at alteret til at udføre ritualet, der kan vække deres leder til live er færdigt. Nu mangler de blot Eidu amuletten som sidste brik i spillet, en amulet der viser sig at befinde sig i besiddelse hos ingen ringere end Spike. Andetsteds er Xander og Anya på vej hjem, da han må fortælle hende at han desværre skal videre på et job, da en ny rig klient hurtigst muligt vil ha’ en bygning opført på grunden ved siden af den gamle highschool. Hjemme på Willows værelse er Tara nervøs pga. Dawn, men Willow forsikrer hende om at Buffy har styr på tingene, hvilket Spike i den grad får lov til at mærke, da Buffy rasende dukker op i hans krypt for at hente sin søster. Hun vil dog ikke med og beder i stedet Buffy om at høre på hvad Spike ved om den glemte slayers skæbne, som det viser sig at vogterådet og Giles har dækket over for at undgå negativ omtale. Spike indser at hans info godt ku være en god slat penge værd og vil ha’ noget for noget hvis Buffy vil vide yderligere, hvilket hun ikke lige har lyst til og slæber Dawn med sig, da de i selv samme sekund bliver angrebet af Makimuras folk, der til alt held for Spike, (pga. hans modifikations chip), viser sig at være vampyrer og dermed noget han kan slå på.
Da støvet atter har lagt sig, spørger Buffy om amuletten som Spike dog ikke lige umiddelbart kender noget til og derfor tager hun i stedet for næste dag på besøg hos Giles for at få hele sandheden at vide. Det er han dog ikke meget for at fortælle om og ender i stedet for med vredt at overfuse Buffy, der bliver frustreret og skrider. Tilbage hos Makimura er amuletten bragt til alteret og alt der nu mangler er blodet fra en uskyldig. Senere på natten har Buffy en drøm/forvarsel, der højst sandsynligt kan hjælpe hende med at finde ud af hvem Makimura i virkeligheden er.
----------------------------------------------------------
I Omnibus vol. 6’s sidste historie må Buffy bogstavelig talt ta’ sig kærligt og ”kærligt” af fortiden af to omgange, når makkerparret Fassbender & Pascoe på elegant og kløgtig vis med udgangspunkt i Dawns falske minder om sin opvækst, bruger hende som en evig pulserende drivkraft frem mod en uundgåelig kollision med ”False Memories” sande problembarn i form af den kryptiske Yuki Makimura. Inden da må Buffy dog først igennem en række smertelige flashbacks, (smukt og dynamisk tegnet af Cliff Richards i den før omtalte glaserede stil), der tager læseren med tilbage til den legendariske konfrontation med The Master i sæson 1’s finale afsnit Prophecy Girl og Buffys død, dåb og efterfølgende genfødsel. Senere er det igennem Willow, (hvis hukommelse stadig er sløret af Dawns magiske beskyttelse), at Buffy genlever en af sine værste stunder med Angel i en lettere omskrevet fortolkning af setup’et fra afsnit 2’s Innoscence, der nu til forskel fra tidligere placerer Dawn i centrum af farezonen.
Begge scener er utroligt vigtige punkter i handlingen, fordi de udstiller Buffys dilemma ang. sin kunstigt skabte lillesøster, som hun gerne vil slippe for at ha’ ansvaret for, men samtidig også føler en stor trang til at beskytte, hvilket bliver yderligere forstærket ved det, at Dawns minder i hendes opfattelse af virkeligheden har betydet liv og død for Buffy og en skyldsfaktor der gør, at de to trods deres bizarre familierelationer ikke kan leve uden hinanden. Meget apropos spøjse familierelationer bliver Dawn, netop pga. Buffys ambivalente følelser, nød til at søge hjælp fra den selvudnævnte onkel Spike som dermed, hvor lidt Buffy end bryder sig om det på det her tidspunkt i sit liv, pudsigt nok med sit kendskab til hovedskurken Yakimura, bliver nøglen til at knytte de to søstre tættere sammen, hvilket de ikke ligefrem selv kan påstås at være særligt gode til.
Spikes egen indre konflikt mellem kapitalisme og kærlighed trækker dog tingene ud og så må Buffy søge den mere oplagte familiære gren i form af sin substitut fader Giles, der dog svigter hendes tillid på det groveste og, (kombineret med Dawns mange roser om den blonde vampyr), sender Buffy godt på vej mod Spikes senere favntag, også selv om hun udmærket ved at han har et pænt anstrengt forhold til sandheden. Det er dog som forventet, fordi han bare er en gennemført charmerende gavtyv, hvorimod Giles, som hun stoler nærmest blindt på, løgne er med til gøre fundamentet under hende som scooby’ene repræsenterer og Dawn i bund og grund også er en del af uklart og uholdbart, hvilket er en temmelig vigtig brik i hendes rolle som superhelt, da netop hendes team er det trumfkort der i tide og utide har reddet hende og gjort Buffy til en legende i rækken af Slayers. Legenden er Yuki Makimura dog mere end klar til at knuse til benmel med sin hemmelige mission, der tager udspring i fortiden og byder på et spektakulært return fra en af Buffys tidligere Big Bads.
Makimura bliver dog meget passende i historiens finale, (ligesom sin leder tidligere), ikke blot offer for egen arrogance men, og hvad der er mere interessant at lægge mærke til i hendes specielle tilfælde, det traditionelle offer i slayermæsssig sammenhæng som hun har forsøgt at undgå, men i virkeligheden kun har udsat med hendes skifte til the dark side, fordi hun ikke har læst på lektien ang. Buffys lange levetid og i sin isolationen blevet så fortabt i sin egen magt, at hun foretager nogle for hende skæbnesvangre valg der betyder, at Buffy og co. bliver genforenet og Yuki dermed så at sige graver sin egen grav ved at genskabe det ultimative våben, der har sikret sejren over utallige fjender som scooby’erne er støt på i Sunnydale.
Og så hjælper det jo heller ikke ligefrem på sagerne, at Yuki har involveret Spike hvis loose canon status i den grad bliver en hæmsko for hende i den store finale, hvor Dawn endelig får muligheden for at bytte de falske minder ud med et vaskeægte et af slagsen, da hun modigt kaster sig ind i en heksekedel af en slåskamp til sidst og redder både sin søster og Sunnydale fra en større katastrofe. Og således får Fasbbender & Pascoe lavet en fornem sløjfe på deres historie, der er krydret med lækre, stemningsfulde og intense illustrationer fra Cliff Richard, der topper med sine flashbacks scener, samt i duellerne hvor en herlig aggressiv Buffy går i infight med den sygeligt korrumperede Yuki Makimura.
#219 NightHawk 16 år siden
Buffy The Vampire Slayer - Season 8 # 24 ; Safe :
http://www.darkhorse.com/Comics/Previews/15-332
http://www.darkhorse.com/Comics/Previews/15-744
Ud over det altid er en fornøjelse af se Faith tilbage in action, slår Jim Krueger meget hurtigt fast her at hans mission med sit stand alone plot i ”Safe” kort og godt handler om håndteringen af det enorme ansvar og den tyngede pligt der, efter Buffy og Willows genistreg i Chosen, pludselig hviler på en masse unge pigers skuldre. Nogle kan håndtere det, mens andre ikke kan, (det så man bl. a. et godt eksempel på med den navnløse slayer i Harmonic Divergence). Det store spørgsmål er så om Courtney på sin jomfrurejse i selskab af Faith og Giles har hvad der skal til for at stå distancen og leve op til det forbillede som Faith fejlagtigt bliver sammenlignet med, men samtidig også får chancen for at bevise, at hun er på højde med.
Synes det er et ret interessant dilemma Jim Krueger stiller op her, hvor Faith pludselig kommer i en indre konflikt med sig selv om hvor vidt hun skal fortsætte i den retning som Buffy både direkte og indirekte har guidet hende i og som Giles nærmest beordrer hende til at leve op til, eller om hun skal falde tilbage i den for Faith trygge lone wolf rolle uden nogen former for et større ansvar, som ”The Slayer Sanctuary” i Hanselstadt lokker med. Men under middagen bliver det dog understreget hvilken side Faith står på, alt imens Giles filosofiske snak med Fillworthe om slayernes fremtid og beskyttelse af egne interesser begge leder tilbage til forrige nummer Predator and Preys tema og den konflikt Buffy havde mod Simone hvis filosofi matcher Fillworthes til skræmmende perfektion.
Da Faith står ansigt til ansigt med vampyren er det ikke blot et grimt minde fra fortiden men mere, og helt i tråd med historiens tema, et eksempel på konsekvenserne af ikke at leve op til det ansvar som slayer rollen påkræver. Der er så at sige ikke noget med at springe over hvor gærdet er lavest, når det kommer til at håndtere bad guys og fortidens sløseri viser Faiths reaktion med al tydelighed stadig sidder dybt forankret i hendes følelsesregister. Og det er ene og alene den skyldfølelse som også Courtney lider af, dog af en helt anden årsag, der placerer dem i livsfare. Må nok sige at samtalen mellem Giles og Fillworthe sætter det beaurokratiske og forstokkede Watchers Counsil i et helt nyt, usympatisk og umenneskeligt kynisk lys, når man opdager at de har valgt at ignorer et monster der har slagtet utallige børn, og nu også fuldstændig sælger ud ved at ofre deres egne børn/unge i form af slayerne for at beskytte deres eget skind. Man kan vist roligt konstatere at Watchers Counsil i den grad har spillet fallit og at det nu fremover kun er fra Buffy og co.’s side, at håbet for et bedre samfund kommer fra.
Under den sidste del af deres diskussion afslører Fillworthe så lige en yderligere brik til årsagen af ”The slayer Sanctuary”, der nu forvandler hans karakter til en blanding af en bitter, ultra hævngerrig nar og en forrykt galning, der tydeligvis også har hvad man kan kalde for selektiv hukommelse hvad angår Jenny Calendar, for det var nemlig ikke Buffy der var skyld i hendes død, men derimod Calendar selv der gravede sin egen grav ved at tilbageholde informationer. Dermed var det valget med at holde slayeren ude for der blev hendes undergang, hvilket nu, symboliseret i form af Fillworthe, også er blevet vogternes egen skæbne, fordi de ligeså vælger at køre deres eget løb frem for at stole på og samarbejde med deres forlængede arme i skikkelse af deres slayers, som de aldrig for alvor har haft ægte respekt for mest af alt fordi rådet hovedsageligt består af gamle mavesure mænd og slayerne er unge og naturligvis anderledes nytænkende piger.
Tidligere har rådet pga. den tid den pågældende slayer er vokset op i kunne kontrollere dem og holde dem nede, men i kraft af at vindende er skiftet mod en ligestilling imellem kønnene, hvilket Buffy og Faith er perfekte eksempler på, er magtfordelingen tippet og det har været mere end svært for det reaktionære råd at ku’ acceptere og derfor har de heller ikke haft de store skrupler ved at sku’ ofre deres slayers. Men det har Faith, (helt i tråd med Buffys måde at agere på overfor Simone i forrige nummer), sgu ikke tænkt sig at finde sig i og vælger, ved at eliminere monstret og Fillworthe på én og samme tid, den hårde måde at løse de kommende udfordringer på. Det er på ingen måde den nemmeste vej, men det er til gengæld den eneste rigtige vej Faith tager til sidst.
Frem for at sige at Jim Krueger ikke har specielt meget på hjerte, vil jeg i stedet skrive at det måske ikke er super originalt det setup han har skabt i ”Safe”. For vi har trods alt set noget lignede i sæson 7, hvor Buffy havde samme problemer med at overbevise The Potential Slayers om at de gjorde en forskel, plus kontroverser med vogternes råd og temaet om sammenhold også var op og vende. I ”Safe” bliver samme scenarie overført til Faith og Giles, dog i et endnu større perspektiv, der nu må forsøge at samle byboerne i Hanselstadt til en fælles indsats, hvilket så fungere som en symbolsk handling på det overordnede tema, som der er blevet lagt op til over de sidste par numre, om at samle hele menneskeheden mod mørkets kræfter.
Dermed er ”Safe” ikke blot en afklaring på Giles og Faiths færden, men en vigtig brik på vejen imod Buffy og co.’s mål med at vende verdensbilledet igen og udligne balancen mellem godt og ondt. Krueger sørger derfor med sit plot for at linjerne mellem to fronter er skåret helt ind til benet og nu mangler der blot at komme ro på de indre linjer hos Buffy, hvilket der bliver taget hånd om efterfølgende i Living Doll.
Du skriver at du ”ikke kan høre personernes stemmer” i ”Safe”? Ku’ du ikke komme med et par eksempler på det, for jeg kan ikke følge dig overhoved på det punkt. Faith er som jeg ser det da sædvanlig rap i replikken, og den ping-pong hun har kørende med både Courtney og Giles lyder da fuldstændig, som hun plejer at snakke. Det samme synes jeg så også er tilfældet med Giles lettere formanende og faderlige tone, som vi kender den i forhold til Buffy.
Det er ikke for at underminere din mening, men jeg saver blot at du uddyber hvorfor du synes Krueger rammer forbi med sin dialog?
Til gengæld er vi helt enige ang. Cliff Richards fremragende illustrationer. Det må sgu være fedt at ha’ så solidt et kort i baghånden for Whedon og co., når der opstår problemer. :)
#220 Slettet Bruger [2495802190] 16 år siden
Når jeg kan forestille mig, hvordan skuespillerne ville have sagt replikkerne, hvilket jeg som regel kan, når jeg læser Season 8, så synes jeg bare, at der er et eller andet ekstra over dialogen, som jeg ikke helt kan kredse mig ind på, hvad er...