Written by Bill Willingham, art by Brian Denham, covers by Jenny Frison and David Messina.
Things are not going so well for either our famously intrepid hero or his "merry" band of assistant heroes. Spike and Gunn finds themselves committing rooftop shenanigans, Connor is in over his head back at the office, and Angel is starting to wonder if anyone is going to find him before he dies of boredom. And just what is Connor "chosen" for, anyway?
Alt er kaos, da en stor del af arrangementets deltagere er klædt ud som henholdsvis superskurke og superhelte, der straks begynder at kæmpe, alt imens Spike render rundt og opfører sig som Angel, sådan som han er efter Spikes opfattelse, hvilket inkluderer tuden og lange, indre monologer.
Heltene forvilder sig ind i nogle rum, der har tilknytning til film med zombier og aliens, men superheltene kommer dem til hjælp. Løsningen på heltenes problemer bliver en lille dreng, der er klædt ud som troldmand, som Angel får til at opspore kaos-statuen, så han kan ødelægge den.
Undervejs dukker en dusørjæger op, som er ude efter Spike, og Spike og Angels veje skilles, da Spike drager ud for at finde bagmanden.
Vurdering: Dette nummer bliver lige vel meget over-the-top for min smag, men der er masser af sjove situationer med tilhørende dialog. Jeg tror lidt, at historien er én, som man enten finder rigtigt sjov eller irriteres over, og jeg hører nok mest til den sidste gruppe - der trænger efterhånden til at være fremdrift i serien. Jeg glæder mig til # 28 og efterhånden også til en anden forfatter end Lynch, selvom han er velkommen til at vende tilbage senere.
Hey! Fedt at høre fra dig og rart at få sat gang i tråden igen med nogle flere reviews. Jeg er selv i færd med at få skrevet kommentare til de Angel og Buffy tegneserier, som jeg er kommet bagud med ; bl.a. afslutningen på "Aftermath" osv. derfra + de sidste 4 numre af Buffy. :)
Bliver sgu spændende at se, hvem der gemmer sig bag Twilights maske i # 33. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Nummeret starter med et flashback til Illyrias tid som en Old One, hvor hun blev konfronteret af den magtfulde dæmon Baticus, som hun besejrede og gjorde til sit første 'pet'.
Tilbage i nutiden må Illyria og Gunn tage flugten fra den enorme dæmon, der angriber Gunn med soul fire, der for en tid fanger ham i et flashback om hans første møde med en vampyr. Illyria redder ham ved at bruge nogle af de kræfter, som hun ellers ikke har forekommet at være i besiddelse af siden afsnittet Time Bomb; hun teleporterer sig selv og Gunn væk - hun bliver stærkere af at være tæt på sine tabte kræfter, der pt. besiddes af Baticus.
Dæmonen indhenter dog hurtigt de to, og de rammes igen af soul fire og fanges kort i fortiden. Efterfølgende sætter Illryia Gunn til at køre bilen væk, mens hun selv begynder at bekæmpe deres modstander, der brænder alle de omkringliggende marker af.
I næste nummer indhentes Gunn igen af Baticus, som han håner på trods af adskillige trusler, og Baticus fortæller at han vil være forankret i deres verden, når The Scourge bringer dæmonerne fra Freds forældres lade hen til ham, så han kan nedlagte dem.
Baticus fokuserer på Gunn, mens Illyria sniger sig ind på dæmonen og hugger ham over i to dele, hvilket dog ikke er nok til at stoppe ham, og efter en kort diskussion sender Illyria Gunn hen for at redde de uskyldige dæmoner, mens hun fortsætter kampen mod Baticus.
Illyria dræber tilsyneladende Baticus, mens Gunn når frem til farmen...
Vurdering: Only Human er en stor positiv overraskelse, og bihistorien her indeholder mere figurudvikling end de sidste mange numre af hovedserien gør.
Det virker rigtigt godt, at de forskellige flashbacks skaber seriens følelsesmæssige anker, mens nutiden alene udgøres af action - på denne måde bliver numrene ikke blot en beskrivelse af én lang kamp. Det er fantastisk at serien har fået lov til at brede sig til et nummer mere, for der er i mine øjne tale om en lille perle.
# 269-270: Jeg regner med at kommentere på dine indlæg, når du har skrevet om sidste del af serien; i modsætning til mange af de gamle ikke-canon serier, så synes jeg faktisk, at Blood & Trenches er et rigtigt godt stykke arbejde.
Historien starter, da Angelus ankommer til et lille hotel i Schweiz, hvor han straks bestiller et værelse, der ikke rammes af solens lys, mens han tager sig kærligt af ejerens barnebarn. Senere dukker han op ved den afdøde Frankensteins bolig, hvor han hurtigt bliver inviteret ind.
På samme tid dukker Frankensteins monster op ved hotellet, hvor han gør det af med ejerens datter, som Angel har forvandlet til en vampyr, hvorefter han har lovet ejeren, at gøre hende til en menneske igen, hvis ejeren føjede ham. Monsteret fortæller hotelejeren sin historie, og han fortæller, at hans eneste ønske er at dø, hvilket han er skabt til ikke at kunne.
Han fortæller også om sine møder med Angelus, som han har bedt om hjælp, da han gerne vil arve efter Frankenstein, og Angelus har selvfølgelig snydt ham og forsøgt at slå ham ihjel, efter at have lovet at hjælpe ham.
I Frankensteins bolig præsenterer Angelus sig som Wilhelm Frankenstein; den gamle herres arving, der er kommet for at overtage stedet. Angelus bliver skuffet, da han hører, at Frankensteins formue er væk, men han ønsker alligevel at overnatte på stedet.
På vej op mod soveværelset render Angelus ind i monsteret, og de to begynder en vild kamp, hvor de kommer vidt omkring udenfor huset, indtil de ender i en flod, hvor de bliver væk fra hinanden...
Vurdering: Jeg var meget skeptisk overfor et "Angel vs."-projekt, da mange af disse møder mellem ikoniske figurer er ekstremt forudsigelige og handlingsløse.
Det er heldigvis ikke tilfældet for denne historie, som man med garanti vil kunne lide, hvis man også kunne lide Blood & Trenches. John Byrne skriver en ond, ond Angelus, og Frankensteins monster fungerer også udemærket; jeg glæder mig helt sikkert til det næste Angel-projekt fra ham; selvom han ikke tegner det selv.
# 274: Ja, nummer 33 bliver spændende; de har godt nok også trukket mysteriet længe nu, så det bliver godt med forløsning. Det er også fedt, at du er i gang igen; tråden var ved at gå lidt død...
Buffy The Vampire Slayer Season 8 # 30: Retreat del 5 af 5
Buffy sender sin hær fremad sammen med gudinderne, mens Faith, Kennedy og Willow afventer deres kræfters tilbagevenden. Twilights hærleder vil trække hæren tilbage, men Twilight vil gerne blive og se på kampen.
Dawn og Xander instruerer slayerhæren i at passe på, da gudinderne ikke er så forsigtige med, hvor de træder, men de to bliver afbrudt, da Buffy skal have hjælp til at vende en bil om, så hun kan komme ind i midten af slagmarken.
Blandt de sårede ligger Bay, der fortæller Oz, at det var en fejl at tilkalde gudinderne. Bay fortæller, at gudinderne ikke længere er i stand til at skille ven fra fjende, og deres kræfter er ikke på vej tilbage foreløbigt.
Tilbage i slagmarken er Buffy, Willow og Satsu tæt på at blive trampet ned af gudinderne, og det går op for Buffy, at gudinderne ikke er på deres side - gudinderne slår i ligeså høj grad hendes hær ihjel, som de slår Twilights ihjel, og hun beordrer en tilbagetrækning.
Buffy redder Riley, der ligger såret midt i slagmarken, og hun trækker sig også tilbage. Mens hun sidder blandt de sårede, går det op for hende, at hun ikke ved, hvor Xander er, og hun går i panik, indtil hun ser ham og krammer ham, mens Dawn ser ret utilfreds til.
Buffy fortæller, at Riley er på deres side, og har udspioneret Twilight i længere tid, og det viser sig, at Twilight har været klar over dette.
Buffy ser i øjnene, at der ikke er nogen hjælp eller mirakler på vej, de må blive i Oz's tempel, indtil gudinderne er væk, og denne beslutning passer Twilight fint, for så kan hans soldater tage gruppen som fanger, når gudinderne forsvinder.
Gruppen begiver sig ud for at redde de sårede, da en af gudinderne samler Buffy op, hvorefter hun chokeret smider hende fra sig. Buffy vågner op i sneen flere timer senere, og alle hendes allierede er blevet ført væk af Twilight, og Buffy ser bekymret på fjendernes lejr, da det pludselig går op for hende, at hun...
flyver
Vurdering: Retreat har i mine øjne været den næststærkeste del af Season 8; kun overgået af Wolves at The Gate. Mange af de løse ender fra sæsonen bliver samlet, og man vinker farvel til en stor del af slayerhæren, for at der kan blive mere plads til hovedpersonerne.
Gensynet med Oz har været godt, selvom han ikke har spillet så stor en rolle i den sidste del af historien, og jeg synes faktisk, at det er lidt af en genistreg at gøre Buffy interesseret i Xander på nuværende tidspunkt, selvom jeg afgjort ikke bryder mig om et trekantsdrama mellem de to Summers-søstre.
Det eneste letdown er, at Jeanty til tider falder lidt af på den i denne del af sæsonen, og så begynder jeg godt nok at se frem til afsløringen af Twilights identitet, forræderen i gruppen osv.
Buffys nye evner vil jeg helst ikke forholde mig til, før end vi ved mere.
Denne udgivelse er blevet markedsført som et oneshot, men der står ikke overraskende # 1 på forsiden, så man kan lave efterfølgere, hvis serien bliver en succes, og så har man jo også allerede lavet adskillige korte Myspace Darkhorse Presents-historier med fokus på de forskellige figurer Udgivelsen tager sit udgangspunkt i 1986, hvor Billy er en lille dreng, der har sprunget over adskillige klasser i skolen og bliver mobbet i skolegården, hvor han får tæv af en fysisk stærk dreng. Efter skole bliver han vidne til et opgør mellem superhelten Justice Joe og skurken Mister Maniacal, og her ser han igen den smarte dreng få tæsk af den stærke, og han identificerer sig straks med superskurken.
20 år senere står Dr. Horrible og griner ondt, da en parkeringsvagt forstyrrer ham. Vagten er dog ikke så imponeret over Dr. Horribles onde plan om at springe hele byen parkometre i luften, især ikke da hans fjernkontrol holder op med at virke.
Da Dr. Horrible skal til at løse problemet, løber han ind i Captain Hammer for første gang, og han får sine første tæv af helten, indtil Captain Hammer må skynde sig videre for at stoppe Bad Horse.
Senere må Dr. Horrible vaske sit tøj, mens han sukker over Penny. Han bliver inspireret, da han i vaskeriets TV ser et indslag om, hvordan Mister Maniacal besejrede sin nemesis, og han skyder sig hjem for at påbegynde sin plan; han vil bruge Captain Hammers DNA til at gøre sig selv stærkere. Moist forsøger forgæves at tale ham fra det.
Horrible og Moist kører afsted i Moists bil for at gennemføre planen, men der går selvfølgelig noget galt, og Horrible får ikke kun Hammers styrke, men også hans begrænsede intellekt, indtil Moist giver ham en sprøjte, der gør ham normal igen.
Med en masse held får Horrible skabt lidt afstand til sin fjende, og han får sin fjernkontrol til at virke. Han har gennemført sin første onde plan; byen er uden parkometre.
Vurdering: En sjov lille og harmløs historie. Jeg kan med det samme sige, at jeg ikke kommer til at købe serien i andet end TPB-form i hvert fald; der sker ikke noget vigtigt, og figurerne udvikler sig selvfølgelig ikke.
Men det er sjovt nok til at man kan anbefale det; jeg vil bare hellere have Buffyserien, Angelserien, Spikeserien og den lidt fesne Serenityserie, der heller ikke bringer handlingen fremad ift. status quo.
Nummeret starter med Conner i vild kamp mod nogle Horager-dæmoner fra den dimension, hvor han voksede op, og man følger historien gennem Conners indre monolog, hvorigennem man får et recap af hans opvækst.
Horager-dæmonerne er i overtal, og da Conner er ved at komme i problemer, kommer en anden gruppe dæmoner ham til hjælp, hvorefter de kalder ham Promised One og lover at de vil følge hans befaling.
Herefter vender Conner tilbage til hotellet, der igen er hovedbase for Angel Investigations. Her mødes han med Spike, Illyria, Gunn, Betta George, Kate, James og Dez, der begynder at være lidt bekymrede for Angel, der har været væk i et stykke tid.
Conner vil gerne bevise for Angel, at gruppen godt 'kan selv', og han foreslår at de forbliver aktive, mens Angel er væk. Spike mener, at han naturligvis må lede gruppen, men Conner foreslår sig selv som midlertidig leder.
Andetsteds er Angel pakket ind i bandager og fanget, mens han bliver drænet for blod.
A Devil Walks Into a Bar pt. 1
På en bar i LA opsøger dæmonen Eddie Hope en bartender, som han slår ihjel for hans forbrydelser i 'The Hell Moment'.
Vurdering:
Willingham er virkelig stærk, når det kommer til Angel og Conners indre monologer, og det er tydeligt, at han har sat sig grundigt ind i universet, hvis han ikke kendte det i forvejen. Titlen synes at have en retning igen, og det er et stort, stort plus i min bog.
Jeg håber, at Willingham har tænkt sig at reducere gruppens medlemsantal undervejs, for der er for mange figurer med lige pt., og jeg har egentlig aldrig før opfattet Betta George som en figur, der ville være en fast del af gruppen. Scenen i hotellet er alt for proppet med figurer, der mest er der 'bare for at være der', og de skal selvfølgelig alle sammen smide en kommentar ind i mellem.
Spike synes at blive brugt lidt for meget, og han er ikke nær så godt skrevet her, som han har været under Lynch, men jeg er også tilfreds med mindre. Dog må antallet af Spikes komiske kommentarer gerne reduceres væsentligt ASAP. Illyria synes også lidt off, men ikke mere, end det er til at leve med.
Denham er min nye yndlingstegner på Angel-serien - den eneste figur han i mine øjne ikke helt rammer er Illyria, og det kan han måske komme til undervejs.
Det ser meget lovende ud. Mht. bihistorien, så synes Eddie Hope at være en meget interessant figur, men andet er ikke til at udlede endnu.
#271 NightHawk 15 år siden
Angel – Franco Urru vender tilbage muligvis med en ny Angelus historie?
http://ryalltime.blogspot.com/2009/11/palindrome-i...
Angel : Only Human # 4 – Cover & Preview
http://www.newsarama.com/php/multimedia/album.php?...
----------------------------------------------
Buffy TVS : Sæson 8 # 30 ; “Retreat” Part 5 – Q & A med Scott Allie
http://slayaliveforums.proboards.com/index.cgi?boa...
Buffy Zone – Scott Allie om # 30, 31 og den kommende “Willow” OneShot
http://www.darkhorse.com/Zones/Buffy/527
Buffy : Sæson 8 – Interview med forfatter Brad Meltzer
http://www.comicbookresources.com/?page=article&am...
Buffy TVS : Sæson 8 # 32 ; “Twilight” – George Jeantry & Jo Chen, Covers
http://www.bradmeltzer.com/2009/11/first-look-at-b...
http://www.darkhorse.com/Comics/16-133/Buffy-the-V...
Buffy TVS – Quiz
http://shows.hallmarkchannel.co.uk/quizzer/quiz/Bu...
--------------------------------------------
Bones : Sæson 5 – Behind The Scenes Fotos
http://www.ew.com/ew/gallery/0,,20318569,00.html
The End of DollHouse – Interview med Eliza Dushku
http://www.popeater.com/2009/11/20/eliza-dushku-do...
Dr. Horrible 2 – Update fra Zack Whedon
http://splashpage.mtv.com/2009/11/11/exclusive-zac...
Feminism and the Vampire Novel – Essay der tager et kritisk blik på “Twilight”
http://www.thefword.org.uk/features/2009/09/femini...
Fright Night : Remake – Marti Noxon hyret som manuskriptforfatter
http://www.hollywoodreporter.com/hr/content_displa...
#272 NightHawk 15 år siden
Angel # 28 – Interview med Mariah Huehner, Part I & II, om seriens fremtid
http://buffyfest.blogspot.com/2009/12/angel-28-cou...
http://buffyfest.blogspot.com/2009/12/countdown-to...
Angel # 30 – Resume & Cover
http://www.comicscontinuum.com/stories/0911/24/ang...
Angel : Soul Survivor – Stephen Mooney’s Sketchbook
http://moondog-themoonblog.blogspot.com/2009/11/an...
Angel : Special! – ”Lorne’s Final Song"/Andy Hallet Tribute, af John Byrne
http://ryalltime.blogspot.com/2009/12/lornes-final...
--------------------------------------------
Buffy TVS : Sæson 8 # 30 – Q & A med George Jeantry
http://slayaliveforums.proboards.com/index.cgi?boa...
Buffy TVS : Sæson 8 # 30 – Interview med Jane Espenson. (Store Spoilers!)
http://splashpage.mtv.com/2009/12/01/jane-espenson...
Buffy TVS : Sæson 8, “Willow” One-shot – Preview
http://www.newsarama.com/php/multimedia/album.php?...
Buffy TVS : Sæson 8 # 33, “Twilight Unmasked” – Interview med Scott Allie
http://comicbookresources.com/?page=article&id...
http://www.comicbookresources.com/?page=article&am...
Buffy The Vampire Slayers, Impact : Mythology – Artikel
http://www.boxofficeprophets.com/column/index.cfm?...
Buffy TVS : The Reboot Mistake – Interview med Alyson Hannigan
http://www.cinemablend.com/new/Alyson-Hannigan-Say...
-----------------------------------------------
DollHouse : Sæson 2, The Final episodes – Preview + Interview med Eliza Dushku
DollHouse : Sæson 2 – Interview med Alexis Denisof
http://latimesblogs.latimes.com/showtracker/2009/1...
DollHouse : S 2, Episode 5 & 6 ; “Public Eye”/”The Left Hand” – Reviews
http://www.avclub.com/articles/the-public-eye-the-...
http://www.cinemablend.com/television/Dollhouse-Re...
http://www.tvsquad.com/2009/12/05/review-dollhouse...
http://uk.tv.ign.com/articles/105/1052314p1.html
http://watching-tv.ew.com/2009/12/05/dollhouse-sea...
DollHouse : S 2, Episode 7 & 8 ; “Meet Jane Doe”/”Love Supreme” – Trailer
---------------------------------------------
The Geek You’re Looking For – Interview med Felicia Day
http://www.starwars.com/fans/rocks/20091120.html#r...
The Top 10 Best Tv-Shows of The Decade
http://www.winnipegfreepress.com/entertainment/bre...
#273 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Alt er kaos, da en stor del af arrangementets deltagere er klædt ud som henholdsvis superskurke og superhelte, der straks begynder at kæmpe, alt imens Spike render rundt og opfører sig som Angel, sådan som han er efter Spikes opfattelse, hvilket inkluderer tuden og lange, indre monologer.
Heltene forvilder sig ind i nogle rum, der har tilknytning til film med zombier og aliens, men superheltene kommer dem til hjælp. Løsningen på heltenes problemer bliver en lille dreng, der er klædt ud som troldmand, som Angel får til at opspore kaos-statuen, så han kan ødelægge den.
Undervejs dukker en dusørjæger op, som er ude efter Spike, og Spike og Angels veje skilles, da Spike drager ud for at finde bagmanden.
Vurdering:
Dette nummer bliver lige vel meget over-the-top for min smag, men der er masser af sjove situationer med tilhørende dialog. Jeg tror lidt, at historien er én, som man enten finder rigtigt sjov eller irriteres over, og jeg hører nok mest til den sidste gruppe - der trænger efterhånden til at være fremdrift i serien. Jeg glæder mig til # 28 og efterhånden også til en anden forfatter end Lynch, selvom han er velkommen til at vende tilbage senere.
#274 NightHawk 15 år siden
Hey! Fedt at høre fra dig og rart at få sat gang i tråden igen med nogle flere reviews. Jeg er selv i færd med at få skrevet kommentare til de Angel og Buffy tegneserier, som jeg er kommet bagud med ; bl.a. afslutningen på "Aftermath" osv. derfra + de sidste 4 numre af Buffy. :)
Bliver sgu spændende at se, hvem der gemmer sig bag Twilights maske i # 33. :)
#275 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Nummeret starter med et flashback til Illyrias tid som en Old One, hvor hun blev konfronteret af den magtfulde dæmon Baticus, som hun besejrede og gjorde til sit første 'pet'.
Tilbage i nutiden må Illyria og Gunn tage flugten fra den enorme dæmon, der angriber Gunn med soul fire, der for en tid fanger ham i et flashback om hans første møde med en vampyr. Illyria redder ham ved at bruge nogle af de kræfter, som hun ellers ikke har forekommet at være i besiddelse af siden afsnittet Time Bomb; hun teleporterer sig selv og Gunn væk - hun bliver stærkere af at være tæt på sine tabte kræfter, der pt. besiddes af Baticus.
Dæmonen indhenter dog hurtigt de to, og de rammes igen af soul fire og fanges kort i fortiden. Efterfølgende sætter Illryia Gunn til at køre bilen væk, mens hun selv begynder at bekæmpe deres modstander, der brænder alle de omkringliggende marker af.
I næste nummer indhentes Gunn igen af Baticus, som han håner på trods af adskillige trusler, og Baticus fortæller at han vil være forankret i deres verden, når The Scourge bringer dæmonerne fra Freds forældres lade hen til ham, så han kan nedlagte dem.
Baticus fokuserer på Gunn, mens Illyria sniger sig ind på dæmonen og hugger ham over i to dele, hvilket dog ikke er nok til at stoppe ham, og efter en kort diskussion sender Illyria Gunn hen for at redde de uskyldige dæmoner, mens hun fortsætter kampen mod Baticus.
Illyria dræber tilsyneladende Baticus, mens Gunn når frem til farmen...
Vurdering:
Only Human er en stor positiv overraskelse, og bihistorien her indeholder mere figurudvikling end de sidste mange numre af hovedserien gør.
Det virker rigtigt godt, at de forskellige flashbacks skaber seriens følelsesmæssige anker, mens nutiden alene udgøres af action - på denne måde bliver numrene ikke blot en beskrivelse af én lang kamp. Det er fantastisk at serien har fået lov til at brede sig til et nummer mere, for der er i mine øjne tale om en lille perle.
# 269-270: Jeg regner med at kommentere på dine indlæg, når du har skrevet om sidste del af serien; i modsætning til mange af de gamle ikke-canon serier, så synes jeg faktisk, at Blood & Trenches er et rigtigt godt stykke arbejde.
#276 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Historien starter, da Angelus ankommer til et lille hotel i Schweiz, hvor han straks bestiller et værelse, der ikke rammes af solens lys, mens han tager sig kærligt af ejerens barnebarn. Senere dukker han op ved den afdøde Frankensteins bolig, hvor han hurtigt bliver inviteret ind.
På samme tid dukker Frankensteins monster op ved hotellet, hvor han gør det af med ejerens datter, som Angel har forvandlet til en vampyr, hvorefter han har lovet ejeren, at gøre hende til en menneske igen, hvis ejeren føjede ham. Monsteret fortæller hotelejeren sin historie, og han fortæller, at hans eneste ønske er at dø, hvilket han er skabt til ikke at kunne.
Han fortæller også om sine møder med Angelus, som han har bedt om hjælp, da han gerne vil arve efter Frankenstein, og Angelus har selvfølgelig snydt ham og forsøgt at slå ham ihjel, efter at have lovet at hjælpe ham.
I Frankensteins bolig præsenterer Angelus sig som Wilhelm Frankenstein; den gamle herres arving, der er kommet for at overtage stedet. Angelus bliver skuffet, da han hører, at Frankensteins formue er væk, men han ønsker alligevel at overnatte på stedet.
På vej op mod soveværelset render Angelus ind i monsteret, og de to begynder en vild kamp, hvor de kommer vidt omkring udenfor huset, indtil de ender i en flod, hvor de bliver væk fra hinanden...
Vurdering:
Jeg var meget skeptisk overfor et "Angel vs."-projekt, da mange af disse møder mellem ikoniske figurer er ekstremt forudsigelige og handlingsløse.
Det er heldigvis ikke tilfældet for denne historie, som man med garanti vil kunne lide, hvis man også kunne lide Blood & Trenches. John Byrne skriver en ond, ond Angelus, og Frankensteins monster fungerer også udemærket; jeg glæder mig helt sikkert til det næste Angel-projekt fra ham; selvom han ikke tegner det selv.
#277 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
#278 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Buffy sender sin hær fremad sammen med gudinderne, mens Faith, Kennedy og Willow afventer deres kræfters tilbagevenden. Twilights hærleder vil trække hæren tilbage, men Twilight vil gerne blive og se på kampen.
Dawn og Xander instruerer slayerhæren i at passe på, da gudinderne ikke er så forsigtige med, hvor de træder, men de to bliver afbrudt, da Buffy skal have hjælp til at vende en bil om, så hun kan komme ind i midten af slagmarken.
Blandt de sårede ligger Bay, der fortæller Oz, at det var en fejl at tilkalde gudinderne. Bay fortæller, at gudinderne ikke længere er i stand til at skille ven fra fjende, og deres kræfter er ikke på vej tilbage foreløbigt.
Tilbage i slagmarken er Buffy, Willow og Satsu tæt på at blive trampet ned af gudinderne, og det går op for Buffy, at gudinderne ikke er på deres side - gudinderne slår i ligeså høj grad hendes hær ihjel, som de slår Twilights ihjel, og hun beordrer en tilbagetrækning.
Buffy redder Riley, der ligger såret midt i slagmarken, og hun trækker sig også tilbage. Mens hun sidder blandt de sårede, går det op for hende, at hun ikke ved, hvor Xander er, og hun går i panik, indtil hun ser ham og krammer ham, mens Dawn ser ret utilfreds til.
Buffy fortæller, at Riley er på deres side, og har udspioneret Twilight i længere tid, og det viser sig, at Twilight har været klar over dette.
Buffy ser i øjnene, at der ikke er nogen hjælp eller mirakler på vej, de må blive i Oz's tempel, indtil gudinderne er væk, og denne beslutning passer Twilight fint, for så kan hans soldater tage gruppen som fanger, når gudinderne forsvinder.
Gruppen begiver sig ud for at redde de sårede, da en af gudinderne samler Buffy op, hvorefter hun chokeret smider hende fra sig. Buffy vågner op i sneen flere timer senere, og alle hendes allierede er blevet ført væk af Twilight, og Buffy ser bekymret på fjendernes lejr, da det pludselig går op for hende, at hun...
Vurdering:
Retreat har i mine øjne været den næststærkeste del af Season 8; kun overgået af Wolves at The Gate. Mange af de løse ender fra sæsonen bliver samlet, og man vinker farvel til en stor del af slayerhæren, for at der kan blive mere plads til hovedpersonerne.
Gensynet med Oz har været godt, selvom han ikke har spillet så stor en rolle i den sidste del af historien, og jeg synes faktisk, at det er lidt af en genistreg at gøre Buffy interesseret i Xander på nuværende tidspunkt, selvom jeg afgjort ikke bryder mig om et trekantsdrama mellem de to Summers-søstre.
Det eneste letdown er, at Jeanty til tider falder lidt af på den i denne del af sæsonen, og så begynder jeg godt nok at se frem til afsløringen af Twilights identitet, forræderen i gruppen osv.
Buffys nye evner vil jeg helst ikke forholde mig til, før end vi ved mere.
#279 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Denne udgivelse er blevet markedsført som et oneshot, men der står ikke overraskende # 1 på forsiden, så man kan lave efterfølgere, hvis serien bliver en succes, og så har man jo også allerede lavet adskillige korte Myspace Darkhorse Presents-historier med fokus på de forskellige figurer
Udgivelsen tager sit udgangspunkt i 1986, hvor Billy er en lille dreng, der har sprunget over adskillige klasser i skolen og bliver mobbet i skolegården, hvor han får tæv af en fysisk stærk dreng. Efter skole bliver han vidne til et opgør mellem superhelten Justice Joe og skurken Mister Maniacal, og her ser han igen den smarte dreng få tæsk af den stærke, og han identificerer sig straks med superskurken.
20 år senere står Dr. Horrible og griner ondt, da en parkeringsvagt forstyrrer ham. Vagten er dog ikke så imponeret over Dr. Horribles onde plan om at springe hele byen parkometre i luften, især ikke da hans fjernkontrol holder op med at virke.
Da Dr. Horrible skal til at løse problemet, løber han ind i Captain Hammer for første gang, og han får sine første tæv af helten, indtil Captain Hammer må skynde sig videre for at stoppe Bad Horse.
Senere må Dr. Horrible vaske sit tøj, mens han sukker over Penny. Han bliver inspireret, da han i vaskeriets TV ser et indslag om, hvordan Mister Maniacal besejrede sin nemesis, og han skyder sig hjem for at påbegynde sin plan; han vil bruge Captain Hammers DNA til at gøre sig selv stærkere. Moist forsøger forgæves at tale ham fra det.
Horrible og Moist kører afsted i Moists bil for at gennemføre planen, men der går selvfølgelig noget galt, og Horrible får ikke kun Hammers styrke, men også hans begrænsede intellekt, indtil Moist giver ham en sprøjte, der gør ham normal igen.
Med en masse held får Horrible skabt lidt afstand til sin fjende, og han får sin fjernkontrol til at virke. Han har gennemført sin første onde plan; byen er uden parkometre.
Vurdering:
En sjov lille og harmløs historie. Jeg kan med det samme sige, at jeg ikke kommer til at købe serien i andet end TPB-form i hvert fald; der sker ikke noget vigtigt, og figurerne udvikler sig selvfølgelig ikke.
Men det er sjovt nok til at man kan anbefale det; jeg vil bare hellere have Buffyserien, Angelserien, Spikeserien og den lidt fesne Serenityserie, der heller ikke bringer handlingen fremad ift. status quo.
#280 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Nummeret starter med Conner i vild kamp mod nogle Horager-dæmoner fra den dimension, hvor han voksede op, og man følger historien gennem Conners indre monolog, hvorigennem man får et recap af hans opvækst.
Horager-dæmonerne er i overtal, og da Conner er ved at komme i problemer, kommer en anden gruppe dæmoner ham til hjælp, hvorefter de kalder ham Promised One og lover at de vil følge hans befaling.
Herefter vender Conner tilbage til hotellet, der igen er hovedbase for Angel Investigations. Her mødes han med Spike, Illyria, Gunn, Betta George, Kate, James og Dez, der begynder at være lidt bekymrede for Angel, der har været væk i et stykke tid.
Conner vil gerne bevise for Angel, at gruppen godt 'kan selv', og han foreslår at de forbliver aktive, mens Angel er væk. Spike mener, at han naturligvis må lede gruppen, men Conner foreslår sig selv som midlertidig leder.
Andetsteds er Angel pakket ind i bandager og fanget, mens han bliver drænet for blod.
A Devil Walks Into a Bar pt. 1
På en bar i LA opsøger dæmonen Eddie Hope en bartender, som han slår ihjel for hans forbrydelser i 'The Hell Moment'.
Vurdering:
Willingham er virkelig stærk, når det kommer til Angel og Conners indre monologer, og det er tydeligt, at han har sat sig grundigt ind i universet, hvis han ikke kendte det i forvejen. Titlen synes at have en retning igen, og det er et stort, stort plus i min bog.
Jeg håber, at Willingham har tænkt sig at reducere gruppens medlemsantal undervejs, for der er for mange figurer med lige pt., og jeg har egentlig aldrig før opfattet Betta George som en figur, der ville være en fast del af gruppen. Scenen i hotellet er alt for proppet med figurer, der mest er der 'bare for at være der', og de skal selvfølgelig alle sammen smide en kommentar ind i mellem.
Spike synes at blive brugt lidt for meget, og han er ikke nær så godt skrevet her, som han har været under Lynch, men jeg er også tilfreds med mindre. Dog må antallet af Spikes komiske kommentarer gerne reduceres væsentligt ASAP. Illyria synes også lidt off, men ikke mere, end det er til at leve med.
Denham er min nye yndlingstegner på Angel-serien - den eneste figur han i mine øjne ikke helt rammer er Illyria, og det kan han måske komme til undervejs.
Det ser meget lovende ud. Mht. bihistorien, så synes Eddie Hope at være en meget interessant figur, men andet er ikke til at udlede endnu.