Gunn og Illyria lærer, at de nervøse dæmoner er på flugt fra en af Angels gamle fjender - The Scourge, der kendes fra afsnittet Hero, og Gunn lover, at de vil hjælpe dæmonerne, hvorved Illyria mener, at han lyver.
Herefter følger begravelsen af Freds onkel, og under gravøllet bliver Illyria konfronteret af en af Freds gamle flammer, som hun kysser med den påstand, at det var for at få ham til at klappe i. Under begravelsen finder Gunn ud af, hvor der ligger et oplagt skjulested for The Scourge, og han forsøger at manipulere Illyria til at hjælpe sig, hvilket hun gennemskuer med det samme - hun vælger dog at hjælpe alligevel.
The Scourge består nu af et stort antal medlemmer, og de er i besiddelse af et mægtigt våben - The Mutari Generator - det våben, der blev brugt til at reducere Illyrias ødelæggende krafter i afsnittet Time Bomb, og nu er Illyria klar til at slå ihjel. Inden hun kan nå at gribe ind affyrer dæmonernes leder dog våbnet imod hele sin gruppe, hvilket viser sig at udgøre en del af et ritual, der vækker en anden 'Old One' fra sin søvn, og han genkender Illyria...
Vurdering: Det er stadigvæk en rigtig interessant historie med gode illustrationer, men ellers er det svært at vurdere så meget endnu.
Angel #25 will arrive in stores on Sept. 16 from IDW Publishing. The issue is written by Juliet Landau and Brian Lynch, with art by Franco Urru and covers by Urru and Nick Runge.
Here's how IDW describes the issue:
"Juliet Landau continues her two-part Angel adventure that returns Drusilla to the fold in a bloody big way! Concluding Dru's adventure inside a special asylum, where she either just presided over an insane rampage, or imagined the entire thing..."
Angel # 27 – Covers af Nick Runge & Stephen Mooney + Resume
ANGEL 27 is easily the funniest issue of ANGEL I've ever worked on. It's also a fitting kind-of end to Brian Lynch's run on ANGEL (kind of, I say, because there's still the ANGEL ANNUAL to come, and then a SPIKE series) because it includes so many of the things he did so well on his entire ANGEL run, only in much more amusing fashion than many of the grim tidings he had to deal with during AFTER THE FALL.
Because I don't often show finished, logo'd covers here, I thought I'd show these, since the images haven't been seen online much in any fashion. First here is Nick Runge's variant cover… And then interior artist Stephen Mooney's cover. The issue itself should be in stores just before Halloween.
Angel # 28 : “The Clown Prince”, Part I – Resume, Cover & Preview :
Written by Bill Willingham, art by Brian Denham, covers by Jenny Frison, David Messina.
An all-new adventure begins as Eisner-winning writer Bill Willingham (Fables) takes Angel down some pretty twisted roads as the group's (and its leader's) fame starts causing tension and testing loyalties. Starting in December, Willingham and new artist Brian Denham present part one of "The Crown Prince Syndrome!"
Buffy TVS : Season 8, “Willow” – Covers & Resume :
Written by Joss Whedon, penciled by Karl Moline, inked by Andy Owens, colored by Michelle Madsen, covers by Moline and Jo Chen.
Willow Rosenberg has worn many faces ‹a shy computer geek, a loyal friend, a passionate lover, a fierce Wiccan, and a dark Willow. Now in Season Eight of the Buffy comics series, Willow's powers have grown exponentially. She can fly. Teleport. And may or may not be immortal.
All we know is that Willow went on a walkabout following the demise of Sunnydale, and she met a very sultry, extremely powerful serpent lady who seems to be the key to unraveling the mysteries of what Willow is, and will become.
Har haft ret travlt med andre ting lige for tiden, så har ikke fået skrevet så meget, som jeg gerne ville. Jeg er dog i gang med ”Note From The Underground”, som er klar til næste weekend og herefter satser jeg stærkt på at lave en eller to reviews om ugen.
Hygge i stuen derude alle sammen. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Som titlen afslører, er der tale om det længeventede gensyn med Drusilla, der ikke har vist sig i Buffyverset i et godt stykke tid. Historien udspiller sig på et sindssygehospital, hvor Drusilla er blevet indlagt pga. sin overbevisning om, at hun er vampyr, og flere af behandlerne er da også ved at opgive hende helt - hun er ikke ligefrem en mønsterpatient.
En af lægerne påtager sig at forbedre hendes tilstand, og giver hende friere tøjler - hun har indtil nu siddet i en spændetrøje i en gummicelle - og hospitalet bliver naturligvis til et kaotisk slagtehus.
Da Drusilla mere eller mindre har færdiggjort sin nedslagtning, får hun en række syner om "helvedesøjeblikket" og alt, hvad der sker i de tidligeste numre af Angel: After The Fall, og disse syner omsætter hun til tegninger.
De overlevende behandlere forsøger modigt at analysere tegningerne og Drusilla, indtil hun bliver overmandet af sine indre dæmoner, der for hende viser sig i fysisk form - hvilket igen får hende til at vise sit sande ansigt og lægerne til at løbe væk.
Drusillas indre mareridt stopper, da "helvedsøjeblikket" begynder, og Drusilla ser sig selv i en idyllisk verden, der viser læseren, hvordan Drusilla oplever helvedet.
Historien slutter med et C.S. Lewis citat: "Do I believe en actual hell. One's own mind is actual enough".
Vurdering: Historiemæssigt er der ikke så meget at komme efter; der er tale om en meget simpel og handlingsfattig en af slagsen. Historien fungerer til gengæld fantastisk som et indblik i Drusillas tanker og verdensopfattelse og i hendes indre kaos.
Det er ikke Lynch eller Landau, der fortjener den helt store ros, men derimod Urru, der formidler Landaus historie i sin hidtil bedste bedrift i Angel-serien, og farvelæggeren Fabio Montovani spiller også en stor rolle i denne forbindelse - farvepalletten og tegningerne går op i en højere enhed, der beskriver Drusilla og ikke mindt hendes bevægelser perfekt.
Jeg er glad for numrene, men jeg synes dog også, at Angel-serien snart skal til at bevæge sig fremad; efter Aftermath, som jeg hadede, og tre numre, der mest føles som en epilog til After The Fall, må der gerne snart begynde at ske noget.
Skrevet af Scott Lobdell & Fabian Nicieza. Tegnet af Cliff Richards.
”The young woman known as Faith was never a big fan of sleep. Too vulnerable. Who needs all those subconscious thoughts roiling unfettered throughout your brain pan all night? And that was before she was called. Before she was charged by the watchers counsil with the ancient vocation... slayer. Before the murder of an innocent man...And the consequences she accepted when she turned herself in to the authorities. Before her fall from grace... And her struggle for redemption. It’s barely a gasp. Faith has never been one for exclamations. She’d rather keep it to herself. Everything’s cool. Five by five.”
I den sene nattetime nær downtown L.A. er Angel og Cordelia i gang med en undercover operation ved en skummel natklub for at mødes med stedets ejer den luskede klanleder Mr. Steglar. Cordelia har dog svært ved at holde fokus på deres oprindelige mission ved synet af de slavelignende strippere og ville ønske de ku’ hjælpe dem, men Angel beder hende holde hovedet koldt og koncentrere sig for ikke at afsløre deres falske identiteter. Lidt efter står de over for den besynderlige dæmon Steglar, der straks tester Angels coolnes med et par provokerende og nærgående spørgsmål, som blot gør Angel så irriteret at han højner sit eget skuespil. Steglar bliver imponeret og sætter derefter straks dealen i gang, der omhandler et større parti af de dybt afhængige og ulovlige Soul drops kapsler tappet direkte fra ufødte børn. Mums! Da Cordelia hører det, er hun lige ved at besvime af kvalme. Før Angel vil afslutte deres deal, kræver han af Steglar afslører sin leverandør og erfarer til sin skræk efter et kort standoff, at kapslerne kommer fra hellmouth i Sunnydale.
I samme sekund falder Cordelia omkuld ramt af en række syner om Buffy og co. samt Faith og taber sin paryk og et par træpæle på gulvet, som prompte afslører deres cover og får Steglar til at beordre dem likvideret. Angel er dog kvikkere i både tanke og handling end sine modstandere og benytter sig resolut af Steglars hoved, der bizart sidder på et spyd, som våben og efterlader håndlangerne i en bunke af støv. Angel hjælper herefter Cordelia på benene og får at vide at Buffy er i fare. Klar over truslens omfang ser han derfor ingen grund til at spilde tiden yderligere og destruere kapslerne og eliminere Steglar. Et stykke tid senere er Angel tilbage i sit vante kluns og tager straks fat i en af sine kontakter, (som han tidligere har hjulpet), i Beverly Hills, dommeren Magret, for at overtale hende til at få fat på guvernøren og midlertidigt benåde Faith fra sit ophold i fængslet. I samme øjeblik vågner Faith op i fængslet fra endnu et mareridt og mens hendes cellekammerat Omeka forgæves forsøger at trøste hende, dukker vagten op for at hente Faith der kort efter bliver klar over, at hun har fået et midlertidig 24 timers freepas i Angels varetægt. Da hun ser ham kan hun ikke styre sin glæde, falder straks i hans arme og lover efterfølgende, at hun loyalt vil gøre hvad han beder hende om.
”Several hundred miles away…in a darkened corner of the city of Sunnydale…Buffy Summers is having her own difficulty currently fulfilling the role of the slayer. Unlike Faith, who was always a loner...Buffy’s early teen years were the stuff of adolescent envy. Cute boys, stylish clothes, the cheerleading squad, and only the coolest of friends. Things have gone decidedly downhill since then. Buffy Summers. The Slayer. Chosen to protect the innocent from the ugly shadows of the night. But who protects the slayer? Deep gashes heal. A fractured tibia mends. All so she can fight again. And again. And again...The good news...SHE’S STILL ALIVE!”
Et stykke tid senere befinder den dynamiske duo sig tilbage på ”Angel investigations” hovedkvarter, det fashionable Hyperion hotel, hvor Angel ihærdigt forsøger at overbevise Gunn og co. om at Faith og ham bliver nød til ta’ af sted mod Sunnydale alene, som Cordelias syn forudså. Den beslutning er de andre bestemt ikke enige i, men må trods et heftigt skænderi bøje sig for chefens ordre. Kort efter befinder de to sig i Angels bil på vej mod Sunnydale og får sig undervejs en snak om fortidens synder, hvor Faith gør det klart at hun ville ønske hun havde fået mere ud af sit liv som slayer. Imens et sted i The Initiatives forladte og ødelagte underjordiske base ligger Buffy med tøjet i laser og blodige knoer, tilsyneladende livløs på jorden. På en smal gangbro et par etager højere vandrer en person forbi og får øje på hende. Få sekunder senere befinder vedkommende sig foran Riley Finns gamle skab og står kort efter klar i ful kampudrustning til at hjælpe Buffy ud af sine problemer. Og problemer er der så sandelig nok af for den blonde slayer og co., som efter at ha’ opsporet en gladiator lignende turnering under jorden pludselig selv er havnet midt i orkanens øje. Og mens Dawn, Xander og Anya sidder uhjælpeligt fanget hos en flok slaver, må Buffy forsøge at bekæmpe overmagten én efter én i den udmattende og tilsyneladende uendelige turnering. Trods det at være helt i bund både fysisk og psykisk, får Buffy stablet sig selv på benene igen i et sidste forsøg på at få den grumme, muskuløse og brutale vampyr San Sui ned med nakken.
Mens Buffy forsat gør sit bedste i arenaen, gør Xander hvad han kan for at berolige Dawn og forsikrer hende om at de nok skal blive reddet, selv om han efterhånden er begyndt at komme stærkt i tvivl om de overlever. Dog viser det sig at de udover Buffy har en ekstra trumf i ærmet i skikkelse af Anya, der lader som om hun samarbejder med deres modstandere og under dagens uddeling af mad kan informere ham om, at den stadig ukendte fjende er i færd med at dræne folks følelser og sælge dem som en slags narkotika kaldet soul drops. Hun har dog svært ved at finde ud af mere, da hendes status som hævn-dæmon betyder, at de andre dæmoner er noget skeptiske overfor hende. Xander fortæller Anya han stadig elsker hende og beder hende om at holde hovedet koldt indtil Buffy har fået styr på sagerne, hvilket det dog ikke lige umiddelbart ser ud til at hun har på nogen som helst måde. Men lige som alt håb synes ude finder Buffy de sidste kræver frem og lykkedes med, i et sandt inferno af raseri, at flå hovedet af den målløse San Sui. Mens kampen under jorden fortsætter mod det hovedløse lig dukker Faith og Angel i mellemtiden op i den nu totalt smadrede butik The Magic Box, (scoobyernes hovedkvarter), og begynder at tvivle på om turen har været forgæves. Angel har dog ikke tænkt blot at opgive og provokeret af Faiths kommentarer skærper han straks eftersøgningen på Buffy og co.
”Xander Harris, Doesn’t tell Dawn the truth. He recognizes the fist of fury theater reject, but he’s not sure from where. After a while, the demons they fought had all started looking alike. He took them for granted...Just like he took something else for granted...That Buffy would always win! Then again...Xander can tell something is wrong. There’s something about her...they’d rarely seen it, always talked about it...What would happen if Buffy gave in to it? Surrendered herself to her powers? Her anger? What if she stopped being Buffy...and just became the Slayer?”
Imens i The Initiatives underjordiske base får Buffy højst uventet hjælp, da en byge af kugler maltrakterer Suis hovedsløse krop og Xander overbeviser sig selv og Dawn om, da en maskeret mand brager ind i arenaen på en motorcykel for at redde slayeren fra yderlige tæsk fra den omkransende flok af dæmoner, at det selvfølgelig må være Riley der er vendt tilbage for at redde dem. Buffy tager straks i mod den udstrakte hån fra den mørke ridder og sammen pløjer de sig vildt og blodigt igennem hoben af monstre på vej ud imod friheden. Med adrenalinen stadig pumpende i blodet forsøger Buffy alligevel at få styr på sig selv og får et kort sekund et flashback af The Initiatives skruppelløse leder Maggie Walsh, en person hvis aura stadig præger den råddenskab der nu har forpestet basen. Knap er de to flygtende kommet udenfor, da de er så uheldige at køre lige ind i Sunnydale byskiltet, (en herlig running joke i serien), som bliver en brat stopklods for dem. Da de begge er kommet på benene igen, er Buffy trods at være noget nær mørbanket rasende over sin redning, men mest af alt pga. at Xander, Dawn og Anya stadig er i fare. Den maskerede mand der kender til Buffys stædighed, indser hurtig det formålsløse i at overtale hende fra at vende tilbage til basen. Da Buffy vil takke ham går hun automatisk ud fra at hun taler til Riley, men får sig noget af en overraskelse da det viser sig, efter han har taget hjelmen af, at det er ingen ringere end hendes gamle ekskæreste Pike.
Kort efter da Pike har lavet et bål som Buffy kan varme sig ved og komme til hægterne igen, går hun pludselig i trance og tager på et acid flashback gennem hele sit liv med hele flokken af slayers før hende som publikum. Fra sin tid i L.A. som cheerleader, til udvælgelsen som chosen one, mødet med Pike og deres road trip til Las Vegas, indlæggelsen på en sindssygeanstalt, et ny start i Sunnydale med sin mor og søster, mødet med Giles og resten af scoobyerne osv. Mens Buffy forsætter sit trip ned af mindernes allé, bliver Xander og Dawn ført af sted af deres fangevogtere som de erfarer, da de lidt efter forenes med Anya, er en yderst bekendt fjende af Angel, nemlig den nazistlignede gruppe kaldet The Scourge. Tilbage på overfladen befinder Buffy sig pludselig midt i en ørken face to face med The First Slayer, som dog ikke har tænkt sig at gå til angreb ligesom sidst de to mødtes, men derimod blot vil minde Buffy om værdien af det hun kæmper for. Samtidig lykkedes det langt om længe for Faith og Angel at finde frem til The Initiative og Faith får pludselig skyldfølelse over at ha’ svigtet Buffy og sin slayergerning ved at sidde i fængsel, hvilket Angel gør sit for at hun forsøger at glemme og i stedet fokusere på den positive retning hende liv har taget. Mere når de dog ikke at filosofere over det, for da har The Scourges soldater omringet dem. Tilbage hos Buffy der nu er havnet i hvad de ligner himlen, bliver hun omringet af en masse mennesker og med et er hun tilbage hos de andre slayers der straks fordamper, da Buffy indser hvad hendes sande kald er.
”You guys wanted me to chill, huh? We all learn…sooner or later…While we’re alive or after we’re dead…We all learn it’s not about Slaying…It’s about Saving!”
Efter at ha’ sundet sig lidt opdager Buffy at hun er ude af sine drømmesyn, til Pike’s store lettelse, og forklarer ham herefter hvorfor hun bliver nød til at ta’ tilbage til basen, hvilket egentlig ikke overrasker ham det mindste. I mellemtiden er Anya, Dawn og Xander ved at blive ofret i The Scourge’s soul drop maskine og må indse at de er nok færdige, da Angel og Faith svinger sig ind fra højre og redder dem i sidste sekund kun få meter fra det sydende kar. Nede på jorden igen forsøger de fem nu at ta' flugten og undrer sig over at ingen jager dem, da basens mekaniske dele pludselig bliver levende og holder dem fanget i et jerngreb, da en gruopvækkende skikkelse fra fortiden viser sit ansigt frem i form af en tilsyneladende ærkeengel udgave af cyborgen Adam. Oven på igen gør Buffy et forsøg på at komme ind i The Initiative, men bliver forhindret af en hærdebred vagt som er dumdristigt nok til at stille sig i vejen og så må Buffy sætte bæstet godt og grundigt på plads, inden hende og Pike kan fortsætte deres redningsmission dybt nede i helvedes forgård…
Man kan ikke ligefrem beskylde Scott Lobdell & Fabian Nicieza for at være nærrige med persongalleriet i denne allersidste omgang med kliken, der bedst kan beskrives som én lang Buffy The Vampire Slayer kavalkade af highlights mikset ind i et storslået og filosofisk plot omhandlende den menneskelige sjæl og udfordringen af selv samme, hvilken bliver sat på den ultimative test da den blonde slayer og hendes team havner i kløerne på den fundamentalistiske Adam og hans fanatiske håndlangere The Scourge, der begge søger at tilintetgøre den menneskelige race. Det bliver således ikke blot en kamp på ren fysik og taktisk snilde men mere på ideologisk overbevisning, at slaget i sidste ende skal vindes. Inden man bliver introduceret for Buffy og co’s del af historien, hvilket sker på en herlig frisk måde ved at Lobdell & Nicieza springer en normal indledning over og placerer læseren midt i alt kaosset under jorden, bruger de i stedet to af Buffys skyggesider og moralske sparringspartnere i skikkelse af Angel og Faith som en slags åbningsmontage symboliserende selv samme dilemmaer, som Buffy ender med at befinde sig i senere hen, i en flydende overgang alt sammen forbundet til ”Note From The Underground’s” fikspunkter indkapslet i de livsfarlige Soul Drops.
Et skifte der bliver lavet på forbindtligt vis manuskriptmæssigt set og ikke mindst visuelt set af Cliff Richards med billedet af en halvnøgen og sovende Faith i fængslet, vridende sig i smerte over hendes traumatiserede fortid der for evigt plager hendes tanker netop pga.,. at hun har tidligere har ladet sig korrumpere af sine overnaturlige evner og nu er endt hvor hun nu engang er endt, nemlig bag lås og slå. Den diamantralle modsætning til forbilledet Buffy der i det her tilfælde dog bliver et spejlbillede på Faith’s problemer, som Buffy nu har overtaget i en højst interessant søstersymbiose, da man som læser bliver mødt af billedet af en halvnøgen, bevidstløs, total mørbanket og blødende blond slayer liggende i præcis samme positur som Faith.
Og det er her det for alvor begynder at blive interessant, for det er nu engang mest fascinerende at følge Buffy og hendes kvaler når hun befinder sig i en position, hvor hun er mest sårbar og alt håb synes ude, illustreret med imponerende effekt af Cliff Richards der forvandler den stilsikre og kække heltinde til en effektiv og nådesløs brutal dræbermaskine der, som et såret vildt dyr, benytter sig af de mest primitive instinkter for at overleve, men i sin blodige og knoglebrækkende kamp for at besejre fjenden taber sig selv og sin sjæl på gulvet, helt symbolsk med den visuelle og filosofiske parallel der senere bliver den ultimative forløsning for hende. Inden da bliver der gravet dybt i arkiverne fra Lobdell & Nicieza’s side, da de højst uventet og meget overraskende bringer en karakter fra way back tilbage i rampelyset i skikkelse af stratenrøveren og charmetrolden Pike, som tidligere har været noget udskældt iblandt fans, ikke mindst da han blev portrætteret af Luke Perry i filmudgaven af ”Buffy” fra 1992, men som senere i den illustrerede Viva Las Buffy, (en fortælling fra Buffy’s fortid der med glimt i øjet bliver refereret flere gange til i ”Note From The Underground”), beviste at han sagtens ku’ fungere som effektivt sidekick.
Det må man så sandelig også sige at han gør denne gang i sådan en grad, at man efterfølgende er helt ærgerlig over at dette var sidste gang man højst sandsynligt kommer til at se ham in action, som her hvor han kaster sig frygtløs ud i et redningsforsøg i bedste ”Butch Cassidy & The Sundance Kid” stil af kvinden, der stadig har en fast plads i hans hjerte. Men Pike’s return er ikke blot en smart gimmick, for han spiller en absolut altafgørende rolle i formålet med Buffys jagt på at finde tilbage til rødderne og dermed hele historiens altoverskyggende pointe om at finde frem til ikke blot essensen af den menneskelige sjæl, men også hvad et i bund og grund vil sige at være beskytter af den menneskelige race.
For at finde frem til de sande værdier må Buffy dog oven på den store omgang blodsprøjtende ramasjang med Pike på en tvungen spirituel indre rejse, guidet af de tidligere slayers, tilbage til begyndelsen og de glade cheerleader-tider før den skæbnesvangre dag indtraf og hun blev udpeget som ny Chosen One, alt sammen sublimt skildret af Cliff Richards der kreerer et sandt slideshow over hele Buffy’s liv på ganske få sider, der til sidst fører hende ud til en sidste konfrontation med The First Slayer som Buffy nu kva sin situation og ikke mindst sit udseende med det uglede, rodede hår og tøjet der hænger i laser meget symbolsk, placeret i silhuet mod solen ved siden af The First slayer, i både krop og sjæl er blevet en tro kopi af den rene kriger, en rolle som Buffy søger at slippe væk fra uden rigtig at vide hvordan, hvilket hun dog får svaret på da hun bliver mindet om at hendes allernærmeste er i livsfare.
I dybet sidder Xander, Dawn og Anya nemlig fanget og fungerer, ligesom det også var tilfældet med Faith, i symbiose med Buffy forstået på den måde, at det i princippet er deres tvivl og afmagt på at de overlever som først holder den blonde slayer nede, men omvendt er dem der i sidste ende redder både hende og dem selv ved at appellere til Buffy og slayergerningen, som hun indser den sande betydning af, da hendes familie symbolsk med essensens af hendes menneskelige sjæl definerende hendes personlighed er truet på dets eksistensgrundlag. I et parallelt handlingsforløb til Buffys tilbagevenden mod sit sande jeg fortsætter Faith i selskab med Angel sin egen road to redemption under hvilken hun, dog stadig med sin vanlige trodsige attitude intakt, udtrykker en synes jeg hjerteskærende taknemmelighed over at ha’ personer i sit ikke ligefrem positive liv, der bliver ved med at tro på hende, ligegyldig hvor meget hun evt. har kvajet sig tidligere. Et eksempel man også ser igen senere i sæson 7, da Faith bliver genforenet med sin tidligere konkurrent nu i stedet i den rolle hun altid har ønsket sig, som en søster eller i det mindste som en del af en familie.
”That’s what she does to us, isn’t it? Makes us believe we can be better…”
Vigtigt er der iverfald at lægge mærke til da det afsluttende opgør finder sted, (hvor Cliff Richards skaber en bragende smuk reference til The Gift), at alle involverede, gamle og nye kærester, venner og søstre, alle er villige til at ofre sig fuldt ud pga. den betydning Buffy har haft for deres liv og de idealer hun står for, hvilke er stik modsat både The Scourge og Adams fascistoide tankegang og undervurdering af menneskets evne til, trods forskelligheden iblandt os, at samarbejde netop for bevarelsen af forskeligheden og mangfoldigheden. Med Note From The Underground sørger Lobdell & Nicesza for at eventyrene om Buffy og co. slutter helt på toppen med en historie, som indeholder alt det der gør hele Whedons univers evigt tiltrækkende og dybt fascinerende med fokus holdt på sammenholdet og familien og en legendarisk heltinde der trods ufattelig megen modstand og op til flere udmagrende nederlag på både privat og superheltefronten formår at rejse sig igen og igen for at bevare troen og håbet på at det bedste i mennesket, når det store regnskab bliver gjort op, vil ende med at sejre.
Næste gang tager jeg et smut tilbage til WW1, (Blood & Trenches : Part 1-4), sammen med Angel, der møder en masse onde tyskere, en nær slægtning til Wesley og ingen ringere end Faiths ærkefjende. Desuden bydes der også på en af de mest groteske afslutninger jeg har set længe, så der er masser af glæde sig til.
# 263 -
Har næsten fået læst op på alle de forskellige nye udgivelser, så jeg har snart en stak kommentarer klar til dine reviews. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Angel # 26 – ”Boys and Their Toys”, Part I. Resume & Preview :
“Boys and Their Toys,” Part 1 of 2: Somebody has made a movie based on Angel’s adventures in hell! Angel and Spike go to a comic con to see how badly Hollywood has mangled true events, only to find themselves surrounded by supernatural evil at every turn. Can Angel tell the difference between an evil demon and a 14-year-old fanboy dressed as an evil demon? Is there a difference? The Angel: After the Fall team of Brian Lynch and Stephen Mooney throw Angel and Spike into an all-new hell!
After Willow unearths giant Tibetan goddesses to help in the fight against Twilight and his disposable soldiers, the Slayers are forced to retreat when the goddesses go AWOL and attack indiscriminately. Without powers the Slayers are unable to keep up the fight against missile fire, grenade launchers, and tanks. It would seem that all is lost, and Buffy -- all alone -- must make her last stand on a battlefield covered in the bodies of friends and foes.
Buffy The Vampire Slayer Season 8 # 29: Retreat del 4 af 5
Buffys hær gør sig klar til en rigtig krig, hvor de ikke har Willows magi eller deres styrke som slayere til at hjælp, og de ser i øjnene, at de vil miste folk. De fleste af Scoobyerne forsøger at motivere hæren, men Willow føler sig hjælpeløs og lægger ikke skjul på, hvor frustreret hun er.
Willow: But it seems to me ... That we don't have the one thing that matters. A chance in hell.
Buffy: Let's... Um... Let's have a sidebar on this Will.
Bay forsøger at få hende til at acceptere, at magien er væk for en tid, men Willow vil ikke høre, og er så frustreret så hun smider sig ned på sine knæ og råber mod himmelen, mens hun bander over, hvor naivt hendes håb om et almindeligt liv har været.
Dawn og Xander er langt mere positivt indstillet, mens de instruerer slayerne i at bruge skydevåben, hvilket måske hænger sammen med deres nylige hook-up. Giles forsøger at få Buffy til at bruge skydevåben, men det er hun en stærk modstander af; hun vil hellere bidrage med noget kreativ krigsførsel - hun har en idé om, at de skal få det til at se ud som om, at de stadig har magien på deres side. Andrew forsøger at snakke med Buffy om hendes opdagelse af Dawn og Xanders forhold, men Buffy fejer ham af vejen og fortsætter med sine forberedelser, mens hun såret må se på Dawn og Xander.
Med ét står slaget og Monroe (fra sidste nummer) kommer til hjælp sammen med sine varulve; han vil ikke udryddes sammen med magien. Faith (jeg tror det er hende) uddeler ordrer i slagmarken, mens Buffy, Willow og Xander forbereder gruppens hemmelige våben, der virker efter hensigten og for en tid holder fjenden tilbage. Men slayerne er stadig meget pressede, og Willow og Buffy begynder at spekulere på, hvad der egentlig er blevet af magien, og Buffy begynder at lede efter Bay...
... Der imidlertid hårdt såret bliver båret ind i basen af Oz, der for en gangs skyld msiter besindelsen, da Willow og Buffy forhører den muligvis døende kvinde, der fortæller at magien går til tre tibetanske gudinder. Bay fortæller, at gudinderne til gengæld for at få magi skal beskytte dem; der er tale om en byttehandel. Og mens kampen raser omkring dem, får Buffy og Willow tilkaldt nogle meget vrede gudinder...
Vurdering: Der er her mest tale om et nummer, der skal få gruppen fra punkt A til punkt B gennem en række krigsscener, der fungerer udemærket, hvis næste nummer får rundet Retreat ordentligt af. Krigsscenerne fungerer, men Jeanty tager virkelig en slapper i dette nummer, hvor jeg ikke rigtigt kan se forskel på Dawn, Bay, Faith og Kennedy - og det er bare ikke godt nok...
Nummeret starter med en visning af The Last Angel In Hell - en film skrevet af en manuskriptforfatter, der har misforstået nogle ting i forhold til Angel og co.'s oplevelser i helvedet. Angel er ikke imponeret over filmen, men han er heller ikke kommet til messe for at se den, men for at generhverve det sværd, som blev brugt til (næsten) at slå Angel ihjel med i ATF. Angels tur bliver forstyrret af et møde med Spike, der blandt andet kommer for at møde skuespillerinden bag 'den kvindelige Spike'. Jeremy er også mødt op i et tvivlsomt kostume for at spare penge på billetten.
Groo afbryder dette møde, da han har opsporet sværdet, som en gruppe dæmoner 'forklædt' som teddybjørne også er ude efter. Angel må modvilligt acceptere Spikes hjælp, og Jeremy skaffer Spike et 'Angel-kostume", så han kan snige sig uset ind; desværre er der bare to magikere, der har gang i at udføre det ritual, som Ethan Rayne udførte i Buffy-afsnittet Halloween.
Før ritualet er fuldført begynder gruppen at slås med 'bamserne', der dog med et får mere lyst til at kramme dem, og rummet er faktisk fyldt med superhelte i farvestrålende kostumer ret hurtigt. Værre er det dog, at Spike tror, at han er Angel...
Vurdering: Handlingen i Angel-serien træder stadig ret meget vande, men til gengæld er der tale om et rigtigt sjovt nummer fyldt med over-the top in-jokes, fx en kvindelig Spike, der har et seksuelt forhold til Angel, og en nørd der mister meget søvn på at spekulere over, hvorvidt den tegneserie-prequel, der bliver lavet til filmen er canon eller ej.
Virkeligt sjovt - men jeg ser nu stadig frem til Angel # 28.
Written by Bill Willingham and Bill Williams, art by Brian Denham and David Messina, covers by Jenny Frison and Messina.
Where has the "hero of L.A." gone? While Team Angel Investigations try to figure out how to handle the everyday demons, danger, and evil-doing on their own, Angel's whereabouts turn out to be part of a seriously sinister conspiracy. Plus: chapter of the Eddie Hope back-up by Williams and Messina.
Angel ; Last Angel On Earth – Interview med Bryan Lynch
Interviewet er åbenbart blevet fjernet igen, men her er en kommentar fra en af de heldige der nåede at læse det :
Great interview.
Summer 2011 would be great for the start of Buffy Season 9 but Joss shouldn't rush it.If Joss wants a little longer break after the end of season 8,then by all means let him have it.
It does sound like the end of season 8 is going to set up season 9 very well.It seems to me that Joss is basically telling a two season arc now.We already knew it was probably going to be shorter then season 8 but I think this is the first time we've heard it is more finite.
It makes me think that the end of season 8 will be more like the end of seasons 2(Becoming),4(Restless) and 6(Grave) while the end of season 9 will be more like the ends of seasons 1(Prophecy Girl),3(Graduation Day),5(The Gift),and 7(Chosen).
The finales of seasons 2,4,and 6 had a more open book setup feel to the end of those where seasons 1,3,5,and 7 had more of a closed chapter feel.These season finales work perfectly as series finales where seasons 2,4 and 6 ended IMO with a little more clifhanger feel to them.Becoming with Buffy running away,Restless with setting up the mystery of season 5 and Grave ending with Spike recieving a soul.
As for other Buffyverse writers who Joss wants to bring into season 9 that were too busy for season 8?I seem to recall that Marti Noxon expressed interest in writing for Buffy Season 8 but couldn't due to her schedule.Wouldn't surprise me if she tries for season 9.
Georges mentioned a few times in other interviews that he's good friends with Juliet Landau and she follows season 8.
This weekend was the HalloWhedon convention.Nicholas Brendon was there.I wonder if anyone told him the recent developments in season 8 with there now being a Buffy/Xander/Dawn triangle going on in the comic.I still get a kick at the casts reaction from Paleyfest to the Buffy/Satsu fling.So I'm pretty interested if the Buffy/Xander/Dawn triangle was brought up at HalloWhedon and what the actors like Nick or James Marsters reaction to it was?
Hvis der sidder nogen og undrer sig over hvorfor der ikke er nogen DollHouse reviews, ja så er det fordi Fox har valgt at gi’ serien en pause indtil 4 December. :P
”I lie frozen in a pool of my own blood. The pilot cannot know my true nature. Perhaps he will be satisfied. He isn’t. For a long moment it seems as if he is leaving. The fokker moves away. The clatter of it’s engine fades. Then in a long slow arc, it turns back. It’s nose dips. And the twin machine guns bark again. My own howl of anguish and outrage is lost in that terrible cacophony. The air stinks of scalded metal and gasoline. The soldiers are both dead, but their blood is still warm. It steams on the frigid air. The smell of it fills my nostrils. The memory of recent feedings fill my brain. I push myself away from the bodies, scrabbling backwards like an animal.”
Året er 1930 og Angel haster hjemad mod de engelske troppers base i en lastbil fyldt med sårede soldater, (først og fremmest for at undgå solopgangen og få afsløret sin sande identitet), da han pludselig bliver brutalt angrebet af en ikke ligefrem menneskelig tysk pilot, der ikke har i sinde at efterlade sig nogen overlevende. Angel undgår med nød og næppe en bombe, men ender i stedet et godt stykke ned af en bjergskrænt med bilen og knap er han kommet til sig selv igen, da piloten sætter et nyt angreb ind. Angel beslutter sig resolut for at bruge sig selv som afledning, men når ikke lang før han falder om ramt af en byge af kugler og efterfølgende hårdt såret, kun kan se på at hans venner bliver mejet ned. Desperat forsøger han at redde et par stykker inden lastbilen eksploderer, men må sande at de er stendøde og at hans tøj nu er dækket af det fristende men livsfarlige blod, som straks leder tankerne tilbage på hans vej som chauffør for den engelske hær.
6 uger tidligere i New York City lusker Angel forhutlet rundt i gaderne da en avisdrengs råben, om nye blodige mord på engelske og franske soldater sat i forbindelse med den tyske kejser og hans hær, fanger hans øre. Eneste spor på de mystiske mord er et kryptisk tegn malet med ofrenes blod. 1 time senere befinder Angel sig på the New York Library og finder her hurtigt ud af at manden bag tegnet er en gammel og dødsensfarlig bekendt. Angel ved nu at der er ingen tid at spilde og 5 dage senere har han lusket sig med ombord på et skib fra Canada mod Frankrig. Midtvejs ender turen dog brat da skibet bliver sænket af en tysk ubåd, som Angel efterfølgende får overmandet og styret mod den franske kyst, hvilken han når frem til et par dage efter. Få minutter senere fumler han rundt i tusmørket og opdager for sent, at han befinder sig midt på en vej, da en bil rammer ham i høj fart og slår ham bevidstløst. Et par engelske soldater samler ham chokeret op og tager ham med tilbage til deres base trods det, at de begge formoder at den fremmede er stendød.
”The scent of blood is too strong. It overwhelms all other thoughts. For years I have subsisted on the blood of rats, cows, anything but human beings. Aboard the German submarine, a kind of madness came over me. I told myself they were the enemy. That killing them was justified. Now all I can think of is the taste of their blood, fresh. Warm. The memory of it mingles with the smell rising from the two dead men before me. The men whose lives I had been trying to save. Their hearts no longer beat...but the blood still seeps from their wounds. The dry fabric of their uniforms drinks it. Fills with it. Despite myself I move forward. On all fours. Like some unthinking beast.”
Da de vil vise liget til sygeplejersken på stedet, viser Angel til deres store forbløffelse sig at være alt andet end død og knap når han at præsentere sig selv før den unge kvinde ved navn Margaret falder for hans charme til de to soldaters store irritation. På vej væk fra hovedbygningen begynder de i stedet at snakke om et memo om levende døde sendt fra hovedkvarteret og beslutter sig for at holde et vågent øje med den fremmede. Indenfor undgår Angel at Margaret tjekker hans helbred og falder i stedet til ro i et mere end velkomment bad. Imens har de to soldater informeret deres chef om Angels tilstand og han ringer derfor omgående til nogle der er trænet til at ta’ sig af netop hans slags. I den anden bygning har Margaret i mellemtiden dækket op til aftensmad, men når kun at udveksle få med Angel, da to vampyrer i tyske uniformer brager ind gennem vinduet og ind i stuen. Margaret er skræmt fra vid og sans, men Angel bevarer roen og når lige akkurat at eliminere de to blodsugere, før de kan afsløre hvem han i virkeligheden er.
Efterfølgende fortæller han, at han er en vampyrjæger, hvorpå Margaret tilbyder ham et coverjob som ambulancefører. Dagen efter, da Angel har forladt basen på sin første tur, udspørges en gruppe soldater om ham af en overordnet, der herefter straks sender en problemknuser efter den formodede trussel. Tilbage i nutiden igen, efter angrebet på lastbilen, kan Angel ikke længere styre sin blodtørst og vælger skæbnesvangert at drikke af de to døde soldater, da en mystisk oberst og hans to vagter dukker op ved ulykkestedet, slår ham bevidstløs og slæber ham tilbage til basen, hvor de brat vækker en forskrækket Margaret, som kun kan se på at obersten, der præsentere sig selv som Geoffrey Wyndam-Price, forsætter sit forehavende med at ville torturere Angel og samtidig afsløre hvor mange han har omvendt ved at udsætte stedets personale for direkte sollys.
”From the moment the sunlight touches me, I know I have only seconds to take action. And that that action must be the last thing my captors would expect. I’m burning before I hit the ground. This is why my escape was so unexpected. I depend now on my memory of this route, driven more than a dozen times at night. Behind me I hear the unmistakable indications that my captors have gotten over their initial shock. My goal seems at once so close, and yet so very far away. It seems almost miracle when I make it to the bridge...but I know better than to count on miracles.”
Badet i det smertelige sollys ser Angel ingen anden udvej end at forsøge en tilsyneladende vandvittig flugt ud igennem vinduet styrende direkte mod den visse død til Price og co.’s store overraskelse, hvilket lige akkurat gir ham nok forspring til at slippe fra sine fangevogtere og hoppe i en iskold flod, halvt brændende og med et par kugler i ryggen. Desperate over at få gjort jobbet helt færdigt fortsætter soldaterne med at plaffe løs, men bliver kort efter stoppet i deres forehavende af Price der mener det er spild af ammunition, da Angel alligevel kan skjule sig forevigt under isen. I stedet beordrer han dem til at lave en efterlysning og ellers la’ strømmen om at føre vampyren ind bag tyskernes ligner og la’ ham blive deres problem. Et par timer senere, langt inde i fjendeland, lykkedes det endelig for Angel at bryde igennem isen, og forslået og forpint. Langsomt får han slæbt sig op på land og vader tværs igennem det krigshærgede landskab, da han render på en flok tyske soldater der fortæller ham, at de er flygtet fra deres skyttegrave, hvor deres enhed blev flået og ædt af en horde blodtørstige monstre, med deres døende ven Mueller for at gi’ ham en værdig begravelse.
Da Angel hører om måden han er død på undersøger han straks liget og opdager at Mueller er blevet omvendt. De andre nægter at tro på ham og imens der opstår tumult, udnytter Mueller chancen for at sætte et blodig angreb ind. Soldaterne er i chok, men kæmper det bedste de har lært og heldigvis har de Angel ved deres side til at redde kastanjerne ud af ilden for dem. Efter alle er kommet på fødderne igen, tager de tilbage til skyttegraven der underligt nok står gabende tom og Angel er derfor med det samme klar over, at ligene er blevet omvendt til at tjene mørkets kræfter. Pludselig brager de tidligere soldaterkammerater, nu levende døde, op igennem sneen klar til at mæske sig i frisk blod. Angel gør straks hvad han kan for at få styr på sine medhjælpere, som gør deres bedste for at overleve, da en gammel bekendt ved navn Crixus dukker op og afslører Angels sande identitet som Angelus.
Angel prøver desperat at vende situationen rundt, så det ser ud som om han er på vampyrernes side. Den køber Crixus dog ikke helt og kort efter bliver Angel og co. taget som fanger og ført mod hovedkvarteret og vampyrernes leder, der ifølge Crixus har lavet en deal med den tyske kejser om et samarbejde. På vej ned i de mørke Katakomber under vampyrernes borg spotter Angel et fly udenfor og da han og Crixus endelig når frem til kisterne længst inde, dukker lederen pludselig frem fra skyggerne og afslører sig selv i al sin horrible vælde…i skikkelse af den legendariske...
Kakistos!
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
”Attacked. And by a vampire! Vampires fight for only one side. Their own. If I meet up with this one, he’ll be in for a rude awakening if he thinks otherwise. That noble nose of yours has not let me down in the eight years you’ve been my batman corporal. And none of these Germans have been left in a condition in which they will resurrect. A vampire that feeds but does not sire. Uncommon, eh, old lad?”
Et par dage inden mødet med Angel i Frankrig befinder Geoffrey Wyndam-Price sig i London til en briefing hos The watchers counsil, der forklare ham at der er opstået problemer i Frankrig ved at man har opdaget et tegn på at en dødsensfarlig kult, der kræver deres og Prices fulde opmærksomhed, atter er vendt tilbage til overfladen. Klar over problemets størrelse, alvorlighed og specielt kultens leder gør Price det klart for sin assistent, at de hurtigst muligt må ta' af sted til Frankrig. På vej til havnen begynder det dog pludselig at regne med bomber fra et tysk luftskib og Price og Dowling bliver derfor tvunget til at søge dækning under jorden.
Løbende mod beskyttelsesrummet overhører Price et hjerteskærende og meget genkendeligt skrig og farer straks af sted for at hjælpe offeret. Da han når frem er det dog for sent, men det stopper ham ikke fra at gi’ vampyren tørt på. Mens han undrer sig over monstrets pludselig tilstedeværelse, lander flere vampyrer fra luftskibet bag ham og omringer obersten som dog hurtigt, med hjælp fra Dowling, får styr på situationen igen. Senere på vej mod Frankrig, alt imens Dowling har store problemer med sin søsyge, opdager de en tysk ubåd der er stødt på et rev og beslutter sig for at undersøge den nærmere. Da de kommer indenfor finder de en stak af lig og indser hurtigt at en vampyr har været på spil.
Dowling undrer sig dog over massakren og spekulere på, om de mon har en allieret blandt de overnaturlige væsner, og den ellers så selvsikre Price begynder også at tvivle på sin egne instinkter. Et stykke tid efter ankommer duoen til englændernes base i Frankrig og sætter straks de andre soldater ind i deres forehavende og inden længe er han på sporet af Angel og den ambulance han kører i. Uheldigvis for Price forhindrer en tysk pilot ham i selv at sætte et angreb ind og i stedet nøjes han med at overvåge situationen, og ser senere Angel drikke af de døde soldaters blod, hvilket forsikrer ham om, at det er bedst hvis de pågriber Angel og uskadelig gøre ham.
Det lykkes jo som bekendt ikke og efter Angels flugt vælger Price at forhøre sygeplejersken Margaret, som ikke har meget til overs for Prices anklager mod en mand, der kun har hjulpet hende og de engelske tropper. Da natten falder på opsøger Angel, Margaret og forsøger at forklare hende om sin fortid som Angelus og sigøjnernes forbandelse, hvilket hun dog ikke tror på og i stedet vælger hun at alarmere Price og Dowling. Angel kæmper det bedste han har lært og prøver igen at forklare sig overfor Price, da den grumme
Karkistos uventet dukker op, kløver Dowling i to dele og slår Price bevidstløs, inden han afslører muldvarpen i huset der har hjulpet ham indenfor og smider Angel ned til sine håndlangere…
”I don’t know what that British colonel told you, lady Margaret…but there are things he doesn’t know. Things he can’t know. I was Angelus. And I was the worst of the worst. But some years back, a tribe of gypsies took vengeance on Angelus for murdering one of their womenfolk. They put a curse on him...on me. They gave me back my human soul...and now I carry the full weight of guilt for every life Angelus took.”
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#261 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Gunn og Illyria lærer, at de nervøse dæmoner er på flugt fra en af Angels gamle fjender - The Scourge, der kendes fra afsnittet Hero, og Gunn lover, at de vil hjælpe dæmonerne, hvorved Illyria mener, at han lyver.
Herefter følger begravelsen af Freds onkel, og under gravøllet bliver Illyria konfronteret af en af Freds gamle flammer, som hun kysser med den påstand, at det var for at få ham til at klappe i. Under begravelsen finder Gunn ud af, hvor der ligger et oplagt skjulested for The Scourge, og han forsøger at manipulere Illyria til at hjælpe sig, hvilket hun gennemskuer med det samme - hun vælger dog at hjælpe alligevel.
The Scourge består nu af et stort antal medlemmer, og de er i besiddelse af et mægtigt våben - The Mutari Generator - det våben, der blev brugt til at reducere Illyrias ødelæggende krafter i afsnittet Time Bomb, og nu er Illyria klar til at slå ihjel. Inden hun kan nå at gribe ind affyrer dæmonernes leder dog våbnet imod hele sin gruppe, hvilket viser sig at udgøre en del af et ritual, der vækker en anden 'Old One' fra sin søvn, og han genkender Illyria...
Vurdering:
Det er stadigvæk en rigtig interessant historie med gode illustrationer, men ellers er det svært at vurdere så meget endnu.
#262 NightHawk 15 år siden
Angel # 25 : “Drusilla” Part II – Covers & Preview :
http://www.comicscontinuum.com/stories/0909/12/ang...
http://www.comicscontinuum.com/stories/0909/12/ang...
http://www.comicscontinuum.com/stories/0909/12/ang...
http://www.comicscontinuum.com/stories/0909/12/ang...
http://www.comicscontinuum.com/stories/0909/12/ang...
http://www.comicscontinuum.com/stories/0909/12/ang...
http://www.comicscontinuum.com/stories/0909/12/ang...
http://www.comicscontinuum.com/stories/0909/12/ang...
http://www.comicscontinuum.com/stories/0909/12/ang...
Angel # 27 – Covers af Nick Runge & Stephen Mooney + Resume
http://2.bp.blogspot.com/_sWu0-rmtFZM/Sqb7kY-IwBI/...
http://2.bp.blogspot.com/_sWu0-rmtFZM/Sqb7j8xODjI/...
Angel : ”The Future of Angel” – Interview med forfatter Bill Williams :
http://www.fearnet.com/news/interviews/b16697_excl...
Angel # 28 : “The Clown Prince”, Part I – Resume, Cover & Preview :
http://www.comicscontinuum.com/stories/0909/28/ang...
http://1.bp.blogspot.com/_sWu0-rmtFZM/SsLdQHDInoI/...
http://3.bp.blogspot.com/_sWu0-rmtFZM/SsLdPmmwf1I/...
Angel : “Soul Survivor” – Sketchbog af Stephen Mooney :
http://moondog-themoonblog.blogspot.com/2009/09/sk...
------------------------------------------------------
Buffy TVS : Season 8 # 28 – Q & A med Scott Allie :
http://slayaliveforums.proboards.com/index.cgi?boa...
Buffy TVS : Season 8 # 28 – Q & A med George Jeantry :
http://slayaliveforums.proboards.com/index.cgi?boa...
Buffy TVS : Season 8, “Willow” – Covers & Resume :
http://www.comicscontinuum.com/stories/0909/09/wil...
http://www.comicscontinuum.com/stories/0909/09/wil...
Buffy TVS : Season 8 # 29 – Preview, (Ser satme godt ud!) :
http://www.newsarama.com/php/multimedia/album.php?...
Buffy TVS : Season 8 “Predators and Prey” TPB # 21- 25 :
http://www.darkhorse.com/Books/15-317/Buffy-the-Va...
-----------------------------------------------------
DollHouse - Sæson 2 ; Episode 1, “Vows” – Review, Klip, Fotos & Wallpapers :
http://uk.tv.ign.com/articles/102/1023207p1.html#
http://www.hitfix.com/blogs/2008-12-6-the-fien-pri...
http://www.avclub.com/articles/vows,33377/
http://www.cinemablend.com/television/Dollhouse-Re...
http://www.tvsquad.com/2009/09/25/dollhouse-vows-s...
http://sepinwall.blogspot.com/2009/09/dollhouse-vo...
http://www.mania.com/dollhouse-vows-review_article...
http://scifi.about.com/od/dollhouse/fr/DOLL_s2prem...
http://www.fox.com/fod/play.php?sh=dollhouse&e...
http://www.fox.com/fod/play.php?sh=dollhouse&e...
http://www.fox.com/fod/play.php?sh=dollhouse&e...
http://dollhouse.wikia.com/wiki/Dollhouse_photos,_...
http://www.fox.com/dollhouse/features/
DollHouse – Sæson 2 ; Episode 2, “Instinct” – Review, Klip & Promo Fotos :
http://www.avclub.com/articles/instinct,33659/
http://www.tvsquad.com/2009/10/03/dollhouse-instin...
http://www.cinemablend.com/television/Dollhouse-Re...
http://www.fox.com/fod/play.php?sh=dollhouse&e...
http://www.fox.com/fod/play.php?sh=dollhouse&e...
http://www.fox.com/fod/play.php?sh=dollhouse&e...
http://www.fox.com/fod/play.php?sh=dollhouse&e...
http://pix.elizamedia.org/thumbnails.php?album=147
DollHouse : All You Need To Know About Season 2 :
http://scifiwire.com/2009/09/all-you-need-to-know-...
DollHouse : Out of tHe Box – Interview med castet :
http://television.aol.com/outside-the-box/dollhous...
---------------------------------------------------
David Boreanaz – Interview om “Bones” Sæson 5 :
http://ifmagazine.com/feature.asp?article=3518#
Eliza Dushku – Interview med The Boston Babe :
http://www.bettyconfidential.com/ar/h/a/a07513.htm...
Joss Whedon – Interview om DollHouse Sæson 2, Dr. Horrible 2?... :
http://scifiwire.com/2009/09/big-joss-news-dollhou...
http://www.tvguidemagazine.com/news/dollhouse-boss...
http://alyssarosenberg.blogspot.com/2009/09/welcom...
Joss Whedon – De bedste afsnit fra mesterens serier :
http://www.televisionwithoutpity.com/show/dollhous...
Nicholas Brendon – Back Blogging Again! :
http://nickbrendon.com/2009/09/22/nicholas-brendon...
http://nickbrendon.com/2009/09/27/nicholas-brendon...
Har haft ret travlt med andre ting lige for tiden, så har ikke fået skrevet så meget, som jeg gerne ville. Jeg er dog i gang med ”Note From The Underground”, som er klar til næste weekend og herefter satser jeg stærkt på at lave en eller to reviews om ugen.
Hygge i stuen derude alle sammen. :)
#263 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Som titlen afslører, er der tale om det længeventede gensyn med Drusilla, der ikke har vist sig i Buffyverset i et godt stykke tid. Historien udspiller sig på et sindssygehospital, hvor Drusilla er blevet indlagt pga. sin overbevisning om, at hun er vampyr, og flere af behandlerne er da også ved at opgive hende helt - hun er ikke ligefrem en mønsterpatient.
En af lægerne påtager sig at forbedre hendes tilstand, og giver hende friere tøjler - hun har indtil nu siddet i en spændetrøje i en gummicelle - og hospitalet bliver naturligvis til et kaotisk slagtehus.
Da Drusilla mere eller mindre har færdiggjort sin nedslagtning, får hun en række syner om "helvedesøjeblikket" og alt, hvad der sker i de tidligeste numre af Angel: After The Fall, og disse syner omsætter hun til tegninger.
De overlevende behandlere forsøger modigt at analysere tegningerne og Drusilla, indtil hun bliver overmandet af sine indre dæmoner, der for hende viser sig i fysisk form - hvilket igen får hende til at vise sit sande ansigt og lægerne til at løbe væk.
Drusillas indre mareridt stopper, da "helvedsøjeblikket" begynder, og Drusilla ser sig selv i en idyllisk verden, der viser læseren, hvordan Drusilla oplever helvedet.
Historien slutter med et C.S. Lewis citat: "Do I believe en actual hell. One's own mind is actual enough".
Vurdering:
Historiemæssigt er der ikke så meget at komme efter; der er tale om en meget simpel og handlingsfattig en af slagsen. Historien fungerer til gengæld fantastisk som et indblik i Drusillas tanker og verdensopfattelse og i hendes indre kaos.
Det er ikke Lynch eller Landau, der fortjener den helt store ros, men derimod Urru, der formidler Landaus historie i sin hidtil bedste bedrift i Angel-serien, og farvelæggeren Fabio Montovani spiller også en stor rolle i denne forbindelse - farvepalletten og tegningerne går op i en højere enhed, der beskriver Drusilla og ikke mindt hendes bevægelser perfekt.
Jeg er glad for numrene, men jeg synes dog også, at Angel-serien snart skal til at bevæge sig fremad; efter Aftermath, som jeg hadede, og tre numre, der mest føles som en epilog til After The Fall, må der gerne snart begynde at ske noget.
#264 NightHawk 15 år siden
Buffy The Vampire Slayer – Omnibus Vol. 7
Note From The Underground : 92 sider.
http://www.darkhorse.com/Comics/Previews/11-789
http://www.darkhorse.com/Comics/Previews/11-793
http://www.darkhorse.com/Comics/Previews/11-798
http://www.darkhorse.com/Comics/Previews/11-805
Skrevet af Scott Lobdell & Fabian Nicieza. Tegnet af Cliff Richards.
”The young woman known as Faith was never a big fan of sleep. Too vulnerable. Who needs all those subconscious thoughts roiling unfettered throughout your brain pan all night? And that was before she was called. Before she was charged by the watchers counsil with the ancient vocation... slayer. Before the murder of an innocent man...And the consequences she accepted when she turned herself in to the authorities. Before her fall from grace... And her struggle for redemption. It’s barely a gasp. Faith has never been one for exclamations. She’d rather keep it to herself. Everything’s cool. Five by five.”
I den sene nattetime nær downtown L.A. er Angel og Cordelia i gang med en undercover operation ved en skummel natklub for at mødes med stedets ejer den luskede klanleder Mr. Steglar. Cordelia har dog svært ved at holde fokus på deres oprindelige mission ved synet af de slavelignende strippere og ville ønske de ku’ hjælpe dem, men Angel beder hende holde hovedet koldt og koncentrere sig for ikke at afsløre deres falske identiteter. Lidt efter står de over for den besynderlige dæmon Steglar, der straks tester Angels coolnes med et par provokerende og nærgående spørgsmål, som blot gør Angel så irriteret at han højner sit eget skuespil. Steglar bliver imponeret og sætter derefter straks dealen i gang, der omhandler et større parti af de dybt afhængige og ulovlige Soul drops kapsler tappet direkte fra ufødte børn. Mums! Da Cordelia hører det, er hun lige ved at besvime af kvalme. Før Angel vil afslutte deres deal, kræver han af Steglar afslører sin leverandør og erfarer til sin skræk efter et kort standoff, at kapslerne kommer fra hellmouth i Sunnydale.
I samme sekund falder Cordelia omkuld ramt af en række syner om Buffy og co. samt Faith og taber sin paryk og et par træpæle på gulvet, som prompte afslører deres cover og får Steglar til at beordre dem likvideret. Angel er dog kvikkere i både tanke og handling end sine modstandere og benytter sig resolut af Steglars hoved, der bizart sidder på et spyd, som våben og efterlader håndlangerne i en bunke af støv. Angel hjælper herefter Cordelia på benene og får at vide at Buffy er i fare. Klar over truslens omfang ser han derfor ingen grund til at spilde tiden yderligere og destruere kapslerne og eliminere Steglar. Et stykke tid senere er Angel tilbage i sit vante kluns og tager straks fat i en af sine kontakter, (som han tidligere har hjulpet), i Beverly Hills, dommeren Magret, for at overtale hende til at få fat på guvernøren og midlertidigt benåde Faith fra sit ophold i fængslet. I samme øjeblik vågner Faith op i fængslet fra endnu et mareridt og mens hendes cellekammerat Omeka forgæves forsøger at trøste hende, dukker vagten op for at hente Faith der kort efter bliver klar over, at hun har fået et midlertidig 24 timers freepas i Angels varetægt. Da hun ser ham kan hun ikke styre sin glæde, falder straks i hans arme og lover efterfølgende, at hun loyalt vil gøre hvad han beder hende om.
”Several hundred miles away…in a darkened corner of the city of Sunnydale…Buffy Summers is having her own difficulty currently fulfilling the role of the slayer. Unlike Faith, who was always a loner...Buffy’s early teen years were the stuff of adolescent envy. Cute boys, stylish clothes, the cheerleading squad, and only the coolest of friends. Things have gone decidedly downhill since then. Buffy Summers. The Slayer. Chosen to protect the innocent from the ugly shadows of the night. But who protects the slayer? Deep gashes heal. A fractured tibia mends. All so she can fight again. And again. And again...The good news...SHE’S STILL ALIVE!”
Et stykke tid senere befinder den dynamiske duo sig tilbage på ”Angel investigations” hovedkvarter, det fashionable Hyperion hotel, hvor Angel ihærdigt forsøger at overbevise Gunn og co. om at Faith og ham bliver nød til ta’ af sted mod Sunnydale alene, som Cordelias syn forudså. Den beslutning er de andre bestemt ikke enige i, men må trods et heftigt skænderi bøje sig for chefens ordre. Kort efter befinder de to sig i Angels bil på vej mod Sunnydale og får sig undervejs en snak om fortidens synder, hvor Faith gør det klart at hun ville ønske hun havde fået mere ud af sit liv som slayer. Imens et sted i The Initiatives forladte og ødelagte underjordiske base ligger Buffy med tøjet i laser og blodige knoer, tilsyneladende livløs på jorden. På en smal gangbro et par etager højere vandrer en person forbi og får øje på hende. Få sekunder senere befinder vedkommende sig foran Riley Finns gamle skab og står kort efter klar i ful kampudrustning til at hjælpe Buffy ud af sine problemer. Og problemer er der så sandelig nok af for den blonde slayer og co., som efter at ha’ opsporet en gladiator lignende turnering under jorden pludselig selv er havnet midt i orkanens øje. Og mens Dawn, Xander og Anya sidder uhjælpeligt fanget hos en flok slaver, må Buffy forsøge at bekæmpe overmagten én efter én i den udmattende og tilsyneladende uendelige turnering. Trods det at være helt i bund både fysisk og psykisk, får Buffy stablet sig selv på benene igen i et sidste forsøg på at få den grumme, muskuløse og brutale vampyr San Sui ned med nakken.
Mens Buffy forsat gør sit bedste i arenaen, gør Xander hvad han kan for at berolige Dawn og forsikrer hende om at de nok skal blive reddet, selv om han efterhånden er begyndt at komme stærkt i tvivl om de overlever. Dog viser det sig at de udover Buffy har en ekstra trumf i ærmet i skikkelse af Anya, der lader som om hun samarbejder med deres modstandere og under dagens uddeling af mad kan informere ham om, at den stadig ukendte fjende er i færd med at dræne folks følelser og sælge dem som en slags narkotika kaldet soul drops. Hun har dog svært ved at finde ud af mere, da hendes status som hævn-dæmon betyder, at de andre dæmoner er noget skeptiske overfor hende. Xander fortæller Anya han stadig elsker hende og beder hende om at holde hovedet koldt indtil Buffy har fået styr på sagerne, hvilket det dog ikke lige umiddelbart ser ud til at hun har på nogen som helst måde. Men lige som alt håb synes ude finder Buffy de sidste kræver frem og lykkedes med, i et sandt inferno af raseri, at flå hovedet af den målløse San Sui. Mens kampen under jorden fortsætter mod det hovedløse lig dukker Faith og Angel i mellemtiden op i den nu totalt smadrede butik The Magic Box, (scoobyernes hovedkvarter), og begynder at tvivle på om turen har været forgæves. Angel har dog ikke tænkt blot at opgive og provokeret af Faiths kommentarer skærper han straks eftersøgningen på Buffy og co.
”Xander Harris, Doesn’t tell Dawn the truth. He recognizes the fist of fury theater reject, but he’s not sure from where. After a while, the demons they fought had all started looking alike. He took them for granted...Just like he took something else for granted...That Buffy would always win! Then again...Xander can tell something is wrong. There’s something about her...they’d rarely seen it, always talked about it...What would happen if Buffy gave in to it? Surrendered herself to her powers? Her anger? What if she stopped being Buffy...and just became the Slayer?”
Imens i The Initiatives underjordiske base får Buffy højst uventet hjælp, da en byge af kugler maltrakterer Suis hovedsløse krop og Xander overbeviser sig selv og Dawn om, da en maskeret mand brager ind i arenaen på en motorcykel for at redde slayeren fra yderlige tæsk fra den omkransende flok af dæmoner, at det selvfølgelig må være Riley der er vendt tilbage for at redde dem. Buffy tager straks i mod den udstrakte hån fra den mørke ridder og sammen pløjer de sig vildt og blodigt igennem hoben af monstre på vej ud imod friheden. Med adrenalinen stadig pumpende i blodet forsøger Buffy alligevel at få styr på sig selv og får et kort sekund et flashback af The Initiatives skruppelløse leder Maggie Walsh, en person hvis aura stadig præger den råddenskab der nu har forpestet basen. Knap er de to flygtende kommet udenfor, da de er så uheldige at køre lige ind i Sunnydale byskiltet, (en herlig running joke i serien), som bliver en brat stopklods for dem. Da de begge er kommet på benene igen, er Buffy trods at være noget nær mørbanket rasende over sin redning, men mest af alt pga. at Xander, Dawn og Anya stadig er i fare. Den maskerede mand der kender til Buffys stædighed, indser hurtig det formålsløse i at overtale hende fra at vende tilbage til basen. Da Buffy vil takke ham går hun automatisk ud fra at hun taler til Riley, men får sig noget af en overraskelse da det viser sig, efter han har taget hjelmen af, at det er ingen ringere end hendes gamle ekskæreste Pike.
Kort efter da Pike har lavet et bål som Buffy kan varme sig ved og komme til hægterne igen, går hun pludselig i trance og tager på et acid flashback gennem hele sit liv med hele flokken af slayers før hende som publikum. Fra sin tid i L.A. som cheerleader, til udvælgelsen som chosen one, mødet med Pike og deres road trip til Las Vegas, indlæggelsen på en sindssygeanstalt, et ny start i Sunnydale med sin mor og søster, mødet med Giles og resten af scoobyerne osv. Mens Buffy forsætter sit trip ned af mindernes allé, bliver Xander og Dawn ført af sted af deres fangevogtere som de erfarer, da de lidt efter forenes med Anya, er en yderst bekendt fjende af Angel, nemlig den nazistlignede gruppe kaldet The Scourge. Tilbage på overfladen befinder Buffy sig pludselig midt i en ørken face to face med The First Slayer, som dog ikke har tænkt sig at gå til angreb ligesom sidst de to mødtes, men derimod blot vil minde Buffy om værdien af det hun kæmper for. Samtidig lykkedes det langt om længe for Faith og Angel at finde frem til The Initiative og Faith får pludselig skyldfølelse over at ha’ svigtet Buffy og sin slayergerning ved at sidde i fængsel, hvilket Angel gør sit for at hun forsøger at glemme og i stedet fokusere på den positive retning hende liv har taget. Mere når de dog ikke at filosofere over det, for da har The Scourges soldater omringet dem. Tilbage hos Buffy der nu er havnet i hvad de ligner himlen, bliver hun omringet af en masse mennesker og med et er hun tilbage hos de andre slayers der straks fordamper, da Buffy indser hvad hendes sande kald er.
”You guys wanted me to chill, huh? We all learn…sooner or later…While we’re alive or after we’re dead…We all learn it’s not about Slaying…It’s about Saving!”
Efter at ha’ sundet sig lidt opdager Buffy at hun er ude af sine drømmesyn, til Pike’s store lettelse, og forklarer ham herefter hvorfor hun bliver nød til at ta’ tilbage til basen, hvilket egentlig ikke overrasker ham det mindste. I mellemtiden er Anya, Dawn og Xander ved at blive ofret i The Scourge’s soul drop maskine og må indse at de er nok færdige, da Angel og Faith svinger sig ind fra højre og redder dem i sidste sekund kun få meter fra det sydende kar. Nede på jorden igen forsøger de fem nu at ta' flugten og undrer sig over at ingen jager dem, da basens mekaniske dele pludselig bliver levende og holder dem fanget i et jerngreb, da en gruopvækkende skikkelse fra fortiden viser sit ansigt frem i form af en tilsyneladende ærkeengel udgave af cyborgen Adam. Oven på igen gør Buffy et forsøg på at komme ind i The Initiative, men bliver forhindret af en hærdebred vagt som er dumdristigt nok til at stille sig i vejen og så må Buffy sætte bæstet godt og grundigt på plads, inden hende og Pike kan fortsætte deres redningsmission dybt nede i helvedes forgård…
---------------------------------------------------------
Man kan ikke ligefrem beskylde Scott Lobdell & Fabian Nicieza for at være nærrige med persongalleriet i denne allersidste omgang med kliken, der bedst kan beskrives som én lang Buffy The Vampire Slayer kavalkade af highlights mikset ind i et storslået og filosofisk plot omhandlende den menneskelige sjæl og udfordringen af selv samme, hvilken bliver sat på den ultimative test da den blonde slayer og hendes team havner i kløerne på den fundamentalistiske Adam og hans fanatiske håndlangere The Scourge, der begge søger at tilintetgøre den menneskelige race. Det bliver således ikke blot en kamp på ren fysik og taktisk snilde men mere på ideologisk overbevisning, at slaget i sidste ende skal vindes. Inden man bliver introduceret for Buffy og co’s del af historien, hvilket sker på en herlig frisk måde ved at Lobdell & Nicieza springer en normal indledning over og placerer læseren midt i alt kaosset under jorden, bruger de i stedet to af Buffys skyggesider og moralske sparringspartnere i skikkelse af Angel og Faith som en slags åbningsmontage symboliserende selv samme dilemmaer, som Buffy ender med at befinde sig i senere hen, i en flydende overgang alt sammen forbundet til ”Note From The Underground’s” fikspunkter indkapslet i de livsfarlige Soul Drops.
Et skifte der bliver lavet på forbindtligt vis manuskriptmæssigt set og ikke mindst visuelt set af Cliff Richards med billedet af en halvnøgen og sovende Faith i fængslet, vridende sig i smerte over hendes traumatiserede fortid der for evigt plager hendes tanker netop pga.,. at hun har tidligere har ladet sig korrumpere af sine overnaturlige evner og nu er endt hvor hun nu engang er endt, nemlig bag lås og slå. Den diamantralle modsætning til forbilledet Buffy der i det her tilfælde dog bliver et spejlbillede på Faith’s problemer, som Buffy nu har overtaget i en højst interessant søstersymbiose, da man som læser bliver mødt af billedet af en halvnøgen, bevidstløs, total mørbanket og blødende blond slayer liggende i præcis samme positur som Faith.
Og det er her det for alvor begynder at blive interessant, for det er nu engang mest fascinerende at følge Buffy og hendes kvaler når hun befinder sig i en position, hvor hun er mest sårbar og alt håb synes ude, illustreret med imponerende effekt af Cliff Richards der forvandler den stilsikre og kække heltinde til en effektiv og nådesløs brutal dræbermaskine der, som et såret vildt dyr, benytter sig af de mest primitive instinkter for at overleve, men i sin blodige og knoglebrækkende kamp for at besejre fjenden taber sig selv og sin sjæl på gulvet, helt symbolsk med den visuelle og filosofiske parallel der senere bliver den ultimative forløsning for hende. Inden da bliver der gravet dybt i arkiverne fra Lobdell & Nicieza’s side, da de højst uventet og meget overraskende bringer en karakter fra way back tilbage i rampelyset i skikkelse af stratenrøveren og charmetrolden Pike, som tidligere har været noget udskældt iblandt fans, ikke mindst da han blev portrætteret af Luke Perry i filmudgaven af ”Buffy” fra 1992, men som senere i den illustrerede Viva Las Buffy, (en fortælling fra Buffy’s fortid der med glimt i øjet bliver refereret flere gange til i ”Note From The Underground”), beviste at han sagtens ku’ fungere som effektivt sidekick.
Det må man så sandelig også sige at han gør denne gang i sådan en grad, at man efterfølgende er helt ærgerlig over at dette var sidste gang man højst sandsynligt kommer til at se ham in action, som her hvor han kaster sig frygtløs ud i et redningsforsøg i bedste ”Butch Cassidy & The Sundance Kid” stil af kvinden, der stadig har en fast plads i hans hjerte. Men Pike’s return er ikke blot en smart gimmick, for han spiller en absolut altafgørende rolle i formålet med Buffys jagt på at finde tilbage til rødderne og dermed hele historiens altoverskyggende pointe om at finde frem til ikke blot essensen af den menneskelige sjæl, men også hvad et i bund og grund vil sige at være beskytter af den menneskelige race.
For at finde frem til de sande værdier må Buffy dog oven på den store omgang blodsprøjtende ramasjang med Pike på en tvungen spirituel indre rejse, guidet af de tidligere slayers, tilbage til begyndelsen og de glade cheerleader-tider før den skæbnesvangre dag indtraf og hun blev udpeget som ny Chosen One, alt sammen sublimt skildret af Cliff Richards der kreerer et sandt slideshow over hele Buffy’s liv på ganske få sider, der til sidst fører hende ud til en sidste konfrontation med The First Slayer som Buffy nu kva sin situation og ikke mindst sit udseende med det uglede, rodede hår og tøjet der hænger i laser meget symbolsk, placeret i silhuet mod solen ved siden af The First slayer, i både krop og sjæl er blevet en tro kopi af den rene kriger, en rolle som Buffy søger at slippe væk fra uden rigtig at vide hvordan, hvilket hun dog får svaret på da hun bliver mindet om at hendes allernærmeste er i livsfare.
I dybet sidder Xander, Dawn og Anya nemlig fanget og fungerer, ligesom det også var tilfældet med Faith, i symbiose med Buffy forstået på den måde, at det i princippet er deres tvivl og afmagt på at de overlever som først holder den blonde slayer nede, men omvendt er dem der i sidste ende redder både hende og dem selv ved at appellere til Buffy og slayergerningen, som hun indser den sande betydning af, da hendes familie symbolsk med essensens af hendes menneskelige sjæl definerende hendes personlighed er truet på dets eksistensgrundlag. I et parallelt handlingsforløb til Buffys tilbagevenden mod sit sande jeg fortsætter Faith i selskab med Angel sin egen road to redemption under hvilken hun, dog stadig med sin vanlige trodsige attitude intakt, udtrykker en synes jeg hjerteskærende taknemmelighed over at ha’ personer i sit ikke ligefrem positive liv, der bliver ved med at tro på hende, ligegyldig hvor meget hun evt. har kvajet sig tidligere. Et eksempel man også ser igen senere i sæson 7, da Faith bliver genforenet med sin tidligere konkurrent nu i stedet i den rolle hun altid har ønsket sig, som en søster eller i det mindste som en del af en familie.
”That’s what she does to us, isn’t it? Makes us believe we can be better…”
Vigtigt er der iverfald at lægge mærke til da det afsluttende opgør finder sted, (hvor Cliff Richards skaber en bragende smuk reference til The Gift), at alle involverede, gamle og nye kærester, venner og søstre, alle er villige til at ofre sig fuldt ud pga. den betydning Buffy har haft for deres liv og de idealer hun står for, hvilke er stik modsat både The Scourge og Adams fascistoide tankegang og undervurdering af menneskets evne til, trods forskelligheden iblandt os, at samarbejde netop for bevarelsen af forskeligheden og mangfoldigheden. Med Note From The Underground sørger Lobdell & Nicesza for at eventyrene om Buffy og co. slutter helt på toppen med en historie, som indeholder alt det der gør hele Whedons univers evigt tiltrækkende og dybt fascinerende med fokus holdt på sammenholdet og familien og en legendarisk heltinde der trods ufattelig megen modstand og op til flere udmagrende nederlag på både privat og superheltefronten formår at rejse sig igen og igen for at bevare troen og håbet på at det bedste i mennesket, når det store regnskab bliver gjort op, vil ende med at sejre.
Buffy The Vampire Slayer - Vicarious :
Buffy The Vampire Slayer - Viva La Vida :
---------------------------------------------------------
Næste gang tager jeg et smut tilbage til WW1, (Blood & Trenches : Part 1-4), sammen med Angel, der møder en masse onde tyskere, en nær slægtning til Wesley og ingen ringere end Faiths ærkefjende. Desuden bydes der også på en af de mest groteske afslutninger jeg har set længe, så der er masser af glæde sig til.
# 263 -
Har næsten fået læst op på alle de forskellige nye udgivelser, så jeg har snart en stak kommentarer klar til dine reviews. :)
#265 NightHawk 15 år siden
Angel # 26 – ”Boys and Their Toys”, Part I. Resume & Preview :
http://comicbookresources.com/prev_img.php?pid=353...
http://www.comicscontinuum.com/stories/0910/06/ang...
Angel – Interview med Brian Lynch om # 26 & 27. Part I & II :
http://buffyfest.blogspot.com/2009/10/exclusive-in...
http://buffyfest.blogspot.com/2009/10/exclusive-in...
Angel – “Only Human”, Part 3. Cover & Preview
http://issuu.com/ryall/docs/angel_only_human__3
Angel – Interview med Bill Winnigham ; ”Immortality for Dummies”
http://www.tfaw.com/blog/2009/10/07/bill-willingha...
Angel – Artikel ; “Celebrating Angel’s 10’th Anniversary” :
http://www.sequentialtart.com/article.php?id=1525
Angel vs. Frankenstein – John Byrne. Cover & Preview
http://io9.com/5384472/whedon-vs-shelley-now-it-ca...
----------------------------------------------------
Buffy TVS – Sæson 8 ; Video Interview med George Jeantry :
http://www.comicscontinuum.com/stories/0910/11/geo...
Buffy TVS – Sæson 8 # 29 ; “Retreat”, Part 4. Q & A med Scott Allie :
http://slayaliveforums.proboards.com/index.cgi?boa...
Buffy TVS – Sæson 8 # 29 ; “Retreat”, Part 4. Q & A med George Jeantry :
http://slayaliveforums.proboards.com/index.cgi?boa...
Buffy TVS – Sæson 8 # 30 ; “Retreat”, Part 5. Cover & Preview :
http://www.newsarama.com/php/multimedia/album.php?...
Buffy TVS – Sæson 8 # 31. Resume & Covers :
http://www.comicscontinuum.com/stories/0910/06/buf...
http://www.comicscontinuum.com/stories/0910/06/buf...
Buffy TVS – Bog ; ”Ballads, and bad Guys Who Sings :
http://www.scarecrowpress.com/Catalog/SingleBook.s...
Buffy TVS – “13 KickAss Moments From The Show” :
http://scifiwire.com/2009/10/13-scenes-from-buffy-...
--------------------------------------------------
DollHouse – Sæson 2 ; Episode 3, “Belle Chose”. Klip & Reviews. :
http://www.dollverse.com/2009/10/two-clips-of-frid...
http://www.comicscontinuum.com/stories/0910/08/dol...
http://www.comicscontinuum.com/stories/0910/08/dol...
http://www.avclub.com/articles/belle-chose,33940/
http://watching-tv.ew.com/2009/10/10/dollhouse-bel...
http://www.tvsquad.com/2009/10/10/dollhouse-belle-...
http://www.hitfix.com/blogs/2009-1-13-monkeys-as-c...
http://www.pastemagazine.com/articles/2009/10/doll...
DollHouse – Sæson 2 ; Episode 4, “Belonging”. Klip & Reviews. :
http://www.dollverse.com/2009/10/a-clip-and-promo-...
http://www.avclub.com/articles/belonging,34520/
http://uk.tv.ign.com/articles/103/1037577p1.html#
http://www.tvsquad.com/2009/10/24/review-dollhouse...
http://latimesblogs.latimes.com/showtracker/2009/1...
http://www.cinemablend.com/television/Dollhouse-Re...
DollHouse – Artikel ; ”Should DollHouse Be Send To the Attic”? :
http://www.cinemablend.com/television/Should-Dollh...
DollHouse – Artikel ; “Why DollHouse Should Be Saved” :
http://featuresblogs.chicagotribune.com/entertainm...
DollHouse – Artikel ; “The Most Interlectual Show on American Tv”? :
http://geekbuffet.wordpress.com/2009/10/10/dollhou...
-------------------------------------------------
Felicia Day – Interview :
http://content.usatoday.com/communities/popcandy/p...
Jo Chen – Interview ; Five Questions? :
http://www.comicsgirl.com/2009/10/01/five-question...
Joss Whedon – Artikel ; “The Strange, Twisted, And Destructive Love Stories” :
http://io9.com/5378355/
The Joss Whedon Quiz :
http://shows.hallmarkchannel.co.uk/quizzer/quiz/Jo...
Nathan Fillion – Interview ; “What Drives Nathan Fillion” :
http://www.ifc.com/news/2009/10/nathan-fillion.php...
Zack Whedon – Interview ; “Dr. Horrible”, Prequel ComicBook :
http://www.newsarama.com/comics/091023-dr-horrible...
Review af Angel - Blood & Trenches, Part I-IV, er lige om hjørnet. :)
#266 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Buffys hær gør sig klar til en rigtig krig, hvor de ikke har Willows magi eller deres styrke som slayere til at hjælp, og de ser i øjnene, at de vil miste folk. De fleste af Scoobyerne forsøger at motivere hæren, men Willow føler sig hjælpeløs og lægger ikke skjul på, hvor frustreret hun er.
Willow: But it seems to me ... That we don't have the one thing that matters. A chance in hell.
Buffy: Let's... Um... Let's have a sidebar on this Will.
Bay forsøger at få hende til at acceptere, at magien er væk for en tid, men Willow vil ikke høre, og er så frustreret så hun smider sig ned på sine knæ og råber mod himmelen, mens hun bander over, hvor naivt hendes håb om et almindeligt liv har været.
Dawn og Xander er langt mere positivt indstillet, mens de instruerer slayerne i at bruge skydevåben, hvilket måske hænger sammen med deres nylige hook-up. Giles forsøger at få Buffy til at bruge skydevåben, men det er hun en stærk modstander af; hun vil hellere bidrage med noget kreativ krigsførsel - hun har en idé om, at de skal få det til at se ud som om, at de stadig har magien på deres side. Andrew forsøger at snakke med Buffy om hendes opdagelse af Dawn og Xanders forhold, men Buffy fejer ham af vejen og fortsætter med sine forberedelser, mens hun såret må se på Dawn og Xander.
Med ét står slaget og Monroe (fra sidste nummer) kommer til hjælp sammen med sine varulve; han vil ikke udryddes sammen med magien. Faith (jeg tror det er hende) uddeler ordrer i slagmarken, mens Buffy, Willow og Xander forbereder gruppens hemmelige våben, der virker efter hensigten og for en tid holder fjenden tilbage. Men slayerne er stadig meget pressede, og Willow og Buffy begynder at spekulere på, hvad der egentlig er blevet af magien, og Buffy begynder at lede efter Bay...
... Der imidlertid hårdt såret bliver båret ind i basen af Oz, der for en gangs skyld msiter besindelsen, da Willow og Buffy forhører den muligvis døende kvinde, der fortæller at magien går til tre tibetanske gudinder. Bay fortæller, at gudinderne til gengæld for at få magi skal beskytte dem; der er tale om en byttehandel. Og mens kampen raser omkring dem, får Buffy og Willow tilkaldt nogle meget vrede gudinder...
Vurdering:
Der er her mest tale om et nummer, der skal få gruppen fra punkt A til punkt B gennem en række krigsscener, der fungerer udemærket, hvis næste nummer får rundet Retreat ordentligt af. Krigsscenerne fungerer, men Jeanty tager virkelig en slapper i dette nummer, hvor jeg ikke rigtigt kan se forskel på Dawn, Bay, Faith og Kennedy - og det er bare ikke godt nok...
#267 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Nummeret starter med en visning af The Last Angel In Hell - en film skrevet af en manuskriptforfatter, der har misforstået nogle ting i forhold til Angel og co.'s oplevelser i helvedet. Angel er ikke imponeret over filmen, men han er heller ikke kommet til messe for at se den, men for at generhverve det sværd, som blev brugt til (næsten) at slå Angel ihjel med i ATF. Angels tur bliver forstyrret af et møde med Spike, der blandt andet kommer for at møde skuespillerinden bag 'den kvindelige Spike'. Jeremy er også mødt op i et tvivlsomt kostume for at spare penge på billetten.
Groo afbryder dette møde, da han har opsporet sværdet, som en gruppe dæmoner 'forklædt' som teddybjørne også er ude efter. Angel må modvilligt acceptere Spikes hjælp, og Jeremy skaffer Spike et 'Angel-kostume", så han kan snige sig uset ind; desværre er der bare to magikere, der har gang i at udføre det ritual, som Ethan Rayne udførte i Buffy-afsnittet Halloween.
Før ritualet er fuldført begynder gruppen at slås med 'bamserne', der dog med et får mere lyst til at kramme dem, og rummet er faktisk fyldt med superhelte i farvestrålende kostumer ret hurtigt. Værre er det dog, at Spike tror, at han er Angel...
Vurdering:
Handlingen i Angel-serien træder stadig ret meget vande, men til gengæld er der tale om et rigtigt sjovt nummer fyldt med over-the top in-jokes, fx en kvindelig Spike, der har et seksuelt forhold til Angel, og en nørd der mister meget søvn på at spekulere over, hvorvidt den tegneserie-prequel, der bliver lavet til filmen er canon eller ej.
Virkeligt sjovt - men jeg ser nu stadig frem til Angel # 28.
#268 NightHawk 15 år siden
Angel # 26 & 27 “Boys With Toys” 1 & 2 – Q & A med Brian Lynch
http://slayaliveforums.proboards.com/index.cgi?boa...
Angel # 27 – Preview
http://www.comicbookresources.com/?page=preview&am...
Angel # 29 – Covers & Previews
http://www.comicscontinuum.com/stories/0910/26/ang...
http://www.comicscontinuum.com/stories/0910/26/ang...
Angel ; Last Angel On Earth – Interview med Bryan Lynch
http://comicbookresources.com/?page=article&id...
-------------------------------------------------
Buffy TVS : Sæson 8 – Interview med George Jeantry
http://www.examiner.com/examiner/x-25720-Orlando-P...
Interviewet er åbenbart blevet fjernet igen, men her er en kommentar fra en af de heldige der nåede at læse det :
-----------------------------------------------------
Dr. Horrible – The Comic Book. Preview & Interview med Zack Whedon
http://www.mtv.com/photos/zack-whedons-dr-horrible...
http://splashpage.mtv.com/2009/11/05/exclusive-zac...
Eliza Dushku – Interview
http://www.venicemag.com/news/index/view/47
Nicholas Brendon – Video Interview
Why Horror Is Heartbreaking – Artikel
http://io9.com/5394347/why-great-horror-is-heartbr...
Hvis der sidder nogen og undrer sig over hvorfor der ikke er nogen DollHouse reviews, ja så er det fordi Fox har valgt at gi’ serien en pause indtil 4 December. :P
Why You Should Watch DollHouse When It Comes Back
http://www.ffwdweekly.com/calgary-blogs/francisism...
Går desuden og overvejer om jeg skal gi’ Felicia Days serie The Guild en chance. Nogen der evt. har set den og kan anbefale den ? :)
http://www.axelmusic.com/productDetails/7676851687...
#269 NightHawk 15 år siden
Angel – Blood & Trenches, Part 1 - 2 : 44 Sider.
Skrevet og Tegnet af John Byrne.
http://www.kingscomics.com.au/catalog/images/prodi...
http://www.aintitcool.com/images2007/comics/column...
”I lie frozen in a pool of my own blood. The pilot cannot know my true nature. Perhaps he will be satisfied. He isn’t. For a long moment it seems as if he is leaving. The fokker moves away. The clatter of it’s engine fades. Then in a long slow arc, it turns back. It’s nose dips. And the twin machine guns bark again. My own howl of anguish and outrage is lost in that terrible cacophony. The air stinks of scalded metal and gasoline. The soldiers are both dead, but their blood is still warm. It steams on the frigid air. The smell of it fills my nostrils. The memory of recent feedings fill my brain. I push myself away from the bodies, scrabbling backwards like an animal.”
Året er 1930 og Angel haster hjemad mod de engelske troppers base i en lastbil fyldt med sårede soldater, (først og fremmest for at undgå solopgangen og få afsløret sin sande identitet), da han pludselig bliver brutalt angrebet af en ikke ligefrem menneskelig tysk pilot, der ikke har i sinde at efterlade sig nogen overlevende. Angel undgår med nød og næppe en bombe, men ender i stedet et godt stykke ned af en bjergskrænt med bilen og knap er han kommet til sig selv igen, da piloten sætter et nyt angreb ind. Angel beslutter sig resolut for at bruge sig selv som afledning, men når ikke lang før han falder om ramt af en byge af kugler og efterfølgende hårdt såret, kun kan se på at hans venner bliver mejet ned. Desperat forsøger han at redde et par stykker inden lastbilen eksploderer, men må sande at de er stendøde og at hans tøj nu er dækket af det fristende men livsfarlige blod, som straks leder tankerne tilbage på hans vej som chauffør for den engelske hær.
6 uger tidligere i New York City lusker Angel forhutlet rundt i gaderne da en avisdrengs råben, om nye blodige mord på engelske og franske soldater sat i forbindelse med den tyske kejser og hans hær, fanger hans øre. Eneste spor på de mystiske mord er et kryptisk tegn malet med ofrenes blod. 1 time senere befinder Angel sig på the New York Library og finder her hurtigt ud af at manden bag tegnet er en gammel og dødsensfarlig bekendt. Angel ved nu at der er ingen tid at spilde og 5 dage senere har han lusket sig med ombord på et skib fra Canada mod Frankrig. Midtvejs ender turen dog brat da skibet bliver sænket af en tysk ubåd, som Angel efterfølgende får overmandet og styret mod den franske kyst, hvilken han når frem til et par dage efter. Få minutter senere fumler han rundt i tusmørket og opdager for sent, at han befinder sig midt på en vej, da en bil rammer ham i høj fart og slår ham bevidstløst. Et par engelske soldater samler ham chokeret op og tager ham med tilbage til deres base trods det, at de begge formoder at den fremmede er stendød.
”The scent of blood is too strong. It overwhelms all other thoughts. For years I have subsisted on the blood of rats, cows, anything but human beings. Aboard the German submarine, a kind of madness came over me. I told myself they were the enemy. That killing them was justified. Now all I can think of is the taste of their blood, fresh. Warm. The memory of it mingles with the smell rising from the two dead men before me. The men whose lives I had been trying to save. Their hearts no longer beat...but the blood still seeps from their wounds. The dry fabric of their uniforms drinks it. Fills with it. Despite myself I move forward. On all fours. Like some unthinking beast.”
Da de vil vise liget til sygeplejersken på stedet, viser Angel til deres store forbløffelse sig at være alt andet end død og knap når han at præsentere sig selv før den unge kvinde ved navn Margaret falder for hans charme til de to soldaters store irritation. På vej væk fra hovedbygningen begynder de i stedet at snakke om et memo om levende døde sendt fra hovedkvarteret og beslutter sig for at holde et vågent øje med den fremmede. Indenfor undgår Angel at Margaret tjekker hans helbred og falder i stedet til ro i et mere end velkomment bad. Imens har de to soldater informeret deres chef om Angels tilstand og han ringer derfor omgående til nogle der er trænet til at ta’ sig af netop hans slags. I den anden bygning har Margaret i mellemtiden dækket op til aftensmad, men når kun at udveksle få med Angel, da to vampyrer i tyske uniformer brager ind gennem vinduet og ind i stuen. Margaret er skræmt fra vid og sans, men Angel bevarer roen og når lige akkurat at eliminere de to blodsugere, før de kan afsløre hvem han i virkeligheden er.
Efterfølgende fortæller han, at han er en vampyrjæger, hvorpå Margaret tilbyder ham et coverjob som ambulancefører. Dagen efter, da Angel har forladt basen på sin første tur, udspørges en gruppe soldater om ham af en overordnet, der herefter straks sender en problemknuser efter den formodede trussel. Tilbage i nutiden igen, efter angrebet på lastbilen, kan Angel ikke længere styre sin blodtørst og vælger skæbnesvangert at drikke af de to døde soldater, da en mystisk oberst og hans to vagter dukker op ved ulykkestedet, slår ham bevidstløs og slæber ham tilbage til basen, hvor de brat vækker en forskrækket Margaret, som kun kan se på at obersten, der præsentere sig selv som Geoffrey Wyndam-Price, forsætter sit forehavende med at ville torturere Angel og samtidig afsløre hvor mange han har omvendt ved at udsætte stedets personale for direkte sollys.
”From the moment the sunlight touches me, I know I have only seconds to take action. And that that action must be the last thing my captors would expect. I’m burning before I hit the ground. This is why my escape was so unexpected. I depend now on my memory of this route, driven more than a dozen times at night. Behind me I hear the unmistakable indications that my captors have gotten over their initial shock. My goal seems at once so close, and yet so very far away. It seems almost miracle when I make it to the bridge...but I know better than to count on miracles.”
Badet i det smertelige sollys ser Angel ingen anden udvej end at forsøge en tilsyneladende vandvittig flugt ud igennem vinduet styrende direkte mod den visse død til Price og co.’s store overraskelse, hvilket lige akkurat gir ham nok forspring til at slippe fra sine fangevogtere og hoppe i en iskold flod, halvt brændende og med et par kugler i ryggen. Desperate over at få gjort jobbet helt færdigt fortsætter soldaterne med at plaffe løs, men bliver kort efter stoppet i deres forehavende af Price der mener det er spild af ammunition, da Angel alligevel kan skjule sig forevigt under isen. I stedet beordrer han dem til at lave en efterlysning og ellers la’ strømmen om at føre vampyren ind bag tyskernes ligner og la’ ham blive deres problem. Et par timer senere, langt inde i fjendeland, lykkedes det endelig for Angel at bryde igennem isen, og forslået og forpint. Langsomt får han slæbt sig op på land og vader tværs igennem det krigshærgede landskab, da han render på en flok tyske soldater der fortæller ham, at de er flygtet fra deres skyttegrave, hvor deres enhed blev flået og ædt af en horde blodtørstige monstre, med deres døende ven Mueller for at gi’ ham en værdig begravelse.
Da Angel hører om måden han er død på undersøger han straks liget og opdager at Mueller er blevet omvendt. De andre nægter at tro på ham og imens der opstår tumult, udnytter Mueller chancen for at sætte et blodig angreb ind. Soldaterne er i chok, men kæmper det bedste de har lært og heldigvis har de Angel ved deres side til at redde kastanjerne ud af ilden for dem. Efter alle er kommet på fødderne igen, tager de tilbage til skyttegraven der underligt nok står gabende tom og Angel er derfor med det samme klar over, at ligene er blevet omvendt til at tjene mørkets kræfter. Pludselig brager de tidligere soldaterkammerater, nu levende døde, op igennem sneen klar til at mæske sig i frisk blod. Angel gør straks hvad han kan for at få styr på sine medhjælpere, som gør deres bedste for at overleve, da en gammel bekendt ved navn Crixus dukker op og afslører Angels sande identitet som Angelus.
Angel prøver desperat at vende situationen rundt, så det ser ud som om han er på vampyrernes side. Den køber Crixus dog ikke helt og kort efter bliver Angel og co. taget som fanger og ført mod hovedkvarteret og vampyrernes leder, der ifølge Crixus har lavet en deal med den tyske kejser om et samarbejde. På vej ned i de mørke Katakomber under vampyrernes borg spotter Angel et fly udenfor og da han og Crixus endelig når frem til kisterne længst inde, dukker lederen pludselig frem fra skyggerne og afslører sig selv i al sin horrible vælde…i skikkelse af den legendariske...
#270 NightHawk 15 år siden
Angel – Blood & Trenches, Part 3 : 22 Sider.
Skrevet og Tegnet af John Byrne.
http://i.livescience.com/images/angelblood3c.jpg
”Attacked. And by a vampire! Vampires fight for only one side. Their own. If I meet up with this one, he’ll be in for a rude awakening if he thinks otherwise. That noble nose of yours has not let me down in the eight years you’ve been my batman corporal. And none of these Germans have been left in a condition in which they will resurrect. A vampire that feeds but does not sire. Uncommon, eh, old lad?”
Et par dage inden mødet med Angel i Frankrig befinder Geoffrey Wyndam-Price sig i London til en briefing hos The watchers counsil, der forklare ham at der er opstået problemer i Frankrig ved at man har opdaget et tegn på at en dødsensfarlig kult, der kræver deres og Prices fulde opmærksomhed, atter er vendt tilbage til overfladen. Klar over problemets størrelse, alvorlighed og specielt kultens leder gør Price det klart for sin assistent, at de hurtigst muligt må ta' af sted til Frankrig. På vej til havnen begynder det dog pludselig at regne med bomber fra et tysk luftskib og Price og Dowling bliver derfor tvunget til at søge dækning under jorden.
Løbende mod beskyttelsesrummet overhører Price et hjerteskærende og meget genkendeligt skrig og farer straks af sted for at hjælpe offeret. Da han når frem er det dog for sent, men det stopper ham ikke fra at gi’ vampyren tørt på. Mens han undrer sig over monstrets pludselig tilstedeværelse, lander flere vampyrer fra luftskibet bag ham og omringer obersten som dog hurtigt, med hjælp fra Dowling, får styr på situationen igen. Senere på vej mod Frankrig, alt imens Dowling har store problemer med sin søsyge, opdager de en tysk ubåd der er stødt på et rev og beslutter sig for at undersøge den nærmere. Da de kommer indenfor finder de en stak af lig og indser hurtigt at en vampyr har været på spil.
Dowling undrer sig dog over massakren og spekulere på, om de mon har en allieret blandt de overnaturlige væsner, og den ellers så selvsikre Price begynder også at tvivle på sin egne instinkter. Et stykke tid efter ankommer duoen til englændernes base i Frankrig og sætter straks de andre soldater ind i deres forehavende og inden længe er han på sporet af Angel og den ambulance han kører i. Uheldigvis for Price forhindrer en tysk pilot ham i selv at sætte et angreb ind og i stedet nøjes han med at overvåge situationen, og ser senere Angel drikke af de døde soldaters blod, hvilket forsikrer ham om, at det er bedst hvis de pågriber Angel og uskadelig gøre ham.
Det lykkes jo som bekendt ikke og efter Angels flugt vælger Price at forhøre sygeplejersken Margaret, som ikke har meget til overs for Prices anklager mod en mand, der kun har hjulpet hende og de engelske tropper. Da natten falder på opsøger Angel, Margaret og forsøger at forklare hende om sin fortid som Angelus og sigøjnernes forbandelse, hvilket hun dog ikke tror på og i stedet vælger hun at alarmere Price og Dowling. Angel kæmper det bedste han har lært og prøver igen at forklare sig overfor Price, da den grumme
”I don’t know what that British colonel told you, lady Margaret…but there are things he doesn’t know. Things he can’t know. I was Angelus. And I was the worst of the worst. But some years back, a tribe of gypsies took vengeance on Angelus for murdering one of their womenfolk. They put a curse on him...on me. They gave me back my human soul...and now I carry the full weight of guilt for every life Angelus took.”