Buffy The Vampire Slayer Season 8 # 33: Twilight del 2 af 4 - The Master Plan
Masser af spoilers - beware! Twilights identitet vil dog stå i spoilerboks
Xander forsøger at berolige en mildest talt chokeret og skamfuld Buffy, der sammenligner sig selv med en vampyr, fordi hun suger de døde slayeres kræfter til sig. Efter længere tid snak og en tale, der åbenbart er fra Superman I, får Xander hende muntret op, så hun får mod på at gå efter Twilight.
I villan H.Q. spørger Twilight sine tre fanger om, hvem der skal dø først, og Giles genkender hans stemme, fordi Amy ikke længere der der til at sløre den. Faith forsøger at banke ham, men hun bliver slået i gulvet uden at give Twilight et skramme - Twilight synes at være nøjagtigt ligeså stærk som Buffy.
Hos 'the good guys' afslører Amy Twilights skjulested, og Buffy farer afsted. Hun når lige at afbryde Twilights enetale om, at Giles kunne have forberedt hende på, hvad der ville komme til at ske, og hvad Buffy er blevet til. Buffy og Twilight slås i luften, da Buffy efter at være kommet med en oplagt Twilight-reference river hans maske af, og ser at det er
Angel
.
Mere handling:
Mens Buffy bliver ved med at bekæmpe ham, gør Angel det klart, at han er sig selv og ikke Angelus, mens han prøver på at overbevise hende om, at han i virkeligheden har hjulpet og minimeret antallet af døde slayere, idet flere regeringer og grupper gjorde klar til at gøre det af med slayerne, der ansås for at være terrorister.
Han fortæller desuden, at deres nyfundne kræfter intet har at gøre med de nye slayere, men med det faktum, at de har bevist sig selv og vil få brug for disse. Desuden må Buffy forholde sig til, at Angel fortæller, at det er deres skæbne at være sammen, og at hun bogstaveligt talt lyser, fordi han er nær...
Vurdering: Jeg elsker (også) dette nummer. Jeg havde desværre gættet at Twilight måtte være
enten Angel eller Spike
efter det blev afsløret, at det ikke var Riley, især efter, det slap ud, at
Whedon kun tog del i ATF, fordi han ellers ikke kunne få lov til at bruge Angel og Spike. Alle andre end de to ville i mine øjne også være enten en skuffelse eller for langt ude efter så lang tids venten
.
Jeg synes supergodt om, at
De to franchises er bragt sammen igen - også selvom det irriterer mig at Dark Horse Og IDW's serier ikke stemmer helt overens - jeg overvejer alligevel meget at droppe Angel-serien helt efter uacceptabelt mange stinkere i hovedserien. Jeg har nok altid lidt været en Buffy/Angel-shipper; nok fordi jeg bliver ved med at være en håbløs og naiv romantiker, selvom jeg har indhentet Buffy i alder i 'pausen' mellem sæson 7 og 8
.
Det er næsten for oplagt, at Twilight er, hvem han er - hvis man tænker lidt over den åbenlyse reference til
bogserien af samme navn. Jeg har ikke læst bøgerne, men udfra filmtraileren er der helt ekstremt mange oplagte ligheder
.
Nærmere analyse må vente indtil # 34 og # 35 er i hus...
# 299: Jeg var egentligt lidt overrasket over, at jeg var kommet så langt bagud... Men jeg håber lidt på at få indhentet Angel-serien i morgen og så ellers komme med jævnlige reviews af Buffy igen. Min mening om Angel-serien er næsten på samme kolde punkt, som da jeg fik nok af Aftermath, så det bliver knap så 'behagelig' læsning.
Nu ku' jeg ikke styre min nysgerighed dengang det blev offenligjort hvem Twilight i virkeligheden var, men det gør egenlig heller ikke så meget, da jeg havde det lidt på fornemmelsen i forvejen, og så er jeg også mere interesseret i at gå nærmere i dybden med hvorfor vedkommende har handlet som vedkommende person har.
Jeg har i øvrigt en interessant vinkel på Twilight, som jeg glæder mig til at diskutere. Det er en fortolkning, vi højst sansynligt har vidt forskellige meninger om. Ved ikke om den holder helt endnu, men synes alligevel det er værd at snakke om. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gunn står alene med sine hævede våben foran den farm, der skjuler de flygtende dæmoner, da The Scourge er klar til at slå til - de er ikke bange for ham uden Illyria men han opretholder sit pokerfjæs, mens han truer dem.
Baticus og Illyria har stadigvæk gang i deres kamp, og de er begge ved at være udkørte. Illyria har stadig overtaget.
Gunn overbeviser The Scourge om, at de ikke skal bruge skydevåben mod ham, når de ikke mener, at han er nogen trussel, og med det samme dæmonerne smider deres våben, tager han selv skydevåben frem og fyrer løs og gør det af med gruppen.
Baticus begynder at holde en sejrstale, da han pludselig begynder at dø. Illyria fortæller ham, at han aldrig kunne blive en 'old one', da selv hun ikke kan håndtere sine kræfter i vores verden.
Gunn gør den opdagelse, at de dæmoner, han netop har reddet og taget afsked med, selv har har slået ihjel, og deres ofre har endda været mennesker. Illyria og Gunn brænder farmen ned og kører afsted mod solopgangen.
Vurdering: Der er alle grunde til at kritisere Only Human; historien er simpel og meget 'lige ud af landevejen', og Lobdells idé om at anskue Gunn og Illyria, som Batman og Superman bliver nok brugt lidt for meget; men den virker - Gunn bliver ikke bare det sidekick, som han bliver i så mange andre Angel-historier.
Men hvis man kan leve med, at det er simpelt, så kan man godt se frem til historien; de mange flashbacks og især udforskningen af Illyrias fortid er bestemt pengene værd, og som biserie har den langt overgået hovedserien den seneste tid.
Angel er stadig fanget, mens han bliver drænet for blod, og han keder sig, mens han får flashbacks til nogle af de mange situationer han har stået i pga. sin nye stjernestatus; han er blevet tilbudt filmroller, skabt panik, blevet kritiseret af andre vampyrer... og begyndt at lave mere fancy moves for at imponere sine fans. Efter at have reddet nogle mennesker, bliver han kontaktet af en mand, der betaler ham mange penge blot for at komme til et møde med ham.
Andetssteds holder hans sidekicks et møde om deres prioriteringer. Conner vil finde ud af, hvem hans nye fanklub er, mens Kate er blevet mere bekymret for Angel.
Stadig i et flashback møder Angel op til det aftalte møde, hvor manden fra før vil have Angel til at gøre folk til vampyrer for penge - der er tilsyneladende masser af mennesker, der gerne vil 'gøres udødelige. Angel forklarer, hvad der er galt med den plan, da manden bedøver ham.
Eddie Hope: Lucky Number 13
Eddie Hope fortsætter sin vendetta, og det virker da meget spændende.
Vurdering:
Willingham er stadig stærk, når det kommer til Angels indre monologer, men dialogerne mellem resten af Angels hold er tåkrummende pinlige; det lyder ikke som noget, der kunne være 'rigtige samtaler', og der er igen alt for mange figurer, der lige har en eller anden ligegyldig kommentar til situationen - bare fordi de skal være med i nummeret.
Illyria og især Spike er ramt helt ved siden af; deres 'stemmer' er helt forkerte, og Spikes forsøg på humor er mildest talt elendige.
Plottet står allerede stille igen, og det er alt for tidligt for Willingham at løbe tør for energi.
Denham gør det fantastisk i de 'store actionscener', men der er for meget dovneri, hvor 'en gruppe flyvende hoveder' bevæger sig rundt i et meget udetaljeret rum.
Eddie Hope synes stadig at være en meget interessant figur, men de små bidder af hans historie bidrager ikke til min tilfredshed, da der ikke er så meget andet at sige om dem, end at Eddie Hope er en lovende figur.
Spike og Gunn jagter en flyvende dæmon i LA's gader, og da Spike får fat i dæmonen i luften skyder Gunn den ned med den konsekvens, at Spike mister et ben.
Spike: "... Quick. Put it back in place, befoe it - before it dusts!". Benet bliver til støv. "Dammit I hate losing a limb. I'll be out of action a day or more while it grows back"
Her var jeg så arrig, så jeg valgte at kaste hæftet gennem luften. Det viser sig, at det er gennem magi, at benet skal gro tilbage, men det er stadigvæk utilgiveligt dårligt skrevet, og det er en al for henkastet reaktion, der ikke hører til i Buffyverset. Føj! Føj! Føj!
Nå, men senere ser Kate, Spike og Conner tv, og her er en skuespiller blevet vampyr 'for sine fans skyld', hvilket ender med, at hun overfalder værten og suger hendes blod.
I mellemtiden bryder Illyria ind hos Angel, og siger at hun måske vil hjælpe ham fri. Hun forklarer, at hun er træt af, at de andre ser Fred i hende, men at hun stadig vil prøve at være god, hvorved Angel kan være hendes moralske kompas.
De andre undrer sig over, hvor Illyria er blevet af, mens Conner fortæller, at hans hær er klar til at gøre det af med et stort antal vampyrer samme nat, og endnu en pinlig gruppediskussion er under opsejling, under hvilken Kate rent faktisk siger: Oh dear God, will you please stop talking? I swear I can actually feel the tumors growing when you go on like this. Jeg er enig med Kate, og samtalen stopper ikke...
I innovation labs kontaktes 'den onde mand' af en heks, der kan hjælpe med det problem, der er opstået som følge af, at der ikke følger en sjæl med i købet, når man påvirkes af Angels blod.
Illyria spørger på samme tid Angel om tilladelse om at lave et barn med Conner... Back to icky season 4!
Eddie Hope: Intermission
Intet nyt under solen.
Vurdering:
Læs under det tidligere nummer. Derudover så knækker filmen bare helt her i mine øjne; dette er grunden til, at jeg har droppet mit abonnement på Angel og overvejer at droppe hele serien, når dette udløber efter april... Der er alt for mange katastrofale fejl til, at jeg fortsat vil give IDW mine penge...
Her er Lynchs sidste bidrag til Angels historie, indtil han vender tilbage med en månedlig Spike-serie. Den handler bare ikke om Angel, men om en manuskriptforfatters tolkning af Angels tid i helvede.
Det er en parodi på Michael Bay, Jerry Bruckheimer, alle actionfilm med eksplosioner, alle film 'baseret på virkelige hændelser', Nicholas Cage, actionfilmskonventioner i almindelighed, Hollywood i almindelighed osv.
Det lyder sjovt, men er det ikke. Det er så over the top, så Lynch mister jordforbindelsen. Alle jokes er så åbenlyse og lige til, så man går død.
Jeg synes at i hvert fald andel del af Boys and Thier Toys var alt for meget. Det her er endnu mere overdrevet. Også selvom Lycnh helt sikkert har en pointe. Pointer har det bare med at fungere bedst, når det ikke bliver presset ned i halsen på folk.
Læs under det tidligere nummer. Derudover så knækker filmen bare helt her i mine øjne; dette er grunden til, at jeg har droppet mit abonnement på Angel og overvejer at droppe hele serien, når dette udløber efter april... Der er alt for mange katastrofale fejl til, at jeg fortsat vil give IDW mine penge...
Vil det så sige at jeg hænger på "Angel" serien helt alene? I must protest! ;)
Hehe, aj det bestemmer du selvfølgelig helt selv, men jeg havde nu håbet på, at du fortsat ville skrive om den, så jeg havde noget at sammenligne med. :)
# 307 -
Jeg synes at i hvert fald andel del af Boys and Thier Toys var alt for meget. Det her er endnu mere overdrevet. Også selvom Lycnh helt sikkert har en pointe. Pointer har det bare med at fungere bedst, når det ikke bliver presset ned i halsen på folk.
Men hvad tror du selv er Lynch pointe?
Ku' nemlig godt tænke mig at høre, om du evt. havde et bud på, hvad du tror der ligger bag hans historie. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
# 308: Jeg har ikke taget definitivt stilling til, om jeg dropper serien helt - men hvis jeg fortsætter bliver det, fordi jeg håber på bedre tider, og jeg holder mig til de samlede udgaver.
Men hvad tror du selv er Lynch pointe?
Ku' nemlig godt tænke mig at høre, om du evt. havde et bud på, hvad du tror der ligger bag hans historie. :)
Prøv at læse Lynch's blog og hans syn på Transformers 2 (som jeg deler). Her er tale om en parodi på og kritik af netop den type film; desværre resulterer hans insisteren på at udstille konventionerne i, at han selv følger dem. Som følge heraf er hans historie lige så tom og ligegyldig, selvom man godt kan mærke, at der ligger en dybere mening bag, og at han og Mooney har haft det sjovt med projektet.
Jeg tror lidt, at reaktionerne på historien har været ligeså forskellige, som dem der har læst den, og humor er jo også en meget individuel ting... For mig bliver det hele nok bare lige lidt for meget, og alle hans jokes er lidt for oplagte; der mangler det ekstra, som man ikke havde regnet med. Projektet er som en ret, der er blevet gjort rigtigt meget ud af, men som alligevel gået i vasken, fordi man har glemt at putte krydderier i.
Conner og co. er med hjælp fra hæren af dæmonkvinder ved at rydde ud i LA's vampyrbestand, mens folk vil have Conners autograf.
På samme tid fortsætter Illyria sin akavede samtale med den fangede Angel, og det virker som om, at Illyria blot læser hans tanker; i hvert fald får læseren ikke del i, hvad han siger og tænker. Illyria argumenterer for, hvorfor det giver mening, at hun skal forføre Conner og henviser blandt andet til hans Ødepus-kompleks, mens hun fortæller at Conner er ved at udvikle nogle større og flere evner.
Wetathermill begynder sit arbejde efter at være blevet ladt alene med vampyrerne, og det viser sig, at hun ikke har intentioner om at give dem deres sjæle tilbage, men om at gøre det af med dem.
Spike jagter Felicia Valentine fra sidste nummer, som han forfører og har det sjovt med, hvorefter han fanger hende og slæber afsted med hende, mens han fortæller, at han vil torurere hende for at finde ud af mere om Angel.
Da lederen af Innovation Labs vender tilbage til sit kontor, står Illyria ved siden af en meget utilfreds og fri Angel.
Om Eddie Hope's historie er der ikke så meget nyt at berette; han dræber bad guys.
Vurdering: Conner og Angel fungerer nøjagtigt som de skal. Der er fremgang mht. Spikes 'snak', men til gengæld opfører han sig ikke som sig selv - Spike plejer ikke at være så kold og kynisk, som han gerne vil have andre til at tro, at han er.
Illyrias replikker giver mig stadig gåsehud på den dårlige måde, og jeg synes bestemt ikke Conners fascination af ældre kvinder behøver mere opmærksomhed.
Her, hvor man er halvvejs gennem Willinghams første story-arc, virker det mere rodet end nogensinde, og det virker som om, man stadig er i gang med første nummer af historien. 7
Af positive ting, så er der ikke nogle af de horrible gruppescener og ingen 'fyld-figurer'.
#301 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Masser af spoilers - beware! Twilights identitet vil dog stå i spoilerboks
Xander forsøger at berolige en mildest talt chokeret og skamfuld Buffy, der sammenligner sig selv med en vampyr, fordi hun suger de døde slayeres kræfter til sig. Efter længere tid snak og en tale, der åbenbart er fra Superman I, får Xander hende muntret op, så hun får mod på at gå efter Twilight.
I villan H.Q. spørger Twilight sine tre fanger om, hvem der skal dø først, og Giles genkender hans stemme, fordi Amy ikke længere der der til at sløre den. Faith forsøger at banke ham, men hun bliver slået i gulvet uden at give Twilight et skramme - Twilight synes at være nøjagtigt ligeså stærk som Buffy.
Hos 'the good guys' afslører Amy Twilights skjulested, og Buffy farer afsted. Hun når lige at afbryde Twilights enetale om, at Giles kunne have forberedt hende på, hvad der ville komme til at ske, og hvad Buffy er blevet til. Buffy og Twilight slås i luften, da Buffy efter at være kommet med en oplagt Twilight-reference river hans maske af, og ser at det er
Mere handling:
Han fortæller desuden, at deres nyfundne kræfter intet har at gøre med de nye slayere, men med det faktum, at de har bevist sig selv og vil få brug for disse. Desuden må Buffy forholde sig til, at Angel fortæller, at det er deres skæbne at være sammen, og at hun bogstaveligt talt lyser, fordi han er nær...
Vurdering:
Jeg elsker (også) dette nummer. Jeg havde desværre gættet at Twilight måtte være
Jeg synes supergodt om, at
Det er næsten for oplagt, at Twilight er, hvem han er - hvis man tænker lidt over den åbenlyse reference til
Nærmere analyse må vente indtil # 34 og # 35 er i hus...
#302 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
#303 NightHawk 15 år siden
Nu ku' jeg ikke styre min nysgerighed dengang det blev offenligjort hvem Twilight i virkeligheden var, men det gør egenlig heller ikke så meget, da jeg havde det lidt på fornemmelsen i forvejen, og så er jeg også mere interesseret i at gå nærmere i dybden med hvorfor vedkommende har handlet som vedkommende person har.
Jeg har i øvrigt en interessant vinkel på Twilight, som jeg glæder mig til at diskutere. Det er en fortolkning, vi højst sansynligt har vidt forskellige meninger om. Ved ikke om den holder helt endnu, men synes alligevel det er værd at snakke om. :)
#304 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Gunn står alene med sine hævede våben foran den farm, der skjuler de flygtende dæmoner, da The Scourge er klar til at slå til - de er ikke bange for ham uden Illyria men han opretholder sit pokerfjæs, mens han truer dem.
Baticus og Illyria har stadigvæk gang i deres kamp, og de er begge ved at være udkørte. Illyria har stadig overtaget.
Gunn overbeviser The Scourge om, at de ikke skal bruge skydevåben mod ham, når de ikke mener, at han er nogen trussel, og med det samme dæmonerne smider deres våben, tager han selv skydevåben frem og fyrer løs og gør det af med gruppen.
Baticus begynder at holde en sejrstale, da han pludselig begynder at dø. Illyria fortæller ham, at han aldrig kunne blive en 'old one', da selv hun ikke kan håndtere sine kræfter i vores verden.
Gunn gør den opdagelse, at de dæmoner, han netop har reddet og taget afsked med, selv har har slået ihjel, og deres ofre har endda været mennesker. Illyria og Gunn brænder farmen ned og kører afsted mod solopgangen.
Vurdering:
Der er alle grunde til at kritisere Only Human; historien er simpel og meget 'lige ud af landevejen', og Lobdells idé om at anskue Gunn og Illyria, som Batman og Superman bliver nok brugt lidt for meget; men den virker - Gunn bliver ikke bare det sidekick, som han bliver i så mange andre Angel-historier.
Men hvis man kan leve med, at det er simpelt, så kan man godt se frem til historien; de mange flashbacks og især udforskningen af Illyrias fortid er bestemt pengene værd, og som biserie har den langt overgået hovedserien den seneste tid.
Og så er Messinas tegninger altid meget flotte.
#305 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Angel er stadig fanget, mens han bliver drænet for blod, og han keder sig, mens han får flashbacks til nogle af de mange situationer han har stået i pga. sin nye stjernestatus; han er blevet tilbudt filmroller, skabt panik, blevet kritiseret af andre vampyrer... og begyndt at lave mere fancy moves for at imponere sine fans. Efter at have reddet nogle mennesker, bliver han kontaktet af en mand, der betaler ham mange penge blot for at komme til et møde med ham.
Andetssteds holder hans sidekicks et møde om deres prioriteringer. Conner vil finde ud af, hvem hans nye fanklub er, mens Kate er blevet mere bekymret for Angel.
Stadig i et flashback møder Angel op til det aftalte møde, hvor manden fra før vil have Angel til at gøre folk til vampyrer for penge - der er tilsyneladende masser af mennesker, der gerne vil 'gøres udødelige. Angel forklarer, hvad der er galt med den plan, da manden bedøver ham.
Eddie Hope: Lucky Number 13
Eddie Hope fortsætter sin vendetta, og det virker da meget spændende.
Vurdering:
Willingham er stadig stærk, når det kommer til Angels indre monologer, men dialogerne mellem resten af Angels hold er tåkrummende pinlige; det lyder ikke som noget, der kunne være 'rigtige samtaler', og der er igen alt for mange figurer, der lige har en eller anden ligegyldig kommentar til situationen - bare fordi de skal være med i nummeret.
Illyria og især Spike er ramt helt ved siden af; deres 'stemmer' er helt forkerte, og Spikes forsøg på humor er mildest talt elendige.
Plottet står allerede stille igen, og det er alt for tidligt for Willingham at løbe tør for energi.
Denham gør det fantastisk i de 'store actionscener', men der er for meget dovneri, hvor 'en gruppe flyvende hoveder' bevæger sig rundt i et meget udetaljeret rum.
Eddie Hope synes stadig at være en meget interessant figur, men de små bidder af hans historie bidrager ikke til min tilfredshed, da der ikke er så meget andet at sige om dem, end at Eddie Hope er en lovende figur.
#306 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Spike og Gunn jagter en flyvende dæmon i LA's gader, og da Spike får fat i dæmonen i luften skyder Gunn den ned med den konsekvens, at Spike mister et ben.
Spike: "... Quick. Put it back in place, befoe it - before it dusts!". Benet bliver til støv. "Dammit I hate losing a limb. I'll be out of action a day or more while it grows back"
Her var jeg så arrig, så jeg valgte at kaste hæftet gennem luften. Det viser sig, at det er gennem magi, at benet skal gro tilbage, men det er stadigvæk utilgiveligt dårligt skrevet, og det er en al for henkastet reaktion, der ikke hører til i Buffyverset. Føj! Føj! Føj!
Nå, men senere ser Kate, Spike og Conner tv, og her er en skuespiller blevet vampyr 'for sine fans skyld', hvilket ender med, at hun overfalder værten og suger hendes blod.
I mellemtiden bryder Illyria ind hos Angel, og siger at hun måske vil hjælpe ham fri. Hun forklarer, at hun er træt af, at de andre ser Fred i hende, men at hun stadig vil prøve at være god, hvorved Angel kan være hendes moralske kompas.
De andre undrer sig over, hvor Illyria er blevet af, mens Conner fortæller, at hans hær er klar til at gøre det af med et stort antal vampyrer samme nat, og endnu en pinlig gruppediskussion er under opsejling, under hvilken Kate rent faktisk siger: Oh dear God, will you please stop talking? I swear I can actually feel the tumors growing when you go on like this. Jeg er enig med Kate, og samtalen stopper ikke...
I innovation labs kontaktes 'den onde mand' af en heks, der kan hjælpe med det problem, der er opstået som følge af, at der ikke følger en sjæl med i købet, når man påvirkes af Angels blod.
Illyria spørger på samme tid Angel om tilladelse om at lave et barn med Conner... Back to icky season 4!
Eddie Hope: Intermission
Intet nyt under solen.
Vurdering:
Læs under det tidligere nummer. Derudover så knækker filmen bare helt her i mine øjne; dette er grunden til, at jeg har droppet mit abonnement på Angel og overvejer at droppe hele serien, når dette udløber efter april... Der er alt for mange katastrofale fejl til, at jeg fortsat vil give IDW mine penge...
#307 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Her er Lynchs sidste bidrag til Angels historie, indtil han vender tilbage med en månedlig Spike-serie. Den handler bare ikke om Angel, men om en manuskriptforfatters tolkning af Angels tid i helvede.
Det er en parodi på Michael Bay, Jerry Bruckheimer, alle actionfilm med eksplosioner, alle film 'baseret på virkelige hændelser', Nicholas Cage, actionfilmskonventioner i almindelighed, Hollywood i almindelighed osv.
Det lyder sjovt, men er det ikke. Det er så over the top, så Lynch mister jordforbindelsen. Alle jokes er så åbenlyse og lige til, så man går død.
Jeg synes at i hvert fald andel del af Boys and Thier Toys var alt for meget. Det her er endnu mere overdrevet. Også selvom Lycnh helt sikkert har en pointe. Pointer har det bare med at fungere bedst, når det ikke bliver presset ned i halsen på folk.
#308 NightHawk 15 år siden
Vil det så sige at jeg hænger på "Angel" serien helt alene? I must protest! ;)
Hehe, aj det bestemmer du selvfølgelig helt selv, men jeg havde nu håbet på, at du fortsat ville skrive om den, så jeg havde noget at sammenligne med. :)
# 307 -
Men hvad tror du selv er Lynch pointe?
Ku' nemlig godt tænke mig at høre, om du evt. havde et bud på, hvad du tror der ligger bag hans historie. :)
#309 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Prøv at læse Lynch's blog og hans syn på Transformers 2 (som jeg deler). Her er tale om en parodi på og kritik af netop den type film; desværre resulterer hans insisteren på at udstille konventionerne i, at han selv følger dem. Som følge heraf er hans historie lige så tom og ligegyldig, selvom man godt kan mærke, at der ligger en dybere mening bag, og at han og Mooney har haft det sjovt med projektet.
Jeg tror lidt, at reaktionerne på historien har været ligeså forskellige, som dem der har læst den, og humor er jo også en meget individuel ting... For mig bliver det hele nok bare lige lidt for meget, og alle hans jokes er lidt for oplagte; der mangler det ekstra, som man ikke havde regnet med. Projektet er som en ret, der er blevet gjort rigtigt meget ud af, men som alligevel gået i vasken, fordi man har glemt at putte krydderier i.
#310 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Conner og co. er med hjælp fra hæren af dæmonkvinder ved at rydde ud i LA's vampyrbestand, mens folk vil have Conners autograf.
På samme tid fortsætter Illyria sin akavede samtale med den fangede Angel, og det virker som om, at Illyria blot læser hans tanker; i hvert fald får læseren ikke del i, hvad han siger og tænker. Illyria argumenterer for, hvorfor det giver mening, at hun skal forføre Conner og henviser blandt andet til hans Ødepus-kompleks, mens hun fortæller at Conner er ved at udvikle nogle større og flere evner.
Wetathermill begynder sit arbejde efter at være blevet ladt alene med vampyrerne, og det viser sig, at hun ikke har intentioner om at give dem deres sjæle tilbage, men om at gøre det af med dem.
Spike jagter Felicia Valentine fra sidste nummer, som han forfører og har det sjovt med, hvorefter han fanger hende og slæber afsted med hende, mens han fortæller, at han vil torurere hende for at finde ud af mere om Angel.
Da lederen af Innovation Labs vender tilbage til sit kontor, står Illyria ved siden af en meget utilfreds og fri Angel.
Om Eddie Hope's historie er der ikke så meget nyt at berette; han dræber bad guys.
Vurdering:
Conner og Angel fungerer nøjagtigt som de skal. Der er fremgang mht. Spikes 'snak', men til gengæld opfører han sig ikke som sig selv - Spike plejer ikke at være så kold og kynisk, som han gerne vil have andre til at tro, at han er.
Illyrias replikker giver mig stadig gåsehud på den dårlige måde, og jeg synes bestemt ikke Conners fascination af ældre kvinder behøver mere opmærksomhed.
Her, hvor man er halvvejs gennem Willinghams første story-arc, virker det mere rodet end nogensinde, og det virker som om, man stadig er i gang med første nummer af historien. 7
Af positive ting, så er der ikke nogle af de horrible gruppescener og ingen 'fyld-figurer'.