Buffy The Vampire Slayer Season 8 # 34: Twilight del 3 af 4 - Them F***ing
Masser af spoilers
Willow, Xander og resten af gruppen dukker op i Twilights base, hvor de finder Giles og Faith, og bliver bekendte med Twilights identitet. Ved brug af Willows magi finder gruppen ud af, hvad der er sket med Buffy, og de ser hende travlt optaget af at have sex med Angel.
Faith får sin 'slayerstyrke' tilbage mens Giles fortæller, hvad der foregår. Han ved nemlig, at der er en myte om, at en særlig Slayer er skæbnebestemt til bryde den cirkel, hvori en slayer dør og en ny slayer bliver aktiveret. Denne slayer vil blive det næste led i evolutionen sammen med den vampyr, der er hendes modstykke, og når de har sex vil en ny virkelighed blive født, mens den gamle bliver ramt af en apocalypse.
Og tegnene på at enden er nær begynder at vise sig over hele verden, mens der åbnes nogle porte til andre dimensioner, hvorfra det strømmer ind med dæmoner.
Giles fortæller, at det han har været travlt optaget af hele sæsonen, er at finde en måde at stoppe Buffy og Angel på, hvis de blev for stærke. Han har ledt efter en måde at dræbe guder på. Andetsteds vågner Buffy op i den nye virkelighed, der meget passende hedder Twilight.
Vurdering: Dette nummer kan på ingen måde stå alene, for så bliver det bare 'det nummer hvori Giles fortæller, og Buffy og Angel har sex'. Lige nu kan Sæson 8 ende med at være stærkere end nogensinde før eller falde sammen som et korthus. Det hele beror på de sidste 6 numre.
I øvrigt er Jeanty for alvor i topform, efter at have sænket sit niveau i Retreat.
Conner er ved at afhøre Spikes fange fra sidste nummer, men der er ikke ret meget information at hente, andet end at hun er blevet forvandlet ved brug af Angels blod, uden at være blevet bidt, og Spike gør det af med hende.
På Innovation Labs er Angel fri og meget utilfreds, mens han prøver på at afhøre den mand, der har taget ham som fange.
På hotellet tager Conner en snak med Gunn, som han holder ansvarlig for, at afhøringen gik galt, og snakken går hurtigt over i en langt alvorligere snak om Gunns handlinger 'The Hell Moment'. Conner kan ikke komme sig over, at Gunn slog ham ihjel og 'forrådte gruppen', og det ender med, at Gunn siger op i Angel Investigations for at vende tilbage til sine gamle gruppe.
På Innovation Labs er Laura Kay Weathermill begyndt at nedslagte personalet, og hun har fået følgeskab af den lille blå dæmon, Polyphemus, (der ligner en svævende sten).
Conner, Spike, Dez, James og Kate er på samme tid på vej mod Innovation Labs for at redde Angel, men Laura Kay Weathermill finder Angel først og forklarer ham, at hendes mission er at gøre det af med de øvrige vampyrer i bygningen og at redde ham, hvorefter de forlader bygningen.
Udenfor venter den store genforening, og Illyria fortæller Conner, at hun har fået lov til at forføre ham.
Og så render Eddie Hope og Gwen ind i hinanden.
Vurdering: Det her blev så mit farvel til Angel i form af 'de løse numre', mens jeg formentlig ikke kan lade være med at købe serien i TPB-form, selvom jeg ikke har meget pænt at sige.
Laura K. Weathermill virker interessant, og de pinlige gruppescener er næsten væk, mens Willingham stadig ikke kan skrive Illyrias og Spikes 'replikker', og heller ikke har den store fornemmelse for figurerne.
Scenen, hvor Conner konfronterer Gunn, er mest af alt pinlig. Og der sker nærmest ingenting i historien. I øvrigt har man ændret inddelingen af Willinghams historier sådan, at # 28-32 skulle udgøre det første ark for Willingham.
Jeg kunne vist nærmest bedre tollerere Aftermath end Immortality for Dummies, og det siger ikke så lidt.
Det undrer mig, at Willingham ikke er blevet fyret.
I løbet af april/maj måned har jeg fået genset de første 7 sæsoner, og her i juni har jeg genlæst hele sæson 8 (1-35), og jeg må desværre konkludere, at sæson 8 ikke tilnærmelsesvis lever op til resten af serien.
Nu skal man jo være meget påpasselig med at sammenligne æbler og pærer, men det virker meget som om, at uden de visuelle restriktioner/omkostninger forbundet med en tv-produktion, så har alle de mere vanvittige ideer og påhit fået frit løb. Resultatet er blevet til nogle få sammenhængende historier, og et univers som ikke længere ligner det fra tv-serien.
Bewared: Spoilers Will Follow
The Long Way Home (1-4): Så Buffy & Co samt 117 slayers er taget til Skotland og de har masser af penge, og alle slayerne ønsker at være der, og Dawn er en gigant, og ingen lokale myndigheder finder det underligt at de allesammen bor der... BANG! KA-POW! Det er alt for meget og alt alt for hurtigt, men derfra er historien/tempoet heldigvis nogenlunde roligt.
The Chain (5): Et glimrende "one-shot" som giver et indblik i konsekvenserne ved SlayerSharePowerEvent. Dog ville jeg langt hellere havde fulgt en helt tilfældig pige, og ikke en Buffy-decoy.
No Future For You (6-9): Uden tvivl sæson 8's bedste 4 afsnit. Jeg har aldrig været specielt vild med Faith, men historien er langsomt opbyggende, omgivelserne er bekendte og det får lov til flyde logisk derudaf.
Anywhere But Here (10): Meh. Buffy og Willow-historien er temmelig ligegyldig (og hvorfor skal de pludselig derhen og hvorfor netop de 2). Lidt mere interessant er DawnDidItWithTheBadBoy, men jeg finder hele Dawn-forbandelsen "alt for nem" og igen aaalt for visuel.
A Beautiful Sunset (11): Buffy/Satsu Vs. Twilight. Fint afsnit; godt pingpong mellem Buffy og Satsu og kampen med ville havde været fin (og er det også rent visuel - god dynamik), men eftersom Twilight er Angel så bliver det dæleme underligt ved genlæsning.
Wolves At The Gate (12-15): Okay, så Buffy og Satsu... ja fint og cute og noget overraskende, men det var absolut også disse af afsnits højdepunkt... hele Japan, Gigant Dawn Vs. Mecha, Reene smutter i svinget men Xander er ikke sådan vildt påvirket, Scythe Can Make Them Normal Again (wtf?!?) er alt samme meget for meget. Det er urealistisk selv i buffyverse at det kunne ske.
Time Of Your Life (16-19): Fray, Buffy i fremtiden og dark willow. Igen alt for forvirrende og ekstremt, og Buffy ville ikke bare dræbe dark willow på den måde. Senere prøver de så at kæde disse begivenheder samme i hovedplottet, men det virker alt sammen meget diffust.
After These Messages We Will Be Right Back (20): Ja ok, men lidt tyndt...
Harmonic Divergence (21): #"%¤#%#¤&! Ja det er fint med noget kritik af både hjernedøde tv-stjerner, af pengegriske producerer og zombiebefolkningen, men helt fucking ærligt... Og på denne måde lægger de grobund for hele The World Thinks Slayers Are Evil vinklen... [ARH FOR #¤% CENSUR!]
Swell (22): Det smagte af en lidt mere traditionel buffyverse-historie, men så gik der store eksplosioner og ubåd i det... ffs. Og var det alt hvad det kunne blive til med Buffy / Satsu? Hvorfor så overhovedet gøre noget ud af det, hvis vi ikke kan få noget drama. Nå måske det kommer.
Predators And Prey (23): Igen, det starter lidt mere roligt, men ender med Slayers som har erobret en hel ø... eller noget.
Safe (24): Godt tempo, men virkelig ligegyldigt afsnit...
Living Doll (25): Godt afsnit hvor tingende ikke kammer over til det hjerneblødningsforstyrrende.
Retreat (26-30): Wait what..? Nu skal de lige pludselig flygte til en middelalder borg (endnu en?) og monstrene ved åbenbart hvor de er, men Twi-Angel & Co vælger liiige at holde sig i baggrunden, og så flygter Buffy & Co & Slayerne i en ubåd, og puff så er ubåden i Tibet, og... ah fuck... I give up. Hele Retreat-historien er rædderlig forfærdelig - så de opgiver deres powers når de skal bruge dem mest for at gemme sig ?!?!? ARH! God det er skrækkeligt, og det virker bare som ENDNU en bekvemmelig måde at få dræbt nogle af disse nye slayers... oh and Dawn and Xander... sødt, men måske de kunne havde fundet ud af det for lang tid siden, og hele Reeneaffæren kunne være undgået.
Og i de efterfølgende afsnit (31-35) er den resterende logik blevet smidt af helved til.
Jeg har netop bestilt "Buffy TVS" - sæson 8 # 29-35 + "Willow" hjem, så vil først kommentere på hele "Retreat" delen, samt naturligvis de efterfølgende afsnit "Turbulence" og "Twilight", når jeg har fået det læst som en samlet enhed. :)
loki (313) skrev:
I løbet af april/maj måned har jeg fået genset de første 7 sæsoner, og her i juni har jeg genlæst hele sæson 8 (1-35), og jeg må desværre konkludere, at sæson 8 ikke tilnærmelsesvis lever op til resten af serien.
Nu skal man jo være meget påpasselig med at sammenligne æbler og pærer, men det virker meget som om, at uden de visuelle restriktioner/omkostninger forbundet med en tv-produktion, så har alle de mere vanvittige ideer og påhit fået frit løb. Resultatet er blevet til nogle få sammenhængende historier, og et univers som ikke længere ligner det fra tv-serien.
Nu har jeg så læst dine øvrige kommentarer til sæson 8 og hvis jeg skal være helt ærlig, så fortæller det mig kun, at du i langt størstedelen af din meget overfladiske kritik har haft alt alt for travlt til at lægge mærke til de mange både store og små detaljer om karaktererne og Buffy-universet der gør, og det er jeg på ingen måde den eneste der mener, at Tv-serien og tegneserien hænger fornemt sammen, hvor blot et af mange eksempler på sammenhørigheden kan findes i f.eks. # 20 After These Messages We'll Be Right Back, som du beskriver...tyndt???
Ligeledes er jeg lodret uenig i, at historierne ikke hænger sammen og jeg kan da så kun anbefale dig, at du går tilbage i tråden og læser de reviews som både jeg og Slayer har skrevet, for det virker faktisk ikke på mig som om, at du overhoved har læst dem, og hvis du har, er det vist gået ekstremt hurtigt. I øvrigt kan jeg kun bifalde, at Joss Whedon og co. udnytter tegneserie-mediet til at afprøve nogle nye ting som begrænsningerne i tv-seriens budget gjorde umuligt. Alt andet ville da i min øjne ha' været helt tåbeligt.
Bewared: Spoilers Will Follow
The Long Way Home (1-4): Så Buffy & Co samt 117 slayers er taget til Skotland og de har masser af penge, og alle slayerne ønsker at være der, og Dawn er en gigant, og ingen lokale myndigheder finder det underligt at de alle sammen bor der... BANG! KA-POW! Det er alt for meget og alt alt for hurtigt, men derfra er historien/tempoet heldigvis nogenlunde roligt.
For det første er det så ikke samtlige potential-slayers, der har sluttet sig til Buffy's enhed, for som det afsløres ret hurtigt, hvilket vi i øvrigt også så eksempler på i "Angel " - sæson 5 hvor Andrew optræder et par gange i sin nye rolle som vogter, ja bliver vi gjort bekendt med, at de mange nye slayers er fordelt rundt omring i verden. Og ej ønsker alle slayers at følge i Buffy, eller Andrews fodspor for den sags skyld, hvilket # 23 Predators & Prey hvor anarkisten Simone gør oprør mod Buffys filosofi, jo netop handler om. Hvorfor der ikke er nogen som ved, at Buffy og co. er i Skotland er der også en ganske logisk forklaring på ved det at de, især pga. Dawns størrelse, er gjort usynlige for omverdenen via wicca magi. Om det er Willow der har stået for det, kan jeg så ikke helt præcist huske.
Måden at bygge historien op på synes jeg heller ikke er lavet i for højt et tempo, og at det hele starter noget kaotisk er jo heller ikke noget ubekendt. Tænkt bare på afsnittet "Superstar" i sæson 4, hvor handlingen så at sige er vendt på hovedet.
The Chain (5): Et glimrende "one-shot" som giver et indblik i konsekvenserne ved SlayerSharePowerEvent. Dog ville jeg langt hellere havde fulgt en helt tilfældig pige, og ikke en Buffy-decoy.
Hele det "One Shot" står og falder jo netop med, at det skal være en Buffy-decoy vi følger for at det giver mening i forhold til det man vil fortælle med historien, hvilket egentlig ikke handler om Slayer/SharePowerEvent, men om at dø for en større sags tjeneste.
No Future For You (6-9): Uden tvivl sæson 8's bedste 4 afsnit. Jeg har aldrig været specielt vild med Faith, men historien er langsomt opbyggende, omgivelserne er bekendte og det får lov til flyde logisk derudaf.
Her er jeg til gengæld helt enig med dig bortset fra, at jeg altid har syntes at Faith var en af de mest interessante karakterer at følge i tv-serien.
Anywhere But Here (10): Meh. Buffy og Willow-historien er temmelig ligegyldig (og hvorfor skal de pludselig derhen og hvorfor netop de 2). Lidt mere interessant er DawnDidItWithTheBadBoy, men jeg finder hele Dawn-forbandelsen "alt for nem" og igen aaalt for visuel.
Jeg mener så langtfra, at den er temmelig ligegyldig og Slayer kommer glimrende ind på et par af grundende herunder :
Buffy: Season 8 # 10: Anywhere But Here
Handling:
Dette nummer handler om Buffy og Willow, der gennem et møde med en dæmon konfronteres med deres fortid (altså tiden mellem sæson 7 og 'sæson 8'). Man lærer lidt om, hvordan Buffys organisation finanseres, og noget mere om Willows forhold til Kennedy (der debuterer i tegneserieform). Dæmonen viser derudover de to et billede af fremtiden, hvori Buffy er blevet dræbt af en forræder, og forklarer at meningen med "Twilight" er en ende på alle dæmoner og al magi.
På samme tid tilstår Dawn overfor Xander de nærmer omstændigheder, om hvordan hun er blevet til en kæmpe. Dawn er ikke længere den uskyldige lille pige.
Så er Joss Whedon tilbage ved roret, og det gør han med det bedste nummer skrevet af ham. Whedon giver universet (i sin tegnseserieform) lidt mere dybde, og han begynder så småt at udvikle sine figurer igen. Det lover fortsat godt for sæson 8.
A Beautiful Sunset (11): Buffy/Satsu Vs. Twilight. Fint afsnit; godt pingpong mellem Buffy og Satsu og kampen med ville havde været fin (og er det også rent visuel - god dynamik), men eftersom Twilight er Angel så bliver det dæleme underligt ved genlæsning.
Igen enig med dig, men ang. Twilight/Angel vinklen så kan jeg som sagt ikke bedømme endnu, om det virker logisk indenfor historiens rammer set i et retrospektivt lys.
Wolves At The Gate (12-15): Okay, så Buffy og Satsu... ja fint og cute og noget overraskende, men det var absolut også disse af afsnits højdepunkt... hele Japan, Gigant Dawn Vs. Mecha, Reene smutter i svinget men Xander er ikke sådan vildt påvirket, Scythe Can Make Them Normal Again (wtf?!?) er alt samme meget for meget. Det er urealistisk selv i buffyverse at det kunne ske.
Buffy og Satsu delen var virkelig smukt skrevet og tegnet, og jeg sætter stor pris på det Whedon og co. trods alt fik ud af deres affære. Dawn i Godzilla mode var en sjov reference, især når man tænker på lokationen og Andrews Godzilla fetich, men ja på den anden side er det så et af de få steder hvor jeg også vil medgive, at der blev gået over the top. Det sidste du skriver er jeg så lodret uenig i, specielt mht. Xanders sorg over at miste Renee. Har vi læst det samme blad?, for så vidt jeg kunne se blev Xander da tydeligvis stærkt påvirket af Renees død. Du skriver så til sidst, at det er urealistisk at Scythen kan fratage slayerne deres kræfter, men den logik ser jeg ingen mening i, når Willow modsat kan bruge netop scythen til at fordele Buffys kræfter igennem. Som man har set i mange andre sammenhænge når det gælder fantasy, ja så plejer der ikke at være noget unormalt i, at samme objekt kan bruges til at både gi' og ta' en overnaturlig kraft. Så derfor kan jeg slet ikke se, at det sku' være urealistisk på nogen måde.
Kan af en eller anden årsag ikke få det her link til at virke, men resten er der til gengæld ingen problemer med.
Time Of Your Life (16-19): Fray, Buffy i fremtiden og dark willow. Igen alt for forvirrende og ekstremt, og Buffy ville ikke bare dræbe dark willow på den måde. Senere prøver de så at kæde disse begivenheder samme i hovedplottet, men det virker alt sammen meget diffust.
Jeg synes ikke det var rodet fortalt, hverken i eller efter den story-arc, og Buffy ville helt afgjort eliminere Dark Willow, hvis det var hun mente hun var en trussel mod jordens overlevelse. Her kunne jeg så nævne afslutningen på sæson 2 og Buffy's duel mod Angel som glimrende eksempel på en lignende situation.
Harmonic Divergence (21): #"%¤#%#¤&! Ja det er fint med noget kritik af både hjernedøde tv-stjerner, af pengegriske producerer og zombiebefolkningen, men helt fucking ærligt... Og på denne måde lægger de grobund for hele The World Thinks Slayers Are Evil vinklen... [ARH FOR #¤% CENSUR!]
Her får du jo lige præcis det du efterspurgte i "The Chain", hvor vi følger en helt ordinær slayers problemer med at omstille sig til den nye rolle hun har fået kval sine nyfundne slayer-evner. Det er det der er det centrale i historien og ikke så meget kritikken af de overfladiske medier. Jeg tænkte også som du gjorde til at begynde med, dog ikke lige så negativt, ang. det store tvist ved at vende verdensbillede om og gøre vampyrene moderne og kom endda op med en rimelig god forklaring på, hvorfor tvistet virkede plausibelt. Men her tog jeg helt fejl, for som Slayer helt præcist skrev, ja så hænger tvistet sammen med udviklingen i IDWs Angel - After The Fall serie, og så giver det hele lige pludselig mening igen. Så er der sikkert nogen der vil brokke sig over, at man behøver at ta' "Angel" - sæson 6 med i konteksten, men som vi også har set flere eksempler på da de to tv-serier kørte, ja så hænger de nu engang uløseligt sammen, så derfor er der heller ikke noget underligt i, at man også gør det samme i det tegnede medie.
Swell (22): Det smagte af en lidt mere traditionel buffyverse-historie, men så gik der store eksplosioner og ubåd i det... ffs. Og var det alt hvad det kunne blive til med Buffy / Satsu? Hvorfor så overhovedet gøre noget ud af det, hvis vi ikke kan få noget drama. Nå måske det kommer.
Hvad helt præcist er en traditionel Buffy-historie? Og var det ikke lige netop det utraditionelle ved karakteren og måden at fortælle historier på i det univers, der var en af de bedste ting ved det hele. Jo, hvis du spøger mig.
Aaarg, og så kommer den kommentar med ubåden og eksplosionerne igen som både jeg og Slayer, og for den sags skyld Scott Allie der står for sæson 8 sammen med Joss Whedon, finder så evigt ligegyldig set i forhold til hvad "Swell" i virkeligheden handler om, hvilket du kan læse om her :
Det går mig på nerverne, når nogen vælger at fokusere på ligegyldige tekniske detaljer, som hvordan de har lært at styre en ubåd, når fokus burde ligge et helt andet sted.
Jeg har desuden også lavet en Buffy - Special ; When Two Magnets Collide - Part 1-3, hvor jeg gir et bud på hvad Joss Whedons intentioner var ved at introducere Buffy/Satsu forholdet, (#225-227) :
Predators And Prey (23): Igen, det starter lidt mere roligt, men ender med Slayers som har erobret en hel ø... eller noget.
Safe (24): Godt tempo, men virkelig ligegyldigt afsnit...
Living Doll (25): Godt afsnit hvor tingende ikke kammer over til det hjerneblødningsforstyrrende.
I mine øjne en ekstremt overfladisk gennemgang/vurdering du laver her. Fik du virkelig ikke mere ud af de forskellige numre? Ellers så vil jeg da anbefale dig at læse de tre reviews, som jeg har skrevet. :)
Summa summarum, så mener jeg at bl.a. de reviews jeg har plukket ud her klart og tydeligt viser, at sammenhørigheden til tv-serien er intakt og jeg føler derfor stadigvæk samme genkendelighed i både karakterernes ageren samt måden historierne bliver formidlet på.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Hvis jeg ikke fik mere ud af dem, hvis jeg overhovedet læste dem, så er du måske lidt for hurtig til at tilgive en overdrevet og ofte usammenhængende historie?
Hvor serien formåede at sammenbinde det overnaturlige fantasy element i en "virkelig" verden, så er kulissen i tegneserien næsten 100% fantastisk/overskruet. Du har ret, at der som altid i Whedonverse er masse af symbolik, indirekte referencer og budskaber, men for mig går det desværre tabt da alt skal være så overdrevet. Jeg vil næsten sidestille det med Now in 3D som plager mange nye film. Det er ærgerligt, unødvendigt og risikere at fjerne fokus fra historien/budskabet.
Hvis jeg ikke fik mere ud af dem, hvis jeg overhovedet læste dem, så er du måske lidt for hurtig til at tilgive en overdrevet og ofte usammenhængende historie?
Ahh, det synes jeg så er en temmelig tynd argumentation. Du kunne med rette sige, at jeg havde været for hurtig til at acceptere en overdreven og usammenhængende historie, hvis jeg havde haft samme rasende fart på i mine analyser/vurderinger som du selv har haft, men det tror jeg godt vi begge hurtigt kan blive enige om ikke er tilfældet. De ting jeg har skrevet og den tid jeg har brugt på det, taler vist for sig selv. Jeg har nøje vendt og drejet hver eneste afsnit ned i mindste detalje og fremhævet både positive såvel som negative ting undervejs. Derfor mener jeg også, at jeg sagtens kan forsvare, at historierne ikke er usammenhængende.
Mht. det "overdrevne" ; som vi har været inde på enkelte gange fungere det ikke, men i langt størstedelen af sæson 8 fungerer det i mine øjne fremragende i kontekst med de ting man vil fortælle. Her synes jeg så lige præcis Dawns sidehistorie med hendes tre faser, er et rigtig godt eksempel på at bruge det du kalder overdrevet, (men som jeg blot ser som stor opfindsomhed og sprudlende fantasi), til noget der i sidste ende er et meget jordnært tema om udviklingen/dannelsesrejsen fra barn-ung-voksen, som også var en af tv-seriens omdrejningspunkter.
Hvor serien formåede at sammenbinde det overnaturlige fantasy element i en "virkelig" verden, så er kulissen i tegneserien næsten 100% fantastisk/overskruet. Du har ret, at der som altid i Whedonverse er masse af symbolik, indirekte referencer og budskaber, men for mig går det desværre tabt da alt skal være så overdrevet. Jeg vil næsten sidestille det med Now in 3D som plager mange nye film. Det er ærgerligt, unødvendigt og risikere at fjerne fokus fra historien/budskabet.
Jeg kan så slet ikke se, hvordan buskaberne går tabt fordi universet bliver udvidet og mere farverigt, da det stadigvæk er Buffy og hendes team der er i centrum og deres tanker og følelser der dvæles ved på baggrund af deres eventyr, præcis som man kender det fra tv-serien, hvor du også kan finde masser af eksempler på hvad du kalder "overdrevet", (et begreb jeg i princippet synes er mærkværdigt at sidde og diskutere i en fantasy serie), så som Buffys forvandling til Über-Buffy der vel at mærke samtidig havde en række solide pointer om sammenhold med i bagagen.
Now In 3D bemærkningen har jeg meget svært ved at ta' seriøst her. For fanden altså, det er en tegneserie vi taler om, hvor Whedon og co. virkelig har muligheden for at gøre mange af de ting de ikke kunne tidligere, så som et besøg ud i fremtiden, Willow der flyver, og et globetrotter plot der tager os hele jordkloden rundt. Jeg synes da kun det er positiv, at de vil noget mere med deres karakterer og tilmed lykkedes med det uden at gå på kompromis med de bagvedliggende budskaber, som jeg også har argumenteret for utallige gange i mine reviews.
Vi har været igennem så mange fantasifulde forløb i Tv-serien, at denne udvikling som de har valgt at gå i tegneserien kun er naturlig i forhold til at holde Buffy-universet friskt, interessant og overraskende. Men man kunne jo selvfølgelig også bare vælge at fortsætte i samme rille fra tv-serien eller den gamle tegneserie, men det ville da hurtigt blive kedeligt at se på i et medie, hvor mulighederne for at lade fantasien få frit spil er til stede.
Meeen vi bliver nok ikke enige lige forløbig ;)
Nej, det gør vi bestemt ikke, men der er skam også helt i orden, at du har en anden mening. :)
Det jeg så blot savner, når du ser på tingene så meget anderledes og negativt end jeg selv gør, er at du bringer nogle stærkere argumenter på bordet, så som f.eks. at beskrive hvordan helt præcist historierne i dine øjne ikke hænger sammen og hvorfor, og kom gerne med nogle konkrete eksempler, du mener, at Whedon og co. ikke får formidlet budskaberne i forhold til det overnaturlige element på den måde du kunne tænke dig.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Mjaa jeg kunne godt gennemgå hver enkelt afsnit ned til sidste panel og sidste punktum, og ja der vil sandsynligvis være mere at komme efter, men den form for dedikation mener jeg ikke bladet har fortjent.
Til sammenligning syntes jeg Astonishing X-Men fungede langt bedre, da den holdt sig indenfor rammerne af det kendte univers, og undlod at gå totalt over gevind. Man kan sagtens fortælle en kanon god historie uden at skulle ekspandere grundideen så ekstremt som er tilfældet. Jeg kunne måske acceptere, at de nu har base i Scotland, hvis de bare undlod alle de mere ekstreme ideer senere hen.
Den kære Joss har åbnet Pandora's æske og har smidt nøglen væk ;)
Mjaa jeg kunne godt gennemgå hver enkelt afsnit ned til sidste panel og sidste punktum, og ja der vil sandsynligvis være mere at komme efter, men den form for dedikation mener jeg ikke bladet har fortjent.
Ok, men hvis du kun har bedømt sæson 8, så overfladisk som du har gjort, (og du indrømmer jo her, at du kunne ha' fået betydeligt mere ud af serien, hvis du havde brugt mere tid på at gennemgå den), så mener jeg helt modsat, at tegneserien slet ikke har fortjent at få de ord med på vejen, som du skrev i # 313 :
I løbet af april/maj måned har jeg fået genset de første 7 sæsoner, og her i juni har jeg genlæst hele sæson 8 (1-35), og jeg må desværre konkludere, at sæson 8 ikke tilnærmelsesvis lever op til resten af serien.
Nu skal man jo være meget påpasselig med at sammenligne æbler og pærer, men det virker meget som om, at uden de visuelle restriktioner/omkostninger forbundet med en tv-produktion, så har alle de mere vanvittige ideer og påhit fået frit løb. Resultatet er blevet til nogle få sammenhængende historier, og et univers som ikke længere ligner det fra tv-serien.
Her vil du jo gerne tegne et billede af, at der ikke er særlig meget der fungerer, men det er altså temmelig svært at ta' seriøst, når din argumentation så efterfølgende viser sig at være så mangelfuld som den er.
Den kære Joss har åbnet Pandora's æske og har smidt nøglen væk ;)
Jep, og hvor er det dog super fedt, at han har gjort det. For min skyld må han gerne smide den nøgle så langt væk som overhovedet muligt. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Til sammenligning syntes jeg Astonishing X-Men fungede langt bedre, da den holdt sig indenfor rammerne af det kendte univers, og undlod at gå totalt over gevind. Man kan sagtens fortælle en kanon god historie uden at skulle ekspandere grundideen så ekstremt som er tilfældet. Jeg kunne måske acceptere, at de nu har base i Scotland, hvis de bare undlod alle de mere ekstreme ideer senere hen.
Men her mener jeg så modsat dig, at det lige præcis er det Whedon og co. gør, nemlig at fortsætte med at fortælle en kanon god historie på trods af, at de gør Buffy-universet større og mere ekstremt. Det kan godt være, at det hele lige umiddelbart virker larger than life, men nedenunder de mange kulørte indfald, ja der gemmer sig stadigvæk de mange lag, metaforer, budskaber osv både i forhold til de enkelte karakterer, men også set i forhold til Joss Whedons generelle ideologi og syn på verden, som vi husker det fra tv-serien.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Ja den dybere psykoanalyse kunne jeg netop ikke magten, da fundamentet irritere mig noget så grusomt. Når der i seriens 7 sæsoner kun var 2-3 slayers (pånær slutningen) og når der i serien så pludselig dør 206 slayers (that they know of) i disse ekstreme situationer, så rokker det gevaldigt ved hele fundamentet i den oprindelige serie. Det er fucking huge at så mange slayers krepere, men du ser ikke nogen som bryder totalt samme, flygter, eller et par afsnit dedikeret til en mindehøjtidlighed osv. Og at The Scythe kan gøre dem "normale" igen, er logisk JA!, men det er så stort, at det burde være sæsonens hovedhistorie, men i stedet går der godzilla Dawn i det.
De afsnit (eller bare paneler) hvor tingene går langsommere og hvor personerne både vokalt og illustrativt får lov at udtrykke følelser, fungere langt bedre. Som f.eks. hele den sidste side i afsnit 4 - Oh :o - Kay -.-. Smukt.
Og jeg har intet imod at sprænge rammerne, men i stedet for en ubåd, så kunne de have brugt en fiskekutter, i stedet for et slot med rader kunne de have squattet i en forladt landsby, i stedet for ekstrem Dawn kunne de have... idk... gået til mindre ekstremer, i stedet for total krig med kampvogne hvor slayerne har besluttet at var en genial ide at fjerne deres Powah! (hvilket, btw, også skete aaaalt for hurtigt og igen noget som aldrig lod til at være muligt i det gamle univers) så kunne de have ført guerillakrig hvis de absolut død og pine skulle.
Joss & Co. har totalt overgivet sig til fordi vi kan, så gør vi-mentaliteten, i stedet for at undersøge hvor logisk det hænger samme.
Meeeeen du er nok næppe enig, og jeg er bare overfladisk og mangelfuld ik' ;). Jeg tror vi læser bladet fra lidt forskellige vinkler, hvilket der jo skal være plads til.
#311 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Masser af spoilers
Willow, Xander og resten af gruppen dukker op i Twilights base, hvor de finder Giles og Faith, og bliver bekendte med Twilights identitet. Ved brug af Willows magi finder gruppen ud af, hvad der er sket med Buffy, og de ser hende travlt optaget af at have sex med Angel.
Faith får sin 'slayerstyrke' tilbage mens Giles fortæller, hvad der foregår. Han ved nemlig, at der er en myte om, at en særlig Slayer er skæbnebestemt til bryde den cirkel, hvori en slayer dør og en ny slayer bliver aktiveret. Denne slayer vil blive det næste led i evolutionen sammen med den vampyr, der er hendes modstykke, og når de har sex vil en ny virkelighed blive født, mens den gamle bliver ramt af en apocalypse.
Og tegnene på at enden er nær begynder at vise sig over hele verden, mens der åbnes nogle porte til andre dimensioner, hvorfra det strømmer ind med dæmoner.
Giles fortæller, at det han har været travlt optaget af hele sæsonen, er at finde en måde at stoppe Buffy og Angel på, hvis de blev for stærke. Han har ledt efter en måde at dræbe guder på. Andetsteds vågner Buffy op i den nye virkelighed, der meget passende hedder Twilight.
Vurdering:
Dette nummer kan på ingen måde stå alene, for så bliver det bare 'det nummer hvori Giles fortæller, og Buffy og Angel har sex'. Lige nu kan Sæson 8 ende med at være stærkere end nogensinde før eller falde sammen som et korthus. Det hele beror på de sidste 6 numre.
I øvrigt er Jeanty for alvor i topform, efter at have sænket sit niveau i Retreat.
#312 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Conner er ved at afhøre Spikes fange fra sidste nummer, men der er ikke ret meget information at hente, andet end at hun er blevet forvandlet ved brug af Angels blod, uden at være blevet bidt, og Spike gør det af med hende.
På Innovation Labs er Angel fri og meget utilfreds, mens han prøver på at afhøre den mand, der har taget ham som fange.
På hotellet tager Conner en snak med Gunn, som han holder ansvarlig for, at afhøringen gik galt, og snakken går hurtigt over i en langt alvorligere snak om Gunns handlinger 'The Hell Moment'. Conner kan ikke komme sig over, at Gunn slog ham ihjel og 'forrådte gruppen', og det ender med, at Gunn siger op i Angel Investigations for at vende tilbage til sine gamle gruppe.
På Innovation Labs er Laura Kay Weathermill begyndt at nedslagte personalet, og hun har fået følgeskab af den lille blå dæmon, Polyphemus, (der ligner en svævende sten).
Conner, Spike, Dez, James og Kate er på samme tid på vej mod Innovation Labs for at redde Angel, men Laura Kay Weathermill finder Angel først og forklarer ham, at hendes mission er at gøre det af med de øvrige vampyrer i bygningen og at redde ham, hvorefter de forlader bygningen.
Udenfor venter den store genforening, og Illyria fortæller Conner, at hun har fået lov til at forføre ham.
Og så render Eddie Hope og Gwen ind i hinanden.
Vurdering:
Det her blev så mit farvel til Angel i form af 'de løse numre', mens jeg formentlig ikke kan lade være med at købe serien i TPB-form, selvom jeg ikke har meget pænt at sige.
Laura K. Weathermill virker interessant, og de pinlige gruppescener er næsten væk, mens Willingham stadig ikke kan skrive Illyrias og Spikes 'replikker', og heller ikke har den store fornemmelse for figurerne.
Scenen, hvor Conner konfronterer Gunn, er mest af alt pinlig. Og der sker nærmest ingenting i historien. I øvrigt har man ændret inddelingen af Willinghams historier sådan, at # 28-32 skulle udgøre det første ark for Willingham.
Jeg kunne vist nærmest bedre tollerere Aftermath end Immortality for Dummies, og det siger ikke så lidt.
Det undrer mig, at Willingham ikke er blevet fyret.
#313 loki 15 år siden
Nu skal man jo være meget påpasselig med at sammenligne æbler og pærer, men det virker meget som om, at uden de visuelle restriktioner/omkostninger forbundet med en tv-produktion, så har alle de mere vanvittige ideer og påhit fået frit løb. Resultatet er blevet til nogle få sammenhængende historier, og et univers som ikke længere ligner det fra tv-serien.
Bewared: Spoilers Will Follow
The Long Way Home (1-4): Så Buffy & Co samt 117 slayers er taget til Skotland og de har masser af penge, og alle slayerne ønsker at være der, og Dawn er en gigant, og ingen lokale myndigheder finder det underligt at de allesammen bor der... BANG! KA-POW! Det er alt for meget og alt alt for hurtigt, men derfra er historien/tempoet heldigvis nogenlunde roligt.
The Chain (5): Et glimrende "one-shot" som giver et indblik i konsekvenserne ved SlayerSharePowerEvent. Dog ville jeg langt hellere havde fulgt en helt tilfældig pige, og ikke en Buffy-decoy.
No Future For You (6-9): Uden tvivl sæson 8's bedste 4 afsnit. Jeg har aldrig været specielt vild med Faith, men historien er langsomt opbyggende, omgivelserne er bekendte og det får lov til flyde logisk derudaf.
Anywhere But Here (10): Meh. Buffy og Willow-historien er temmelig ligegyldig (og hvorfor skal de pludselig derhen og hvorfor netop de 2). Lidt mere interessant er DawnDidItWithTheBadBoy, men jeg finder hele Dawn-forbandelsen "alt for nem" og igen aaalt for visuel.
A Beautiful Sunset (11): Buffy/Satsu Vs. Twilight. Fint afsnit; godt pingpong mellem Buffy og Satsu og kampen med ville havde været fin (og er det også rent visuel - god dynamik), men eftersom Twilight er Angel så bliver det dæleme underligt ved genlæsning.
Wolves At The Gate (12-15): Okay, så Buffy og Satsu... ja fint og cute og noget overraskende, men det var absolut også disse af afsnits højdepunkt... hele Japan, Gigant Dawn Vs. Mecha, Reene smutter i svinget men Xander er ikke sådan vildt påvirket, Scythe Can Make Them Normal Again (wtf?!?) er alt samme meget for meget. Det er urealistisk selv i buffyverse at det kunne ske.
Time Of Your Life (16-19): Fray, Buffy i fremtiden og dark willow. Igen alt for forvirrende og ekstremt, og Buffy ville ikke bare dræbe dark willow på den måde. Senere prøver de så at kæde disse begivenheder samme i hovedplottet, men det virker alt sammen meget diffust.
After These Messages We Will Be Right Back (20): Ja ok, men lidt tyndt...
Harmonic Divergence (21): #"%¤#%#¤&! Ja det er fint med noget kritik af både hjernedøde tv-stjerner, af pengegriske producerer og zombiebefolkningen, men helt fucking ærligt... Og på denne måde lægger de grobund for hele The World Thinks Slayers Are Evil vinklen... [ARH FOR #¤% CENSUR!]
Swell (22): Det smagte af en lidt mere traditionel buffyverse-historie, men så gik der store eksplosioner og ubåd i det... ffs. Og var det alt hvad det kunne blive til med Buffy / Satsu? Hvorfor så overhovedet gøre noget ud af det, hvis vi ikke kan få noget drama. Nå måske det kommer.
Predators And Prey (23): Igen, det starter lidt mere roligt, men ender med Slayers som har erobret en hel ø... eller noget.
Safe (24): Godt tempo, men virkelig ligegyldigt afsnit...
Living Doll (25): Godt afsnit hvor tingende ikke kammer over til det hjerneblødningsforstyrrende.
Retreat (26-30): Wait what..? Nu skal de lige pludselig flygte til en middelalder borg (endnu en?) og monstrene ved åbenbart hvor de er, men Twi-Angel & Co vælger liiige at holde sig i baggrunden, og så flygter Buffy & Co & Slayerne i en ubåd, og puff så er ubåden i Tibet, og... ah fuck... I give up. Hele Retreat-historien er rædderlig forfærdelig - så de opgiver deres powers når de skal bruge dem mest for at gemme sig ?!?!? ARH! God det er skrækkeligt, og det virker bare som ENDNU en bekvemmelig måde at få dræbt nogle af disse nye slayers... oh and Dawn and Xander... sødt, men måske de kunne havde fundet ud af det for lang tid siden, og hele Reeneaffæren kunne være undgået.
Og i de efterfølgende afsnit (31-35) er den resterende logik blevet smidt af helved til.
#314 NightHawk 15 år siden
Jeg har netop bestilt "Buffy TVS" - sæson 8 # 29-35 + "Willow" hjem, så vil først kommentere på hele "Retreat" delen, samt naturligvis de efterfølgende afsnit "Turbulence" og "Twilight", når jeg har fået det læst som en samlet enhed. :)
Nu har jeg så læst dine øvrige kommentarer til sæson 8 og hvis jeg skal være helt ærlig, så fortæller det mig kun, at du i langt størstedelen af din meget overfladiske kritik har haft alt alt for travlt til at lægge mærke til de mange både store og små detaljer om karaktererne og Buffy-universet der gør, og det er jeg på ingen måde den eneste der mener, at Tv-serien og tegneserien hænger fornemt sammen, hvor blot et af mange eksempler på sammenhørigheden kan findes i f.eks. # 20 After These Messages We'll Be Right Back, som du beskriver...tyndt???
Ligeledes er jeg lodret uenig i, at historierne ikke hænger sammen og jeg kan da så kun anbefale dig, at du går tilbage i tråden og læser de reviews som både jeg og Slayer har skrevet, for det virker faktisk ikke på mig som om, at du overhoved har læst dem, og hvis du har, er det vist gået ekstremt hurtigt. I øvrigt kan jeg kun bifalde, at Joss Whedon og co. udnytter tegneserie-mediet til at afprøve nogle nye ting som begrænsningerne i tv-seriens budget gjorde umuligt. Alt andet ville da i min øjne ha' været helt tåbeligt.
For det første er det så ikke samtlige potential-slayers, der har sluttet sig til Buffy's enhed, for som det afsløres ret hurtigt, hvilket vi i øvrigt også så eksempler på i "Angel " - sæson 5 hvor Andrew optræder et par gange i sin nye rolle som vogter, ja bliver vi gjort bekendt med, at de mange nye slayers er fordelt rundt omring i verden. Og ej ønsker alle slayers at følge i Buffy, eller Andrews fodspor for den sags skyld, hvilket # 23 Predators & Prey hvor anarkisten Simone gør oprør mod Buffys filosofi, jo netop handler om. Hvorfor der ikke er nogen som ved, at Buffy og co. er i Skotland er der også en ganske logisk forklaring på ved det at de, især pga. Dawns størrelse, er gjort usynlige for omverdenen via wicca magi. Om det er Willow der har stået for det, kan jeg så ikke helt præcist huske.
Måden at bygge historien op på synes jeg heller ikke er lavet i for højt et tempo, og at det hele starter noget kaotisk er jo heller ikke noget ubekendt. Tænkt bare på afsnittet "Superstar" i sæson 4, hvor handlingen så at sige er vendt på hovedet.
Hele det "One Shot" står og falder jo netop med, at det skal være en Buffy-decoy vi følger for at det giver mening i forhold til det man vil fortælle med historien, hvilket egentlig ikke handler om Slayer/SharePowerEvent, men om at dø for en større sags tjeneste.
Her er jeg til gengæld helt enig med dig bortset fra, at jeg altid har syntes at Faith var en af de mest interessante karakterer at følge i tv-serien.
Jeg mener så langtfra, at den er temmelig ligegyldig og Slayer kommer glimrende ind på et par af grundende herunder :
Buffy: Season 8 # 10: Anywhere But Here
Handling:
Dette nummer handler om Buffy og Willow, der gennem et møde med en dæmon konfronteres med deres fortid (altså tiden mellem sæson 7 og 'sæson 8'). Man lærer lidt om, hvordan Buffys organisation finanseres, og noget mere om Willows forhold til Kennedy (der debuterer i tegneserieform). Dæmonen viser derudover de to et billede af fremtiden, hvori Buffy er blevet dræbt af en forræder, og forklarer at meningen med "Twilight" er en ende på alle dæmoner og al magi.
På samme tid tilstår Dawn overfor Xander de nærmer omstændigheder, om hvordan hun er blevet til en kæmpe. Dawn er ikke længere den uskyldige lille pige.
Så er Joss Whedon tilbage ved roret, og det gør han med det bedste nummer skrevet af ham. Whedon giver universet (i sin tegnseserieform) lidt mere dybde, og han begynder så småt at udvikle sine figurer igen. Det lover fortsat godt for sæson 8.
Igen enig med dig, men ang. Twilight/Angel vinklen så kan jeg som sagt ikke bedømme endnu, om det virker logisk indenfor historiens rammer set i et retrospektivt lys.
Buffy og Satsu delen var virkelig smukt skrevet og tegnet, og jeg sætter stor pris på det Whedon og co. trods alt fik ud af deres affære. Dawn i Godzilla mode var en sjov reference, især når man tænker på lokationen og Andrews Godzilla fetich, men ja på den anden side er det så et af de få steder hvor jeg også vil medgive, at der blev gået over the top. Det sidste du skriver er jeg så lodret uenig i, specielt mht. Xanders sorg over at miste Renee. Har vi læst det samme blad?, for så vidt jeg kunne se blev Xander da tydeligvis stærkt påvirket af Renees død. Du skriver så til sidst, at det er urealistisk at Scythen kan fratage slayerne deres kræfter, men den logik ser jeg ingen mening i, når Willow modsat kan bruge netop scythen til at fordele Buffys kræfter igennem. Som man har set i mange andre sammenhænge når det gælder fantasy, ja så plejer der ikke at være noget unormalt i, at samme objekt kan bruges til at både gi' og ta' en overnaturlig kraft. Så derfor kan jeg slet ikke se, at det sku' være urealistisk på nogen måde.
http://filmz.dk/forum/tagwall/angel-buffy-part-4-d...
Kan af en eller anden årsag ikke få det her link til at virke, men resten er der til gengæld ingen problemer med.
Jeg synes ikke det var rodet fortalt, hverken i eller efter den story-arc, og Buffy ville helt afgjort eliminere Dark Willow, hvis det var hun mente hun var en trussel mod jordens overlevelse. Her kunne jeg så nævne afslutningen på sæson 2 og Buffy's duel mod Angel som glimrende eksempel på en lignende situation.
Her er hvad jeg skrev om Time of Your Life :
http://filmz.dk/forum/tagwall/angel-buffy-part-4-d...
http://filmz.dk/forum/tagwall/angel-buffy-part-4-d...
http://filmz.dk/forum/tagwall/angel-buffy-part-4-d...
Ja, her er jeg så slet ikke enig :
http://filmz.dk/forum/tagwall/angel-buffy-part-4-d...
Her får du jo lige præcis det du efterspurgte i "The Chain", hvor vi følger en helt ordinær slayers problemer med at omstille sig til den nye rolle hun har fået kval sine nyfundne slayer-evner. Det er det der er det centrale i historien og ikke så meget kritikken af de overfladiske medier. Jeg tænkte også som du gjorde til at begynde med, dog ikke lige så negativt, ang. det store tvist ved at vende verdensbillede om og gøre vampyrene moderne og kom endda op med en rimelig god forklaring på, hvorfor tvistet virkede plausibelt. Men her tog jeg helt fejl, for som Slayer helt præcist skrev, ja så hænger tvistet sammen med udviklingen i IDWs Angel - After The Fall serie, og så giver det hele lige pludselig mening igen. Så er der sikkert nogen der vil brokke sig over, at man behøver at ta' "Angel" - sæson 6 med i konteksten, men som vi også har set flere eksempler på da de to tv-serier kørte, ja så hænger de nu engang uløseligt sammen, så derfor er der heller ikke noget underligt i, at man også gør det samme i det tegnede medie.
http://filmz.dk/forum/tagwall/angel-buffy-part-4-d...
http://filmz.dk/forum/tagwall/angel-buffy-part-4-d...
http://filmz.dk/forum/tagwall/angel-buffy-part-4-d...
Hvad helt præcist er en traditionel Buffy-historie? Og var det ikke lige netop det utraditionelle ved karakteren og måden at fortælle historier på i det univers, der var en af de bedste ting ved det hele. Jo, hvis du spøger mig.
Aaarg, og så kommer den kommentar med ubåden og eksplosionerne igen som både jeg og Slayer, og for den sags skyld Scott Allie der står for sæson 8 sammen med Joss Whedon, finder så evigt ligegyldig set i forhold til hvad "Swell" i virkeligheden handler om, hvilket du kan læse om her :
http://filmz.dk/forum/tagwall/angel-buffy-part-4-d...
Det går mig på nerverne, når nogen vælger at fokusere på ligegyldige tekniske detaljer, som hvordan de har lært at styre en ubåd, når fokus burde ligge et helt andet sted.
Jeg har desuden også lavet en Buffy - Special ; When Two Magnets Collide - Part 1-3, hvor jeg gir et bud på hvad Joss Whedons intentioner var ved at introducere Buffy/Satsu forholdet, (#225-227) :
http://filmz.dk/forum/tagwall/angel-buffy-part-4-d...
I mine øjne en ekstremt overfladisk gennemgang/vurdering du laver her. Fik du virkelig ikke mere ud af de forskellige numre? Ellers så vil jeg da anbefale dig at læse de tre reviews, som jeg har skrevet. :)
http://filmz.dk/forum/tagwall/angel-buffy-part-4-d...
http://filmz.dk/forum/tagwall/angel-buffy-part-4-d...
http://filmz.dk/forum/tagwall/angel-buffy-part-4-d...
Summa summarum, så mener jeg at bl.a. de reviews jeg har plukket ud her klart og tydeligt viser, at sammenhørigheden til tv-serien er intakt og jeg føler derfor stadigvæk samme genkendelighed i både karakterernes ageren samt måden historierne bliver formidlet på.
#315 loki 15 år siden
Hvor serien formåede at sammenbinde det overnaturlige fantasy element i en "virkelig" verden, så er kulissen i tegneserien næsten 100% fantastisk/overskruet. Du har ret, at der som altid i Whedonverse er masse af symbolik, indirekte referencer og budskaber, men for mig går det desværre tabt da alt skal være så overdrevet. Jeg vil næsten sidestille det med Now in 3D som plager mange nye film. Det er ærgerligt, unødvendigt og risikere at fjerne fokus fra historien/budskabet.
Meeen vi bliver nok ikke enige lige forløbig ;)
#316 NightHawk 15 år siden
Ahh, det synes jeg så er en temmelig tynd argumentation. Du kunne med rette sige, at jeg havde været for hurtig til at acceptere en overdreven og usammenhængende historie, hvis jeg havde haft samme rasende fart på i mine analyser/vurderinger som du selv har haft, men det tror jeg godt vi begge hurtigt kan blive enige om ikke er tilfældet. De ting jeg har skrevet og den tid jeg har brugt på det, taler vist for sig selv. Jeg har nøje vendt og drejet hver eneste afsnit ned i mindste detalje og fremhævet både positive såvel som negative ting undervejs. Derfor mener jeg også, at jeg sagtens kan forsvare, at historierne ikke er usammenhængende.
Mht. det "overdrevne" ; som vi har været inde på enkelte gange fungere det ikke, men i langt størstedelen af sæson 8 fungerer det i mine øjne fremragende i kontekst med de ting man vil fortælle. Her synes jeg så lige præcis Dawns sidehistorie med hendes tre faser, er et rigtig godt eksempel på at bruge det du kalder overdrevet, (men som jeg blot ser som stor opfindsomhed og sprudlende fantasi), til noget der i sidste ende er et meget jordnært tema om udviklingen/dannelsesrejsen fra barn-ung-voksen, som også var en af tv-seriens omdrejningspunkter.
Jeg kan så slet ikke se, hvordan buskaberne går tabt fordi universet bliver udvidet og mere farverigt, da det stadigvæk er Buffy og hendes team der er i centrum og deres tanker og følelser der dvæles ved på baggrund af deres eventyr, præcis som man kender det fra tv-serien, hvor du også kan finde masser af eksempler på hvad du kalder "overdrevet", (et begreb jeg i princippet synes er mærkværdigt at sidde og diskutere i en fantasy serie), så som Buffys forvandling til Über-Buffy der vel at mærke samtidig havde en række solide pointer om sammenhold med i bagagen.
Now In 3D bemærkningen har jeg meget svært ved at ta' seriøst her. For fanden altså, det er en tegneserie vi taler om, hvor Whedon og co. virkelig har muligheden for at gøre mange af de ting de ikke kunne tidligere, så som et besøg ud i fremtiden, Willow der flyver, og et globetrotter plot der tager os hele jordkloden rundt. Jeg synes da kun det er positiv, at de vil noget mere med deres karakterer og tilmed lykkedes med det uden at gå på kompromis med de bagvedliggende budskaber, som jeg også har argumenteret for utallige gange i mine reviews.
Vi har været igennem så mange fantasifulde forløb i Tv-serien, at denne udvikling som de har valgt at gå i tegneserien kun er naturlig i forhold til at holde Buffy-universet friskt, interessant og overraskende. Men man kunne jo selvfølgelig også bare vælge at fortsætte i samme rille fra tv-serien eller den gamle tegneserie, men det ville da hurtigt blive kedeligt at se på i et medie, hvor mulighederne for at lade fantasien få frit spil er til stede.
Nej, det gør vi bestemt ikke, men der er skam også helt i orden, at du har en anden mening. :)
Det jeg så blot savner, når du ser på tingene så meget anderledes og negativt end jeg selv gør, er at du bringer nogle stærkere argumenter på bordet, så som f.eks. at beskrive hvordan helt præcist historierne i dine øjne ikke hænger sammen og hvorfor, og kom gerne med nogle konkrete eksempler, du mener, at Whedon og co. ikke får formidlet budskaberne i forhold til det overnaturlige element på den måde du kunne tænke dig.
#317 loki 15 år siden
Til sammenligning syntes jeg Astonishing X-Men fungede langt bedre, da den holdt sig indenfor rammerne af det kendte univers, og undlod at gå totalt over gevind. Man kan sagtens fortælle en kanon god historie uden at skulle ekspandere grundideen så ekstremt som er tilfældet. Jeg kunne måske acceptere, at de nu har base i Scotland, hvis de bare undlod alle de mere ekstreme ideer senere hen.
Den kære Joss har åbnet Pandora's æske og har smidt nøglen væk ;)
#318 NightHawk 15 år siden
Ok, men hvis du kun har bedømt sæson 8, så overfladisk som du har gjort, (og du indrømmer jo her, at du kunne ha' fået betydeligt mere ud af serien, hvis du havde brugt mere tid på at gennemgå den), så mener jeg helt modsat, at tegneserien slet ikke har fortjent at få de ord med på vejen, som du skrev i # 313 :
Her vil du jo gerne tegne et billede af, at der ikke er særlig meget der fungerer, men det er altså temmelig svært at ta' seriøst, når din argumentation så efterfølgende viser sig at være så mangelfuld som den er.
Jep, og hvor er det dog super fedt, at han har gjort det. For min skyld må han gerne smide den nøgle så langt væk som overhovedet muligt. :)
#319 NightHawk 15 år siden
Men her mener jeg så modsat dig, at det lige præcis er det Whedon og co. gør, nemlig at fortsætte med at fortælle en kanon god historie på trods af, at de gør Buffy-universet større og mere ekstremt. Det kan godt være, at det hele lige umiddelbart virker larger than life, men nedenunder de mange kulørte indfald, ja der gemmer sig stadigvæk de mange lag, metaforer, budskaber osv både i forhold til de enkelte karakterer, men også set i forhold til Joss Whedons generelle ideologi og syn på verden, som vi husker det fra tv-serien.
#320 loki 15 år siden
De afsnit (eller bare paneler) hvor tingene går langsommere og hvor personerne både vokalt og illustrativt får lov at udtrykke følelser, fungere langt bedre. Som f.eks. hele den sidste side i afsnit 4 - Oh :o - Kay -.-. Smukt.
Og jeg har intet imod at sprænge rammerne, men i stedet for en ubåd, så kunne de have brugt en fiskekutter, i stedet for et slot med rader kunne de have squattet i en forladt landsby, i stedet for ekstrem Dawn kunne de have... idk... gået til mindre ekstremer, i stedet for total krig med kampvogne hvor slayerne har besluttet at var en genial ide at fjerne deres Powah! (hvilket, btw, også skete aaaalt for hurtigt og igen noget som aldrig lod til at være muligt i det gamle univers) så kunne de have ført guerillakrig hvis de absolut død og pine skulle.
Joss & Co. har totalt overgivet sig til fordi vi kan, så gør vi-mentaliteten, i stedet for at undersøge hvor logisk det hænger samme.
Meeeeen du er nok næppe enig, og jeg er bare overfladisk og mangelfuld ik' ;). Jeg tror vi læser bladet fra lidt forskellige vinkler, hvilket der jo skal være plads til.