Det viser sig at Johns mandlige fange ikke er Jeremy, idet denne tilsyneladende har ligget i Spikes bagagerum - i hvert fald starter nummeret med, at den dæmon som tidligere har besat den unge mand nu er blevet tryllet over i en slangekrop. Jeremy insisterer på at hjælpe under gruppens redningsaktion, og Spike insisterer på at tage Dru med, selvom hun gør det af med den 'stakkels' slange.
Hos Wolfram and Hart fremlægger Lilah Morgan (i glædeligt, men uendeligt ligegyldigt gensyn) en plan om, at firmaet skal trække sig helt ud af 'vores' virkelighed på grund af nogle kommende begivenheder (Twilight?). Firmaets flugt viser sig muligvis at kunne foregå via. et genkendeligt rumskib...
Betta George og Beck forsøger at yde verbal modstand mod John, og det går med skiftende held, indtil Spike, Willow, Dru og Jeremy kommer til undsætning i en meget kaotisk scene, hvor Beck endelig indrømmer, at hun har følelser for Spike, og Willom må se til, mens Dru slår Jeremy ihjel. Midt i al dette kaos får John suget Spikes sjæl ud. Dette tager Spike forholdsvist roligt og med ordene: " I was good. Before I fought for my soul. I fought evil when evil was inside of me ".
Willow gør det klart, at hun har magt til at bestemme, hvor sjælen skal placeres efterfølgende, men hun kan ikke give den tilbage til Spike. John truer med at slå Beck ihjel, hvis han ikke får sjælen, men Spike vælger alligevel, at sjælen skal gå til Dru, ikke mindst fordi Beck mener, at John vil slå hende ihjel under alle omstændigheder.
Vurdering:
Handlingen er meget kaotisk, og inklusionen af Jeremy og Lilah synes at være en blandning mellem rent fyld og fanservice - de gør ikke hverken fra eller til i historien. Dog er Lynch stadig tættere på sin topform end i # 2-4 af denne serie, så der er noget at komme efter, og klimakset kan blive spændende nok. Men det handler stadig for Lynch om at nå at sætte et værdigt punktum på sin tid som forfatter på Spikeserien, for der kan ikke være tvivl om, at denne Spikeserie ligger under hans ellers meget høje niveau.
Ude i fremtiden fortæller Rowant Angel en masse om sin store masterplan, og det viser sig, at hun står bag gruppen af kvindelige dæmoner som tilbeder Conner, idet hun har sendt dem for at hjælpe Conners gruppe med at gøre det af med James - alt sammen for at sikre hendes egen magt.
Hun forklarer, at hun godt kan lide at bruge folk, som brikker i hendes spil, og hun tilbyder Angel en rolle som leder af hendes verdensorden, hvor han kan sikre menneskeheden fred mod en pris - dæmonfarmene skal bevares og stå til hendes rådighed.
Illyria er klar til at skære hovedet af Angel, hvis han viser sig at være på Rowants side. Men Angel har lært af sine fejl, og mener ikke at målet helliger midlet.
Nummeret byder også på en lidt ligegyldig konfrontation mellem Darrow og Mendoza, og et fantastisk opgør mellem Illyria og Rowant - hvor Illyria nu forstår og langt hen ad vejen opfører sig som et menneske, mens Rowant er den ligeglade og kolde dæmongudinde. Desuden introducerer nummeret The Vanishing Stone; et objekt der kan gøre skade på selv guddommelige skabninger som James og Rowant (introduceret med et par små vink til Buffy: Season 8).
Uden at Rowant tilintetgøres sender Illyria Angel tilbage til nutiden, så han kan stoppe James fra at skabe dæmonfarmene og gøre Rowant interesseret i jorden.
I nutiden:
Her er Conners gruppe fanget af James, og i deres forsøg på at forbedre situationen bliver Polyphemus slået ihjel for at redde en helt knust Laura. Gunn vælger også at rette sin pistol mod Conner for at tvinge ham til at bruge sine ukendte kræfter mod James, også selvom Conner ikke ved, hvordan de fungerer, og Conners øjne begynder at lyse.
Og så ankommer Angel...
Vurdering:
Jeg forstår stadig ikke, hvorfor det var nødvendigt at inkludere en fremtidsverden og/eller Rowant i historien; James kunne godt have stået på egne ben, og historien ville have kørt noget mere flydende, såfremt der ikke var et tostrenget handlingsforløb at holde styr på. Men det er endnu et 'accepteret' nummer.
Casagrande gør det igen super - ikke mindst mht. Lauras sorg midt i kampens hede.
Dette oneshot er den egentlige introduktion af Mag, Griff og Zone; de tre hovedpersoner i Dollhouse-spisoden "Epitaph One", der begyndte midt i fremtidens kaos. Udgivelsen er desuden en optakt til den kommende Dollhouse-miniserie (i tegnserieformat), og første del af udgivelsen er da også inkluderet i Dollhouse: Season 2 DVD-en.
Man følger hver af de tre personer i minutterne op til det skæbnesvangre opkald, som sender verden mod afgrundens rand: Zones kæreste er gravid og de to jubler - indtil hun tager telefonen, Griff står midt i sit livs største forretning, mens telefonen i kontoret ringer, og Mag er ved at fortælle sine to bedste veninder, at hun er lesbisk, da de begge får et opkald.
Et andet sted står drengen Trevor i et værksted sammen med sin onkel, da telefonen ringer. Onkelen tager telefonen og kommer herefter med en besked: "Listen to me carefully. I'm here to help you. My name is Ivy. And something terrible has happened".
To uger senere befinder Mag sig i samme ly som Griff og en anden mand, og de tre bestemmer sig for, at det er på tide at komme videre; lydende udefra er blevet færre og lavere, og de er ved at løbe tør for forsyninger. Det kaos der møder dem er imidlertid for meget for især den ukendte tredjemand, som dør, mens Zone kommer Mag og Griff til hjælp.
Under deres flugt kører gruppen ind i Trevors og 'Ivys' bil, og Zone slår uden varsel 'Ivy' ihjel, da Ivy begynder at forklare situationen. Herefter stikker Trevor af, og der går ikke længe før end han render ind i Alpha, der udser ham til at blive en del af hans special forcers.
Vurdering:
En virkelig stærk intro, der giver et nærmere indblik i Mag og Zone, mens Griff lidt står på sidenlinien. Jeg fik gåsehud, da Trevors onkel fortalte, at Ivy var i hans krop, og igen da Zone opførte sig så brutalt og kynisk, som han tilsyneladende gør i enhver krisesituation. På samme tid blev hans brutalitet også forklaret tilstrækkeligt i dette nummer til at bryde isen lidt i forhold til en figur, som ellers bare virker usympatisk og ulidelig.
Helt bestemt en værdig forhistorie til de to Epitaph-episoder, og umiddelbart et must-have for Dollhouse-fans. Jed Whedon og Maurissa Tacharoen klarer overgangen fra TV til tegneserie fejlfrit, og Cliff Richards har jeg altid kunnet lide.
Lilah Morgan er stadig ved at færdiggøre sit sidste projekt for Wolfram and Hart, da hun står for at skaffe dem et rumskib, der kan rejse interdimensionelt.
På samme tid forsøger Dru at tackle at hun har fået sin sjæl tilbage, og hun plager Willow om at fjerne sjælen igen. Imens fortæller John om, hvorfor Drusilla har opført sig så besynderligt i den seneste tid; turen til helvedet kurerede hendes sindssyge, og Wolfram & Hart har pumpet hende med stoffer lige siden for at holde hende under deres kontrol, og han mener at Spike har ødelagt hendes psyke ved at give hende én sjæl.
Spike og Johns opgør kommer til en ende, og ikke overraskende er sejrherren Spike, der dog får en hånd fra Drusilla, før hun giver ham sin sjæl tilbage igen.
Herefter forlader Willow byen sammen med Dru, og så styrter det store rumskib ned.
Vurdering:
Forklaringen mht. Drusilla giver faktisk mening, så det svageste led i serien er delvist blevet elimineret. Historien har stadig sine problemer, og problemet denne gang er nærmere bestemt, at hele nummeret mere eller mindre er udgøres af Spikes kamp mod John, som ikke er særligt spændende når det kommer til stykket.
Mooney tegner i øvrigt langt under niveau endnu engang.
Man sidder virkelig tilbage med en ret tom fornemmelse - også fordi historien mere eller mindre er markedsført som værende 'canon', og så man leger med en historie om både Spikes og Drusillas sjæle blot for at vende tilbage til status quo, og efterlade begge figurer, nøjagtigt hvor man fandt dem.
Da gruppen af helte er allermest pressede, dukker Angel op og begynder at slås med James, der synes at være mere eller mindre uovervindelig, selv med hjælp fra 'the vanishing gem'.
Da kampen nærmer sig sit klimaks sender Angel og Conner resten af Angel Investigations væk fra kampområdet, hvor Conner begydner at bruge sine kræfter og besejrer James ved at flytte Anne's dæmonbaby over i James krop.
Conner og Angel får lidt tid til at samle op på situationen, hvorefter Laura fortæller, at hendes mission lige nu bliver at genskabe det bibliotek, som hun ellers havde adgang til gennem den afdøde Polyphemus. Anne fortæller, at hun vil beholde den baby, som hun havde båret på under sin graviditet, og at hans mellemnavn er Darrow.
Angel opsøger Wolfram & Hart og fortæller dem, at han altid vil være der til at forhindre deres mål i at gå til opfyldelse på trods af udfordringer og profetier, og så følger lidt mere tid, hvor far og søn er sammen.
Vurdering: Svag, svag finale... Jeg fortryder virkelig, at jeg har givet serien chance efter chance. Alt er forudsigeligt, og serien er ikke kalr til at lede ind i sæson 8.
#371 Slettet Bruger [2495802190] 14 år siden
Det viser sig at Johns mandlige fange ikke er Jeremy, idet denne tilsyneladende har ligget i Spikes bagagerum - i hvert fald starter nummeret med, at den dæmon som tidligere har besat den unge mand nu er blevet tryllet over i en slangekrop. Jeremy insisterer på at hjælpe under gruppens redningsaktion, og Spike insisterer på at tage Dru med, selvom hun gør det af med den 'stakkels' slange.
Hos Wolfram and Hart fremlægger Lilah Morgan (i glædeligt, men uendeligt ligegyldigt gensyn) en plan om, at firmaet skal trække sig helt ud af 'vores' virkelighed på grund af nogle kommende begivenheder (Twilight?). Firmaets flugt viser sig muligvis at kunne foregå via. et genkendeligt rumskib...
Betta George og Beck forsøger at yde verbal modstand mod John, og det går med skiftende held, indtil Spike, Willow, Dru og Jeremy kommer til undsætning i en meget kaotisk scene, hvor Beck endelig indrømmer, at hun har følelser for Spike, og Willom må se til, mens Dru slår Jeremy ihjel. Midt i al dette kaos får John suget Spikes sjæl ud. Dette tager Spike forholdsvist roligt og med ordene: " I was good. Before I fought for my soul. I fought evil when evil was inside of me ".
Willow gør det klart, at hun har magt til at bestemme, hvor sjælen skal placeres efterfølgende, men hun kan ikke give den tilbage til Spike. John truer med at slå Beck ihjel, hvis han ikke får sjælen, men Spike vælger alligevel, at sjælen skal gå til Dru, ikke mindst fordi Beck mener, at John vil slå hende ihjel under alle omstændigheder.
Vurdering:
Handlingen er meget kaotisk, og inklusionen af Jeremy og Lilah synes at være en blandning mellem rent fyld og fanservice - de gør ikke hverken fra eller til i historien. Dog er Lynch stadig tættere på sin topform end i # 2-4 af denne serie, så der er noget at komme efter, og klimakset kan blive spændende nok. Men det handler stadig for Lynch om at nå at sætte et værdigt punktum på sin tid som forfatter på Spikeserien, for der kan ikke være tvivl om, at denne Spikeserie ligger under hans ellers meget høje niveau.
#372 Slettet Bruger [2495802190] 14 år siden
I fremtiden:
Ude i fremtiden fortæller Rowant Angel en masse om sin store masterplan, og det viser sig, at hun står bag gruppen af kvindelige dæmoner som tilbeder Conner, idet hun har sendt dem for at hjælpe Conners gruppe med at gøre det af med James - alt sammen for at sikre hendes egen magt.
Hun forklarer, at hun godt kan lide at bruge folk, som brikker i hendes spil, og hun tilbyder Angel en rolle som leder af hendes verdensorden, hvor han kan sikre menneskeheden fred mod en pris - dæmonfarmene skal bevares og stå til hendes rådighed.
Illyria er klar til at skære hovedet af Angel, hvis han viser sig at være på Rowants side. Men Angel har lært af sine fejl, og mener ikke at målet helliger midlet.
Nummeret byder også på en lidt ligegyldig konfrontation mellem Darrow og Mendoza, og et fantastisk opgør mellem Illyria og Rowant - hvor Illyria nu forstår og langt hen ad vejen opfører sig som et menneske, mens Rowant er den ligeglade og kolde dæmongudinde. Desuden introducerer nummeret The Vanishing Stone; et objekt der kan gøre skade på selv guddommelige skabninger som James og Rowant (introduceret med et par små vink til Buffy: Season 8).
Uden at Rowant tilintetgøres sender Illyria Angel tilbage til nutiden, så han kan stoppe James fra at skabe dæmonfarmene og gøre Rowant interesseret i jorden.
I nutiden:
Her er Conners gruppe fanget af James, og i deres forsøg på at forbedre situationen bliver Polyphemus slået ihjel for at redde en helt knust Laura. Gunn vælger også at rette sin pistol mod Conner for at tvinge ham til at bruge sine ukendte kræfter mod James, også selvom Conner ikke ved, hvordan de fungerer, og Conners øjne begynder at lyse.
Og så ankommer Angel...
Vurdering:
Jeg forstår stadig ikke, hvorfor det var nødvendigt at inkludere en fremtidsverden og/eller Rowant i historien; James kunne godt have stået på egne ben, og historien ville have kørt noget mere flydende, såfremt der ikke var et tostrenget handlingsforløb at holde styr på. Men det er endnu et 'accepteret' nummer.
Casagrande gør det igen super - ikke mindst mht. Lauras sorg midt i kampens hede.
#373 Slettet Bruger [2495802190] 14 år siden
Dette oneshot er den egentlige introduktion af Mag, Griff og Zone; de tre hovedpersoner i Dollhouse-spisoden "Epitaph One", der begyndte midt i fremtidens kaos. Udgivelsen er desuden en optakt til den kommende Dollhouse-miniserie (i tegnserieformat), og første del af udgivelsen er da også inkluderet i Dollhouse: Season 2 DVD-en.
Man følger hver af de tre personer i minutterne op til det skæbnesvangre opkald, som sender verden mod afgrundens rand: Zones kæreste er gravid og de to jubler - indtil hun tager telefonen, Griff står midt i sit livs største forretning, mens telefonen i kontoret ringer, og Mag er ved at fortælle sine to bedste veninder, at hun er lesbisk, da de begge får et opkald.
Et andet sted står drengen Trevor i et værksted sammen med sin onkel, da telefonen ringer. Onkelen tager telefonen og kommer herefter med en besked: "Listen to me carefully. I'm here to help you. My name is Ivy. And something terrible has happened".
To uger senere befinder Mag sig i samme ly som Griff og en anden mand, og de tre bestemmer sig for, at det er på tide at komme videre; lydende udefra er blevet færre og lavere, og de er ved at løbe tør for forsyninger. Det kaos der møder dem er imidlertid for meget for især den ukendte tredjemand, som dør, mens Zone kommer Mag og Griff til hjælp.
Under deres flugt kører gruppen ind i Trevors og 'Ivys' bil, og Zone slår uden varsel 'Ivy' ihjel, da Ivy begynder at forklare situationen. Herefter stikker Trevor af, og der går ikke længe før end han render ind i Alpha, der udser ham til at blive en del af hans special forcers.
Vurdering:
En virkelig stærk intro, der giver et nærmere indblik i Mag og Zone, mens Griff lidt står på sidenlinien. Jeg fik gåsehud, da Trevors onkel fortalte, at Ivy var i hans krop, og igen da Zone opførte sig så brutalt og kynisk, som han tilsyneladende gør i enhver krisesituation. På samme tid blev hans brutalitet også forklaret tilstrækkeligt i dette nummer til at bryde isen lidt i forhold til en figur, som ellers bare virker usympatisk og ulidelig.
Helt bestemt en værdig forhistorie til de to Epitaph-episoder, og umiddelbart et must-have for Dollhouse-fans. Jed Whedon og Maurissa Tacharoen klarer overgangen fra TV til tegneserie fejlfrit, og Cliff Richards har jeg altid kunnet lide.
#374 Slettet Bruger [2495802190] 14 år siden
Lilah Morgan er stadig ved at færdiggøre sit sidste projekt for Wolfram and Hart, da hun står for at skaffe dem et rumskib, der kan rejse interdimensionelt.
På samme tid forsøger Dru at tackle at hun har fået sin sjæl tilbage, og hun plager Willow om at fjerne sjælen igen. Imens fortæller John om, hvorfor Drusilla har opført sig så besynderligt i den seneste tid; turen til helvedet kurerede hendes sindssyge, og Wolfram & Hart har pumpet hende med stoffer lige siden for at holde hende under deres kontrol, og han mener at Spike har ødelagt hendes psyke ved at give hende én sjæl.
Spike og Johns opgør kommer til en ende, og ikke overraskende er sejrherren Spike, der dog får en hånd fra Drusilla, før hun giver ham sin sjæl tilbage igen.
Herefter forlader Willow byen sammen med Dru, og så styrter det store rumskib ned.
Vurdering:
Forklaringen mht. Drusilla giver faktisk mening, så det svageste led i serien er delvist blevet elimineret. Historien har stadig sine problemer, og problemet denne gang er nærmere bestemt, at hele nummeret mere eller mindre er udgøres af Spikes kamp mod John, som ikke er særligt spændende når det kommer til stykket.
Mooney tegner i øvrigt langt under niveau endnu engang.
Man sidder virkelig tilbage med en ret tom fornemmelse - også fordi historien mere eller mindre er markedsført som værende 'canon', og så man leger med en historie om både Spikes og Drusillas sjæle blot for at vende tilbage til status quo, og efterlade begge figurer, nøjagtigt hvor man fandt dem.
#375 Slettet Bruger [2495802190] 14 år siden
Da gruppen af helte er allermest pressede, dukker Angel op og begynder at slås med James, der synes at være mere eller mindre uovervindelig, selv med hjælp fra 'the vanishing gem'.
Da kampen nærmer sig sit klimaks sender Angel og Conner resten af Angel Investigations væk fra kampområdet, hvor Conner begydner at bruge sine kræfter og besejrer James ved at flytte Anne's dæmonbaby over i James krop.
Conner og Angel får lidt tid til at samle op på situationen, hvorefter Laura fortæller, at hendes mission lige nu bliver at genskabe det bibliotek, som hun ellers havde adgang til gennem den afdøde Polyphemus. Anne fortæller, at hun vil beholde den baby, som hun havde båret på under sin graviditet, og at hans mellemnavn er Darrow.
Angel opsøger Wolfram & Hart og fortæller dem, at han altid vil være der til at forhindre deres mål i at gå til opfyldelse på trods af udfordringer og profetier, og så følger lidt mere tid, hvor far og søn er sammen.
Vurdering:
Svag, svag finale... Jeg fortryder virkelig, at jeg har givet serien chance efter chance. Alt er forudsigeligt, og serien er ikke kalr til at lede ind i sæson 8.