Buffy The Vampire Slayer Season 8 # 40: Last Gleaming del 5 af 5
Indeholder store spoilers!
Ved udgivelsens start er der gået seks måneder siden opgøret i # 39, så der er sket meget og alle hovedpersonerne befinder sig følgeligt i uvante situationer. Hele nummeret sammenholder Buffys situation med hendes situation i # 1, og dette bliver tydeligt på første side, hvor Buffys tale om at ændre verden bliver afbilledet af jorden omgivet af mørke og nattehimmel, hvor første nummer startede positivt med et billede af jorden omgivet af sollys, og nummeret starter også med replikken: "The trouble with changing the world is..."
Buffy er gået tilbage til at arbejde som servitrice, så hun kan tjene nogle penge, mens der jævnligt opstår konfrontationer med kvindelige kunder, der gør udfald imod hende "uden nogen grund"; der er altså tale om slayere ellere hekse, som ikke er tilfredse med den nye status quo.
Kennedy er ikke tilfreds med Buffys beslutning om at ødelægge the Seed of Wonder, idet hun mener at Willows magi i sidste ende kunne have sikret et positivt udfald af slaget, og hun er naturligvis endnu mindre tilfreds med, at Buffy var med til at skabe Twilight-universet til at starte med. Hendes vrede skyldes i sidste ende dog mindre Buffys handlinger og mere, at Willow har gjort deres forhold forbi.
Willow forklarer bruddet med, at Kennedy først og fremmest kunne lide hendes overmenneskelighed, men det er tydeligt at Willow lyver for sig selv; hun kan ikke klare at være sammen med en overmenneskelig person, når hun ikke selv er en sådan mere. Willow synes ikke engang at kunne samle vrede over Buffys handlinger mere; tingene er sagt og gjort, men hun mener, at verden har mistet sit hjerte ved at miste magien, og at det i sidste ende kan blive værre end verdens undergang. Samtidigt har Willow mistet mere end bare sin magi; hun har følelser for Saga Vasuki, som hun ikke længere har mulighed for at få kontakt med.
Buffy bor nu i Dawn og Xanders lejlighed, hvor hun crasher på en sofa, indtil hun får styr på tingene igen, og det er nu Dawn der må være den store i forholdet samtidig med, at hun helt har meldt sig ud af kampen mod dæmonerne og vampyrerne.
Andetsteds er den onde slayer Simone er ved at eliminere alle, der bistod Twilights operation, og hun får ramt på generalen, der ledede hans hær.
Under et flashback til Giles' begravelse, bliver Buffy chokeret og grædefærdig, da Faith arver alle hans penge og hans hjem, mens Buffy selv arver Vampyr-bogen, der kendes fra første afsnit af TV-serien. Det er tydeligt, at Giles ikke mener noget ondt med dén fordeling, men at han blot vil minde Buffy om, at hun stadig er The Chosen One; missionen er hendes; ikke de øvrige slayeres. Og da Buffy og Faith taler om situationen viser det sig, at Angel, der stadig ser ud til at være totalt handlingslammet er i Faiths varetægt; Buffy kan end ikke se på ham.
Hun kan derimod godt se på Spike, der er hendes eneste allierede i slagmarken. Han er dog ikke med hende, da Dawn får hende af sted på slayerduty ved at lave falske sexlyde fra soveværelset, og her bliver Buffy overfaldet af tre slayere, der kalder hende forræder, indtil hun banker dem.
Herefter drager hun ud i natten for at gøre det af med nogle vampyrer.
Vurdering:
Et af sæsonens allerstærkeste numre, der eliminerer den følelsesmæssige distance man lidt har haft til begivenhederne i # 36-39, fordi der skulle ske så meget handlingsmæssigt. Alle figurerne er påvirkede, og der er så mange ting at bygge videre på i Sæson 9, så jeg glæder mig ligeså meget, som jeg gjorde til starten af Season 8. Whedon har i mine øjne gjort det igen, selvom Season 8 har været den svageste Buffy-sæson. Whedons brev i slutningen af nummeret indikerer, at han ved, at der er er meget at arbejde med, og at sæsonen ikke har været perfekt, men han argumenterer også for, at man med Season 8 har trådt nye vande, og at det er nyt at fortsætte en TV-serie med en egentlig tegneseriesæson, så jeg ser meget lyst på den kommende sæson.
Georges Jeanty laver sin hidtil bedste præstation, da han rammer alle figurerne perfekt, og får alle de følelsesmægtige højdepunkter afbilledet så godt, så selv det usagte mellem figurerne bliver formidlet utvetydigt til læseren - det er fantastisk, og selvom jeg stadig mener, at hans arbejde på Retreat var langt under niveau, så er jeg meget glad for at han vender tilbage.
Jeg har i øvrigt haft lejlighed til at stille Scott Allie et spørgsmål, og han har lovet, at Season 9 vil forklare Angels motivationer under Twilight-historien til fulde, så denne figur har fortsat også min interesse.
Angel Investigations må forholde sig til muligheden for, at Angel kan være død, efter han er forsvundet fra deres tidslinie, men der opstår endnu en konflikt mellem Conner og Gunn, da Conner gør det klart, at de ikke har tid til at sørge og i stedet må søge at gøre noget aktivt for at komme James til livs. Da deres muligheder er ved at være udtømte, kontakter han ingen ringere end Wolfram and Hart.
I fremtiden besøger Angel Wolfram and Harts Angel-udstilling, hvor en række ikoniske Angelrelaterede genstande er samlet sammen rundt om en voksfigur af Angel selv. Her dukker Darrow også op, og det er tydeligt at Angel igen har et samarbejde med Wolfram and Hart.
På samme tid er James og hans søster blevet færdige med en gang incest for at fejre deres magt - James styrer mere eller mindre verden - og James forlader hende for at arbejde på sin vision.
Conner og Weathermill mødes med en repræsentant for det onde, onde advokatfirma, og Conner overbeviser dem om, at de skal indlede et samarbejde, hvorefter de får stillede nogle ukendte midler til rådighed. Imens informerer 'Mr. P' Gunn om, at Conner formentlig er ved at udvikle guddommelige kræfter (som James også besidder), og Gunn beslutter sig for, at han vil gøre menneskeligheden en tjeneste ved at slå conner ihjel, inden det kommer så vidt.
I fremtiden overfaldes Darrow og Angel af Illyria og hendes nye kæledyr. Hun er ikke tilfreds med situationen.
Vurdering:
Et bedre nummer end sidste nummer, der dræbte min forventning til seriens klimaks helt- Angels historie i fremtiden er spændende nok, men den er set så mange gange før, og vi har allerede set Angel føle, at han er nødt til at arbejde sammen med Wolfram and Hart, og at det sjældent fører godt med sig, så der er ikke meget nyt under solen. Klimakset vil formentlig bero meget på Illyrias udvikling.
Conners kræfter kan blive meget interessante, men hvis han får meget mere magt, så bliver forfatterne nødt til at skrive ham ud/dræbe ham - ellers kan han jo afgøre alt med et par blink med øjnene. Småskænderierne mellem Conner og Gunn er historiens helt store og meget åbenlyse svaghed; det er det samme igen og igen, og så er Gunn da lige blevet den mest dobbeltmoralske figur nogensinde; han nægter alt ansvar for sine handlinger under After the Fall, men Conner skal dræbes for nogle handlinger, som han måske kan komme til at begå engang, hvis han mister sin menneskelighed. Time to kill Gunn off!!
Mooney er i øvrigt tilbage på serien, og han gør det ikke så lidt bedre end ham, der tegnede sidste nummer.
Spike og Du kysser og det udvikler sig så til at de slås, indtil Groo afbryder kampen for at informere dem om, at de alle er nødt til at flygte. Under flugten skændes de to vampyrer, mens Beck surmuler og gør det af med de forfølgende bevingede dæmoner.
Den dæmon, der har besat Jeremy afpresser Spike til at beskytte ham ved at true med, at han ellers vil gøre det af med Jeremys krop.
Midt i flugten møder gruppen (undtaget Groo og Cordydragon, der faktisk slipper væk) en usynlig mur, og gruppen slår sig modvilligt ned på et motel, hvor Jeremy plager Beck, mens hun forsøger at få liv i Betta George igen. Imens forsøger Dru at forføre Spike, mens hun brokker sig over, at han har fået en sjæl, og så beslutter Spike, at de har brug for Willows hjælp.
Vurdering:
Endnu en svag, svag Spikeudgivelse - jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor Lynch skriver så ekstremt meget under niveau. Nu er der i løbet af #2-4 ikke sket andet, end at gruppen har mødt Dru og kæmpet mod John, og der er altså tale om en miniserie, der også skal være en bro mellem IDWs udgivelser og Buffy Season 8. Sjældet har jeg været så skuffet over en serie.
Zanni er stadig tegner og det gør da lidt bedre end sidst. Tegningerne er denne gang ikke ligeså rodede som historien.
Spike hjælper Illyria i gang med hendes rejse til the Deeper Well, og hun fortæller ham om sine drømme om Freds og Wesleys minder, der plager hende og får hende til at føle sig både svag og menneskelig. Spike fortæller hende, at der skam også kan være styrke i kærlighed, og det kan være dén styrke, der får en til at udvikle sig og redde verden. Han fortæller endvidere, at Illyria tager fejl, når hun ser Fred som en svag person; Fred var netop en person, der fandt styrke i sine følelser.
Illyria og Spike får hjælp af en kvindelig dæmon, der er en gammel kending af Spike. Hun vil hjælpe Illyria på vej mod sit mål mod en "lille tjeneste"; Illyria skal skaffe hende et særligt objekt, der egentlig mest har affektionsværdi for den lille dæmon, og hendes jagt på dette objekt lærer hende en lektie om, hvor magtfulde følelser kan være.
The Deeper Wells nye vogter er en spøjs dæmonkvinde af en art, der er ukendt for Illyria, hun lader modvilligt Illyria passere uden kamp, da de blækspruttelignende kæledyr, som hun pudser på Illyria, vælger at tilslutte sig den blåhårede kvinde i stedet for at bekæmpe hende. Dæmonens eneste betingelse er, at Illyria ikke må røre ved noget.
Mødet med hendes fængsel får imidlertid Illyria til at gå amok, og hun smadrer dele af det, før end hun finder en diamant hun åbenlyst har et bånd til. Da hun berører diamanten forsvinder de brune spor af Freds hår fra hendes hårpragt, der nu bliver helt blå, hendes blodårer i ansigtet bliver tydeligere igen, og hendes øjne endnu mere blå. Hun føler nu, at to halvdele af hendes jeg er blevet forenet, og at hun har fundet sin plads.
The Deeper Wells vogter kommer for at skælde Illyria ud over, at hun har brudt hendes regel, men deres konflikt når ikke at blive til noget, da det viser sig, at Illyria er kommet til at sætte en anden Old One fri...
Vurdering:
Illyria: Haunted er ud over Asylum og Shadow Puppets IDWs bedste Angeludgivelse. Jeg nyder hver en side der er fyldt med personudvikling og/eller spændende handling, og Casagrandes illustrationer er fantastiske. En skam, at der kun er et nummer tilbage.
Buffy The Vampire Slayer Season 8 - Motion Comic # 1-19
Så modtog jeg også denne udgivelse, som jeg har meget delte meninger om - det er mit første møde med Motion Comics, og det virker som noget, der er meget, meget billigt at producere, da man blot tilføjer illustrationerne minimal bevægelse og stemmer.
Selve illustrationerne er faktisk ret sjove at se med bevægelse; det gør det da lidt mere TV-serie-agtigt at læne sig tilbage til en Season 8-DVD, og tegningerne er da lidt mere levende pga. bevægelserne.
Lydsporet er den store hæmsko. Musikken bidrager til at gøre det hele lige lidt mere levende, men man har valgt at finde stemmeskuespillere, der ikke lyder som skuespillerne fra TV-serien, og det er virkelig en skam. Det går især ud over Buffys humor og Willows sødme, og så er det ikke let at høre forskel på de to, der giver stemme til netop disse figurer. Her kunne man virkelig have gjort noget for at få DVD'en til at tilføje noget til Season 8 - det gør den reelt ikke nu.
Derudover gør stemmeskuespillerne det dog ganske ok, og hende der giver stemme til Faith og Fray fortjener endda lidt ros.
Min DVD-afspiller hakker i lyden under de højeste lydnivauer, og det er virkelig ringe, for jeg har ikke dette problem med andre udgivelser.
Det er svært rigtigt at anbefale en investering i Blu-Ray/DVD-pakken, men omvendt koster den heller ikke det store, så hvis man kunne forestille sig at se en motion comic, så er det heller ikke fordi udgivelsen skal frarådes.
Det er en skam, at det kun er de første 19 numre, der er blevet lavet som motion comic, men man afventer nok salgstallene, før end man begynder at lave de sidste 21 numre.
I en sidebemærkning vil jeg i øvrigt lige anbefale det nye Buffy The Vampire Slayer: Tales hardcover, der indholder alt Tales of The Slayers/Vampires inkl. Season 8-udgivelsen og Broken Bottle of Djinn. Det er virkelig en flot og stor udgivelse, som gør selv IDWs Angel Hardcovers til skamme!
Buffy The Vampire Slayer Season 8 # 40: Last Gleaming del 5 af 5
Georges Jeanty laver sin hidtil bedste præstation, da han rammer alle figurerne perfekt, og får alle de følelsesmægtige højdepunkter afbilledet så godt, så selv det usagte mellem figurerne bliver formidlet utvetydigt til læseren - det er fantastisk, og selvom jeg stadig mener, at hans arbejde på Retreat var langt under niveau, så er jeg meget glad for at han vender tilbage.
Ak, jeg fandt netop dette nummer helt ekstraordinært dårligt tegnet:
En meget forvirret Angel er sammen med Darrow blevet bagbundet af Illyria og hendes kæledæmon Pancakes. Illyria stiller store spørgsmålstegn ved Angels handlinger og hans genoptagne samarbejde med Wolfram & Hart, og spørgsmålet er, om Angel overhovedet har lært noget.
I nutiden er Conners gruppe på vej mod James' base for at gøre det af med ham med hjælp fra det legetøj, som de har fået af Wolfram & Hart. Undervejs viser det sig, at der befinder sig et dæmonfoster i Annes mave, og Conner er ikke sikker på at han kan bruge sine nye kræfter på fosteret uden at dræbe hende, så de vælger at fortsætter mod James' opholdssted.
Deres våben er yderst effektive, men James har alt for mange dæmoner under sig, så gruppen bliver omringet...
I fremtiden har Illyria modvilligt sluppet Angel og Darrow fri, og de begiver sig afsted for at gøre det af med James kun for at finde hans søster Rowant, der står med James' afhuggede hoved i sine hænder.
Vurdering: Ligesom # 41, så er der tale om et markant bedre nummer end # 40, og det er tydeligt at der skal forestille at være meget på spil, mens jeg har mistet meget interesse for de fleste af figurerne - jeg føler mig ekstremt distanceret til handlingen - ikke mindst fordi jeg forventer den helt store massenedslagtning af figurer i # 43-44, der skal bryde Angel helt ned.
Casagrande er i øvrigt tilbage og hun fortsætter på samme høje niveau, som forlod serien med.
Betta George vækker Beck med en besked om, at de er nødt til at flygte. Efter at have læst Drusillas tanker og set hendes minder om Spike, så stoler han ikke længere på nogle af de to. Beck følger ham modvilligt væk fra deres motel.
Andetsteds lader Spike og Dru som om de skal giftes for at komme i kontakt med en fake Elvis, som er i stand til at sende et nødsignal ud fra den afspærrede del af Las Vegas, som gruppen befinder sig i.
Med en fantastisk Star Wars-reference sendes et nødsignal til Willow. Willow møder Spike i en dæmonfyldt bar, hvor Spike er ved at blive overfaldet, og hun redder ham ved at forvandle alle dæmonerne og Drusilla - som hun ikke lægger mærke til - til katte, og de to genforenes i en sjov og vellykket scene.
På samme tid opsporer John Beck og Betta George, som han tager til fange.
Genforeningen går som smurt, indtil Spike fortæller Willow, at en af kattene i virkeligheden er Drusilla, og hun må modvilligt forvandle katten til Drusilla igen, da Spike overbeviser hende om at alle fortjener en chance til, når både Willow selv og Spike har fortjent det.
Efterfølgende modtager Willow, Dru og Spike en besked fra John. Og John mistede sin sjæl, da Spike fik sin tilbage, fordi der skulle være balance i tingene, og hvis ikke han får sin sjæl tilbage på bekostning af Spikes, så vil han slå Beck, Jeremy og Betta George ihjel...
Vurdering: Lynch og serien vender tilbage til deres topform. Lynch er ligeså god til at fange Willows personlighed som Spikes, og det siger jo ikke så lidt. Nummeret styrkes yderligere af, at Dru ikke siger det store i denne omgang, hvorfor hun ikke er så out of character som ellers.
Og så har Zanni forladt serien, og Mooney har overtaget - han er bedre til at fange Willows små bevægelser end Jeanty, så det er fantastisk.
Den 'Old One', som Illyria kom til at slippe fri i sidste nummer, viser sig at være en af hendes gamle bekendte, og han er ikke imponeret over hendes udvikling siden femte sæson af Angel, da hendes menneskelighed vækker afsky i ham.
Illyria selv er stolt af sin udvikling og nu også stolt af, at hun nu føler på samme måde som et menneske, og hendes udvikling kommer i allerhøjeste grad til udtryk, da dæmonen Asgamor dræber et af hendes nye, blækspruttelignende kæledyr, der hopper ind foran en klo, som skulle have gjort det af med Illyria.
Illryra har fået alle sine kræfter tilbage, og hun har yderligere fået nogle nye, idet hun har selve naturen i sin magt, og hun bruger den til at besejre sin fjende, som hun efterfølgende forvandler til et foster, så han kan blive opdraget forfra og få en chance til.
Herefter drager Illyria og hendes Spruttekæledyr, der selv vælger at hedde Pancakes, af sted på en rejse.
Vurdering: Ligeså fantastisk som resten af serien, som jeg kun har positivt at sige om og kun kan anbefale! Jeg håber virkelig ikke, at dette er optakten til det farvel til Illyria, som jeg frygter vil finde sted i Angel # 44. Figuren er mere interessant end på noget tidligere tidspunkt, men samtidigt er hendes rejse mod at forstå mennesker og deres følelser bragt til ende.
#361 Slettet Bruger [2495802190] 14 år siden
Indeholder store spoilers!
Ved udgivelsens start er der gået seks måneder siden opgøret i # 39, så der er sket meget og alle hovedpersonerne befinder sig følgeligt i uvante situationer. Hele nummeret sammenholder Buffys situation med hendes situation i # 1, og dette bliver tydeligt på første side, hvor Buffys tale om at ændre verden bliver afbilledet af jorden omgivet af mørke og nattehimmel, hvor første nummer startede positivt med et billede af jorden omgivet af sollys, og nummeret starter også med replikken: "The trouble with changing the world is..."
Buffy er gået tilbage til at arbejde som servitrice, så hun kan tjene nogle penge, mens der jævnligt opstår konfrontationer med kvindelige kunder, der gør udfald imod hende "uden nogen grund"; der er altså tale om slayere ellere hekse, som ikke er tilfredse med den nye status quo.
Kennedy er ikke tilfreds med Buffys beslutning om at ødelægge the Seed of Wonder, idet hun mener at Willows magi i sidste ende kunne have sikret et positivt udfald af slaget, og hun er naturligvis endnu mindre tilfreds med, at Buffy var med til at skabe Twilight-universet til at starte med. Hendes vrede skyldes i sidste ende dog mindre Buffys handlinger og mere, at Willow har gjort deres forhold forbi.
Willow forklarer bruddet med, at Kennedy først og fremmest kunne lide hendes overmenneskelighed, men det er tydeligt at Willow lyver for sig selv; hun kan ikke klare at være sammen med en overmenneskelig person, når hun ikke selv er en sådan mere. Willow synes ikke engang at kunne samle vrede over Buffys handlinger mere; tingene er sagt og gjort, men hun mener, at verden har mistet sit hjerte ved at miste magien, og at det i sidste ende kan blive værre end verdens undergang. Samtidigt har Willow mistet mere end bare sin magi; hun har følelser for Saga Vasuki, som hun ikke længere har mulighed for at få kontakt med.
Buffy bor nu i Dawn og Xanders lejlighed, hvor hun crasher på en sofa, indtil hun får styr på tingene igen, og det er nu Dawn der må være den store i forholdet samtidig med, at hun helt har meldt sig ud af kampen mod dæmonerne og vampyrerne.
Andetsteds er den onde slayer Simone er ved at eliminere alle, der bistod Twilights operation, og hun får ramt på generalen, der ledede hans hær.
Under et flashback til Giles' begravelse, bliver Buffy chokeret og grædefærdig, da Faith arver alle hans penge og hans hjem, mens Buffy selv arver Vampyr-bogen, der kendes fra første afsnit af TV-serien. Det er tydeligt, at Giles ikke mener noget ondt med dén fordeling, men at han blot vil minde Buffy om, at hun stadig er The Chosen One; missionen er hendes; ikke de øvrige slayeres. Og da Buffy og Faith taler om situationen viser det sig, at Angel, der stadig ser ud til at være totalt handlingslammet er i Faiths varetægt; Buffy kan end ikke se på ham.
Hun kan derimod godt se på Spike, der er hendes eneste allierede i slagmarken. Han er dog ikke med hende, da Dawn får hende af sted på slayerduty ved at lave falske sexlyde fra soveværelset, og her bliver Buffy overfaldet af tre slayere, der kalder hende forræder, indtil hun banker dem.
Herefter drager hun ud i natten for at gøre det af med nogle vampyrer.
Vurdering:
Et af sæsonens allerstærkeste numre, der eliminerer den følelsesmæssige distance man lidt har haft til begivenhederne i # 36-39, fordi der skulle ske så meget handlingsmæssigt. Alle figurerne er påvirkede, og der er så mange ting at bygge videre på i Sæson 9, så jeg glæder mig ligeså meget, som jeg gjorde til starten af Season 8. Whedon har i mine øjne gjort det igen, selvom Season 8 har været den svageste Buffy-sæson. Whedons brev i slutningen af nummeret indikerer, at han ved, at der er er meget at arbejde med, og at sæsonen ikke har været perfekt, men han argumenterer også for, at man med Season 8 har trådt nye vande, og at det er nyt at fortsætte en TV-serie med en egentlig tegneseriesæson, så jeg ser meget lyst på den kommende sæson.
Georges Jeanty laver sin hidtil bedste præstation, da han rammer alle figurerne perfekt, og får alle de følelsesmægtige højdepunkter afbilledet så godt, så selv det usagte mellem figurerne bliver formidlet utvetydigt til læseren - det er fantastisk, og selvom jeg stadig mener, at hans arbejde på Retreat var langt under niveau, så er jeg meget glad for at han vender tilbage.
Jeg har i øvrigt haft lejlighed til at stille Scott Allie et spørgsmål, og han har lovet, at Season 9 vil forklare Angels motivationer under Twilight-historien til fulde, så denne figur har fortsat også min interesse.
#362 Slettet Bruger [2495802190] 14 år siden
Angel Investigations må forholde sig til muligheden for, at Angel kan være død, efter han er forsvundet fra deres tidslinie, men der opstår endnu en konflikt mellem Conner og Gunn, da Conner gør det klart, at de ikke har tid til at sørge og i stedet må søge at gøre noget aktivt for at komme James til livs. Da deres muligheder er ved at være udtømte, kontakter han ingen ringere end Wolfram and Hart.
I fremtiden besøger Angel Wolfram and Harts Angel-udstilling, hvor en række ikoniske Angelrelaterede genstande er samlet sammen rundt om en voksfigur af Angel selv. Her dukker Darrow også op, og det er tydeligt at Angel igen har et samarbejde med Wolfram and Hart.
På samme tid er James og hans søster blevet færdige med en gang incest for at fejre deres magt - James styrer mere eller mindre verden - og James forlader hende for at arbejde på sin vision.
Conner og Weathermill mødes med en repræsentant for det onde, onde advokatfirma, og Conner overbeviser dem om, at de skal indlede et samarbejde, hvorefter de får stillede nogle ukendte midler til rådighed. Imens informerer 'Mr. P' Gunn om, at Conner formentlig er ved at udvikle guddommelige kræfter (som James også besidder), og Gunn beslutter sig for, at han vil gøre menneskeligheden en tjeneste ved at slå conner ihjel, inden det kommer så vidt.
I fremtiden overfaldes Darrow og Angel af Illyria og hendes nye kæledyr. Hun er ikke tilfreds med situationen.
Vurdering:
Et bedre nummer end sidste nummer, der dræbte min forventning til seriens klimaks helt- Angels historie i fremtiden er spændende nok, men den er set så mange gange før, og vi har allerede set Angel føle, at han er nødt til at arbejde sammen med Wolfram and Hart, og at det sjældent fører godt med sig, så der er ikke meget nyt under solen. Klimakset vil formentlig bero meget på Illyrias udvikling.
Conners kræfter kan blive meget interessante, men hvis han får meget mere magt, så bliver forfatterne nødt til at skrive ham ud/dræbe ham - ellers kan han jo afgøre alt med et par blink med øjnene. Småskænderierne mellem Conner og Gunn er historiens helt store og meget åbenlyse svaghed; det er det samme igen og igen, og så er Gunn da lige blevet den mest dobbeltmoralske figur nogensinde; han nægter alt ansvar for sine handlinger under After the Fall, men Conner skal dræbes for nogle handlinger, som han måske kan komme til at begå engang, hvis han mister sin menneskelighed. Time to kill Gunn off!!
Mooney er i øvrigt tilbage på serien, og han gør det ikke så lidt bedre end ham, der tegnede sidste nummer.
#363 Slettet Bruger [2495802190] 14 år siden
Spike og Du kysser og det udvikler sig så til at de slås, indtil Groo afbryder kampen for at informere dem om, at de alle er nødt til at flygte. Under flugten skændes de to vampyrer, mens Beck surmuler og gør det af med de forfølgende bevingede dæmoner.
Den dæmon, der har besat Jeremy afpresser Spike til at beskytte ham ved at true med, at han ellers vil gøre det af med Jeremys krop.
Midt i flugten møder gruppen (undtaget Groo og Cordydragon, der faktisk slipper væk) en usynlig mur, og gruppen slår sig modvilligt ned på et motel, hvor Jeremy plager Beck, mens hun forsøger at få liv i Betta George igen. Imens forsøger Dru at forføre Spike, mens hun brokker sig over, at han har fået en sjæl, og så beslutter Spike, at de har brug for Willows hjælp.
Vurdering:
Endnu en svag, svag Spikeudgivelse - jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor Lynch skriver så ekstremt meget under niveau. Nu er der i løbet af #2-4 ikke sket andet, end at gruppen har mødt Dru og kæmpet mod John, og der er altså tale om en miniserie, der også skal være en bro mellem IDWs udgivelser og Buffy Season 8. Sjældet har jeg været så skuffet over en serie.
Zanni er stadig tegner og det gør da lidt bedre end sidst. Tegningerne er denne gang ikke ligeså rodede som historien.
#364 Slettet Bruger [2495802190] 14 år siden
Spike hjælper Illyria i gang med hendes rejse til the Deeper Well, og hun fortæller ham om sine drømme om Freds og Wesleys minder, der plager hende og får hende til at føle sig både svag og menneskelig. Spike fortæller hende, at der skam også kan være styrke i kærlighed, og det kan være dén styrke, der får en til at udvikle sig og redde verden. Han fortæller endvidere, at Illyria tager fejl, når hun ser Fred som en svag person; Fred var netop en person, der fandt styrke i sine følelser.
Illyria og Spike får hjælp af en kvindelig dæmon, der er en gammel kending af Spike. Hun vil hjælpe Illyria på vej mod sit mål mod en "lille tjeneste"; Illyria skal skaffe hende et særligt objekt, der egentlig mest har affektionsværdi for den lille dæmon, og hendes jagt på dette objekt lærer hende en lektie om, hvor magtfulde følelser kan være.
The Deeper Wells nye vogter er en spøjs dæmonkvinde af en art, der er ukendt for Illyria, hun lader modvilligt Illyria passere uden kamp, da de blækspruttelignende kæledyr, som hun pudser på Illyria, vælger at tilslutte sig den blåhårede kvinde i stedet for at bekæmpe hende. Dæmonens eneste betingelse er, at Illyria ikke må røre ved noget.
Mødet med hendes fængsel får imidlertid Illyria til at gå amok, og hun smadrer dele af det, før end hun finder en diamant hun åbenlyst har et bånd til. Da hun berører diamanten forsvinder de brune spor af Freds hår fra hendes hårpragt, der nu bliver helt blå, hendes blodårer i ansigtet bliver tydeligere igen, og hendes øjne endnu mere blå. Hun føler nu, at to halvdele af hendes jeg er blevet forenet, og at hun har fundet sin plads.
The Deeper Wells vogter kommer for at skælde Illyria ud over, at hun har brudt hendes regel, men deres konflikt når ikke at blive til noget, da det viser sig, at Illyria er kommet til at sætte en anden Old One fri...
Vurdering:
Illyria: Haunted er ud over Asylum og Shadow Puppets IDWs bedste Angeludgivelse. Jeg nyder hver en side der er fyldt med personudvikling og/eller spændende handling, og Casagrandes illustrationer er fantastiske. En skam, at der kun er et nummer tilbage.
#365 Slettet Bruger [2495802190] 14 år siden
Så modtog jeg også denne udgivelse, som jeg har meget delte meninger om - det er mit første møde med Motion Comics, og det virker som noget, der er meget, meget billigt at producere, da man blot tilføjer illustrationerne minimal bevægelse og stemmer.
Selve illustrationerne er faktisk ret sjove at se med bevægelse; det gør det da lidt mere TV-serie-agtigt at læne sig tilbage til en Season 8-DVD, og tegningerne er da lidt mere levende pga. bevægelserne.
Lydsporet er den store hæmsko. Musikken bidrager til at gøre det hele lige lidt mere levende, men man har valgt at finde stemmeskuespillere, der ikke lyder som skuespillerne fra TV-serien, og det er virkelig en skam. Det går især ud over Buffys humor og Willows sødme, og så er det ikke let at høre forskel på de to, der giver stemme til netop disse figurer. Her kunne man virkelig have gjort noget for at få DVD'en til at tilføje noget til Season 8 - det gør den reelt ikke nu.
Derudover gør stemmeskuespillerne det dog ganske ok, og hende der giver stemme til Faith og Fray fortjener endda lidt ros.
Min DVD-afspiller hakker i lyden under de højeste lydnivauer, og det er virkelig ringe, for jeg har ikke dette problem med andre udgivelser.
Det er svært rigtigt at anbefale en investering i Blu-Ray/DVD-pakken, men omvendt koster den heller ikke det store, så hvis man kunne forestille sig at se en motion comic, så er det heller ikke fordi udgivelsen skal frarådes.
Det er en skam, at det kun er de første 19 numre, der er blevet lavet som motion comic, men man afventer nok salgstallene, før end man begynder at lave de sidste 21 numre.
I en sidebemærkning vil jeg i øvrigt lige anbefale det nye Buffy The Vampire Slayer: Tales hardcover, der indholder alt Tales of The Slayers/Vampires inkl. Season 8-udgivelsen og Broken Bottle of Djinn. Det er virkelig en flot og stor udgivelse, som gør selv IDWs Angel Hardcovers til skamme!
#366 loki 14 år siden
Ak, jeg fandt netop dette nummer helt ekstraordinært dårligt tegnet:
Bare et lille udpluk: http://img545.imageshack.us/img545/829/ughif.jpg
Til sammenligning er Marvel's X-23 miniserie er jo et mesterværk.
#367 Slettet Bruger [2495802190] 14 år siden
#368 Slettet Bruger [2495802190] 14 år siden
En meget forvirret Angel er sammen med Darrow blevet bagbundet af Illyria og hendes kæledæmon Pancakes. Illyria stiller store spørgsmålstegn ved Angels handlinger og hans genoptagne samarbejde med Wolfram & Hart, og spørgsmålet er, om Angel overhovedet har lært noget.
I nutiden er Conners gruppe på vej mod James' base for at gøre det af med ham med hjælp fra det legetøj, som de har fået af Wolfram & Hart. Undervejs viser det sig, at der befinder sig et dæmonfoster i Annes mave, og Conner er ikke sikker på at han kan bruge sine nye kræfter på fosteret uden at dræbe hende, så de vælger at fortsætter mod James' opholdssted.
Deres våben er yderst effektive, men James har alt for mange dæmoner under sig, så gruppen bliver omringet...
I fremtiden har Illyria modvilligt sluppet Angel og Darrow fri, og de begiver sig afsted for at gøre det af med James kun for at finde hans søster Rowant, der står med James' afhuggede hoved i sine hænder.
Vurdering:
Ligesom # 41, så er der tale om et markant bedre nummer end # 40, og det er tydeligt at der skal forestille at være meget på spil, mens jeg har mistet meget interesse for de fleste af figurerne - jeg føler mig ekstremt distanceret til handlingen - ikke mindst fordi jeg forventer den helt store massenedslagtning af figurer i # 43-44, der skal bryde Angel helt ned.
Casagrande er i øvrigt tilbage og hun fortsætter på samme høje niveau, som forlod serien med.
#369 Slettet Bruger [2495802190] 14 år siden
Betta George vækker Beck med en besked om, at de er nødt til at flygte. Efter at have læst Drusillas tanker og set hendes minder om Spike, så stoler han ikke længere på nogle af de to. Beck følger ham modvilligt væk fra deres motel.
Andetsteds lader Spike og Dru som om de skal giftes for at komme i kontakt med en fake Elvis, som er i stand til at sende et nødsignal ud fra den afspærrede del af Las Vegas, som gruppen befinder sig i.
Med en fantastisk Star Wars-reference sendes et nødsignal til Willow. Willow møder Spike i en dæmonfyldt bar, hvor Spike er ved at blive overfaldet, og hun redder ham ved at forvandle alle dæmonerne og Drusilla - som hun ikke lægger mærke til - til katte, og de to genforenes i en sjov og vellykket scene.
På samme tid opsporer John Beck og Betta George, som han tager til fange.
Genforeningen går som smurt, indtil Spike fortæller Willow, at en af kattene i virkeligheden er Drusilla, og hun må modvilligt forvandle katten til Drusilla igen, da Spike overbeviser hende om at alle fortjener en chance til, når både Willow selv og Spike har fortjent det.
Efterfølgende modtager Willow, Dru og Spike en besked fra John. Og John mistede sin sjæl, da Spike fik sin tilbage, fordi der skulle være balance i tingene, og hvis ikke han får sin sjæl tilbage på bekostning af Spikes, så vil han slå Beck, Jeremy og Betta George ihjel...
Vurdering:
Lynch og serien vender tilbage til deres topform. Lynch er ligeså god til at fange Willows personlighed som Spikes, og det siger jo ikke så lidt. Nummeret styrkes yderligere af, at Dru ikke siger det store i denne omgang, hvorfor hun ikke er så out of character som ellers.
Og så har Zanni forladt serien, og Mooney har overtaget - han er bedre til at fange Willows små bevægelser end Jeanty, så det er fantastisk.
#370 Slettet Bruger [2495802190] 14 år siden
Den 'Old One', som Illyria kom til at slippe fri i sidste nummer, viser sig at være en af hendes gamle bekendte, og han er ikke imponeret over hendes udvikling siden femte sæson af Angel, da hendes menneskelighed vækker afsky i ham.
Illyria selv er stolt af sin udvikling og nu også stolt af, at hun nu føler på samme måde som et menneske, og hendes udvikling kommer i allerhøjeste grad til udtryk, da dæmonen Asgamor dræber et af hendes nye, blækspruttelignende kæledyr, der hopper ind foran en klo, som skulle have gjort det af med Illyria.
Illryra har fået alle sine kræfter tilbage, og hun har yderligere fået nogle nye, idet hun har selve naturen i sin magt, og hun bruger den til at besejre sin fjende, som hun efterfølgende forvandler til et foster, så han kan blive opdraget forfra og få en chance til.
Herefter drager Illyria og hendes Spruttekæledyr, der selv vælger at hedde Pancakes, af sted på en rejse.
Vurdering:
Ligeså fantastisk som resten af serien, som jeg kun har positivt at sige om og kun kan anbefale! Jeg håber virkelig ikke, at dette er optakten til det farvel til Illyria, som jeg frygter vil finde sted i Angel # 44. Figuren er mere interessant end på noget tidligere tidspunkt, men samtidigt er hendes rejse mod at forstå mennesker og deres følelser bragt til ende.