Så får du lige noget mere læsning til morgenmaden, hehe. :)
Angel : Sæson 1, afsnit 12-19.
Hmm, jo det har så været lidt op og ned mht. de sidste 3 disc.
Expecting og She :
Syntes de to afsnit har en del besvær med at komme op i gear. Det hele går lidt for langsomt efter min smag og historierne er heller ikke speciel fængende. Spillet imellem vor tre helte Angel, Wesley og Cordelia er nu stadig en fornøjelse at se på og det abnorme monster i "Expecting" og Wesley's konfrontation med selv samme er bestemt også morsomme momenter.
Slavefrigørelsen i "She" blir aldrig så interessant at se på, som man kunne ønske. Og Gong Li som de kvindeundertryktes dæmonleder mangler generelt udstråling. Ja, det var en lidt flad fornemmelse jeg sad med bagefter.
Markant bedre er I've Got You Under My Skin og The Prodigal :
I førstnævnte, har Angel ikke glemt savnet af Doyle, hvilket sårer Wesley en del. Samarbejdet og holdånden blir dog forstærket, da teamet skal løse gåden om en families forbandelse, hvor ikke alle er hvad de giver sig ud for at være. Dog blir man ikke helt overasket over det ondes indentitet. Som garvet "X-Files" fan havde jeg nu regnet ud hvem der var besat. Det der overasker er derimod
efter, at Angel og Wesley har udøvet deres exorcisme. Nu viser det sig at den besatte ånd prøvede at flygte fra drengen, der i forvejen var gennemsyret af ondskab. Et flashback til "The Omen" og "The Exorcist", på den uhyggelige og særdeles vellykede måde.
"The Prodigal", er igen meget interessant skruet sammen.
Ud over at byde på et par overaskelser, som Kates far der viser sig at være korrupt og som senere blir brutalt dræbt,
kommer man også et smut tilbage i tiden og dykker dybere ned i Angels forhistorie.
Så falder niveauet et par grader igen i de to afsnit The Ring, som IMO er lidt tungt at komme igennem. Hele problematikken om slavernes frigørelse via de gladiator lignende tilstande, er ikke specielt originalt og i bund og grund ret forudsigeligt. Et "Spartacus" light afsnit, der ku' ha' fået et tiltrængt kick, havde Whedon været fræk nok til at inkludere replikken - "How do you like them apples", da den ene af skurkene får tørt på. Ok, lidt plat måske, men det havde nu været en sjov inside joke. :)
Eternity har noget mere pondus at byde ind med på manuskriptsiden og gir via sin historie et glimrende billede af skyggesiden i det ud ad til ellers så glamurøse L.A./Hollywood miljø. Interessant paralel der blir sat op tilsidst hvor Angels klient, skuepilleren Rebecca, vil gøre alt/satse sit liv på at opnå evig ungdom/succes ved, at la' Angel bide hende og gøre hende udødelig. Noget der afspejles omvendt i virkelihedens verden via en del alrende skuespilleres konstante forfængelighed og jagt på evig ungdom via forskellige kurer.
Og så kommer cremen i sæson 1 i Five By Five da Faith pludselig dukker op i L.A. Wolfram & Hart er efterhånden blevet temmelig pissed over Angels konstante indblanding i deres skumle sager/klienter og derfor blir Faith hyret til at ta' sig "venligt" af deres arvefjende.
Eliza Duschku har et eller andet magisk over sig. i hver eneste scene hun er med i, er som om at niveauet lige får en tand ekstra. Fantastisk udstråling hun har. Ligeledes er Christian Kane, nu mere fremtrædende, en fascinerende skurk der har samme karismatiske udstråling som Spike har i "Buffy". Man burde jo ikke ku' li' nogen af de figurer, men det gør man sgu uhjælpeligt alligevel. Whedon er eminent dygtigt til at caste stort set alle roller i de to serier.
Faith er en kompliceret karakter som man trods hendes konstante flirt med the dark side, stadig holder af og underligt nok håber på, ligsom Angel og Wesley, vil ændre sig på et tidspunkt og komme tilbage på de godes side.
Da Angel og Faith mødes face to face tilsidst, er der så meget vrede og frustration fra hende der skal ud via deres battle, at det gør helt ondt at se på. Og på trods af
at hun inden da har tortureret Wesley og dernæst, som sagt, lammetævet Angel, kan man alligevel ikke undgå at få dyb sympati med hende tilsidst, da hun grædende bryder samme i regnen og i stedet for straf og døden, får det hun har allermest brug for, nemlig tilgivelse og trøst i Angels arme.
En IMO meget rørende og stærk scene.
Sanctuary :
Er Faiths store renselses procces. Wesley viser i den grad formatet og vælger på trods af fuld ud forståelig vrede imod Faith, at holde fast på sin første fornemmelse fra "Buffy" om, at der inde i hende stadig eksistere et godt menneske. Det er sådan noget man kun kan ta' hatten af for. Havde det været mig der havde været i Wesleys sted, tror jeg ikke jeg nogensinde ku' ha' tilgivet Faith igen. Det er en stor og imponerende gestus Wesley viser her.
Det samme kan siges om Angel der også burde ha' en bunke af vrede rettet imod hende, men som i stedet for også vælger at støtte og hjælpe hende. Det er i bund og grund Angel og seriens budskab der fortælles her i de to afsnit og som, selv om det har været vist í tidligere episoder, ikke er set bedre udført end i "Five By Five" og "Sanctuary".
Afslutningsvis er Faiths møde med Buffy også en vigtig brik i Faiths videre skæbne. Buffy vælger godt nok kun fysisk,
at redde hende fra likvideringen af vogternes special task force
, men tilgir på den måde alligevel Faith og gir hende den sidste tro på sig selv. Sådan tror jeg det skal tolkes. Faith har jo tidlige overfor Angel imellem linierne fortalt, at Buffy's tilgivelse er alfa og omega for hende.
Selv om alle spiller fremragende i begge afsnit må jeg alligevel fremhæve Eliza Dushcu. Hun er IMO et kæmpe talent, der har fortjent en stor karriere i fremtiden. Hun har vist det før i "Buffy", at hun mestrer at veksle imellem den stærkt arrogante bad ass attitude over det pulserende og dampende erotiske til det dybt fortvivlende og hælpeløse uden problemer.
Alle elementer er med her og det er utroligt hvor stor en sympati man kan nå at få med karakteren på kun to afsnit.
Tar' de sidste tre afsnit imorgen. Er sgu ved at være pænt træt. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Ang "Superstar", så kan jeg huske jeg sad i starten og prøvede at finde ud af hvordan jeg kunne have misset så mange afsnit som jeg havde... da handlingen jo er pænt langt fra "normalen"... men tiøren faldt dog til sidst... ;o)
Mvh
MaxHH
"Anyway, there he was, poor chap. Happy as a lark and without a cent."
Nogle flotte lange indlæg har dog ikke lige haft tid til at kommentere dem :) Skod real life hehe
Først Buffy:
A new Man
Faktisk et af de afsnit man husker, det jeg husker bedste er ligesom du nævner Giles og Spike duoen. Allerede der er der lagt op til mange komiske scener. Ja der er helt sikkert meget symbolik i slutningen, man siger jo at øjnene er vejen til sjælen etc.
De efterfølgende afsnit og generelt denne sæson bryder jeg mig ikke så meget om, synes der mangler en del i hovedplottet omkring The initiative. Skelletet er godt og har en del potientale og Adam virker på overfladen ret interessant...men for mig manglede der noget.
Som jeg kan mærke du også føler er en af de mest fremtrædende karakterer Faith som også står for nogle bemærkelsesvise præstationer. Man føler virkelig at det er en splittet person - en der er født til at udrette gode ting men ikke har haft nogen til at sætte grænserne for hende. (kan ikke huske om der bliver nævnt noget om hendes vogter)
Where wild things are
Ja - The English man has some pipes :-) En ret hypnotiserende dyb stemme han har.
Nå jeg springer lige videre til Angel:
Expecting
Dette er en lidt fjollet episode. Den har den lidt åbenlyse og søgte undertone af ...save sex. Den har sine komiske øjeblikke og man ser Cordelia udvikle sig. Selve plottet er dog lettere fjollet.
She
She er klart en af de svagere episoder, den tager et ret brugt koncept op men gør det ikke godt. Det hele virker meget kantet og somom at det er klasket sammen. Mener der var snak om at en af de asiastiske karakterer skulle have en permanet rolle i castet - men det skete aldrig - heldigvis for det.
I've Got You Under My Skin
Et rigtig lækkert afsnit med nogle gode twists, og kan kun nikke genkende til dine refenrencer. Damien all the way hehe :D
The Prodigal
Dette er et af de afsnit jeg fremhævede tidligere - den har så mange gode forcer. Vi bliver (gen)introduceret for Darla, og får en masse lækker baggrundshistorie omkring Angelus/Angel og hans bl.a hans far. Dette er naturligvis sat i kontrast til plottet omkring Kate og hendes far. God historie og nogle vigtige karakter udviklinger.
The Ring
Denne episode er på overfladen lidt ala "har vi ikke set det her plot før" - og jo det må man sige vi har. Ikke en original episode - det der skinner igennem her er samspillet mellem Wes og Cordy. På dette tidspunkt er Wes/Denisof stadig ved at etablere sig i serien og dette var et skridt videre på vejen.
Eternity
Dette er virkelig en interessant episode efter min mening. Der er mange symbolikker og fortællinger. Både indenfor Hollywood(berømmelse) og Vampyr legenderne. Begge ting kan virke forførende men har også en stor bagside af medaljen. Desuden ser vi også lidt til Angelus :-)
Five by five
Ja, jeg er ikke overrasket over at du kunne lidt dette afsnit - havde nævnt lidt om den tidligere. Eliza er en meget karismatisk kvinde så hun stjæler jo lidt af billedet i denne episode. Hvis man ikke vidste bedre kunne man tro at dette afsnit ville introducere Faith som en fast karakter. Der er mange stærke scener som du også har nævnt. Det man også skal tage med er Denisofs udvikling over de sidste 3 afsnit - man begynder at se en lidt mere nuanceret side af ham.
Sanctuary
Titlen siger alt. Faith har været jagtet det meste af sit liv og har nu endelig fået lov til at puste lidt ud. Dette giver anlæg til mange stærke scener - blandt andet ankommelsen af Buffy. Der er så mange valg der skal træffes individuelt af karaktererne i dette afsnit. Angel,Faith,Buffy,Wes...
War Zone
Introducerer en ny vigtig karakter for serien.
Blind Date
Endnu en episode var Lindsey har en lidt mere fremtrædende rolle - et originalt afsnit.
To Shanshu in L.A
Sæson finalen: Her bliver der slået nogle brikker på plads i hovedplottet af hele serien - nemlig "The Shanshu Prophecy". Vi ser en del af de forskellige gæstestjerner igen.
Altså 3 afsnit du kan glæde dig til hvis du ikke allerede har set dem.
I second that...damm reel life! Hehe, har haft travlt med en del andre ikke filmrelaterede ting, men nu er jeg tilbage i Sunnydale/L.A. og fortsætter "Buffy" og "Angel", for fuld skrue. :)
Jeg lægger ud med et par sæson afslutninger :
Buffy : Sæson 4 - 20,21,22.
The Yoko Factor :
Part 1 af det endelige opgør med cyborgdæmonen Adam og opløsning af The Initiative. Afsnitets titel lyder bizar, det gjorde den i mine ører ihvertfald, indtil Spike, der nu konspirerer med Adam, udfører et lumsk rænkespil iblandt scooby gang og får dem op at toppes indbyrdes, (og heraf titlen som henfører til Yoko Ono, som mange mente var skyld i The Beatles opløsning). Målet er at fjerne fokus fra Adams megalomaniske planer. Og det lykkedes næsten da...Inden Buffy får samlet tropperne og gjort dem klar til payback.
Det interessante her ligger i, at selv om Spike bevidst puster til ilden, ja så opstår den jo ikke bare ud af ingenting og på en måde kan man defor sige, at Spike's delvist onde tankespind renser luften imellem Buffy og co. indbyrdes og hiver ting frem i lyset der har ligget og boblet i det meste af sæson 4.
Primeval :
Der er stort set dømt action overload fra førtse fløjt i part 2 af Adams plan for verdensherredømmet. Buffy opdager hun solo ikke er stærk nok til at klare Adam og må ha' hjælp fra de lettere tilsidesatte Willow, Xander og Giles. Via en magisk formular fremtryllet af Willow blir scooby gang's samlede energi kanaliseret i Buffy der, nu i mere end en forstand, igen har samlet gruppen. Detaljen med Buffys orangeglødende øjne er ret blæret IMO.
Glimrende lavet af Whedon den måde de to historier overlapper hinanden.
Imens Buffy udkæmper et dommedagsbrag med Adam, slås The Initiatives kommandostyrker med de tilfangetagende monstre i hvad der må betegnes som det største slag i "Buffy"'s historie. Fedt ser det ud, men alligevel må det store slag stå tilbage for Buffy og Adams duel, der har ekkoer af The Matrix, på den fede måde.
Restless :
Så rundes der af med en enkeltepisode. Her undrede jeg mig først lidt over den rækkefølge, men som Joss Whedon selv siger på kommentarsporet, så var det jo blot for at bryde rytmen i forhold til sæson 2 og sæson 3 dobbeltafsnit/finale og den ordinære måde at afrunde serier på. Og det er faktisk meget befriende at få den afveksling, IMO.
Nå, men Buffy og slænget tar en velfortjent slapper efter den eksplosive kamp imod Adam og har egentlig blot tænk sig at stene til en hyggelig videoaften. Overmandet af træthed falder alle dog hurtigt i søvn og så er fanden for alvor gal i laksegade eller nærmere Elmegade, (plat inside joke) ;)
skabelsen af uber-Buffy i "Primeval" var ikke uden konsekvenser og Willow, der stadig ikke er 100 % heks, har ufrivilliigt trukket noget med over fra en anden dimension/verden.
Joss Whedon har så sandelig åbnet for godteposen i "Restless", der byder på den ene mere bizare og fascinerende drømmesekvens efter den anden med en gennemgående tråd af at spille på henholdsvis Willows, Xander og Giles underbeviste angst. Willow med sin homoseksualitet, Xander med ikke at komme videre i sit liv og Giles med ikke at ku være til mere hjælp over for Buffy.
Endelig må Buffy i sin drøm/mareridt gøre op med monstret,
som viser sig at være den første Slayer
og herved samtidig erkende hvem hun er og at hun har ændret reglerne for en slayer's liv.
I "Restless" får man så også en lille forsmag på "Once More With Feeling", da Giles pludselig bryder ud i sang :
Giles :
Samlet har sæson 4, IMO, været på fuld højde med de to foregående og har således ud over at være stærkt fortryllende budt på omvæltninger for alles vedkommende. Interessant og til tider meget morsomt, har det også været at følge Giles udvikling som mere og mere frustreret arbejsløs, der ikke helt har vist hvad det var han sku' udrette med sit liv. Det kommer der dog en forløsning på i sæson 5, som jeg er nået til afsnit 15 med.
Det blir lidt senere, for først skal Angel Sæson 1 lige rundes af.
War Zone:
Angel kommer på kolisionskurs med en bande af vampyrdræbere ledet af den karimatiske og lettere arogante Charles Gunn. Komplet med en pælespidende truck og træpælskanon, må Angel ta' flugten over det L.A.'ske plankeværk inden han for overbevidst Gunn og hans L.A. posse om, at Angel er på de godes side trods sine mørke kræfter.
Jeg var nu ikke specielt vild med at få introduceret en hel bande af vampyrdræbere her, for så går lidt af det unikke af hele vampyrdræber temaet lidt fløjten IMO, når alle kan rende rundt og nakke bad guys. På den anden side skal de være med i "War Zone", så man via dem kan blive introduceret for Gunn.
Bedste scene i "War Zone" er der hvor
Gunn mod sin vilje dræber sin søster nu vampyr og samtidig forkaster de onde kræfters lokkende læber.
En ny helt er født.
Blind Date :
Et interessant afsnit på flere punkter. Wolfram & Hart har hyret en ny og dødbringende lejemorder i form af den blinde kvinde Vanessa Brewer. Man ku' med rette kalde hende for en ond version af DareDevil. Angel har bestemt sine problemer med hende i starten, men finder så småt ud af hendes svaghed. Mest interessant er det dog, at følge skurken Lindsay's tvivl på sig selv og Wolfram & Hart. Om hvorvidt han kan leve med det skråplan, som han er kommet ud på. Afslutningsvis må han ta' et valg og vælge side.
To Shanzu In L.A :
Wolfram & Hart, går linen ud og får via assistance fra en særdeles grum dræbermunk/dæmon næsten uskadeliggjort Angel, Wesley og Cordelia. Samtidig ligger der mere bag Wolfram & Harts umidelbare motiver og Angel skal nu prøve at standse sine modstandere fra at rejse en mystisk ondskab fra fortiden. Det lykkedes kun delvis og så er der dømt cliffhanger til sæson 2...
To be continued.
Mht. sæson 1, ja så startede den lidt langsomt, men der kom eftehånden mere kød på historierne og de indbyrdes forhold blev så dermed også forstærket og mere seværdige. Hen mod slutningen gik serien lidt i stå IMO, men kom så stærk igen med "Five By Five" og "Sanctuary" og slutter herefter af med tre virkeligt gode afsnit.
Har set de første 4 afsnit af Angel : Sæson 2 som denne gang lover jeg 100 %, ligsom med "Buffy" sæson 5, kommer på senere idag. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Starter med at Angel kvajer sig noget så grusomt efter, at ha' misforstået Cordelias syn/vision og herefter knækker nakken på en dæmon, der ellers var sat til at beskytte en gravid kvinde. Nu må Angel selv påtage sig opgaven, hvilket inkluderer et tåkrummende pinligt karaokenummer, (dit link i # 34, hehe) "Mandy" og en ret cool dyst mod kvindes bødel til hest, med L.A's regntunge og dystre gader som kulisse. Ser sgu ret fedt ud. Minder lidt om Highlander bare 1000 gange bedre udført.
Are you Now Or Have you Ever Been :
Et meget pudsigt afsnit, der tager en smuttur tilbage i tid, nærmere bestemt et dystert og hjemsøgt hotel under McCarthy æraens hysteriske kommunistforfølgelse i 50'erne. Historien smelter glimrende sammen med nutiden, hvor Angel har besluttet at få gjort op med fortidens spøgelser. Symboliken om at alt der var anderledes automatisk blev betragtet som farligt/ondt, kontra Angels egen selvopfattelse som vampyr, er ret nem at læse, men fungerer ganske godt i forhold til plottet.
Som lille sidehistorie blir hotellet tilsidst en væsenlig del af Angel og co's liv.
Dæmonen i afsnittet er også værd at bemærke som særdeles creepy. Dels pga makeup'en og dels pga det diabolske glimt i øjet fra vedkommende skuespiller. Dog er tentaklerne måske lige en tand for kikset, selv om det gir dæmonen en ubehagelig svæven a'la The Gentlemens i "Hush".
First Impressions :
Byder på nogle heftige closeups af den smækre Darla, der på forunderlig vis nærmest har lokket Angel i en form for trance. Umm, må sige at Julie Benz er pænt lækker at se på , men hun kommer dog først på en 3. plads i Joss Whedon's univers af smækre ladies. Gæt selv hvem der ligger 1 og 2. :) Vigtigt for afsnittet er mere, at få etableret en tættere forbindelse imellem Cordelia og freelanceren Gunn og det lykkedes glimrende IMO. Syntes de to svinger godt sammen. Især er deres verbale duel i bilen ret morsom.
Sjoveste detalje er da Wesley gir Angel et lift grundet det, at hans lækre øse er blevet nappet. Som bonus får Angel æren af at bære tøsehjelmen. Morsomt den lille pause de holder efter Angel konstaterer, at han har fået nitten. Gir lige et ekstra komisk pust :D
Untouched :
Her kommer Angel igen op imod Wolfram & Hart, i et afsnit der minder en del om "Five By Five", hvor Angel's udfording lå i at redde Faith og få hende over på de godes side. Denne gang er det en ung kvinde med telekenetiske evner som Wolfram & Hart søger at udnytte til skumle formål.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Whedon åbner sæson 5 med, at feje benene væk under myten om den legendariske grev Dracula, som alle umidelbart tænker på når man nævner ordet vampyrer, og understreger med en kraftig blodrød streg at "Buffy" er meget mere end blot spøg og skæmt.
Der er ellers blevet sørget godt for, at alle klicheérne fra samtlige Dracula film er med og blir taget i brug. Forvandlinger til tåge, flagermus, ulv. Det hypnotiske blik, som ikke helt funker på Buffy og den stærkt teatralske accent, som Xander gør tykt grin med, inden han selv går i vanlig panik og efterfølgende blir Dracula's bitch :D
Ganske hyggelig og morsom åbning på den nye sæson, der dog også byder på et mere seriøst dilemma angående Giles fremtid samt introduceringen af Buffy's søster Dawn ??? Hmm, what...
Hvis man var forvirret over "Superstar", så er det intet i forhold til mysteriet om Dawn. Igen sad jeg og undrede mig over hvor jeg var faldet i søvn henne. Der måtte da være noget, jeg havde misset et eller andet sted. Men forklaringen kommer stødt og roligt over de næste afsnit og så gir det hele lige pludselig mening igen.
I "Real Me", vender Harmony tilbage og forsøger at skabe skræk og rædsel, hvilket den stakkel indehaver af The Magic Shop må lade livet for. Den enes død, den andens brød som man siger, for nu blir der med et nakkebid pludselig mulighed for Giles til at ændre sit liv, da han vælger at overtage biksen.
Senere blir Dawn kidnappet af Harmony og så må Buffy ta' affære og redde sin irriterende lillesøster.
The Replacement & Out of My Mind :
Førstnævnte har Xander i fokus, da dæmonen Toth i sin jagt på The Slayer skyder forbi og deler ham i slacker Xander og slick alley Xander. Her får Nicholas Brendon så sandelig lov til, at vise hvad han kan og han gir den da også fuld speed i sin dobbeltrolle. Hvem kan fx stå for The Snoopy Dance :D
I ""Out of My Mind" er Riley og Buffy's forhold så småt ved at glide fra hinanden. Riley lider stadig af at føle sig utilstrækkelig overfor Buffy's evner og går derfor kun modvilligt med til, at få kontrol over sin krop som The Initiative i hemmelighed igennem sæson 4, har brugt som levende laboratorium ud i en form for power boost.
Samtidig falder Buffy's mor Joyce om og ender på hospitalet og i kulissen lurer Spike på, at udnytte Buffy's turbulente tid til at få løst sine egne problemer.
No Place Like Home & Family :
Er vigtigt fordi man her blir introduceret for sæson 5's superskurk Glory, spillet på kanten af det overgearede af en flamboyant Clare Kramer, der er ankommet til Sunnydale for at finde "Nøglen"...
Buffy møder hende i en kort og brutal kamp og finder hurtigt ud af at Glory er mere end hun kan klare ved sin normale styrke. Må rose stuntfolkene her, det ser sgu imponerende ud når de to ladies lammetæver hinanden direkte ind i en betonvæg.
Mere interessant er det dog langt om længe, at få forklaret mysteriet om Dawn, som Buffy får løftet sløret for, da hun under en magisk seance ser Dawns sande natur.
Ovre i den muntre afdeling af afsnittet åbner Giles sin "Magic Shop" og tilbyder samtig en kapitalistisk hungrende Anya et job.
I "Family" er det Tara der er i fokus. Ud af det blå dukker hendes familie op i Sunnydale i anledningen af hendes 20 års fødselsdag og truer hende til at vende tilbage til hjembyen. Tara skjuler på en mørk hemmelighed som linker tilbage til en, husker jeg, lidt mystisk scene i sæson 4, hvor Willow gir hende et kram og siger noget med "You're one of the good guys", hvorefter Tara får et bizart blik i øjnene.
I "Family" får man så svaret på det.
Jeg kan rigtig godt li' det afsnit her. Via opklaringen af Tara's fortid står Buffy og scooby gang tilsidst 100 % bag Tara og viser hende på den måde, at hun nu oficielt er en del af teamet, som hun ellers intil da har følt sig sat uden for. Er der nogen man under den støtte, ja så er det Tara, som man grundet Amber Bensons vidunderlige kejtede skuespil, kun kan få fuld sympati med.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Skal lige høre hvad du synes om den her lettere syrede video :
Nu er jeg nået frem til afsnit 15 i sæson 5, så man aner jo hvor det bærer henad. De to klær sgu hinanden godt også selv om deres forhold indtil videre har været pænt weird.
Marilyn Manson er ikke min favorit, men lige til de her klip syntes jeg sangen fungerer ret godt.
Et lidt mere muntert klip. er flad af grin over det :
Hehe, nice moves :D
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#71 filmz-grev_michal 17 år siden
#72 NightHawk 17 år siden
Så får du lige noget mere læsning til morgenmaden, hehe. :)
Angel : Sæson 1, afsnit 12-19.
Hmm, jo det har så været lidt op og ned mht. de sidste 3 disc.
Expecting og She :
Syntes de to afsnit har en del besvær med at komme op i gear. Det hele går lidt for langsomt efter min smag og historierne er heller ikke speciel fængende. Spillet imellem vor tre helte Angel, Wesley og Cordelia er nu stadig en fornøjelse at se på og det abnorme monster i "Expecting" og Wesley's konfrontation med selv samme er bestemt også morsomme momenter.
Slavefrigørelsen i "She" blir aldrig så interessant at se på, som man kunne ønske. Og Gong Li som de kvindeundertryktes dæmonleder mangler generelt udstråling. Ja, det var en lidt flad fornemmelse jeg sad med bagefter.
Markant bedre er I've Got You Under My Skin og The Prodigal :
I førstnævnte, har Angel ikke glemt savnet af Doyle, hvilket sårer Wesley en del. Samarbejdet og holdånden blir dog forstærket, da teamet skal løse gåden om en families forbandelse, hvor ikke alle er hvad de giver sig ud for at være. Dog blir man ikke helt overasket over det ondes indentitet. Som garvet "X-Files" fan havde jeg nu regnet ud hvem der var besat. Det der overasker er derimod
"The Prodigal", er igen meget interessant skruet sammen.
Så falder niveauet et par grader igen i de to afsnit The Ring, som IMO er lidt tungt at komme igennem. Hele problematikken om slavernes frigørelse via de gladiator lignende tilstande, er ikke specielt originalt og i bund og grund ret forudsigeligt. Et "Spartacus" light afsnit, der ku' ha' fået et tiltrængt kick, havde Whedon været fræk nok til at inkludere replikken - "How do you like them apples", da den ene af skurkene får tørt på. Ok, lidt plat måske, men det havde nu været en sjov inside joke. :)
Eternity har noget mere pondus at byde ind med på manuskriptsiden og gir via sin historie et glimrende billede af skyggesiden i det ud ad til ellers så glamurøse L.A./Hollywood miljø. Interessant paralel der blir sat op tilsidst hvor Angels klient, skuepilleren Rebecca, vil gøre alt/satse sit liv på at opnå evig ungdom/succes ved, at la' Angel bide hende og gøre hende udødelig. Noget der afspejles omvendt i virkelihedens verden via en del alrende skuespilleres konstante forfængelighed og jagt på evig ungdom via forskellige kurer.
Og så kommer cremen i sæson 1 i Five By Five da Faith pludselig dukker op i L.A. Wolfram & Hart er efterhånden blevet temmelig pissed over Angels konstante indblanding i deres skumle sager/klienter og derfor blir Faith hyret til at ta' sig "venligt" af deres arvefjende.
Eliza Duschku har et eller andet magisk over sig. i hver eneste scene hun er med i, er som om at niveauet lige får en tand ekstra. Fantastisk udstråling hun har. Ligeledes er Christian Kane, nu mere fremtrædende, en fascinerende skurk der har samme karismatiske udstråling som Spike har i "Buffy". Man burde jo ikke ku' li' nogen af de figurer, men det gør man sgu uhjælpeligt alligevel. Whedon er eminent dygtigt til at caste stort set alle roller i de to serier.
Faith er en kompliceret karakter som man trods hendes konstante flirt med the dark side, stadig holder af og underligt nok håber på, ligsom Angel og Wesley, vil ændre sig på et tidspunkt og komme tilbage på de godes side.
Da Angel og Faith mødes face to face tilsidst, er der så meget vrede og frustration fra hende der skal ud via deres battle, at det gør helt ondt at se på. Og på trods af
En IMO meget rørende og stærk scene.
Sanctuary :
Er Faiths store renselses procces. Wesley viser i den grad formatet og vælger på trods af fuld ud forståelig vrede imod Faith, at holde fast på sin første fornemmelse fra "Buffy" om, at der inde i hende stadig eksistere et godt menneske. Det er sådan noget man kun kan ta' hatten af for. Havde det været mig der havde været i Wesleys sted, tror jeg ikke jeg nogensinde ku' ha' tilgivet Faith igen. Det er en stor og imponerende gestus Wesley viser her.
Det samme kan siges om Angel der også burde ha' en bunke af vrede rettet imod hende, men som i stedet for også vælger at støtte og hjælpe hende. Det er i bund og grund Angel og seriens budskab der fortælles her i de to afsnit og som, selv om det har været vist í tidligere episoder, ikke er set bedre udført end i "Five By Five" og "Sanctuary".
Afslutningsvis er Faiths møde med Buffy også en vigtig brik i Faiths videre skæbne. Buffy vælger godt nok kun fysisk,
Selv om alle spiller fremragende i begge afsnit må jeg alligevel fremhæve Eliza Dushcu. Hun er IMO et kæmpe talent, der har fortjent en stor karriere i fremtiden. Hun har vist det før i "Buffy", at hun mestrer at veksle imellem den stærkt arrogante bad ass attitude over det pulserende og dampende erotiske til det dybt fortvivlende og hælpeløse uden problemer.
Alle elementer er med her og det er utroligt hvor stor en sympati man kan nå at få med karakteren på kun to afsnit.
Tar' de sidste tre afsnit imorgen. Er sgu ved at være pænt træt. :)
#73 filmz-maxhh 17 år siden
Ang "Superstar", så kan jeg huske jeg sad i starten og prøvede at finde ud af hvordan jeg kunne have misset så mange afsnit som jeg havde... da handlingen jo er pænt langt fra "normalen"... men tiøren faldt dog til sidst... ;o)
Mvh
MaxHH
#74 filmz-grev_michal 17 år siden
Nogle flotte lange indlæg har dog ikke lige haft tid til at kommentere dem :) Skod real life hehe
Først Buffy:
A new Man
Faktisk et af de afsnit man husker, det jeg husker bedste er ligesom du nævner Giles og Spike duoen. Allerede der er der lagt op til mange komiske scener. Ja der er helt sikkert meget symbolik i slutningen, man siger jo at øjnene er vejen til sjælen etc.
De efterfølgende afsnit og generelt denne sæson bryder jeg mig ikke så meget om, synes der mangler en del i hovedplottet omkring The initiative. Skelletet er godt og har en del potientale og Adam virker på overfladen ret interessant...men for mig manglede der noget.
Som jeg kan mærke du også føler er en af de mest fremtrædende karakterer Faith som også står for nogle bemærkelsesvise præstationer. Man føler virkelig at det er en splittet person - en der er født til at udrette gode ting men ikke har haft nogen til at sætte grænserne for hende. (kan ikke huske om der bliver nævnt noget om hendes vogter)
Where wild things are
Ja - The English man has some pipes :-) En ret hypnotiserende dyb stemme han har.
Nå jeg springer lige videre til Angel:
Expecting
Dette er en lidt fjollet episode. Den har den lidt åbenlyse og søgte undertone af ...save sex. Den har sine komiske øjeblikke og man ser Cordelia udvikle sig. Selve plottet er dog lettere fjollet.
She
She er klart en af de svagere episoder, den tager et ret brugt koncept op men gør det ikke godt. Det hele virker meget kantet og somom at det er klasket sammen. Mener der var snak om at en af de asiastiske karakterer skulle have en permanet rolle i castet - men det skete aldrig - heldigvis for det.
I've Got You Under My Skin
Et rigtig lækkert afsnit med nogle gode twists, og kan kun nikke genkende til dine refenrencer. Damien all the way hehe :D
The Prodigal
Dette er et af de afsnit jeg fremhævede tidligere - den har så mange gode forcer. Vi bliver (gen)introduceret for Darla, og får en masse lækker baggrundshistorie omkring Angelus/Angel og hans bl.a hans far. Dette er naturligvis sat i kontrast til plottet omkring Kate og hendes far. God historie og nogle vigtige karakter udviklinger.
The Ring
Denne episode er på overfladen lidt ala "har vi ikke set det her plot før" - og jo det må man sige vi har. Ikke en original episode - det der skinner igennem her er samspillet mellem Wes og Cordy. På dette tidspunkt er Wes/Denisof stadig ved at etablere sig i serien og dette var et skridt videre på vejen.
Eternity
Dette er virkelig en interessant episode efter min mening. Der er mange symbolikker og fortællinger. Både indenfor Hollywood(berømmelse) og Vampyr legenderne. Begge ting kan virke forførende men har også en stor bagside af medaljen. Desuden ser vi også lidt til Angelus :-)
Five by five
Ja, jeg er ikke overrasket over at du kunne lidt dette afsnit - havde nævnt lidt om den tidligere. Eliza er en meget karismatisk kvinde så hun stjæler jo lidt af billedet i denne episode. Hvis man ikke vidste bedre kunne man tro at dette afsnit ville introducere Faith som en fast karakter. Der er mange stærke scener som du også har nævnt. Det man også skal tage med er Denisofs udvikling over de sidste 3 afsnit - man begynder at se en lidt mere nuanceret side af ham.
Sanctuary
Titlen siger alt. Faith har været jagtet det meste af sit liv og har nu endelig fået lov til at puste lidt ud. Dette giver anlæg til mange stærke scener - blandt andet ankommelsen af Buffy. Der er så mange valg der skal træffes individuelt af karaktererne i dette afsnit. Angel,Faith,Buffy,Wes...
War Zone
Introducerer en ny vigtig karakter for serien.
Blind Date
Endnu en episode var Lindsey har en lidt mere fremtrædende rolle - et originalt afsnit.
To Shanshu in L.A
Sæson finalen: Her bliver der slået nogle brikker på plads i hovedplottet af hele serien - nemlig "The Shanshu Prophecy". Vi ser en del af de forskellige gæstestjerner igen.
Altså 3 afsnit du kan glæde dig til hvis du ikke allerede har set dem.
#75 myggen 17 år siden
WTF? Er det en reference til Saw, eller er det mere uskyldigt end det? Måske et andet ord for håndværkersex? :)
#76 NightHawk 17 år siden
I second that...damm reel life! Hehe, har haft travlt med en del andre ikke filmrelaterede ting, men nu er jeg tilbage i Sunnydale/L.A. og fortsætter "Buffy" og "Angel", for fuld skrue. :)
Jeg lægger ud med et par sæson afslutninger :
Buffy : Sæson 4 - 20,21,22.
The Yoko Factor :
Part 1 af det endelige opgør med cyborgdæmonen Adam og opløsning af The Initiative. Afsnitets titel lyder bizar, det gjorde den i mine ører ihvertfald, indtil Spike, der nu konspirerer med Adam, udfører et lumsk rænkespil iblandt scooby gang og får dem op at toppes indbyrdes, (og heraf titlen som henfører til Yoko Ono, som mange mente var skyld i The Beatles opløsning). Målet er at fjerne fokus fra Adams megalomaniske planer. Og det lykkedes næsten da...Inden Buffy får samlet tropperne og gjort dem klar til payback.
Det interessante her ligger i, at selv om Spike bevidst puster til ilden, ja så opstår den jo ikke bare ud af ingenting og på en måde kan man defor sige, at Spike's delvist onde tankespind renser luften imellem Buffy og co. indbyrdes og hiver ting frem i lyset der har ligget og boblet i det meste af sæson 4.
Primeval :
Der er stort set dømt action overload fra førtse fløjt i part 2 af Adams plan for verdensherredømmet. Buffy opdager hun solo ikke er stærk nok til at klare Adam og må ha' hjælp fra de lettere tilsidesatte Willow, Xander og Giles. Via en magisk formular fremtryllet af Willow blir scooby gang's samlede energi kanaliseret i Buffy der, nu i mere end en forstand, igen har samlet gruppen. Detaljen med Buffys orangeglødende øjne er ret blæret IMO.
Glimrende lavet af Whedon den måde de to historier overlapper hinanden.
Imens Buffy udkæmper et dommedagsbrag med Adam, slås The Initiatives kommandostyrker med de tilfangetagende monstre i hvad der må betegnes som det største slag i "Buffy"'s historie. Fedt ser det ud, men alligevel må det store slag stå tilbage for Buffy og Adams duel, der har ekkoer af The Matrix, på den fede måde.
Restless :
Så rundes der af med en enkeltepisode. Her undrede jeg mig først lidt over den rækkefølge, men som Joss Whedon selv siger på kommentarsporet, så var det jo blot for at bryde rytmen i forhold til sæson 2 og sæson 3 dobbeltafsnit/finale og den ordinære måde at afrunde serier på. Og det er faktisk meget befriende at få den afveksling, IMO.
Nå, men Buffy og slænget tar en velfortjent slapper efter den eksplosive kamp imod Adam og har egentlig blot tænk sig at stene til en hyggelig videoaften. Overmandet af træthed falder alle dog hurtigt i søvn og så er fanden for alvor gal i laksegade eller nærmere Elmegade, (plat inside joke) ;)
skabelsen af uber-Buffy i "Primeval" var ikke uden konsekvenser og Willow, der stadig ikke er 100 % heks, har ufrivilliigt trukket noget med over fra en anden dimension/verden.
Joss Whedon har så sandelig åbnet for godteposen i "Restless", der byder på den ene mere bizare og fascinerende drømmesekvens efter den anden med en gennemgående tråd af at spille på henholdsvis Willows, Xander og Giles underbeviste angst. Willow med sin homoseksualitet, Xander med ikke at komme videre i sit liv og Giles med ikke at ku være til mere hjælp over for Buffy.
Endelig må Buffy i sin drøm/mareridt gøre op med monstret,
I "Restless" får man så også en lille forsmag på "Once More With Feeling", da Giles pludselig bryder ud i sang :
Giles :
Samlet har sæson 4, IMO, været på fuld højde med de to foregående og har således ud over at være stærkt fortryllende budt på omvæltninger for alles vedkommende. Interessant og til tider meget morsomt, har det også været at følge Giles udvikling som mere og mere frustreret arbejsløs, der ikke helt har vist hvad det var han sku' udrette med sit liv. Det kommer der dog en forløsning på i sæson 5, som jeg er nået til afsnit 15 med.
Det blir lidt senere, for først skal Angel Sæson 1 lige rundes af.
War Zone:
Angel kommer på kolisionskurs med en bande af vampyrdræbere ledet af den karimatiske og lettere arogante Charles Gunn. Komplet med en pælespidende truck og træpælskanon, må Angel ta' flugten over det L.A.'ske plankeværk inden han for overbevidst Gunn og hans L.A. posse om, at Angel er på de godes side trods sine mørke kræfter.
Jeg var nu ikke specielt vild med at få introduceret en hel bande af vampyrdræbere her, for så går lidt af det unikke af hele vampyrdræber temaet lidt fløjten IMO, når alle kan rende rundt og nakke bad guys. På den anden side skal de være med i "War Zone", så man via dem kan blive introduceret for Gunn.
Bedste scene i "War Zone" er der hvor
Blind Date :
Et interessant afsnit på flere punkter. Wolfram & Hart har hyret en ny og dødbringende lejemorder i form af den blinde kvinde Vanessa Brewer. Man ku' med rette kalde hende for en ond version af DareDevil. Angel har bestemt sine problemer med hende i starten, men finder så småt ud af hendes svaghed. Mest interessant er det dog, at følge skurken Lindsay's tvivl på sig selv og Wolfram & Hart. Om hvorvidt han kan leve med det skråplan, som han er kommet ud på. Afslutningsvis må han ta' et valg og vælge side.
To Shanzu In L.A :
Wolfram & Hart, går linen ud og får via assistance fra en særdeles grum dræbermunk/dæmon næsten uskadeliggjort Angel, Wesley og Cordelia. Samtidig ligger der mere bag Wolfram & Harts umidelbare motiver og Angel skal nu prøve at standse sine modstandere fra at rejse en mystisk ondskab fra fortiden. Det lykkedes kun delvis og så er der dømt cliffhanger til sæson 2...
To be continued.
Mht. sæson 1, ja så startede den lidt langsomt, men der kom eftehånden mere kød på historierne og de indbyrdes forhold blev så dermed også forstærket og mere seværdige. Hen mod slutningen gik serien lidt i stå IMO, men kom så stærk igen med "Five By Five" og "Sanctuary" og slutter herefter af med tre virkeligt gode afsnit.
Har set de første 4 afsnit af Angel : Sæson 2 som denne gang lover jeg 100 %, ligsom med "Buffy" sæson 5, kommer på senere idag. :)
#77 NightHawk 17 år siden
Judgement :
Starter med at Angel kvajer sig noget så grusomt efter, at ha' misforstået Cordelias syn/vision og herefter knækker nakken på en dæmon, der ellers var sat til at beskytte en gravid kvinde. Nu må Angel selv påtage sig opgaven, hvilket inkluderer et tåkrummende pinligt karaokenummer, (dit link i # 34, hehe) "Mandy" og en ret cool dyst mod kvindes bødel til hest, med L.A's regntunge og dystre gader som kulisse. Ser sgu ret fedt ud. Minder lidt om Highlander bare 1000 gange bedre udført.
Are you Now Or Have you Ever Been :
Et meget pudsigt afsnit, der tager en smuttur tilbage i tid, nærmere bestemt et dystert og hjemsøgt hotel under McCarthy æraens hysteriske kommunistforfølgelse i 50'erne. Historien smelter glimrende sammen med nutiden, hvor Angel har besluttet at få gjort op med fortidens spøgelser. Symboliken om at alt der var anderledes automatisk blev betragtet som farligt/ondt, kontra Angels egen selvopfattelse som vampyr, er ret nem at læse, men fungerer ganske godt i forhold til plottet.
Som lille sidehistorie blir hotellet tilsidst en væsenlig del af Angel og co's liv.
Dæmonen i afsnittet er også værd at bemærke som særdeles creepy. Dels pga makeup'en og dels pga det diabolske glimt i øjet fra vedkommende skuespiller. Dog er tentaklerne måske lige en tand for kikset, selv om det gir dæmonen en ubehagelig svæven a'la The Gentlemens i "Hush".
First Impressions :
Byder på nogle heftige closeups af den smækre Darla, der på forunderlig vis nærmest har lokket Angel i en form for trance. Umm, må sige at Julie Benz er pænt lækker at se på , men hun kommer dog først på en 3. plads i Joss Whedon's univers af smækre ladies. Gæt selv hvem der ligger 1 og 2. :) Vigtigt for afsnittet er mere, at få etableret en tættere forbindelse imellem Cordelia og freelanceren Gunn og det lykkedes glimrende IMO. Syntes de to svinger godt sammen. Især er deres verbale duel i bilen ret morsom.
Sjoveste detalje er da Wesley gir Angel et lift grundet det, at hans lækre øse er blevet nappet. Som bonus får Angel æren af at bære tøsehjelmen. Morsomt den lille pause de holder efter Angel konstaterer, at han har fået nitten. Gir lige et ekstra komisk pust :D
Untouched :
Her kommer Angel igen op imod Wolfram & Hart, i et afsnit der minder en del om "Five By Five", hvor Angel's udfording lå i at redde Faith og få hende over på de godes side. Denne gang er det en ung kvinde med telekenetiske evner som Wolfram & Hart søger at udnytte til skumle formål.
#78 NightHawk 17 år siden
Buffy vs. Dracula & Real Me :
Whedon åbner sæson 5 med, at feje benene væk under myten om den legendariske grev Dracula, som alle umidelbart tænker på når man nævner ordet vampyrer, og understreger med en kraftig blodrød streg at "Buffy" er meget mere end blot spøg og skæmt.
Der er ellers blevet sørget godt for, at alle klicheérne fra samtlige Dracula film er med og blir taget i brug. Forvandlinger til tåge, flagermus, ulv. Det hypnotiske blik, som ikke helt funker på Buffy og den stærkt teatralske accent, som Xander gør tykt grin med, inden han selv går i vanlig panik og efterfølgende blir Dracula's bitch :D
Ganske hyggelig og morsom åbning på den nye sæson, der dog også byder på et mere seriøst dilemma angående Giles fremtid samt introduceringen af Buffy's søster Dawn ??? Hmm, what...
Hvis man var forvirret over "Superstar", så er det intet i forhold til mysteriet om Dawn. Igen sad jeg og undrede mig over hvor jeg var faldet i søvn henne. Der måtte da være noget, jeg havde misset et eller andet sted. Men forklaringen kommer stødt og roligt over de næste afsnit og så gir det hele lige pludselig mening igen.
I "Real Me", vender Harmony tilbage og forsøger at skabe skræk og rædsel, hvilket den stakkel indehaver af The Magic Shop må lade livet for. Den enes død, den andens brød som man siger, for nu blir der med et nakkebid pludselig mulighed for Giles til at ændre sit liv, da han vælger at overtage biksen.
Senere blir Dawn kidnappet af Harmony og så må Buffy ta' affære og redde sin irriterende lillesøster.
The Replacement & Out of My Mind :
Førstnævnte har Xander i fokus, da dæmonen Toth i sin jagt på The Slayer skyder forbi og deler ham i slacker Xander og slick alley Xander. Her får Nicholas Brendon så sandelig lov til, at vise hvad han kan og han gir den da også fuld speed i sin dobbeltrolle. Hvem kan fx stå for The Snoopy Dance :D
I ""Out of My Mind" er Riley og Buffy's forhold så småt ved at glide fra hinanden. Riley lider stadig af at føle sig utilstrækkelig overfor Buffy's evner og går derfor kun modvilligt med til, at få kontrol over sin krop som The Initiative i hemmelighed igennem sæson 4, har brugt som levende laboratorium ud i en form for power boost.
Samtidig falder Buffy's mor Joyce om og ender på hospitalet og i kulissen lurer Spike på, at udnytte Buffy's turbulente tid til at få løst sine egne problemer.
No Place Like Home & Family :
Er vigtigt fordi man her blir introduceret for sæson 5's superskurk Glory, spillet på kanten af det overgearede af en flamboyant Clare Kramer, der er ankommet til Sunnydale for at finde "Nøglen"...
Buffy møder hende i en kort og brutal kamp og finder hurtigt ud af at Glory er mere end hun kan klare ved sin normale styrke. Må rose stuntfolkene her, det ser sgu imponerende ud når de to ladies lammetæver hinanden direkte ind i en betonvæg.
Mere interessant er det dog langt om længe, at få forklaret mysteriet om Dawn, som Buffy får løftet sløret for, da hun under en magisk seance ser Dawns sande natur.
Ovre i den muntre afdeling af afsnittet åbner Giles sin "Magic Shop" og tilbyder samtig en kapitalistisk hungrende Anya et job.
I "Family" er det Tara der er i fokus. Ud af det blå dukker hendes familie op i Sunnydale i anledningen af hendes 20 års fødselsdag og truer hende til at vende tilbage til hjembyen. Tara skjuler på en mørk hemmelighed som linker tilbage til en, husker jeg, lidt mystisk scene i sæson 4, hvor Willow gir hende et kram og siger noget med "You're one of the good guys", hvorefter Tara får et bizart blik i øjnene.
I "Family" får man så svaret på det.
Jeg kan rigtig godt li' det afsnit her. Via opklaringen af Tara's fortid står Buffy og scooby gang tilsidst 100 % bag Tara og viser hende på den måde, at hun nu oficielt er en del af teamet, som hun ellers intil da har følt sig sat uden for. Er der nogen man under den støtte, ja så er det Tara, som man grundet Amber Bensons vidunderlige kejtede skuespil, kun kan få fuld sympati med.
#79 NightHawk 17 år siden
Skal lige høre hvad du synes om den her lettere syrede video :
Nu er jeg nået frem til afsnit 15 i sæson 5, så man aner jo hvor det bærer henad. De to klær sgu hinanden godt også selv om deres forhold indtil videre har været pænt weird.
Marilyn Manson er ikke min favorit, men lige til de her klip syntes jeg sangen fungerer ret godt.
Et lidt mere muntert klip. er flad af grin over det :
Hehe, nice moves :D
#80 filmz-grev_michal 17 år siden