Riqon rammer plet her. Men hvis det var ren fjol, hvorfor så udsende de her klips? Du må gerne lave noget seriøst, men jeg tror altså ikke skuespil er noget du skal satse på. Drømme er fine, men der er altid et men. Forfatter er ikke nemmere erhverv. En af mine nære venner studerer i Scotland og vil gerne være manus-forfatter, og det er bestemt ikke bare lige sådan. Det er egentlig forholdsvis nemt at blive optaget, hvis man lever op til nogle krav, og man betaler et sum, og senere få det på papiret, men derfra og så leve af det og få de rigtige kontakter, agenter og blive set, er noget nær umuligt.
Riqon rammer plet her. Men hvis det var ren fjol, hvorfor så udsende de her klips? Du må gerne lave noget seriøst, men jeg tror altså ikke skuespil er noget du skal satse på. Drømme er fine, men der er altid et men. Forfatter er ikke nemmere erhverv. En af mine nære venner studerer i Scotland og vil gerne være manus-forfatter, og det er bestemt ikke bare lige sådan. Det er egentlig forholdsvis nemt at blive optaget, hvis man lever op til nogle krav, og man betaler et sum, og senere få det på papiret, men derfra og så leve af det og få de rigtige kontakter, agenter og blive set, er noget nær umuligt.
Snakker ikke om manus, men bare bøger eventyr bøger osv. Fordi mine venner sagde jeg skulle, og jeg gjorde det. Har os været på andre forum og de gav mig ros for mine stemmer, dog har jeg ikke bare skuespiller og forfatter i øjnene, har også kok og Pædagog som er lidt nemmere at leve på en forfatter og skuespiller :)
Vis jeg kunne, og havde midlerne gad jeg godt give et seriøst arbejde. Men mangler bare ting, nogle som kan holde et kamera, være med skuespiller osv. Nyder bare at have det lidt sjovt.
Angående forfatter skabet, er jeg begyndt på at skrive en historie som jeg har skabt selv om det magiske Land Surina. Vis nogen er intresseret i at læse de første 2 sider jeg skrev i går aftes, da jeg blev bidt at bare skrive :)
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Okay, det giver da ingen mening. Hvorfor spørge om seriøst feedback, når du ved, at det du har lavet er en gang humus..
Haha, synes nu bare jeg skulle have noget negativt kritik fra folk jeg ikke kender, da dem jeg kender jo ikke vil såre mig. Synes dog The Maniac er ikke så slem, og de impressions og egne stemmer klarede jeg nu fint :)
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Det er den - tro mig. Det balancerer mellem det ufrivilligt komiske og kitsch. Det er no-good Batsy, men du må gerne linke det du har skrevet, hvis du gerne vil have dom på det.
Det er den - tro mig. Det balancerer mellem det ufrivilligt komiske og kitsch. Det er no-good Batsy, men du må gerne linke det du har skrevet, hvis du gerne vil have dom på det.
Hvad med stemmerne? :P går udfra det også er dårligt.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Det her bare en start, grammatiken er nok ikke det bedste, da jeg ikke har rettet i nu. Så bær over mig, vis der er nogle fejl. Det her bare starten og indledning, skal jeg rette lidt på så det fænger lidt eller måske slette det og gå direkte over til Richard.
Landet Surina
Part 1
Får 60 tusinde år siden, var der en ånd ved navn Lysius, han var en ånd af god sind og ønskede fred og fordragelighed. Han skabte først en bror, ved navn Darthel og sammen skabte de en verden ved navn Surina. Først skabte de vand, og jord, derefter træer, dyr, planter, insekter. Lysius skabte væsner som kun ville have godt i verdenen, han skabte den legendariske vogter og hersker over Surina Roland. Roland var en løve, men havde de flotteste vinger og kunne snakke med den mest beroligende men kraftfulde stemme, som kunne få enhver mand og væsen til at skælve. Lysius skabte derefter alle mulige andre magtfulde væsener, som Roland kunne regere over. Darthel mente at der skulle være noget ondt imellem det gode. Så bag Lysius skabte han Morrock, de ondes hersker. Morrock var et monster, han var dobbelt så stor som en minutauer, havde et ansigt i form som en drage, og hans hud var lavet af kuld sort drage skæld. Hans øjne var røde, fuld af vrede og had. Lysius var rasende over Darthel's opfindelse, men Darthel blev med at skabe onde væsner, som skulle være Morrocks hær og undersåtter. Det endte med krig, hvor Morrock havde samlet en hær af onde og uhyrlige monstre, Roland ønskede kun fred men blev tvunget til at udkæmpe en blodig kamp mod, hans svorne broder Morrock. Kampen blev uafgjort, og de lavede en våbenhvile, som har holdt i over tusinder af år. Morrock har dog ikke i sinde at holde den hvile længere, han har en plan. En plan som vil nedlægge alt godt i Surina, og gøre ham hersker over Surina.
Toget "Krig" tænkte Richard, hvorfor skulle der også være krig om sommeren. Martin, en 17 årig ung dreng, sad i en togvogn sammen med en pige ved navn Rose, og hans lillebror Eddie. Richard gav en grimasse og bandede mumlende, over de dårlige sæder i toget. Richard Martin havde ikke sagt et ord hele rejsen, lige siden han havde sagt farvel til hans mor på perronen, sammen med hans bror Eddie, har han ikke sagt et ord siden. Eddie var lige fyldt de 15 år, og han elskede at læse tegneserie. Så vidt Richard kunne se læste han Kaptajn Amerika, Richard havde aldrig haft interessere over superhelte, Eddie derimod var fascineret hvordan en mand kan stoppe en hel hær af Nazister. Richard rystede mod hovedet, over den fjollede tanke, over at en mand kan klare en hel hær af ondsindede Nazister. Richard kiggede ud af vinduet, undrede sig over hvorfor der var så smukt her, og tænkte tilbage til London som lagde i ruiner på grund af Nazisternes bombefly. Han vendte sig og kiggede på Eddie, og sagde " Du ved godt at ham der Amerika, er fiktion ikke?". Eddie kiggede op og så spørgende ud på ham" Ej! findes han ikke!". Eddie lavede et falsk hulk, og sagde ironisk " Troede nu ellers han var ved at kæmpe mod Hitler lige nu!". Richard grinede af hans ironiske kommentar, og kiggede på Rose, som heller ikke have sagt noget under hele rejsen. Hun var på samme alder som Richard, og som Eddie vil beskrive flotte piger "en sild". Martin grinte ved tanken, men han var enig med ham da han sagde til ham med da hun steg ind i vogn kahytten. "Hvor kommer du fra Rose?, det du hedder ikke sandt?". Eddie kiggede op interesserende først på Martin, og så rettede hans øjne direkte mod Rose. Rose gav et halvt mumlende svar" (engelsk by) , og jo mit navn er Rose, Rose Darrel". Martin smilte "Fin by egentlig, Darrel lyder ikke så britisk, er din far amerikaner?". Rose nikkede ja, til spørgsmålet. Eddie kiggede lidt frem og tilbage, og endte med at vende sin øjne ned i sit tegneserie hæfte igen. De havde kørt i tog i 2 dage nu, og Eddie begyndte at klage over at han ikke havde mere at læse i. Rose tilbød ham en bog, som omhandlede en dreng som var ulykkeligt forelsket i en pige, og gik ud på hvordan han vandt hendes hjerte. Eddie havde takket venligt nej, men havde inderst lyst til at sige "sådan noget pige vrøvl". Dog havde Eddie lært at han skal være ordentlig mod kvinder, da han gerne vil have en søn og have en lykkelig familie. Richard sagde han gerne vil give den et forsøg, Rose smilede til ham og rækkede ham bogen. Richard kiggede lidt på den, og så titlen på bogen var "ulykkelig kærlighed vare ikke evigt". Richard grinte over den naive titel, da det ikke alle mænd eller kvinder der finder kærlighed eller gerne vil finde kærlighed. Han åbnede bogen og begyndte at læse, han vidste han vil sikkert finde den dødssyg men den første sætning fangede ham med det samme. Jeg er måske ikke nogen adelsmand, men jeg har et hjerte af guld og jeg vil dø for Susan, om så hun siger jeg skal slå mig selv ihjel gør jeg det. Eddie kiggede omkring sig, og så på hans ældre bror som var helt opslugt af den kærlighedsroman, silden havde givet ham. Eddie tænkte at godt det ikke var ham der var blødsøden, som hans kære bror Richard . Rose rejste sig op, og begyndte at strække sig og lave gymnastik. Eddie sagde til hende med et kækt smil" så, vis jeg var 17 år vil du så synes jeg var lækker?". Rose svarede imens hun lavede træning" Jeg skal nok sige ti vis det er, lille barn". Richard, gav et lille kluk i baggrunden, og Eddie tog hans sko og kastede den på ham. Richard, var hurtig nok at dukke sig før skoen ramte ham i ansigtet. Eddie rejste sig, og hoppede ned af hans træ køje, han sagde han vil lige gå en lille tur igennem toget, og finde nogle andre attraktive piger at have en debat om at han var lækker. Rose sagde med et kækt smil "jamen held og lykke, prins charming". Eddie gav rækkede tunge af hende, og gik ud af kahytten. Martin og rose begyndte begge at grine, og kiggede på hinanden. Pludselig holdte de op med at grine, som alt var sat i stop og deres øjne krydsede hinanden, det var som de var lænket til hinanden. Eddie kom brasende ind, og sagde med først en høj selvsikker tone at han havde glemt hans hat, og så blev han mindre høj i stemmen og så deres stirren på hinanden. Eddie sagde for sig selv " bah, kærlighed". Martin gav et grin igen, og Rose grinte med som om de havde planlagt det. De lagde sig begge ned i deres værd sin egen køje, og begyndte at læse værd sin bog.
Sidste dag på toget (andet kapitel)
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
#11 Babo84 12 år siden
Riqon rammer plet her. Men hvis det var ren fjol, hvorfor så udsende de her klips? Du må gerne lave noget seriøst, men jeg tror altså ikke skuespil er noget du skal satse på. Drømme er fine, men der er altid et men. Forfatter er ikke nemmere erhverv. En af mine nære venner studerer i Scotland og vil gerne være manus-forfatter, og det er bestemt ikke bare lige sådan. Det er egentlig forholdsvis nemt at blive optaget, hvis man lever op til nogle krav, og man betaler et sum, og senere få det på papiret, men derfra og så leve af det og få de rigtige kontakter, agenter og blive set, er noget nær umuligt.
#12 Batsy 12 år siden
Snakker ikke om manus, men bare bøger eventyr bøger osv. Fordi mine venner sagde jeg skulle, og jeg gjorde det. Har os været på andre forum og de gav mig ros for mine stemmer, dog har jeg ikke bare skuespiller og forfatter i øjnene, har også kok og Pædagog som er lidt nemmere at leve på en forfatter og skuespiller :)
Vis jeg kunne, og havde midlerne gad jeg godt give et seriøst arbejde. Men mangler bare ting, nogle som kan holde et kamera, være med skuespiller osv. Nyder bare at have det lidt sjovt.
Angående forfatter skabet, er jeg begyndt på at skrive en historie som jeg har skabt selv om det magiske Land Surina. Vis nogen er intresseret i at læse de første 2 sider jeg skrev i går aftes, da jeg blev bidt at bare skrive :)
#13 Riqon 12 år siden
#14 Batsy 12 år siden
Haha, synes nu bare jeg skulle have noget negativt kritik fra folk jeg ikke kender, da dem jeg kender jo ikke vil såre mig. Synes dog The Maniac er ikke så slem, og de impressions og egne stemmer klarede jeg nu fint :)
#15 Babo84 12 år siden
Det er den - tro mig. Det balancerer mellem det ufrivilligt komiske og kitsch. Det er no-good Batsy, men du må gerne linke det du har skrevet, hvis du gerne vil have dom på det.
#16 Riqon 12 år siden
Vel, jeg vil give dig, at det andet var værre, men synes ikke The Maniac kan kaldes god.. sorry mate. :)
#17 Batsy 12 år siden
Hvad med stemmerne? :P går udfra det også er dårligt.
#18 Batsy 12 år siden
Hvad med stemmerne?! :D, eller var det være en the maniac oder?
#19 Babo84 12 år siden
so-so
Du har som sagt god engelsk.
#20 Batsy 12 år siden
Det her bare en start, grammatiken er nok ikke det bedste, da jeg ikke har rettet i nu. Så bær over mig, vis der er nogle fejl. Det her bare starten og indledning, skal jeg rette lidt på så det fænger lidt eller måske slette det og gå direkte over til Richard.
Landet Surina
Part 1
Får 60 tusinde år siden, var der en ånd ved navn Lysius, han var en ånd af god sind og ønskede fred og fordragelighed. Han skabte først en bror, ved navn Darthel og sammen skabte de en verden ved navn Surina. Først skabte de vand, og jord, derefter træer, dyr, planter, insekter. Lysius skabte væsner som kun ville have godt i verdenen, han skabte den legendariske vogter og hersker over Surina Roland. Roland var en løve, men havde de flotteste vinger og kunne snakke med den mest beroligende men kraftfulde stemme, som kunne få enhver mand og væsen til at skælve. Lysius skabte derefter alle mulige andre magtfulde væsener, som Roland kunne regere over. Darthel mente at der skulle være noget ondt imellem det gode. Så bag Lysius skabte han Morrock, de ondes hersker. Morrock var et monster, han var dobbelt så stor som en minutauer, havde et ansigt i form som en drage, og hans hud var lavet af kuld sort drage skæld. Hans øjne var røde, fuld af vrede og had. Lysius var rasende over Darthel's opfindelse, men Darthel blev med at skabe onde væsner, som skulle være Morrocks hær og undersåtter. Det endte med krig, hvor Morrock havde samlet en hær af onde og uhyrlige monstre, Roland ønskede kun fred men blev tvunget til at udkæmpe en blodig kamp mod, hans svorne broder Morrock. Kampen blev uafgjort, og de lavede en våbenhvile, som har holdt i over tusinder af år. Morrock har dog ikke i sinde at holde den hvile længere, han har en plan. En plan som vil nedlægge alt godt i Surina, og gøre ham hersker over Surina.
Toget
"Krig" tænkte Richard, hvorfor skulle der også være krig om sommeren. Martin, en 17 årig ung dreng, sad i en togvogn sammen med en pige ved navn Rose, og hans lillebror Eddie. Richard gav en grimasse og bandede mumlende, over de dårlige sæder i toget. Richard Martin havde ikke sagt et ord hele rejsen, lige siden han havde sagt farvel til hans mor på perronen, sammen med hans bror Eddie, har han ikke sagt et ord siden. Eddie var lige fyldt de 15 år, og han elskede at læse tegneserie. Så vidt Richard kunne se læste han Kaptajn Amerika, Richard havde aldrig haft interessere over superhelte, Eddie derimod var fascineret hvordan en mand kan stoppe en hel hær af Nazister. Richard rystede mod hovedet, over den fjollede tanke, over at en mand kan klare en hel hær af ondsindede Nazister. Richard kiggede ud af vinduet, undrede sig over hvorfor der var så smukt her, og tænkte tilbage til London som lagde i ruiner på grund af Nazisternes bombefly. Han vendte sig og kiggede på Eddie, og sagde " Du ved godt at ham der Amerika, er fiktion ikke?". Eddie kiggede op og så spørgende ud på ham" Ej! findes han ikke!". Eddie lavede et falsk hulk, og sagde ironisk " Troede nu ellers han var ved at kæmpe mod Hitler lige nu!". Richard grinede af hans ironiske kommentar, og kiggede på Rose, som heller ikke have sagt noget under hele rejsen. Hun var på samme alder som Richard, og som Eddie vil beskrive flotte piger "en sild". Martin grinte ved tanken, men han var enig med ham da han sagde til ham med da hun steg ind i vogn kahytten. "Hvor kommer du fra Rose?, det du hedder ikke sandt?". Eddie kiggede op interesserende først på Martin, og så rettede hans øjne direkte mod Rose. Rose gav et halvt mumlende svar" (engelsk by) , og jo mit navn er Rose, Rose Darrel". Martin smilte "Fin by egentlig, Darrel lyder ikke så britisk, er din far amerikaner?". Rose nikkede ja, til spørgsmålet. Eddie kiggede lidt frem og tilbage, og endte med at vende sin øjne ned i sit tegneserie hæfte igen. De havde kørt i tog i 2 dage nu, og Eddie begyndte at klage over at han ikke havde mere at læse i. Rose tilbød ham en bog, som omhandlede en dreng som var ulykkeligt forelsket i en pige, og gik ud på hvordan han vandt hendes hjerte. Eddie havde takket venligt nej, men havde inderst lyst til at sige "sådan noget pige vrøvl". Dog havde Eddie lært at han skal være ordentlig mod kvinder, da han gerne vil have en søn og have en lykkelig familie. Richard sagde han gerne vil give den et forsøg, Rose smilede til ham og rækkede ham bogen. Richard kiggede lidt på den, og så titlen på bogen var "ulykkelig kærlighed vare ikke evigt". Richard grinte over den naive titel, da det ikke alle mænd eller kvinder der finder kærlighed eller gerne vil finde kærlighed. Han åbnede bogen og begyndte at læse, han vidste han vil sikkert finde den dødssyg men den første sætning fangede ham med det samme. Jeg er måske ikke nogen adelsmand, men jeg har et hjerte af guld og jeg vil dø for Susan, om så hun siger jeg skal slå mig selv ihjel gør jeg det. Eddie kiggede omkring sig, og så på hans ældre bror som var helt opslugt af den kærlighedsroman, silden havde givet ham. Eddie tænkte at godt det ikke var ham der var blødsøden, som hans kære bror Richard . Rose rejste sig op, og begyndte at strække sig og lave gymnastik. Eddie sagde til hende med et kækt smil" så, vis jeg var 17 år vil du så synes jeg var lækker?". Rose svarede imens hun lavede træning" Jeg skal nok sige ti vis det er, lille barn". Richard, gav et lille kluk i baggrunden, og Eddie tog hans sko og kastede den på ham. Richard, var hurtig nok at dukke sig før skoen ramte ham i ansigtet. Eddie rejste sig, og hoppede ned af hans træ køje, han sagde han vil lige gå en lille tur igennem toget, og finde nogle andre attraktive piger at have en debat om at han var lækker. Rose sagde med et kækt smil "jamen held og lykke, prins charming". Eddie gav rækkede tunge af hende, og gik ud af kahytten. Martin og rose begyndte begge at grine, og kiggede på hinanden. Pludselig holdte de op med at grine, som alt var sat i stop og deres øjne krydsede hinanden, det var som de var lænket til hinanden. Eddie kom brasende ind, og sagde med først en høj selvsikker tone at han havde glemt hans hat, og så blev han mindre høj i stemmen og så deres stirren på hinanden. Eddie sagde for sig selv " bah, kærlighed". Martin gav et grin igen, og Rose grinte med som om de havde planlagt det. De lagde sig begge ned i deres værd sin egen køje, og begyndte at læse værd sin bog.
Sidste dag på toget (andet kapitel)