Når jeg fremhæver det med at de er professionelle komponister, er det fordi at de nok lytter til musikken på en anderledes måde. Musik handler selvfølgelig om følelser først og fremmest, men bag dette er der gemt en masse teknik og nuancer, som jeg nok ikke fanger, men det ville en professionel komponist/musiker nok gøre. Så de lytter efter nogle andre ting ud fra et håndværksmæssigt plan og de 40 komponister de spurgte, fandt ham ikke spændende nok på det punkt, til at nævne ham en eneste gang.
Det var også det jeg prøvede at sige med det trænede øre. Ud af de 40 adspurgte eksperter, musik er for alle, men de arbejder trods alt med det, var der ikke en eneste der nævnte ham. Sikkert fordi de hører/leder efter nogle andre nuancer i musikken som vi ikke tænker over.
Jeg er selv musiker og komponist, og det er svært for mig at opdele tingene, så jeg kan sige, om det mest er følelser eller mest er nuancer i musikken eller om det er begge dele, jeg falder for i forbindelse med filmmusik.
Og jeg tror ikke, at andre komponister (heller ikke dem der lever af det) har nemmere ved det. Det har heller aldrig været meningen med musik, at man skal kunne koble sine følelser fra, når man lytter til den. At skabe bestemte følelser og stemninger eller ramme bestemte følelser hos lytteren er jo i virkeligheden filmmusikkens centrale funktion, ja, den fornemmeste egenskab. Musik skal ikke anskues løsrevet fra følelser.
Zombi (16736) skrev:
Hehe I know what you are doing! ;P
Det er sikkert mig, der er langsomt opfattende, men jeg forstår ikke den replik. Hvad mener du?
Nej da. Jeg kan da vist nok finde ét godt score ;) Hans scores til Matchstick Men og Thin Red Line er rigtig gode og jeg var glad for hans scores til Gladiator, indtil han skamred temaerne og de musiske elementer. Og jeg synes da han især gør det godt med de pompøse og oppulente temaer, som passer til blockbuster verdenens mainstream segment, det populære og iørefaldende, men som for mig personligt er så sølet ind i ønsket om virke episk og storladent, at det bliver uudholdeligt The Voice materiale.
Jeg hader dermed også alle hans bas-temaer siden Batman.
Journey to The Line fra Thin Red Line var godt, men blev endnu mere følelsesmæssigt engagerende da Harry Escott benyttede det i Shame.
Herrmann, Goldsmith og Wolfgang Korngold er míne favoritter og temaet fra Den 3. Mand mit favorittema af dem alle. Men der er masser, som ikke er "store komponister", hvor de bare har lavet enkelte temaer, som er fantastisk rammende, bl.a. David Shires Farewell My Lovely "Marloves Theme" og temaet til Conversation.
Journey to The Line fra Thin Red Line var godt, men blev endnu mere følelsesmæssigt engagerende da Harry Escott benyttede det i Shame.
Jeg har stadig ikke fået set Shame, men Journey to the Line scenen er perfekt. :) Og så er jeg allerede sikker på, jeg ikke kan abstrahere fra originalen, når jeg nu skal høre den omgang rip-off musik. ;)
Måske lidt for tidligt endnu, men hans musik til film som Requiem For A Dream, Fountain og Moon er ganske enkelt enestående i min bog. Men jeg er også vild med pompøs filmmusik :D
#16741 Zombi 13 år siden
Min far er stærkere end din far!
#16742 BN 13 år siden
Jeg er selv musiker og komponist, og det er svært for mig at opdele tingene, så jeg kan sige, om det mest er følelser eller mest er nuancer i musikken eller om det er begge dele, jeg falder for i forbindelse med filmmusik.
Og jeg tror ikke, at andre komponister (heller ikke dem der lever af det) har nemmere ved det. Det har heller aldrig været meningen med musik, at man skal kunne koble sine følelser fra, når man lytter til den. At skabe bestemte følelser og stemninger eller ramme bestemte følelser hos lytteren er jo i virkeligheden filmmusikkens centrale funktion, ja, den fornemmeste egenskab. Musik skal ikke anskues løsrevet fra følelser.
Det er sikkert mig, der er langsomt opfattende, men jeg forstår ikke den replik. Hvad mener du?
#16743 BN 13 år siden
John Barry
Howard Shore
John Williams
Bernard Herrmann
Ennio Morricone
Vangelis
James Newton Howard
Thomas Newman
John Powell
Hans Zimmer
#16744 Richard Burton 13 år siden
Nej da. Jeg kan da vist nok finde ét godt score ;) Hans scores til Matchstick Men og Thin Red Line er rigtig gode og jeg var glad for hans scores til Gladiator, indtil han skamred temaerne og de musiske elementer. Og jeg synes da han især gør det godt med de pompøse og oppulente temaer, som passer til blockbuster verdenens mainstream segment, det populære og iørefaldende, men som for mig personligt er så sølet ind i ønsket om virke episk og storladent, at det bliver uudholdeligt The Voice materiale.
Jeg hader dermed også alle hans bas-temaer siden Batman.
Journey to The Line fra Thin Red Line var godt, men blev endnu mere følelsesmæssigt engagerende da Harry Escott benyttede det i Shame.
Herrmann, Goldsmith og Wolfgang Korngold er míne favoritter og temaet fra Den 3. Mand mit favorittema af dem alle. Men der er masser, som ikke er "store komponister", hvor de bare har lavet enkelte temaer, som er fantastisk rammende, bl.a. David Shires Farewell My Lovely "Marloves Theme" og temaet til Conversation.
#16745 PredatorX 13 år siden
Det tvivler jeg på ;)
#16746 Ispep 13 år siden
#16747 Ispep 13 år siden
#16748 MMB 13 år siden
#16749 MMB 13 år siden
Jeg har stadig ikke fået set Shame, men Journey to the Line scenen er perfekt. :) Og så er jeg allerede sikker på, jeg ikke kan abstrahere fra originalen, når jeg nu skal høre den omgang rip-off musik. ;)
#16750 Ispep 13 år siden
Måske lidt for tidligt endnu, men hans musik til film som Requiem For A Dream, Fountain og Moon er ganske enkelt enestående i min bog. Men jeg er også vild med pompøs filmmusik :D