Jannikand

Jeg har stået med en lignende oplevelse - der var måske ingen landegrænser imellem os, men jeg boede i Aalborg, hun i Frederikssund..

Jeg var ude i noget der ligner din idé med at smutte derover og overraske hende med et bagholdsangreb for at overbevise hende om rigtigheden i vores forhold, men i bilen på vej derover (jeg var nået til Fredericia, hvilket vil sige ca. halvvejs) fik jeg et opkald fra hendes bror om at det var røv-sutteren, den måde hun havde opført sig på, og at hun havde været sammen med ham den anden.. Det var tydeligt at høre, at han troede, hun havde været ærlig over for mig, og jeg spillede lidt med for at få nogle flere detaljer.. Ved ikke hvorfor, for selve detaljen med, at hun havde været sammen med en anden var jo egentlig nok..
Da jeg fortalte ham, at hun blot havde slået op med kommentaren at "hun ikke duede til langdistance-forhold", og at jeg var på vej derover, blev han fuldstændig mundlam..

Det grelle ved sådan en situation er jo, at man ikke ved, hvordan man skal agere.. En person, man har haft de højeste tanker om og været villig til at give alt, der pludselig viser sig at være en helt anden - det er hård kost, og jeg håber for din skyld, at du ikke nåede at tage turen derop.. Det var i hvert fald den længste køretur hjem for mig nogensinde, og jeg var, som sagt, endda kun nået halvvejs (og havde vel ret beset ikke så langt som dig :)

Men som moralsk støtte vil jeg bare sige, at så længe du har dit på det tørre, og ved, at du har ageret, som man bør i et forhold, så er det ikke noget, du skal længe et sekunds mere tankevirksomhed i, for det sprætter dig op indefra med en døv børnehavesaks (og det gør avs!), hvis du giver det lov..

Husk, at det er hende, der ikke er noget værd - og ikke dig.. Og husk, at langt de fleste tøser ville elske sådan et romantisk nummer, som du var på vej ud i (eller gjorde?), og at det vel tegner for, at du ikke behøver gå så længe med dine kvaler helt ensom :)

#5650/5652 - Ok... Det er i mine øjne meget græseoverskridende at være så åben og selvudstillende overfor andre. Og jeg hader at fortælle så grimme fakta om kvinden jeg troede jeg skulle være sammen med resten af mit liv. Men efter mange grimme minder, hvor jeg har forsøgt at holde det hemmeligt af respekt for hende og for at undgå at mine venner og familie skulle hade hende, har jeg denne gang valgt at være totalt ærlig og udstillende om alt. So here goes:

For et års tid siden slog vi op, da det var svært at kapere savn og uærlighed. Få dage senere fandt hun sammen med en gut, der blev hendes rebound. Vi fandt hurtigt ud af, at vi ville kæmpe igen, så hun droppede og sårede ham. Hun har garanteret mig, at hun aldrig nogensinde ville falde for ham igen, da han ganske enkelt var for kedelig og aldrig kunne stimulere hende, som jeg kan. Så mødte hun ham i byen for to uger siden, hvor han fortæller hende, at han tilgav hende, og at han stadig ville have hende tilbage. Hun blev forført af hendes lovprisning om tryghed, så hun kyssede ham (i min optik er et kys også utroskab, især når det er med en tidligere flamme, der har fyldt meget i vores liv) og fortalte mig det. Jeg nægtede at give op på så tamt et grundlag, så jeg opsøgte hende for at bevise, at jeg sagtens kunne give hende det eneste, hun mente, at jeg manglede: tryghed. Jeg friede. Men fik afslag. Det er bare et kæmpe nederlag, for som hun siger: "mit liv var så kedeligt og gråt inden dig" (bare på norsk). Inden mig var hun totalt fattig på oplevelser, minder og interesser. Jeg har nærmest skabt hende og styrket hendes selvopfattelse. Og vores fysiske kemi var totalt uden sidestykke. Det er fandme unfair dette her!

Siden har jeg snakket utroligt meget med hendes bedste veninde - hvis bedste ven min eks nu ser - som fortæller mig, at min eks har været falsk og løgnagtig fra start. Og nu frygter jeg for min eks' nye skud på stammen. Han virkede som en god dreng, og han fortjener ikke den behandling, hun har givet mig. Hun er allerede begyndt at lyve overfor ham. Har fortalt ham, at jeg opsøgte hende, men ikke at hun vækkede naboerne fra sit soveværelse. Det er bare helt forkert, og nu sidder jeg med dårlig samvittighed overfor ham pga. de ting, der skete, da jeg opsøgte hende. Og han er totalt uvidende og finder aldrig ud af det, hvis det står til hende. Veninden har tænkt sig at tvinge min eks til at indrømme alt, under hendes tilstedeværelse - eller fortæller hun det selv.

Et stort problem i vores forhold var manglende tillid. Jeg har givet hende utroligt mange chancer for at tilstå og rense sit navn, så vi kunne fokusere på fremtiden og glemme fortiden. Men hun har altid ment, at jeg var paranoid og en kontrolfreak. Men hvert halve år faldt bomben i form af afsløringer, som kunne være år gamle, men som gjorde mindst lige så stor skade. Og så forstod hun ikke, hvorfor jeg var utryg ved hende. Ironisk at hun efterlyste tryghed, når det var hende, der aldrig kunne være ærlig. En medvirkende faktor var hendes tankegang om, at hvis man virkelig angrede efterfølgende, så var det okay, og så behøvede man ikke at inddrage sin partner i hændelserne. Jeg er færdig med kristne piger!

Det hele er bare totalt ubegribeligt, fordi jeg troede vi var nået til det punkt, hvor vi havde fortalt hinanden alt og var ærlige. Hun var jo også min bedste ven! Og nu må jeg høre fra hendes egne veninder, at hun fortsat har mørke hemmeligheder. Det er svært. Jeg har aldrig nogensinde ønsket et andet menneske ondt. Men nu ønsker hun, at jeg skal hade hende. "Så slå mig dog!" råbte hun til mig, da jeg så hende. Fucking selvisk. Hvordan skulle jeg få det bedre af at slå den vigtigste person i mit liv? Det var blot for, at hun kunne retfærdiggøre sine handlinger.

Anywho, denne gang nægter jeg at gå ned med skuden og indtage alkohol og stoffer, som hendes løgne og bedrag før har fået mig ud i. Nu vil jeg vise overskud og komme videre, med god samvittighed og tilmed støtte og opbakning fra hendes egne veninder.

Og jo, honodelloce, man kan sagtens drage paralleller til vores oplevelser. Din oplevelse har tydeligvis stadig en effekt på dig. Men lad os holde os til parolen og klichéen om, at det der ikke dræber os, fandme gør os frikkin' stærke! Og så synes jeg snart at vi kan aflive myten om, at mænd er de største svin. Synes efterhånden jeg ser flere eksempler på kvinder med hjerteskærende handling, end omvendt. Havde bare aldrig troet det skulle ske for mig...

Og tak til alle for de opmuntrende ord. Tror jeg går et godt 25. leveår i møde :)

#5655 - Ja, du har helt ret. Jeg har besluttet mig for, at mine dårlige oplevelser ikke skal ødelægge kommende forhold - selvom det måske ikke liiige er det, jeg trænger til lige pt. Jeg er tilgivende af natur og dømmer folk ud fra, hvad de gør, og ikke hvad de har gjort. Men når en person gentagende gange begår den samme fejl og tilmed er totalt uærlig, så mister jeg tålmodigheden. Hun har naturligvis fortalt sine veninder om sin fremgang, da jeg tvang hende til at være totalt åben, og hvordan hun havde fortalt alt og ditto. Hendes veninder var meget forundrede over, at jeg var så tilgivende. Og forståeligt, for jeg troede faktisk også, at jeg vidste alt, men det har de nu afsløret, at jeg ikke gjorde.

Ja, det virker måske lidt suspekt, at jeg har så meget overskud. Men hendes bedste veninde (som var min muldvarp under besøget) og jeg er blevet utroligt gode venner siden (havde kun mødt hende en gang inden da) og har planlagt at forblive venner og besøge hinanden - og nej, det er oprigtigt, jeg skal ikke knalde hende for at gøre gengæld. Jeg har inviteret hende på besøg i næste måned og tilbudt hende at tage sin ven med, hvis han har fået sandheden til den tid og forhåbentlig droppet min eks. Jeg har mere sympati for ham end hende. Somme tider er det bedst at rotte sig sammen med de mest utænkelige og støtte hinanden. Min fjendes fjende må velsagtens være min ven?

Og ja, gu' fanden skal der være plads til romantikere! Det kan ikke passe, at man straffes for at være ærlig og hjertevarm. I det lange løb skal vi sgu nok høste :)

#5657 - Og så er det en del billigere :)

Tillykke med fødselsdagen til JannikAnd, og god bedring med kærlighedslivet :)