Gravatar

#5661 JannikAnd 13 år siden

#5659 - Enig hele vejen rundt.
Gravatar

#5662 JannikAnd 13 år siden

#5660 - Tak for lykønskningen, Kruse :) Kærlighedslivet, det går lige i bero, men...

...er der nogle frække piger på linjen?
Gravatar

#5663 Skeloboy 13 år siden

Ak ja...25 år...nu går det kun ned ad bakke for dig...tillykke med dagen :)
Gravatar

#5664 JannikAnd 13 år siden

#5663 - Nah... For to uger siden tænkte jeg, at det var sindssygt, at jeg allerede havde slået mig ned i så tidlig en alder. Nej, det er først nu, livet starter. Og tak :)
Gravatar

#5665 wimmie 13 år siden

JannikAnd> Puha, det lyder også som en ordentlig omgang - og selvom du sikkert er såret og ked lige nu, så lyder det virkelig som om det var godt at du ikke fortsatte i det forhold; det lyder som om hun bare ville have såret dig om og om igen.
Naturligvis er det lidt af en kliché at sige at du nok skal finde én der behandler dig meget bedre, men det skal du helt sikkert nok - og vi er altså nogle piger der kan finde ud af at opføre os ordentligt i et forhold og behandle andre pænt :)

Min husbond (dengang kæreste) slog op med mig efter at vi havde været sammen i et år - vi var lige flyttet sammen og 3 uger efter flyttede han ud. Det tog mig lige et par måneder at komme videre men så genopdagede jeg dating-livet og fandt ud af hvor rart det faktisk var at være single igen.

Så nyd din frihed når du er kommet lidt ovenpå igen - og jeg synes i øvrigt det er helt fair at du er vred på hende - det lyder bestemt ikke til at du har fortjent sådan en behandling.

- og kudos til dig at du kæmper videre i stedet for at ryge i et hul :)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#5666 misuma 13 år siden

Føler sgu med dig Jannik, cool at du tør smide det hele på bordet herinde.

Jeg sagde i en tidlig alder, at jeg aldrig ville kunne være sammen med en pige som havde været mig utro, jeg sagde også at den kvinde jeg får børn med skulle jeg være sammen med resten af mine dage.

Ganske naivt når jeg kigger tilbage på mine mål. Min kæreste og jeg har været sammen i otte år og for fire år siden var hun mig utro i tre uger...og vi har et barn sammen. Den var tricky hva'?

Jeg ønskede at give min søn alt det jeg selv savnede som barn, så jeg blev i forholdet og kæmpede sammen med Lykke, min kæreste. Parterapi og hele moletjavsen. Vi er stadig sammen, men det svider sgu stadig sommetider.

EDIT - Vores terapeut var iøvrigt en sær snegl. Hun fortalte mig bl.a. at hun havde været sin mand utro to gange hvoraf han kun ved om den ene utroskab....under samme session fortæller hun om vigtigheden af gensidig tillid. Den lader jeg lige hænge lidt i luften...
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#5667 Highland Park 13 år siden

#5666: Det er sgu flot, at I ikke alene har kæmpet for kærligheden, men at det også er lykkedes jer at forblive sammen. Jeg har selv været i en lignende situation, dog uden et barn involveret, hvor det trods ihærdige forsøg faldt fra hinanden, og hun gik fra mig. Den slags efterlader sig ar i sjælen. Vi havde været sammen i mange år.

Pokkers til kærlighed.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#5668 filmz-ab 13 år siden

misuma (5666) skrev:
EDIT - Vores terapeut var iøvrigt en sær snegl. Hun fortalte mig bl.a. at hun havde været sin mand utro to gange hvoraf han kun ved om den ene utroskab....under samme session fortæller hun om vigtigheden af gensidig tillid. Den lader jeg lige hænge lidt i luften...


Yderst besynderligt, men måske var det i virkeligheden en session for hende? :-) ahh, nok langt ude, men er hun ikke også det? :-)
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#5669 JannikAnd 13 år siden

@Wimmie - Ja, jeg tror også, det er det bedste for mig. En fjern lyst i mig ønsker, at vi en dag finder sammen igen. Men jeg ved, at det aldrig ville blive det samme - slet ikke når hun stadig ikke er villig til at tage ansvar for sine handlinger og stadig ikke har fortalt mig ting, som hun ikke ved, at jeg har fået afsløret fra hendes egne veninder. Håber blot at hun nu ser konsekvenserne, når hendes nærmeste vender hende ryggen.

@misuma - Ja, det er sært, hvordan kærligheden kan tvinge dig til at gå på kompromis med de stærkeste idealer. Jeg er selv meget frigjort, men når det kommer til at finde den eneste ene, har jeg altid haft klare overbevisninger, bl.a. at utroskab er et dødsstød. Pludselig fanger man sig selv i at bøje fakta og undskylde hendes handlinger med, at vi på daværende tidspunkt ikke var officielle kærester, og i stedet forsøgte at finde sammen. Det værste er, at jeg efter vores sidste brud mødte en helt fantastisk pige, som fejede benene væk under mig. På dette tidspunkt vidste jeg besked om hende rebound. Men fordi hun havde droppet ham og ville ha' mig tilbage, kunne jeg ikke få mig selv til at gå videre med den anden pige. I stedet afbrød jeg det med hende, inden hun kunne falde for mig, og i stedet brugte kræfter på at finde sammen med min eks. Hun var åbenbart for utålmodig, for hun så andre i den periode, hvor hun om dagen skrev, at hun savnede mig og satte pris på, at jeg ville give hende en chance, og om aftenen var sammen med en anden - noget hun først fortalte mig et halvt år, efter vi fandt sammen igen, hvilket gav mig et angstanfald og sendte mig til psykolog og på antidepressive. Men jeg valgte at tilgive hende for hendes onde, velkalkulerede handlinger, da hun havde været meget emotionel udsat på det tidspunkt. Nu har jeg så - via hendes veninder - fundet ud af, at der var flere tilfælde. Sygt, hvordan folk kan retfærdiggøre deres egne handlinger, når de sårer den person, som elsker dem, og som de selv elsker.

Respekt for at I har løst jeres problemer. Og jeg synes ingenlunde, det er forkert eller flovt stadig at være såret. Det er bare vigtigt, at I kan være ærlig om det og ikke forsøge at fortrænge det. På den måde gør det større skade. Jeg taler af erfaring.
Gravatar

#5670 dyg 13 år siden

Tillykke med dagen, JannikAnd!

Jeg havde for nyligt en lang snak med en veninde, der efterhånden har mistet respekten for / tilliden til alle mænd. Dette skyldes at de fleste af hendes (mandlige) venner har været deres kærester utro. Ad flere omgange har jeg forsøgt at forklare hende, at det bestemt ikke er alle mænd, der er sådan, men hun vil stadigvæk ikke tro mig.

Hendes seneste kæreste var da også utro mod hende, og forlod hende til fordel for dullen han havde hygget sig med, hvilket har taget hende ret lang tid at komme over, så man forstår hendes mangel på tillid.

At kvinder er lige så slemme som mænd, var hun udemærket klar over, men det gør naturligvis ikke sagen bedre på nogen måde.

Personligt kunne jeg ikke forestille mig at være nogen utro, det er så langt fra min natur, men jeg har heller aldrig været i en situation, hvor det var en oplagt mulighed, så jeg skal ikke pudse min glorie for hårdt.
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind

Skriv ny kommentar: