Efterårskulden kan rigtig mærkes nu og bonusmåneden november er lige om hjørnet, hvilket betyder vinteren er lige om hjørnet. Hvilken usigelig fryd og atter fryd: 6/6
#5830 desværre ikke kan jeg se, men det var nok fordi jeg ikke havde andet end min móbil til at tage billedet med :( Men jeg synes at det er fedt at se mine udtalelser i avisen og jeg havde ikke regnet med at det ville fylde så meget.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Fatter simpelthen ikke, hvordan du kan rangere The Division Bell og A Momentary Lapse of Reason så højt. Hvis du spørger mig, er der sange på de albums, der grænser til det kedelige, og Waters sangskrivning er meget savnet!
Det er fordi jeg synes, at Pink Floyd er allerbedst efter Roger Waters' exit - ikke FORDI han forlod bandet, men fordi den musik, bandet leverede sidenhen (fra 1987-1995), er den bedste de overhovedet har lavet, både hvad angår nye kompositioner og perfektionerede live-udgaver af deres gamle numre. Bemærk i den forbindelse, at det er live-albummet 'Pulse' (indbefattende DVD'en) jeg sætter på førstepladsen, bl.a. på grund af de unikke, ultimative versioner af 'Shine On You Crazy Diamond' og 'Comfortably Numb' (med verdens smukkeste guitar-solo), samt hele 'Dark Side of the Moon'-albummet.
Nyere numre som 'Signs of Life', 'Sorrow', 'Yet Another Movie' og 'Terminal Frost' (fra 'A Momentary Lapse of Reason'), samt 'Cluster One', 'High Hopes', 'Marooned' og 'A Great Day for Freedom' (fra 'The Divison Bell') rammer simpelthen mit hjerte med deres tunge, symfoniske og mere synth-baserede lyd. Jeg synes, at Pink Floyds musik blev en tand smukkere, mere drømmende og - til tider - helt filmmusik-agtig efter Waters' exit. Og så blev det tunge og dystre indimellem også afbrudt af lysere og mere opløftende, omend stadig melankolske numre som 'One Slip', On the Turning Away' og Learning To Fly', samt 'Poles Apart', 'Coming Back to Life', og sidst men ikke mindst det fantastiske, overordentligt smukke nummer 'Wearing the Inside Out', der med Richard Wrights rolige, behagelige stemme og et lækkert arrangement er en sand lise for sjælen at lytte til.
Jeg elsker de numre, Waters skrev til 'Dark Side of the Moon', 'The Wall' og 'The Final Cut', men samtidig står det også desværre helt klart, at han siden sin exit fra Pink Floyd ikke har leveret noget af samme høje kvalitet. Jo, der er da et par gode numre på 'The Pros and Cons of Hitch Hiking', men de har ikke tilnærmelsesvis samme styrke eller samme stærke melodiøsitet som hans tidligere mesterværker - heriblandt (fra albummet 'The Wall') 'Mother' (film-versionen), 'Comfortably Numb', 'When the Tigers Broke Free', ''The Trial', 'Waiting for the Worms', 'Hey You', 'Nobody Home', 'The Happiest Days Of Our Lives', 'Another Brick in the Wall Part I' og 'Another Brick in the Wall Part II', 'Run Like Hell' og 'Goodbye Blue Sky', samt (fra 'The Final Cut') 'The Post War Dream', 'Your Possible Past', 'The Fletcher Memorial Home' og titelnummeret 'The Final Cut'. Det er således tydeligt, at han toppede kunstnerisk med disse to albums, ...... I modsætning hertil har Pink Floyd under ledelse af David Gilmour både fornyet sig og overgået sig selv i perioden 1987-1995 med to studio-albums, nogle enestående koncerter og to live-albums.
#5843: Nu har jeg ikke set en eneste "Saw"-film, men det er da et fint interview med god argumentation fra din side, så tillykke med det. :) Det kan læses her: Superfan: »Dødsfælder i 'Saw' er kunst«
God argumentation er det så derimod ikke fra hende børne-unge lægen
Børns empati kan skades Børne- og ungelæge Vibeke Manniche er forfatter til flere bøger om børneopdragelse, og hun mener, at alarmklokkerne bør ringe, hvis ens barn eller teenager er meget draget af film som 'Saw'.
»Det kan være tegn på, at dit barn er inde i en skidt udvikling. Den type film kan næsten ikke undgå at påvirke menneskesynet, hvis et barn ser dem ofte. Voksne kan bedre skelne virkelighed fra fantasiverdener i film, men børns empati og medfølelse med andre mennesker risikerer at tage skade. De får en mere aggressiv adfærd; både verbalt og fysisk,« forklarer Vibeke Manniche.
Hun opfordrer alle forældre, hvis børn gerne vil se torturpornofilm, til at se en af filmene sammen med barnet.
»På den måde mærker du på din egen krop, hvad filmen gør ved dig. Her vælger hun så og sige hvad det er man SKAL føleikke hvad man nøvendigvis måske vil føle.
Du bliver utilpas, blodtrykket og pulsen stiger, stresshormonerne ræser rundt i kroppen. Gang det med 10, og så ved du, hvad der sker inde i dit barn. Bagefter er det vigtigt, at I taler grundigt om filmen og hvilket livssyn, den er udtryk for. Du skal blive bekymret, hvis dit barn fortsat er stærkt tiltrukket af de her film,« advarer Vibeke Manniche.
Kan godt være jeg ikke bryder mig om de film, men det her synes jeg er hen i skoven, det jo igen den klassiske sag ligesom f.eks. computer spils skadelige påvirkning af folk.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#5846: Nu har jeg jo stadig post-Waters pladerne til gode, men jeg sætter meget stor pris på hans tekster, så det bliver mærkeligt at hører Pink Floyd minus Waters. Det tror jeg i hvert fald. Men jeg har et åbent sind omkring det, jeg tror ikke de kommer til at overgå "The Wall" på noget tidspunkt, men som du selv siger, alle deres skiver (alle dem jeg har hørt) får topkarakter, så i princippet er det sidste jo ligemeget. Jeg har fire af deres plader, og jeg kan til en hver tid sætte en af dem på og nyde dem allesammen. Det eneste problem med dem er - jeg kan ikke blot hører et nummer, jeg skal hører det hele slavisk fra ende til anden, fordi jeg syntes det er sådan deres plader funker (det er ikke så seriøst et problem, men mest for at lave en pointe.)
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
At opdage at man har fået lønforhøjelse. Hvilket betyder at de penge jeg giver kæresten hver måned steg med 500 kr...hvilket egentlig føles meget godt. Alt i alt 6/6
#5841 Lord Beef Jerky 13 år siden
#5842 Muldgraver 13 år siden
Pink Floyd = hypermums, 6/6
#5843 MOVIE1000 13 år siden
#5844 evermind 13 år siden
#5845 wimmie 13 år siden
Enig! Selvom jeg nu ikke skal klage - jeg fik en ok løn - og ca. 400 kr mere end husbonden (og han er altå leder) ;p
#5846 BN 13 år siden
Det er fordi jeg synes, at Pink Floyd er allerbedst efter Roger Waters' exit - ikke FORDI han forlod bandet, men fordi den musik, bandet leverede sidenhen (fra 1987-1995), er den bedste de overhovedet har lavet, både hvad angår nye kompositioner og perfektionerede live-udgaver af deres gamle numre. Bemærk i den forbindelse, at det er live-albummet 'Pulse' (indbefattende DVD'en) jeg sætter på førstepladsen, bl.a. på grund af de unikke, ultimative versioner af 'Shine On You Crazy Diamond' og 'Comfortably Numb' (med verdens smukkeste guitar-solo), samt hele 'Dark Side of the Moon'-albummet.
Nyere numre som 'Signs of Life', 'Sorrow', 'Yet Another Movie' og 'Terminal Frost' (fra 'A Momentary Lapse of Reason'), samt 'Cluster One', 'High Hopes', 'Marooned' og 'A Great Day for Freedom' (fra 'The Divison Bell') rammer simpelthen mit hjerte med deres tunge, symfoniske og mere synth-baserede lyd. Jeg synes, at Pink Floyds musik blev en tand smukkere, mere drømmende og - til tider - helt filmmusik-agtig efter Waters' exit. Og så blev det tunge og dystre indimellem også afbrudt af lysere og mere opløftende, omend stadig melankolske numre som 'One Slip', On the Turning Away' og Learning To Fly', samt 'Poles Apart', 'Coming Back to Life', og sidst men ikke mindst det fantastiske, overordentligt smukke nummer 'Wearing the Inside Out', der med Richard Wrights rolige, behagelige stemme og et lækkert arrangement er en sand lise for sjælen at lytte til.
Jeg elsker de numre, Waters skrev til 'Dark Side of the Moon', 'The Wall' og 'The Final Cut', men samtidig står det også desværre helt klart, at han siden sin exit fra Pink Floyd ikke har leveret noget af samme høje kvalitet. Jo, der er da et par gode numre på 'The Pros and Cons of Hitch Hiking', men de har ikke tilnærmelsesvis samme styrke eller samme stærke melodiøsitet som hans tidligere mesterværker - heriblandt (fra albummet 'The Wall') 'Mother' (film-versionen), 'Comfortably Numb', 'When the Tigers Broke Free', ''The Trial', 'Waiting for the Worms', 'Hey You', 'Nobody Home', 'The Happiest Days Of Our Lives', 'Another Brick in the Wall Part I' og 'Another Brick in the Wall Part II', 'Run Like Hell' og 'Goodbye Blue Sky', samt (fra 'The Final Cut') 'The Post War Dream', 'Your Possible Past', 'The Fletcher Memorial Home' og titelnummeret 'The Final Cut'. Det er således tydeligt, at han toppede kunstnerisk med disse to albums, ...... I modsætning hertil har Pink Floyd under ledelse af David Gilmour både fornyet sig og overgået sig selv i perioden 1987-1995 med to studio-albums, nogle enestående koncerter og to live-albums.
#5847 Highland Park 13 år siden
Det kan læses her:
Superfan: »Dødsfælder i 'Saw' er kunst«
#5848 elwood 13 år siden
Børns empati kan skades
Børne- og ungelæge Vibeke Manniche er forfatter til flere bøger om børneopdragelse, og hun mener, at alarmklokkerne bør ringe, hvis ens barn eller teenager er meget draget af film som 'Saw'.
»Det kan være tegn på, at dit barn er inde i en skidt udvikling. Den type film kan næsten ikke undgå at påvirke menneskesynet, hvis et barn ser dem ofte. Voksne kan bedre skelne virkelighed fra fantasiverdener i film, men børns empati og medfølelse med andre mennesker risikerer at tage skade. De får en mere aggressiv adfærd; både verbalt og fysisk,« forklarer Vibeke Manniche.
Hun opfordrer alle forældre, hvis børn gerne vil se torturpornofilm, til at se en af filmene sammen med barnet.
»På den måde mærker du på din egen krop, hvad filmen gør ved dig.
Her vælger hun så og sige hvad det er man SKAL føle ikke hvad man nøvendigvis måske vil føle.
Du bliver utilpas, blodtrykket og pulsen stiger, stresshormonerne ræser rundt i kroppen. Gang det med 10, og så ved du, hvad der sker inde i dit barn. Bagefter er det vigtigt, at I taler grundigt om filmen og hvilket livssyn, den er udtryk for. Du skal blive bekymret, hvis dit barn fortsat er stærkt tiltrukket af de her film,« advarer Vibeke Manniche.
Kilde
Kan godt være jeg ikke bryder mig om de film, men det her synes jeg er hen i skoven, det jo igen den klassiske sag ligesom f.eks. computer spils skadelige påvirkning af folk.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#5849 Collateral 13 år siden
#5850 misuma 13 år siden