Nu er DF vel egentlig ikke et lille parti mere, men jeg er enig. Det er grunden til at så mange stemmer på dem - de har en reel holdning og snakker ikke blot vælgerne efter munden. At DF så er længst fra hvad jeg nogensinde kunne drømme om stemme på er en anden ting. Jeg ville bare ønske at nogle af de mere moderate partier kunne tage et standpunkt på samme måde, evt. kombineret med en ansvarlig og realistisk politik.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
#8891: Jeg vil gerne lige understrege at jeg bestemt heller ikke kunne finde på at stemme DF. En af grundene til, at jeg gerne ser en rød regering, er at jeg gerne ser DF miste noget af deres indflydelse.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Jeg gider ikke rigtigt at diskutere politik længere, da jeg helt har mistet interessen i det og troen på det politiske system, men my two cents:
Når tiden kommer til et valg, stemmer jeg blankt, efter at have været fast vælger siden jeg var 18 år. Jeg tror ganske enkelt ikke på, at nogen som helst ændrer sig, uanset hvem jeg stemmer på, fordi politikken alligevel dikteres af enkeltsager, der er på forsiden af Ekstra Bladet og de fleste politikere kun har de holdninger, der giver mest positiv respons fra offentligheden.
Det eneste parti, jeg kan få øje på, der ikke kører den stil, er Enhedslisten, men de er alligevel så langt væk fra indflydelse, at det ikke kommer til at betyde noget hellere.
Kort sagt: fuck it - når der kommer ægte holdninger og ægte politikere til igen, så kan det være at det fanger min interesse igen.
Alle burde juble. S og SF's horrible Fair Løsning og utopiske røde program, som er blevet hamret ned under gulvbrædderne af alle fra vismænd over tænketanke til OPEC, er nu en død sild. Genialiteten kan helt og aldeles tilskrives de Radikale.
Vestager får ikke kun hævn for Thorning, Søvndal, Sass og Sohns behandling af R, med den tidligere besked om blot at levere de nødvendige stemmer til det fremtidige regeringsprogram. Hun får også skudt en kile ind mellem VK og O, ved nu at have indgået en reform, som faktisk kan være starten på kontraktpolitikkens død og en start på reform alliancer efter politik og værdier istedet. Det skal jeg ikke være den sidste til at være begejstret for.
Ved en S og SF regering vil R nu være en sikkerhed for, at Sohn og Søvndal ikke blot fører uhæmmet udgiftspolitik. Det var det absolut største rædselsscenarie. 4 til 8 år, hvor Danmark blev banket til middelalderen og derefter skulle igennem endnu 10 Schlüter år med forfærdelig oprydningsarbejde. Se DET ville gøre ondt fremfor en ændret efterløn.
Hvad med VKO? Tja Løkke satsede alt på et bræt med fokus på efterlønnen efter nytår og nu står han med aftalen og endda R og O som garanter. Det er smukt håndværk og ligeså meget som jeg ikke bryder mig om Claus Hjort, så er den mand den måske bedste politiske forhandler på Christiansborg siden Schlüter. Han gjorde faktisk det umulige denne gang.
Hvad med O? Pia har skuffet sine vælgere!!! Ja, men har Pia ikke også handlet efter de økonomiske realiteter, som den globale krise har skabt siden 2008, hvor S og SF stadig står og piver om forliget fra 2006, som om verden er uforandret? O har indgået et kompromis og uden kompromiser omkring egen politik får man ingen store og brede forlig. Men endnu engang fik O et stort fodaftryk med i form af grænseaftale, som dog kan blive rullet tilbage efter det kommende valg.
Det mest positive, udover at vi endelig har fået den første reform, som anerkender de økonomisk vanskeligheder (jeg har betalt ind til efterløn i 11 år nu og den får jeg selvfølgelig ikke, hvilket jo er ærgerligt, men jeg kan jo ikke blot kaste problemerne videre nedad og håbe min datter og andre betaler regningen) er, at R er trådt i karakter. Det er absolut ikke "mit parti", men af to onder, så er R som magtfaktor som i de gode gamle dage LANGT at foretrække, fremfor at nogle kommunistiske artifakter får magt som de har agt.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
#8895 Nej jeg har aldrig i sinde at stoppe med at kalde Sohn det han er. Manden har aldrig gået i rette med sin egen fortid, han har forsøgt at sløre alt hvad der har med Sovjetunionens økonomiske bidrag til ham og DKP og han har forsøgt at sløre, hvad der skete på diverse "studieture" til Sovjetunionen og DDR. For mig er han en kommunist, som pragmatisk har måttet finde andre græsgange, hvor han kunne få indflydelse og jeg vil være ekstremt utryk for, at en tidligere formand for DKP skulle blive finansminister.
Jeg kan huske fodnote perioden i 80'erne og jeg kan huske diverse DKP formænd Knud Jespersen, Jørgen Jensen og Ole Sohn og deres ageren i dansk politik uden at skulle have dette overleveret fra andre og jeg vil have ligeså meget tiltro til, at lade Jack The Ripper babysitte min datter.
Du må gerne kalde Pia en nazist, men du må så forvente, at jeg vil bede om du forsvarer dit synspunkt og jeg derefter går i rette hermed. Der er ikke noget lettere end at kaste det gamle Reduction Ad Hitlerium argument, men det kræver sin mand at kunne følge det til dørs.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
#8897: Manden har gjort klart at det kommunistiske parti ligger i hans fortid. Mange gange. Fordi han igen og igen bliver konfronteret med det i debatter, istedet for at diskutere det egentlige emne.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Det er ikke sandsynligt, at Ole Sohn kan have været formand for DKP uden at have kendt til de beløb, partiet modtog fra Moskva. Det mener den tidligere socialdemokratiske forsvarsminister og udenrigsminister Kjeld Olesen.
»Så har han som formand ikke stillet de rigtige spørgsmål. Eller også har hans medarbejdere forholdt ham oplysninger - og det har jeg svært ved at tro,« siger Kjeld Olesen, der i 60’erne og 70’erne var stærkt engageret i Socialdemokratiets kamp mod kommunisterne.
For Kjeld Olesen er det »ingen nyhed«, at DKP blev sponsoreret af Sovjetunionen - og det samme siger den tidligere socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen.
Da det sovjetiske kommunistpartis magtposition smuldrede og pengestrømmen til DKP dermed også forsvandt, forlod Ole Sohn den synkende skude og etablerede i de følgende år en glimrende politisk karriere som ledende medlem af Socialistisk Folkeparti. Gorbatjovs politiske fiasko og deroute blev ved skæbnens ironi anledning og indledning til Ole Sohns egen politiske forvandling fra marginaliseret partileder uden indflydelse til gruppeformand for SF og ledende medlem af en kommende socialdemokratisk/socialistisk regering. Et uafviseligt spørgsmål melder sig: Var Ole Sohns partiskifte tilbage i 1992 udtryk for et virkeligt politisk sindelagsskifte? Eller var det blot den opportunistiske levebrødspolitikers karrieredrømme, der søgte ny næring på nye og mere givtige græsgange?
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
#8899: Hvad ændrer det på det jeg skriver. Det ligger i fortiden, og iøvrigt er der jo også andre mennesker i SF, så det er jo ikke som om at selv hvis han vitterligt var kommunist, at han så ville kunne ændre Danmark til en kommunistisk stat. Jeg synes bare det er lidt trættende at hører det der kommunist label hele tiden, fordi det i mine øjne er lidt overflødigt hvad en mand har lavet for snart mange år siden. Der er vi så tilsyneladende uenige.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#8891 gi-jones 14 år siden
#8892 Collateral 14 år siden
#8893 Slettet Bruger [2083851235] 14 år siden
Når tiden kommer til et valg, stemmer jeg blankt, efter at have været fast vælger siden jeg var 18 år. Jeg tror ganske enkelt ikke på, at nogen som helst ændrer sig, uanset hvem jeg stemmer på, fordi politikken alligevel dikteres af enkeltsager, der er på forsiden af Ekstra Bladet og de fleste politikere kun har de holdninger, der giver mest positiv respons fra offentligheden.
Det eneste parti, jeg kan få øje på, der ikke kører den stil, er Enhedslisten, men de er alligevel så langt væk fra indflydelse, at det ikke kommer til at betyde noget hellere.
Kort sagt: fuck it - når der kommer ægte holdninger og ægte politikere til igen, så kan det være at det fanger min interesse igen.
#8894 Bruce 14 år siden
Vestager får ikke kun hævn for Thorning, Søvndal, Sass og Sohns behandling af R, med den tidligere besked om blot at levere de nødvendige stemmer til det fremtidige regeringsprogram. Hun får også skudt en kile ind mellem VK og O, ved nu at have indgået en reform, som faktisk kan være starten på kontraktpolitikkens død og en start på reform alliancer efter politik og værdier istedet. Det skal jeg ikke være den sidste til at være begejstret for.
Ved en S og SF regering vil R nu være en sikkerhed for, at Sohn og Søvndal ikke blot fører uhæmmet udgiftspolitik. Det var det absolut største rædselsscenarie. 4 til 8 år, hvor Danmark blev banket til middelalderen og derefter skulle igennem endnu 10 Schlüter år med forfærdelig oprydningsarbejde. Se DET ville gøre ondt fremfor en ændret efterløn.
Hvad med VKO? Tja Løkke satsede alt på et bræt med fokus på efterlønnen efter nytår og nu står han med aftalen og endda R og O som garanter. Det er smukt håndværk og ligeså meget som jeg ikke bryder mig om Claus Hjort, så er den mand den måske bedste politiske forhandler på Christiansborg siden Schlüter. Han gjorde faktisk det umulige denne gang.
Hvad med O? Pia har skuffet sine vælgere!!! Ja, men har Pia ikke også handlet efter de økonomiske realiteter, som den globale krise har skabt siden 2008, hvor S og SF stadig står og piver om forliget fra 2006, som om verden er uforandret? O har indgået et kompromis og uden kompromiser omkring egen politik får man ingen store og brede forlig. Men endnu engang fik O et stort fodaftryk med i form af grænseaftale, som dog kan blive rullet tilbage efter det kommende valg.
Det mest positive, udover at vi endelig har fået den første reform, som anerkender de økonomisk vanskeligheder (jeg har betalt ind til efterløn i 11 år nu og den får jeg selvfølgelig ikke, hvilket jo er ærgerligt, men jeg kan jo ikke blot kaste problemerne videre nedad og håbe min datter og andre betaler regningen) er, at R er trådt i karakter. Det er absolut ikke "mit parti", men af to onder, så er R som magtfaktor som i de gode gamle dage LANGT at foretrække, fremfor at nogle kommunistiske artifakter får magt som de har agt.
#8895 Collateral 14 år siden
#8896 Kruse 14 år siden
#8897 Bruce 14 år siden
Jeg kan huske fodnote perioden i 80'erne og jeg kan huske diverse DKP formænd Knud Jespersen, Jørgen Jensen og Ole Sohn og deres ageren i dansk politik uden at skulle have dette overleveret fra andre og jeg vil have ligeså meget tiltro til, at lade Jack The Ripper babysitte min datter.
Du må gerne kalde Pia en nazist, men du må så forvente, at jeg vil bede om du forsvarer dit synspunkt og jeg derefter går i rette hermed. Der er ikke noget lettere end at kaste det gamle Reduction Ad Hitlerium argument, men det kræver sin mand at kunne følge det til dørs.
#8898 Collateral 14 år siden
#8899 Bruce 14 år siden
http://www.information.dk/248072
Det er ikke sandsynligt, at Ole Sohn kan have været formand for DKP uden at have kendt til de beløb, partiet modtog fra Moskva. Det mener den tidligere socialdemokratiske forsvarsminister og udenrigsminister Kjeld Olesen.
»Så har han som formand ikke stillet de rigtige spørgsmål. Eller også har hans medarbejdere forholdt ham oplysninger - og det har jeg svært ved at tro,« siger Kjeld Olesen, der i 60’erne og 70’erne var stærkt engageret i Socialdemokratiets kamp mod kommunisterne.
For Kjeld Olesen er det »ingen nyhed«, at DKP blev sponsoreret af Sovjetunionen - og det samme siger den tidligere socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen.
http://koldkrigogdanmark.blogspot.com/2010/10/deba...
Da det sovjetiske kommunistpartis magtposition smuldrede og pengestrømmen til DKP dermed også forsvandt, forlod Ole Sohn den synkende skude og etablerede i de følgende år en glimrende politisk karriere som ledende medlem af Socialistisk Folkeparti. Gorbatjovs politiske fiasko og deroute blev ved skæbnens ironi anledning og indledning til Ole Sohns egen politiske forvandling fra marginaliseret partileder uden indflydelse til gruppeformand for SF og ledende medlem af en kommende socialdemokratisk/socialistisk regering. Et uafviseligt spørgsmål melder sig: Var Ole Sohns partiskifte tilbage i 1992 udtryk for et virkeligt politisk sindelagsskifte? Eller var det blot den opportunistiske levebrødspolitikers karrieredrømme, der søgte ny næring på nye og mere givtige græsgange?
#8900 Collateral 14 år siden