Guns N roses Chinese democracy 5/6 klart undervuderet album og alt for meget kritik ramt af folk
Det her nummer Street of Dreams er en sang jeg kan samligne lige så gode som Estranged og November rain 6/6
There was a time, If the World, Street of dreams og Madagascar er de bedste på albummet, slår til en hver tid Slash andre bands som Snakepit og Velvet revolver
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Har haft en forrygende god aften i selskab med Navarre3, JannikAnd og hr. Benway startende med en god brunch ved 10.30 tiden lørdag. De mange film på programmet endte op med kun at blive tre i løbet af en 18 timer, sluttende med The Man Who Shot Liberty Valance kl. 04.00. Stemningen ved madtid var i top med en masse gode stærke øl på bordet, bl.a. leveret qua JannikAnds øl pusher egenskaber og 8 cl. Irish coffees og god mørk rom. Så vi blev hængende dér en 6-7 timer.
6/6 og tak for dagen, som desværre sluttede med en dårlig opvågen her til morgen.
Bruce Springsteens saxofonist, Clarence Clemons, er død :( og dermed er en 40 årig æra, hvoraf jeg har været så heldig at kunne følge med de sidste 32 år, formentlig ovre. Jeg bilder mig selv ind, at en stor del af min personlige udvikling og hvor jeg er som menneske i dag, skyldes en stor del påvirkning af musikken og ikke mindst værdisættet bag New Jersey musikken, hvilket jeg er umådeligt taknemmelig over. Det hele kan opsummeres i en sætning:
We learned more from a 3 minute record baby than we ever learned in school
Og med al det bullshit jeg er blevet påduttet i min 25 årige erhvervskarriere undervejs, så kan det hurtigt bekræftes.
Clarence Clemons formåede at udsætte det forhadte rock instruments død, saxofonon, i flere årtier. Med hans lungekapacitet bag, lød saxofonen aldrig som en 80'er gimmick fra Hall & Oates, Supertramp eller Candy Dulfer. Det var en tidsløs rocklyd, som gennemsyrede nogle af de bedste numre fra Springsteens bedste albums og som i live koncert regi, altid kunne fange publikum. Bruce og Clarence var i de første 2 årtier mere et makkerpar på scenen, når Springsteen skulle visualisere sine fortællinger på scenen og først med et fysisk skrantende helbred, måtte Clarence nedtone sin karakter på scenen.
Clarance led i sine sidste 10 år af ufattelige smerter og havde metal i nærmest alle knogleled i benene, fået udskiftet hofterne og opereret i ryggen. Alligevel var han i Parken for 10 år siden og fra min plads, kunne man se ham blive kørt op til scenen bagved i en golfvogn og blive hjulpet ud og op af sin mangeårige makker, Bruce, mens han vinkede til publikum og et brøl blev leveret tilbage. Og for 2 år siden gennemførte han den sidste turné med smerter, som gjorde hele turneen til et helvede. Når han endelig stod på sin plads, så kunne hans mening med livet, at sprede glæde, begynde. Vi var mange som alligevel håbede på en sidste stor turné, at rygterne om The Big Mans bedring var sande og jeg krydsede fingre for, at lillepigen kunne få lov at opleve det sidste glimt af magi. Sådan skulle det ikke gå.
Det er muligt at E Street Band fortsætter, men den store sorte mand med guldsaxofonen er der ikke mere og enhver Springsteen fan ved, at en Springsteen koncert, aldrig mere bliver en Springsteen koncert igen.
0/6
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
#9571 MMB 14 år siden
Den trailer ser godt nok bedre ud end den sidste! Nice.
#9572 Batsy 14 år siden
#9573 chronaden 14 år siden
6/6, kæft der ska nørdes på tv-out'en denne weekend! :)
#9574 Batsy 14 år siden
Det her nummer Street of Dreams er en sang jeg kan samligne lige så gode som Estranged og November rain 6/6
There was a time, If the World, Street of dreams og Madagascar er de bedste på albummet, slår til en hver tid Slash andre bands som Snakepit og Velvet revolver
#9575 Ericmase 14 år siden
#9576 Collateral 14 år siden
#9577 Mr. Chriss 14 år siden
Rip
#9578 HonoDelLoce 14 år siden
Det er det første program jeg har købt til Android efter at have brugt systemet i halvandet år.. Og det er alle pengene værd ! :)
#9579 Bruce 14 år siden
6/6 og tak for dagen, som desværre sluttede med en dårlig opvågen her til morgen.
Bruce Springsteens saxofonist, Clarence Clemons, er død :( og dermed er en 40 årig æra, hvoraf jeg har været så heldig at kunne følge med de sidste 32 år, formentlig ovre. Jeg bilder mig selv ind, at en stor del af min personlige udvikling og hvor jeg er som menneske i dag, skyldes en stor del påvirkning af musikken og ikke mindst værdisættet bag New Jersey musikken, hvilket jeg er umådeligt taknemmelig over. Det hele kan opsummeres i en sætning:
We learned more from a 3 minute record baby than we ever learned in school
Og med al det bullshit jeg er blevet påduttet i min 25 årige erhvervskarriere undervejs, så kan det hurtigt bekræftes.
Clarence Clemons formåede at udsætte det forhadte rock instruments død, saxofonon, i flere årtier. Med hans lungekapacitet bag, lød saxofonen aldrig som en 80'er gimmick fra Hall & Oates, Supertramp eller Candy Dulfer. Det var en tidsløs rocklyd, som gennemsyrede nogle af de bedste numre fra Springsteens bedste albums og som i live koncert regi, altid kunne fange publikum. Bruce og Clarence var i de første 2 årtier mere et makkerpar på scenen, når Springsteen skulle visualisere sine fortællinger på scenen og først med et fysisk skrantende helbred, måtte Clarence nedtone sin karakter på scenen.
Clarance led i sine sidste 10 år af ufattelige smerter og havde metal i nærmest alle knogleled i benene, fået udskiftet hofterne og opereret i ryggen. Alligevel var han i Parken for 10 år siden og fra min plads, kunne man se ham blive kørt op til scenen bagved i en golfvogn og blive hjulpet ud og op af sin mangeårige makker, Bruce, mens han vinkede til publikum og et brøl blev leveret tilbage. Og for 2 år siden gennemførte han den sidste turné med smerter, som gjorde hele turneen til et helvede. Når han endelig stod på sin plads, så kunne hans mening med livet, at sprede glæde, begynde. Vi var mange som alligevel håbede på en sidste stor turné, at rygterne om The Big Mans bedring var sande og jeg krydsede fingre for, at lillepigen kunne få lov at opleve det sidste glimt af magi. Sådan skulle det ikke gå.
Det er muligt at E Street Band fortsætter, men den store sorte mand med guldsaxofonen er der ikke mere og enhver Springsteen fan ved, at en Springsteen koncert, aldrig mere bliver en Springsteen koncert igen.
0/6
#9580 MMB 14 år siden
Kommer der anmeldelser af filmene? :) Tænker mere præcist på de russiske film.