Sammenlignede du lige homoseksualitet med terror eller er det blot "for the sake of argument"?
Det er ikke specielt det emne, jeg sigtede til - det var OGSÅ det emne, men reelt var det ALLE emner, som folk kan have en mening om og en holdning til.
At modsige/kritisere en mening/holdning med et automat-svar lydende på, at folks mening om en ting må skyldes en fobi hos dem, er useriøst, generaliserende og et billigt forsøg på manipulation.
Når mennesker i almindelighed (f.eks. jeg selv) i øvrigt bruger principielle sammenligninger, ligger det i sagens natur, at det ikke er alle detaljer og alle omstændigheder fra det ene emne i forhold til det andet der skal tages bogstaveligt eller sammenlignes. Det er som oftest en helt overordnet ting, der sammenlignes eller blot én bestemt side af sagen. ... I ovenstående tilfælde er det RETORIKKEN, altså den der med, at en negativ, kritisk holdning til en bestemt ting kun kan skyldes en fobi hos den person, der har den pågældende negative, kritiske holdning. At en sådan retorik ikke er fornuftig, ses når man overfører den på andre ting, som mange har en kritisk holdning til, f.eks. terror. Personer, der udfører terroraktioner, og som selv betragter terroren som en retfærdig modstandskamp eller et nødvendigt oprør (selvom masser af uskyldige mennesker rammes af den), kunne sagtens benytte sig af en retorik lydende på, at folks kritik af terror og terrorister bare skyldes en fobi - og at kritikken ikke er velovervejet og begrundet.
At hænge sig i detaljer ved en sammenligning og/eller tage sammenligningen helt bogstaveligt, er tåbeligt ... når nogle kritiserer eller kommenterer visse personers forhastede handlinger med en sammenligning som "Man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt", er der jo heller ikke tale om, at man tillægger den person, hvis handlinger man kritiserer, lysten til at skyde nogen, vel? ;-)
Nej, principielle sammenligninger handler i mange tilfælde om at få folk til at tænke over deres holdninger og handlinger. Det handler om at se på, hvad en holdning eller tanke i yderste konsekvens vil medføre. ... Ja, sommetider ER det virkelig på sin plads at overveje den yderste konsekvens af tingene: Jeg har f.eks. hørt nogen sige, at vi mennesker ikke ville værdsætte livet og vores gode helbred nok, hvis ikke der eksisterede sygdom og død. Hvor gennemtænkt er et sådant argument? Tjah, prøv engang at sige til en døende kræftpatient, at hans/hendes sygdom er lige dét der skal til for at få dig til at værdsætte dit liv og gode helbred! Der er nok ingen af os der kunne finde på at sige sådan til en kræftpatient, men hvis det ikke er fornuftigt at SIGE sådan, så er det selvsagt heller ikke fornuftigt at TÆNKE sådan om sygdom. ... Jovist kan alvorlig sygdom og dødsfald blandt venner og slægtninge få én til at tænke over sit eget liv, men derfra og til at sige, at deres sygdom og død ligefrem er NØDVENDIG for, at man selv kan føle, at man har det godt, er der vist temmelig langt.
Man kan være uenig med folk i deres grundlæggende holdninger og meninger, men det gamle trick med at tillægge andre en fobi, har forlængst overlevet sig selv.
Jeg synes, at det er svært at vurdere ift. holdningen om sygdom og død kontra forhøjet livsglæde.
Da jeg var ude og rejse i det halve år i 2012 og nu er vendt tilbage, så er jeg faktisk blevet et gladere og roligere menneske og jeg har helt klart haft en ændring i nogle af mine negative tanker omkring mit eget liv op at vende, netop fordi jeg så andre menneskers lidelser lige foran mig.
Klart, at jeg aldrig ville sige til en kræftpatient, som du sagde det i dit eksempel, men der er jo et klassisk argument ift. at værdsætte, hvad man har i livet selv: "Tænk på de sultne børn i Afrika". Som om deres sult kun er til for, at forældre i den industrielle verden kan lukke røven på børn, der står ved bagerens vindue og vil have en Kajkage.
Jeg kan f.eks. ikke lide transvestitter og det er pga. nogle negative oplevelser, jeg har haft med nogle enkelte transvestitter over tre verdensdele. Det lyder MEGET underligt, I know, men jeg rejste ud i verden med åbent sind overfor alle sammen, jeg mødte og tog kun en negativ holdning omkring den bestemte gruppe af mennesker med hjem. Jeg har f.eks. haft det gevaldigt svært med hollændere (pga. deres sprog, det er SÅ GRIMT), men min anden uge i Sydafrika spenderede jeg tid med hollændere og næsten to uger frem og så kom jeg af med den følelse af negativitet (det gibbede i mig, når jeg hørte deres sprog. Ja, jeg sagde GIBBEDE) og nu overvejer jeg at tage til Amsterdam til sommer. Jeg er en ny mand! :)
Jeg tror, at folk har svært ved, at man kan have en begrundet mistillid til folk... Nok fordi det virkelig er et skråplan. For hvad skal der til for, at noget bliver "begrundet"? Og hvorfor vil man i det hele taget have negative følelser? Det er sgu da nemmere at være glad...
Da jeg var ude og rejse i det halve år i 2012 og nu er vendt tilbage, så er jeg faktisk blevet et gladere og roligere menneske og jeg har helt klart haft en ændring i nogle af mine negative tanker omkring mit eget liv op at vende, netop fordi jeg så andre menneskers lidelser lige foran mig.
Meget interessant med et lille glimt eller to af verden, hentet fra dine rejseoplevelser. Tak for det. :-)
Ingen tvivl om at mødet med menneskers lidelser kan få én til at tænke over livet. Som jeg også skrev:
BN (1423) skrev:
Jovist kan alvorlig sygdom og dødsfald blandt venner og slægtninge få én til at tænke over sit eget liv
the_paki_don (1424) skrev:
Jeg tror, at folk har svært ved, at man kan have en begrundet mistillid til folk... Nok fordi det virkelig er et skråplan. For hvad skal der til for, at noget bliver "begrundet"? Og hvorfor vil man i det hele taget have negative følelser? Det er sgu da nemmere at være glad...
Der er efter min mening ingen grund til at have mistillid til andre mennesker, medmindre de da har svigtet eller misbrugt éns tillid på det groveste, eller hvis de har vist sig at være voldelige, farlige og utilregnelige. Der findes mennesker, der ødelægger alting for sig selv (og sommetider også andre) som følge af det afsporede, kriminelle og måske endda (i nogle tilfælde) selvdestruktive liv de fører, ligesom der findes mennesker, der "bare" i moralsk henseende afviger voldsomt fra de normer, jeg personligt går ind for. ... Men ligegyldigt hvad mennesker foretager sig eller mener, tænker og tror, eksisterer der i min verden ingen gyldige grunde til at lægge nogensomhelst mennesker for had og bekrige dem. Selvfølgelig findes der nogen, hvis selskab man helst vil undgå (bl.a. forhærdede forbrydere eller sindssyge og derfor farlige/utilregnelige mennesker), men forsigtighed og forholdsregler er ikke identisk med had.
Det eneste langtidsholdbare er at søge fred med alle sine medmennesker; en fredelig og venlig omgang med hinanden, uanset forskelle i holdning og livssyn. Og dermed har jeg sikkert modsagt ikke så få afdøde og nulevende politiske ledere, men det har jeg det fint med. ;-)
#1421 the_paki_don 11 år siden
Sammenlignede du lige homoseksualitet med terror eller er det blot "for the sake of argument"?
#1422 Zombi 11 år siden
Jeg tror ikke vi skal starte den diskussion igen.
#1423 BN 11 år siden
Det er ikke specielt det emne, jeg sigtede til - det var OGSÅ det emne, men reelt var det ALLE emner, som folk kan have en mening om og en holdning til.
At modsige/kritisere en mening/holdning med et automat-svar lydende på, at folks mening om en ting må skyldes en fobi hos dem, er useriøst, generaliserende og et billigt forsøg på manipulation.
Når mennesker i almindelighed (f.eks. jeg selv) i øvrigt bruger principielle sammenligninger, ligger det i sagens natur, at det ikke er alle detaljer og alle omstændigheder fra det ene emne i forhold til det andet der skal tages bogstaveligt eller sammenlignes. Det er som oftest en helt overordnet ting, der sammenlignes eller blot én bestemt side af sagen. ... I ovenstående tilfælde er det RETORIKKEN, altså den der med, at en negativ, kritisk holdning til en bestemt ting kun kan skyldes en fobi hos den person, der har den pågældende negative, kritiske holdning. At en sådan retorik ikke er fornuftig, ses når man overfører den på andre ting, som mange har en kritisk holdning til, f.eks. terror. Personer, der udfører terroraktioner, og som selv betragter terroren som en retfærdig modstandskamp eller et nødvendigt oprør (selvom masser af uskyldige mennesker rammes af den), kunne sagtens benytte sig af en retorik lydende på, at folks kritik af terror og terrorister bare skyldes en fobi - og at kritikken ikke er velovervejet og begrundet.
At hænge sig i detaljer ved en sammenligning og/eller tage sammenligningen helt bogstaveligt, er tåbeligt ... når nogle kritiserer eller kommenterer visse personers forhastede handlinger med en sammenligning som "Man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt", er der jo heller ikke tale om, at man tillægger den person, hvis handlinger man kritiserer, lysten til at skyde nogen, vel? ;-)
Nej, principielle sammenligninger handler i mange tilfælde om at få folk til at tænke over deres holdninger og handlinger. Det handler om at se på, hvad en holdning eller tanke i yderste konsekvens vil medføre. ... Ja, sommetider ER det virkelig på sin plads at overveje den yderste konsekvens af tingene: Jeg har f.eks. hørt nogen sige, at vi mennesker ikke ville værdsætte livet og vores gode helbred nok, hvis ikke der eksisterede sygdom og død. Hvor gennemtænkt er et sådant argument? Tjah, prøv engang at sige til en døende kræftpatient, at hans/hendes sygdom er lige dét der skal til for at få dig til at værdsætte dit liv og gode helbred! Der er nok ingen af os der kunne finde på at sige sådan til en kræftpatient, men hvis det ikke er fornuftigt at SIGE sådan, så er det selvsagt heller ikke fornuftigt at TÆNKE sådan om sygdom. ... Jovist kan alvorlig sygdom og dødsfald blandt venner og slægtninge få én til at tænke over sit eget liv, men derfra og til at sige, at deres sygdom og død ligefrem er NØDVENDIG for, at man selv kan føle, at man har det godt, er der vist temmelig langt.
Man kan være uenig med folk i deres grundlæggende holdninger og meninger, men det gamle trick med at tillægge andre en fobi, har forlængst overlevet sig selv.
#1424 the_paki_don 11 år siden
Jeg synes, at det er svært at vurdere ift. holdningen om sygdom og død kontra forhøjet livsglæde.
Da jeg var ude og rejse i det halve år i 2012 og nu er vendt tilbage, så er jeg faktisk blevet et gladere og roligere menneske og jeg har helt klart haft en ændring i nogle af mine negative tanker omkring mit eget liv op at vende, netop fordi jeg så andre menneskers lidelser lige foran mig.
Klart, at jeg aldrig ville sige til en kræftpatient, som du sagde det i dit eksempel, men der er jo et klassisk argument ift. at værdsætte, hvad man har i livet selv: "Tænk på de sultne børn i Afrika". Som om deres sult kun er til for, at forældre i den industrielle verden kan lukke røven på børn, der står ved bagerens vindue og vil have en Kajkage.
Jeg kan f.eks. ikke lide transvestitter og det er pga. nogle negative oplevelser, jeg har haft med nogle enkelte transvestitter over tre verdensdele. Det lyder MEGET underligt, I know, men jeg rejste ud i verden med åbent sind overfor alle sammen, jeg mødte og tog kun en negativ holdning omkring den bestemte gruppe af mennesker med hjem. Jeg har f.eks. haft det gevaldigt svært med hollændere (pga. deres sprog, det er SÅ GRIMT), men min anden uge i Sydafrika spenderede jeg tid med hollændere og næsten to uger frem og så kom jeg af med den følelse af negativitet (det gibbede i mig, når jeg hørte deres sprog. Ja, jeg sagde GIBBEDE) og nu overvejer jeg at tage til Amsterdam til sommer. Jeg er en ny mand! :)
Jeg tror, at folk har svært ved, at man kan have en begrundet mistillid til folk... Nok fordi det virkelig er et skråplan. For hvad skal der til for, at noget bliver "begrundet"? Og hvorfor vil man i det hele taget have negative følelser? Det er sgu da nemmere at være glad...
#1425 BN 11 år siden
Meget interessant med et lille glimt eller to af verden, hentet fra dine rejseoplevelser. Tak for det. :-)
Ingen tvivl om at mødet med menneskers lidelser kan få én til at tænke over livet. Som jeg også skrev:
Der er efter min mening ingen grund til at have mistillid til andre mennesker, medmindre de da har svigtet eller misbrugt éns tillid på det groveste, eller hvis de har vist sig at være voldelige, farlige og utilregnelige. Der findes mennesker, der ødelægger alting for sig selv (og sommetider også andre) som følge af det afsporede, kriminelle og måske endda (i nogle tilfælde) selvdestruktive liv de fører, ligesom der findes mennesker, der "bare" i moralsk henseende afviger voldsomt fra de normer, jeg personligt går ind for. ... Men ligegyldigt hvad mennesker foretager sig eller mener, tænker og tror, eksisterer der i min verden ingen gyldige grunde til at lægge nogensomhelst mennesker for had og bekrige dem. Selvfølgelig findes der nogen, hvis selskab man helst vil undgå (bl.a. forhærdede forbrydere eller sindssyge og derfor farlige/utilregnelige mennesker), men forsigtighed og forholdsregler er ikke identisk med had.
Det eneste langtidsholdbare er at søge fred med alle sine medmennesker; en fredelig og venlig omgang med hinanden, uanset forskelle i holdning og livssyn. Og dermed har jeg sikkert modsagt ikke så få afdøde og nulevende politiske ledere, men det har jeg det fint med. ;-)
#1426 BN 11 år siden
#1427 BN 11 år siden
#1428 Ispep 11 år siden
#1429 Hr. Nielsen 11 år siden
#1430 Ispep 11 år siden
Gad vide om filmz eksisterer til den tid? :D