Her er jeg fuldstændig enig i de ting du har fremhævet. Fremragende eksekveret historie hvor Martin Scorsese overasker positivt i sin visuelle tilgang til genren af periodefilm og lykkedes med at skabe en virkelig smuk film, kælende for de små detaljer, der i den grad gør både de tre sublime skuespilspræstationer og omgivelserne stor ære, alt sammen fornemt suppleret af Elmer Bernsteins stemningsfulde score. “The Age of Innocence” vil jeg bestemt også give mine varmeste anbefalinger.
You’ve Got Mail, 3/6
Det er meget længe siden denne romantiske komedie blev set, og så vidt jeg husker gjorde den desværre ikke rigtigt det store indtryk på mig. Det var efter succesen med den, i mine øjne langt bedre “Sleepless In Seattle”, at man fik en eller anden ide om i Hollywood, at Tom Hanks og Meg Ryan skulle være den nye dynamiske duo. Men i de tre film de nåede at lave sammen, synes jeg det var tydeligt at se kemien imellem dem begynde at falme ret hurtigt. Det indtryk sad jeg også med efter “You’ve Got Mail”, som da bestemt har sine øjeblikke, men som helhed ikke fungerer for mig, fordi jeg ikke bliver grebet/rørt af romantikken mellem de to hovedroller. Synes også der generelt var lidt for meget kalkuleret candyfloss over plottet, i forhold til min smag, inden for denne genre.
The Three Musketeers, 5/6 & The Four Musketeers, 5/6
Igen helt enig i dine anmeldelser. Richard Lester har i begge film et usandsynlig godt greb om de legendariske fortællinger, og behandler dem og de ikoniske roller med lige dele respekt og glimt i øjet, præcis som det oftest gør sig gældende for de bedste action-adventures. Herlig humor, fremragende koreograferede action-scener, kulisser/locations der oser af stemning og en samling skuespillere med formidabelt kemi imellem sig. Så kan man sgu ikke ønske sig mere, og jeg har da også altid været rigtig godt underholdt af begge film. Nu ved jeg ikke om de er på vej på Blu-Ray, men ellers kan man få begge film, inkl. en 50 min. lang dokumentar, samlet her til en ganske beskeden pris.
En født klassiker og en af de bedste film om Vietnam krigen der har været lavet. Og man kunne også sagtens argumentere for, at dette er filmen hvor Charlie Sheen leverer karrierens bedste præstation. Han rammer perfekt denne her ambivalens soldaterne befinder sig i, placeret midt i en krig de hjemmefra er blevet bildt ind er alfa og omega for Amerikas sikkerhed mod kommunismen, men som efterhånden afslører sig som værende fuldstændig formålsløs at bekæmpe i den henseende, ud over at soldaterne samtidig også indser, at de absolut ingen chance har for nogensinde at vinde krigen med den vidt forskellige taktik/krigsførelse som hhv. de og fjenden benytter sig af. Nu nævner du selv et par rigtig gode eksempler på dette følelsesmæssige forfald, men derud over vil jeg også fremhæve filmens indledning, hvor Chris og de andre nye rekrutter træder ud af flyveren og passerer de soldater der er på vej hjem, hvor disse modstridende følelser af sejrsvilje og optimisme krydses med desillusion og nederlag. Stemningen og tonen i filmen er i det hele taget fænomenalt skildret og ligeledes Chris moralske rejse guidet af de to substituerende faderfigurer Elias og Barnes.
Open Range, 5/6
Det her var så en af de nye westerns, som jeg blev meget positivt overasket over. Historien byder godt nok ikke på noget der ikke har været set før, der er en god portion klichéer undervejs, og finalen er måske temmelig forudsigelig, men det ændrer dog ikke på at dette stadigvæk er en meget seværdig film. “Open Range” er nemlig en forrygende western, med stærke skuespilspræstationer og en bundsolid instruktion af Kevin Costner for hvem man tydeligt kan mærke, at det her er en film han har lagt masser af hjerteblod i. Derudover er billedsiden jo ganske fænomenal og Costners øje for at indfange landskabet og bruge det i forhold til både karakter og historie er ramt, så at sige, lige på kornet.
Rio Bravo, 5/6
Endnu er bragende god western fyldt med herlig humor, forrygende dueller og farverige karakterer fra de gode gamle dage med John Wayne, som klart hører til hans bedste film i karrieren. Jeg er dog på ingen måde enig i, at dette så samtidig er John Waynes bedste skuespilspræstation inden for westerngenren, for her er der mindst en håndfuld andre film, hvor jeg klart mener at han spiller bedre og mere nuanceret. F.eks. “The Man Who Shot Liberty Valance”, “Red River“, “The Searchers”, The Shootist” og “True Grit”.
The Natural, 4/6
Den sidste film du har med i denne omgang, kan jeg faktisk også rigtig godt lide, selvom den overnaturlige subtekst er lige på grænsen til at kamme over et par steder. Men Barry Levinson formår dog alligevel at holde denne hårfine balance mellem det teatralske og realistiske, så disse få elementer glemmes og man til sidst er revet helt med i den store finale, ligegyldigt om udfaldet så er til at forudse eller ej. Stor kudos skal der bestemt også lyde til skuespilspræstationerne og Randy Newmans underlægningsmusik, som yderligere er med til at man accepterer filmens ofte klichéprægede underdog handling. I bund og grund en rigtig hyggelig og dejlig eventyrlig film med masser af charme og nostalgisk magi. Filmen er senere udkommet i en directors cut, som skulle give en bedre afklaring ang. omstændighederne mht. overfaldet på Roy Hobbs.
The Age of Innocence ......... alt sammen fornemt suppleret af Elmer Bernsteins stemningsfulde score.
Ah, det er godt du nævner filmens flotte musik; det ville jeg selv have gjort, men kom væk fra det igen.
NightHawk (322) skrev:
You’ve Got Mail
Det var efter succesen med den, i mine øjne langt bedre “Sleepless In Seattle”, at man fik en eller anden ide om i Hollywood, at Tom Hanks og Meg Ryan skulle være den nye dynamiske duo. Men i de tre film de nåede at lave sammen, synes jeg det var tydeligt at se kemien imellem dem begynde at falme ret hurtigt.
Okay. Jeg har det lige omvendt. Jeg finder 'Sleepless in Seattle' noget svagere end 'You've Got Mail', og 'Joe Versus the Volcano' synes jeg er endnu ringere. Der er ikke rigtigt noget kemi mellem Tom Hanks og Meg Ryan i 'Sleepless in Seattle', og hvordan skulle der næsten også kunne være dét, når de næsten ingen scener har sammen? ;-) ... Det synes jeg til gengæld, at der er til overmål i 'You've Got Mail'. Det, jeg nyder så meget ved denne film, er hovedpersonernes sarkastiske pingpong-dialog, som leder tankerne hen på tidligere tiders screwball-komedier, hvor det romantiske par som regel også mundhuggedes, men alligevel - under den stridbare overflade - nærede følelser for hinanden.
NightHawk (322) skrev:
Platoon, 5/6
............ Nu nævner du selv et par rigtig gode eksempler på dette følelsesmæssige forfald, men derud over vil jeg også fremhæve filmens indledning, hvor Chris og de andre nye rekrutter træder ud af flyveren og passerer de soldater der er på vej hjem, hvor disse modstridende følelser af sejrsvilje og optimisme krydses med desillusion og nederlag.
Ja, det er også en god scene, og det interessante er, at
Chris sidst i filmen selv ligner en af dem, han mødte ved sin ankomst.
NightHawk (322) skrev:
Open Range, 5/6
.... Historien byder godt nok ikke på noget der ikke har været set før, der er en god portion klichéer undervejs, og finalen er måske temmelig forudsigelig, men det ændrer dog ikke på at dette stadigvæk er en meget seværdig film.
Personligt er jeg holdt op med at forvente noget nyt eller hidtil uset, når jeg ser en film for første gang. Livet består af gentagelser; der er ikke epokegørende nyt hver eneste dag. Og mennesker er og bliver de samme, blot med små variationer - så hvorfor skulle det forholde sig anderledes med film? Ja, hvorfor skulle film ikke afspejle dette forhold? ;-)
NightHawk (322) skrev:
Rio Bravo, 5/6
Jeg er dog på ingen måde enig i, at dette så samtidig er John Waynes bedste skuespilspræstation inden for westerngenren, for her er der mindst en håndfuld andre film, hvor jeg klart mener at han spiller bedre og mere nuanceret. F.eks. “The Man Who Shot Liberty Valance”, “Red River“, “The Searchers”, The Shootist” og “True Grit”.
De andre John Wayne-film, du dér nævner, er allesammen ganske okay, men de fænger ikke rigtigt hos mig .... længere. Da jeg var barn, var John Wayne min store westernhelt, men dette har ændret sig som årene er gået, og især efter at jeg stiftede bekendtskab med et andet stort western-ikon, Clint Eastwood, hvis film og skuespil jeg meget bedre kan lide .... når man altså lige ser bort fra 'Rio Bravo'. :-)
Ja, jeg kan se du vægter film som You've Got Mail højere :)
Come on, man.. VÅGN OP. Come back, and we'll be young men together again. Come back to me :)
Hahaha
Mjah .... men det er da forholdsvis tæt løb, ikk'? ;-)
Bruce udtalte engang, at hans egen topliste ikke er statisk - det er min heller ikke. Hvis der kommer nye film til, eller jeg revurderer en bestemt film, vil der ske ændringer. Så hvem ved, hvilken af de to - 'Casino Royale' eller 'You've Got Mail' - der ligger højest om et par år? ;-)
Men for at du ikke skal undre dig for meget, er her en videnskabelig forklaring på min rangering af dem:
Okay. Jeg har det lige omvendt. Jeg finder 'Sleepless in Seattle' noget svagere end 'You've Got Mail', og 'Joe Versus the Volcano' synes jeg er endnu ringere. Der er ikke rigtigt noget kemi mellem Tom Hanks og Meg Ryan i 'Sleepless in Seattle', og hvordan skulle der næsten også kunne være dét, når de næsten ingen scener har sammen? ;-) ... Det synes jeg til gengæld, at der er til overmål i 'You've Got Mail'. Det, jeg nyder så meget ved denne film, er hovedpersonernes sarkastiske pingpong-dialog, som leder tankerne hen på tidligere tiders screwball-komedier, hvor det romantiske par som regel også mundhuggedes, men alligevel - under den stridbare overflade - nærede følelser for hinanden.
Jeg er helt enig mht. "Joe Versus The Volcano", som er en rædselsfuld dårlig film. Den blev også lavet et par år før "Sleepless In Seattle", så jeg fik da byttet rundt på rækkefølgen.
Nå, men mht. kemien imellem Hanks og Ryan så har du jo ret i, at de først har scener sammen til allersidst i "Sleepless In Seattle", så på den front var det faktisk en ret dårlig sammenligning til "You've Got Mail", jeg fik lavet. Når det så er sagt, ja så foretrækker jeg stadigvæk "Sleepless In Seattle", fordi skuespilspræstationerne samt måden Nora Ephron formidler længslen i romantikken imellem sine to hovedroller på, i mine øjne, er bedre og mere charmerende udført. Så selvom de ikke mødes før til sidst, gør romantikken her større indtryk på mig end den gjorde i "You've Got Mail". :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Når det så er sagt, ja så foretrækker jeg stadigvæk "Sleepless In Seattle", fordi skuespilspræstationerne samt måden Nora Ephron formidler længslen i romantikken imellem sine to hovedroller på, i mine øjne, er bedre og mere charmerende udført. Så selvom de ikke mødes før til sidst, gør romantikken her større indtryk på mig end den gjorde i "You've Got Mail". :)
Vi kan sagtens blive enige om, at det er en god film. Jeg skal se den en gang inden alt for længe, og så må vi se, om den stiger i min agtelse - falde kan den ihvertfald ikke. ... Jeg kan i øvrigt godt lide, at den refererer til Cary Grant/Deborah Kerr-filmen 'An Affair to Remember', som den også har visse detaljer tilfælles med.
Jeg kan i øvrigt godt lide, at den refererer til Cary Grant/Deborah Kerr-filmen 'An Affair to Remember', som den også har visse detaljer tilfælles med.
Jep, det er faktisk en ret herlig detalje og homage Nora Ephron her benytter sig af. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#321 Riqon 13 år siden
Life, it would seem, is not without a sense of irony.
#322 NightHawk 13 år siden
Quantum of Solace,
Min oprindelige karakter lå på 3/6, men ved et gensyn er det nu ; 2/6.
http://filmz.dk/forum/anmeldelser/quantum-of-solac...
Casino Royale, 4/6
http://filmz.dk/forum/anmeldelser/casino-royale-23...
The Age of Innocence, 5/6
Her er jeg fuldstændig enig i de ting du har fremhævet. Fremragende eksekveret historie hvor Martin Scorsese overasker positivt i sin visuelle tilgang til genren af periodefilm og lykkedes med at skabe en virkelig smuk film, kælende for de små detaljer, der i den grad gør både de tre sublime skuespilspræstationer og omgivelserne stor ære, alt sammen fornemt suppleret af Elmer Bernsteins stemningsfulde score. “The Age of Innocence” vil jeg bestemt også give mine varmeste anbefalinger.
You’ve Got Mail, 3/6
Det er meget længe siden denne romantiske komedie blev set, og så vidt jeg husker gjorde den desværre ikke rigtigt det store indtryk på mig. Det var efter succesen med den, i mine øjne langt bedre “Sleepless In Seattle”, at man fik en eller anden ide om i Hollywood, at Tom Hanks og Meg Ryan skulle være den nye dynamiske duo. Men i de tre film de nåede at lave sammen, synes jeg det var tydeligt at se kemien imellem dem begynde at falme ret hurtigt. Det indtryk sad jeg også med efter “You’ve Got Mail”, som da bestemt har sine øjeblikke, men som helhed ikke fungerer for mig, fordi jeg ikke bliver grebet/rørt af romantikken mellem de to hovedroller. Synes også der generelt var lidt for meget kalkuleret candyfloss over plottet, i forhold til min smag, inden for denne genre.
The Three Musketeers, 5/6 & The Four Musketeers, 5/6
Igen helt enig i dine anmeldelser. Richard Lester har i begge film et usandsynlig godt greb om de legendariske fortællinger, og behandler dem og de ikoniske roller med lige dele respekt og glimt i øjet, præcis som det oftest gør sig gældende for de bedste action-adventures. Herlig humor, fremragende koreograferede action-scener, kulisser/locations der oser af stemning og en samling skuespillere med formidabelt kemi imellem sig. Så kan man sgu ikke ønske sig mere, og jeg har da også altid været rigtig godt underholdt af begge film. Nu ved jeg ikke om de er på vej på Blu-Ray, men ellers kan man få begge film, inkl. en 50 min. lang dokumentar, samlet her til en ganske beskeden pris.
http://www.axelmusic.com/productDetails/0122361103...
Platoon, 5/6
En født klassiker og en af de bedste film om Vietnam krigen der har været lavet. Og man kunne også sagtens argumentere for, at dette er filmen hvor Charlie Sheen leverer karrierens bedste præstation. Han rammer perfekt denne her ambivalens soldaterne befinder sig i, placeret midt i en krig de hjemmefra er blevet bildt ind er alfa og omega for Amerikas sikkerhed mod kommunismen, men som efterhånden afslører sig som værende fuldstændig formålsløs at bekæmpe i den henseende, ud over at soldaterne samtidig også indser, at de absolut ingen chance har for nogensinde at vinde krigen med den vidt forskellige taktik/krigsførelse som hhv. de og fjenden benytter sig af. Nu nævner du selv et par rigtig gode eksempler på dette følelsesmæssige forfald, men derud over vil jeg også fremhæve filmens indledning, hvor Chris og de andre nye rekrutter træder ud af flyveren og passerer de soldater der er på vej hjem, hvor disse modstridende følelser af sejrsvilje og optimisme krydses med desillusion og nederlag. Stemningen og tonen i filmen er i det hele taget fænomenalt skildret og ligeledes Chris moralske rejse guidet af de to substituerende faderfigurer Elias og Barnes.
Open Range, 5/6
Det her var så en af de nye westerns, som jeg blev meget positivt overasket over. Historien byder godt nok ikke på noget der ikke har været set før, der er en god portion klichéer undervejs, og finalen er måske temmelig forudsigelig, men det ændrer dog ikke på at dette stadigvæk er en meget seværdig film. “Open Range” er nemlig en forrygende western, med stærke skuespilspræstationer og en bundsolid instruktion af Kevin Costner for hvem man tydeligt kan mærke, at det her er en film han har lagt masser af hjerteblod i. Derudover er billedsiden jo ganske fænomenal og Costners øje for at indfange landskabet og bruge det i forhold til både karakter og historie er ramt, så at sige, lige på kornet.
Rio Bravo, 5/6
Endnu er bragende god western fyldt med herlig humor, forrygende dueller og farverige karakterer fra de gode gamle dage med John Wayne, som klart hører til hans bedste film i karrieren. Jeg er dog på ingen måde enig i, at dette så samtidig er John Waynes bedste skuespilspræstation inden for westerngenren, for her er der mindst en håndfuld andre film, hvor jeg klart mener at han spiller bedre og mere nuanceret. F.eks. “The Man Who Shot Liberty Valance”, “Red River“, “The Searchers”, The Shootist” og “True Grit”.
The Natural, 4/6
Den sidste film du har med i denne omgang, kan jeg faktisk også rigtig godt lide, selvom den overnaturlige subtekst er lige på grænsen til at kamme over et par steder. Men Barry Levinson formår dog alligevel at holde denne hårfine balance mellem det teatralske og realistiske, så disse få elementer glemmes og man til sidst er revet helt med i den store finale, ligegyldigt om udfaldet så er til at forudse eller ej. Stor kudos skal der bestemt også lyde til skuespilspræstationerne og Randy Newmans underlægningsmusik, som yderligere er med til at man accepterer filmens ofte klichéprægede underdog handling. I bund og grund en rigtig hyggelig og dejlig eventyrlig film med masser af charme og nostalgisk magi. Filmen er senere udkommet i en directors cut, som skulle give en bedre afklaring ang. omstændighederne mht. overfaldet på Roy Hobbs.
http://www.axelmusic.com/productDetails/0433961840...
http://www.dvdtalk.com/reviews/27403/natural-direc...
#323 Babo Rises 13 år siden
#324 BN 13 år siden
Fordi de andre film er bedre? ;-)
#325 Babo Rises 13 år siden
Ja, jeg kan se du vægter film som You've Got Mail højere :)
Come on, man.. VÅGN OP. Come back, and we'll be young men together again. Come back to me :)
#326 BN 13 år siden
Ah, det er godt du nævner filmens flotte musik; det ville jeg selv have gjort, men kom væk fra det igen.
Okay. Jeg har det lige omvendt. Jeg finder 'Sleepless in Seattle' noget svagere end 'You've Got Mail', og 'Joe Versus the Volcano' synes jeg er endnu ringere. Der er ikke rigtigt noget kemi mellem Tom Hanks og Meg Ryan i 'Sleepless in Seattle', og hvordan skulle der næsten også kunne være dét, når de næsten ingen scener har sammen? ;-) ... Det synes jeg til gengæld, at der er til overmål i 'You've Got Mail'. Det, jeg nyder så meget ved denne film, er hovedpersonernes sarkastiske pingpong-dialog, som leder tankerne hen på tidligere tiders screwball-komedier, hvor det romantiske par som regel også mundhuggedes, men alligevel - under den stridbare overflade - nærede følelser for hinanden.
Ja, det er også en god scene, og det interessante er, at
Personligt er jeg holdt op med at forvente noget nyt eller hidtil uset, når jeg ser en film for første gang. Livet består af gentagelser; der er ikke epokegørende nyt hver eneste dag. Og mennesker er og bliver de samme, blot med små variationer - så hvorfor skulle det forholde sig anderledes med film? Ja, hvorfor skulle film ikke afspejle dette forhold? ;-)
De andre John Wayne-film, du dér nævner, er allesammen ganske okay, men de fænger ikke rigtigt hos mig .... længere. Da jeg var barn, var John Wayne min store westernhelt, men dette har ændret sig som årene er gået, og især efter at jeg stiftede bekendtskab med et andet stort western-ikon, Clint Eastwood, hvis film og skuespil jeg meget bedre kan lide .... når man altså lige ser bort fra 'Rio Bravo'. :-)
#327 BN 13 år siden
Hahaha
Mjah .... men det er da forholdsvis tæt løb, ikk'? ;-)
Bruce udtalte engang, at hans egen topliste ikke er statisk - det er min heller ikke. Hvis der kommer nye film til, eller jeg revurderer en bestemt film, vil der ske ændringer. Så hvem ved, hvilken af de to - 'Casino Royale' eller 'You've Got Mail' - der ligger højest om et par år? ;-)
Men for at du ikke skal undre dig for meget, er her en videnskabelig forklaring på min rangering af dem:
#328 NightHawk 13 år siden
Jeg er helt enig mht. "Joe Versus The Volcano", som er en rædselsfuld dårlig film. Den blev også lavet et par år før "Sleepless In Seattle", så jeg fik da byttet rundt på rækkefølgen.
Nå, men mht. kemien imellem Hanks og Ryan så har du jo ret i, at de først har scener sammen til allersidst i "Sleepless In Seattle", så på den front var det faktisk en ret dårlig sammenligning til "You've Got Mail", jeg fik lavet. Når det så er sagt, ja så foretrækker jeg stadigvæk "Sleepless In Seattle", fordi skuespilspræstationerne samt måden Nora Ephron formidler længslen i romantikken imellem sine to hovedroller på, i mine øjne, er bedre og mere charmerende udført. Så selvom de ikke mødes før til sidst, gør romantikken her større indtryk på mig end den gjorde i "You've Got Mail". :)
#329 BN 13 år siden
Vi kan sagtens blive enige om, at det er en god film. Jeg skal se den en gang inden alt for længe, og så må vi se, om den stiger i min agtelse - falde kan den ihvertfald ikke. ... Jeg kan i øvrigt godt lide, at den refererer til Cary Grant/Deborah Kerr-filmen 'An Affair to Remember', som den også har visse detaljer tilfælles med.
#330 NightHawk 13 år siden
Jep, det er faktisk en ret herlig detalje og homage Nora Ephron her benytter sig af. :)