Jeg har nu genset Michael Mann's 'Miami Vice' (omend i extended edition, som dog ikke på nogen væsentlige punkter adskiller sig fra biograf-versionen) og vil i den forbindelse kommentere dine kritikpunkter:
Er ellers vild med Michael Mann's stil og hans film generelt, men med "Miami Vice" skraber han i den grad bunden og jeg syntes slet ikke den skal nævnes i sammenhæng med mesterværket Heat.
Min umiddelbare sammenligning går på det rent tematiske, stilistiske og visuelle, som går som en rød tråd gennem de tre film, 'Heat', 'Collateral' og 'Miami Vice': storbyens aften- og natteliv - gengivet i flotte billeder og med melankolsk, stemningsskabende musik - og med både politi og kriminelle i konstant aktivitet, kort sagt en del af samfundets skyggeside skildret via triste, sommetider ensomme, rodløse og tragiske eksistenser. ... I denne henseende er der så absolut sammenhæng mellem 'Heat' og 'Miami Vice'.
Men dermed være naturligvis ikke sagt, at de tre film er af samme høje kvalitet.
Èn ting er at ha' en flot billedside, men hvad hulen hjælper det når alt andet føles som et kæmpe antiklimaks. For det første er "handlingen" lavet fuldstændig uden nerve eller nogen form for spænding. Vi får set hvordan narkokartellerne og deres smugling er skruet sammen og det er sådan set også fint nok, hvis det bare ikke var fordi man allerede havde set den slags en milliard gange før.
Filmen er - som jeg allerede HAR været inde på - flot at se på. Men dette er ganske rigtigt ikke nok i sig selv. Hvad med handlingen? Jeg må indrømme, at filmen fængede mig både ved første og andet gennemsyn. Men det skyldes Michael Mann's stil snarere end handlingen, for filmen efterlader mig med en følelse af, at der alligevel manglede noget temmelig væsentligt: nemlig en følelsesmæssig tyngde, der kunne have gjort mig mere interesseret i personerne. Det var som om der ikke stod nok på spil, hvilket gjorde, at jeg ikke engagerede mig i personerne, men blot var fascineret over Michael Mann's evne til at skrue en actionscene sammen og til at bevare overblikket i kaotiske shoot-outs.
Den lille smule krimi/action der er i starten af filmen, kører så senere ud på et sidespor der er helt unødvendigt og gør et i forvejen haltende og gumpetungt plot endnu mere ligegyldigt, da Crockett indleder et forhold til Isabella. Et forhold der rummer ligså meget forelskelse og romantik, som man selv har til sit brugte klippekort. Kort sagt...der er igen kemi imellem de to skuespillere overhovet og det bringer så problem nr. 2 på banen. ..... Gong Li'...what the fuck. Her må Mann ha' fået en mindre hjerneblødning, da han fik fat på hende. Kvinden har ingen udstråling, har store problemer med at sige sine engelske replikker og har absolut nada kemi med Colin Farell.
Jeg må give dig ret: Filmen starter - i biograf-versionen - godt og lovende ud med scenen på diskoteket og en række møder og samtaler sent om aftenen. Men derefter kører handlingen ud på et aldeles uinteressant sidespor, idet Crockett helt ulogisk indleder en romance med overskurkens kvindelige håndlanger. Her sidder man bare og venter på, at Crockett skal se at komme tilbage til sine kolleger.
Og sandt at sige troede jeg heller ikke på deres romance på samme måde som jeg troede på romancen mellem Robert De Niro og Amy Brenneman i "Heat". Romancen mellem Colin Farrell og Gong Li virker simpelthen for smart, idet den serveres med åh så sexede og sensuelle nærbilleder fra både dansegulv og seng - altsammen aldeles tomme attituder.
En fejlcastet Colin Farell, (hvis irske accent dukker op hist og pist. Sjovt fordi vi jo alle ved at Crockett slet ikke var amerikaner men en impoteret irer...hmm) og en lidt mindre fejlcastet Jamie Foxx skal godt nok forestille at være et team, men gør i stedet hver især en dyd ud af at agere mest cool på lærredet. Det virker som om, at de to spiller i hver deres univers. ...
Jeg synes nu, at de to skuespillere passer godt sammen, og det er rart, at se at det ikke bare er det sædvanlige politi-makkerpar med morsomme, "smarte" replikker og konstant mundhuggeri. ... Meeeeeeeen selvom jeg godt kan lide denne detalje, så kan den slet ikke redde mit overordnede indtryk af figurerne som værende overfladiske og indimellem lige en tand for "cool" på den dårlige (læs: påtagede, opstyltede) måde.
Filmens bedste scener er scenen på diskoteket (hvor man føler der lægges op til noget godt, som altså desværre aldrig kommer), aktionen hvor de
befrier Tubbs' kæreste
, samt enkelte dele af shoot-out'et tilsidst.
Dette shoot-out er dog kun delvist godt. Indledningen til det, hvor deres chef Castillo leder efter de snigskytter, skurkene har placeret forskellige steder, er rigtig god og spændings-opbyggende, og enkelte af de følgende skudvekslinger er også godt lavede. Men når først skyderiet er i gang, er der slet ingen spænding á la 'åh, nu går det vel ikke galt?', for vore hovedpersoner er på intet tidspunkt i fare, idet de og de andre politifolk fra start til slut har fuld kontrol over situationen og over skurkenes placering. ... Desuden mener jeg, det er en stor fejl ved den forlængede udgave af filmen at bruge en cover version af "In Air Tonight" i slutscenen istedetfor Phil Collins' mere rå originaludgave med den tunge lyde og de voldsomme trommer. Det havde passet bedre til filmen.
Så ku' man ha' håbet på, at Mann hev nogen interessante og karimatiske skurke på banen, men ak. Igen er castingen blev foretaget hos "Boring Inc. Acting School", så her må man også gå forgæves.
Jeg havde intet imod valgte af skuespillere til skurkerollerne. John Ortiz var tilpas slibrig og klam som Yero, og Luis Tosar var passende autoritær, rolig og uudgrundelig på den ubehagelige måde som overskurken Montoya med sit lede Bin Laden-agtige ansigtsudtryk. Men filmen manglede den forløsning, som
et opgør med Montoya ville have givet. Og der manglede noget mere spænding med hensyn til om hovedpersonerne klarede skærene eller ej.
Filmens slutning var således ikke tilfredsstillende, hverken i dramatisk eller plotmæssig henseende.
Et stort 0/6 og fuldt fortjent med på listen som dårligste film ever.
Så dårlig synes jeg ikke den er. Men det er en film med store mangler og den taber alting på gulvet ved sin påklistrede romance og løse struktur, samt mangelen på spænding, især i forbindelse med slutopgøret. Jeg giver den 3/6 (med en lille pil nedad), hvilket betyder at den var seværdig, men alt for middelmådig nedenunder den billed- og stilmæssigt flotte facade. Det er med andre ord alligevel ikke en film jeg gider at eje.
Nej, hvor jeg dog har lyst til at gense diskoteks-scenen m. Tom Cruise i aktion i den yderst vellykkede "Collateral". Her er den stramme struktur, jeg så godt kan lide ved Michael Mann når han er bedst, og her er ingen slinger i valsen. ... For slet ikke at tale om mesterværket "Heat" med dens mange forrygende spændende scener og interessante personer og stærke sidehistorier!!! ;-)
#21 evermind 16 år siden
#22 filmz-DocDoom 16 år siden
#23 filmz-Shinichin Goto 16 år siden
#24 filmz-DocDoom 16 år siden
#25 filmz-Shinichin Goto 16 år siden
Hvad mener du?
#26 jessup 16 år siden
#27 BN 16 år siden
Jeg har nu genset Michael Mann's 'Miami Vice' (omend i extended edition, som dog ikke på nogen væsentlige punkter adskiller sig fra biograf-versionen) og vil i den forbindelse kommentere dine kritikpunkter:
Min umiddelbare sammenligning går på det rent tematiske, stilistiske og visuelle, som går som en rød tråd gennem de tre film, 'Heat', 'Collateral' og 'Miami Vice': storbyens aften- og natteliv - gengivet i flotte billeder og med melankolsk, stemningsskabende musik - og med både politi og kriminelle i konstant aktivitet, kort sagt en del af samfundets skyggeside skildret via triste, sommetider ensomme, rodløse og tragiske eksistenser. ... I denne henseende er der så absolut sammenhæng mellem 'Heat' og 'Miami Vice'.
Men dermed være naturligvis ikke sagt, at de tre film er af samme høje kvalitet.
Filmen er - som jeg allerede HAR været inde på - flot at se på. Men dette er ganske rigtigt ikke nok i sig selv. Hvad med handlingen? Jeg må indrømme, at filmen fængede mig både ved første og andet gennemsyn. Men det skyldes Michael Mann's stil snarere end handlingen, for filmen efterlader mig med en følelse af, at der alligevel manglede noget temmelig væsentligt: nemlig en følelsesmæssig tyngde, der kunne have gjort mig mere interesseret i personerne. Det var som om der ikke stod nok på spil, hvilket gjorde, at jeg ikke engagerede mig i personerne, men blot var fascineret over Michael Mann's evne til at skrue en actionscene sammen og til at bevare overblikket i kaotiske shoot-outs.
fortsættelse følger i morgen ... godnat.
#28 BN 16 år siden
Jeg må give dig ret: Filmen starter - i biograf-versionen - godt og lovende ud med scenen på diskoteket og en række møder og samtaler sent om aftenen. Men derefter kører handlingen ud på et aldeles uinteressant sidespor, idet Crockett helt ulogisk indleder en romance med overskurkens kvindelige håndlanger. Her sidder man bare og venter på, at Crockett skal se at komme tilbage til sine kolleger.
Og sandt at sige troede jeg heller ikke på deres romance på samme måde som jeg troede på romancen mellem Robert De Niro og Amy Brenneman i "Heat". Romancen mellem Colin Farrell og Gong Li virker simpelthen for smart, idet den serveres med åh så sexede og sensuelle nærbilleder fra både dansegulv og seng - altsammen aldeles tomme attituder.
Jeg synes nu, at de to skuespillere passer godt sammen, og det er rart, at se at det ikke bare er det sædvanlige politi-makkerpar med morsomme, "smarte" replikker og konstant mundhuggeri. ... Meeeeeeeen selvom jeg godt kan lide denne detalje, så kan den slet ikke redde mit overordnede indtryk af figurerne som værende overfladiske og indimellem lige en tand for "cool" på den dårlige (læs: påtagede, opstyltede) måde.
Filmens bedste scener er scenen på diskoteket (hvor man føler der lægges op til noget godt, som altså desværre aldrig kommer), aktionen hvor de
Jeg havde intet imod valgte af skuespillere til skurkerollerne. John Ortiz var tilpas slibrig og klam som Yero, og Luis Tosar var passende autoritær, rolig og uudgrundelig på den ubehagelige måde som overskurken Montoya med sit lede Bin Laden-agtige ansigtsudtryk. Men filmen manglede den forløsning, som
Så dårlig synes jeg ikke den er. Men det er en film med store mangler og den taber alting på gulvet ved sin påklistrede romance og løse struktur, samt mangelen på spænding, især i forbindelse med slutopgøret. Jeg giver den 3/6 (med en lille pil nedad), hvilket betyder at den var seværdig, men alt for middelmådig nedenunder den billed- og stilmæssigt flotte facade. Det er med andre ord alligevel ikke en film jeg gider at eje.
Nej, hvor jeg dog har lyst til at gense diskoteks-scenen m. Tom Cruise i aktion i den yderst vellykkede "Collateral". Her er den stramme struktur, jeg så godt kan lide ved Michael Mann når han er bedst, og her er ingen slinger i valsen. ... For slet ikke at tale om mesterværket "Heat" med dens mange forrygende spændende scener og interessante personer og stærke sidehistorier!!! ;-)
#29 filmz-DocDoom 16 år siden
#30 BN 16 år siden