Gravatar

#1 Antlion 13 år siden

Denne tråd er dedikeret til diskussion af Tarkovskijs liv og værk.
Gravatar

#2 JannikAnd 13 år siden

Ambitiøst initiativ i disse nattetimer! Men i morgen er der atter en dag :) Ses på chatten.
Gravatar

#3 Antlion 13 år siden

KeyserSöze skrev:
[Nostalghia] fokuserer på øjeblikkenes ekstase og ikke absolut, universel sandhed...


1+1=1. Domenicos (og Gorchakovs?) handlinger er da netop ikke blot udtryk for øjeblikkenes ekstase, men det endelige ekvilibrium. Først når der tages afstand fra den spirituelle degeneration, når det pragmatiske ikke abstrahere individets svaghed, kan naturens ting kombineres.

Ganske vist er den manglende dramatik i "Nostalghia" (er de eneste dramatiske indslag ikke, når Gorchakov forsøger at bære stearinlyset over poolen, og da Domenico sætter ild til sig selv?) hæmmende for opnåelsen af kunstens og tilværelsens endegyldighed, men Tarkovskij afslutter trods alt filmen af på bedste romantiske vis: Det private hus smeltes sammen med katedralen, begge absorberet i C.D. Friedrichs natur.

Det er faktisk den Tarkovskij-film, jeg husker svagest (hvordan er det overhovedet muligt!?), så jeg må hellere gense filmen for første gang i lang tid, og vende tilbage. :)
Gravatar

#4 Antlion 13 år siden

Har I forresten set dokumentaren "Rerberg and Tarkovsky: The Reverse Side of Stalker"?

Den kan downloades her:

http://filmos.ru/dokumentalnye/print:page,1,61137-Obratnaya_storona_Stalkera_2009_DVDRip.html
Gravatar

#5 Fellaheen 13 år siden

#4 - Er i gang med at downloade, vil forresten gerne vide, hvilke tanker der ligger bag din "spoiling" af download-linket?? Er det et forsøg på at slette alle spor?

Nogen af jer der har set den tyske dokumentar om Tarkovskijs sidste dage, den hedder noget med "Exil und Tod" og virker god, men jeg kan ikke finde den med engelske undertekster. Af andre dokumenter kan jeg personligt anbefale Chris Markers.

Nu hvor jeg tænker over det så består alle Tarkovskijs film jo af "øjeblikkenes ekstase". Der er altid en usikkerhed og en komplicerende mysticisme i hans film, også i Andrei Rublev og Offret selvom de har en almindelig dramatisk udvikling.
Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Kino
Gravatar

#6 Antlion 13 år siden

KeyserSöze (5) skrev:
Er i gang med at downloade, vil forresten gerne vide, hvilke tanker der ligger bag din "spoiling" af download-linket?? Er det et forsøg på at slette alle spor?


Flere fora koder deres links ind, således de ikke kan opspores via Google. Om et spoiler tag har har en lignende funktion, ved jeg ikke, men det skader næppe.
Gravatar

#7 Antlion 13 år siden

KeyserSöze (5) skrev:
Nu hvor jeg tænker over det så består alle Tarkovskijs film jo af "øjeblikkenes ekstase". Der er altid en usikkerhed og en komplicerende mysticisme i hans film, også i Andrei Rublev og Offret selvom de har en almindelig dramatisk udvikling.


Men derfor stræber de fleste (hvis ikke alle) af Tarkovskijs film da fortsat mod et ekvilibrium? Før "Offret" var hans film mere impressionistiske og "øjeblikkelige", altså ikke så harmonisk sammenbunde i dramatikken som førnævnte. Dette er dog på ingen måde ensbetydende med, at de ikke befinder sig i en kombineret transcendens, hvor ét plus ét er lig med ét. Rubljov, Kelvin, helten i "Spejlet", Stalker, Domenico og Alexander er alle svage eller desillusionerede, men ultimativt opnår de en hel bevidsthed via deres spirituelle forpligtelse, en utvetydig bevidsthed, som ikke tilslutter sig den korrupte svaghed.
Gravatar

#8 Antlion 13 år siden

KeyserSöze (5) skrev:
Nogen af jer der har set den tyske dokumentar om Tarkovskijs sidste dage, den hedder noget med "Exil und Tod" og virker god, men jeg kan ikke finde den med engelske undertekster.


Jeg har endnu ikke set den, nej. Umiddelbart findes der ingen engelske undertekster, men hvis du slet ikke kan forstå tysk, kan du vel oversætte den græske .srt via Google Translate? Dette er dog næppe et rart alternativ.
Gravatar

#9 Antlion 13 år siden

AE's boks er udgivet nu:

http://www.amazon.co.uk/Andrei-Tarkovsky-Collectio...

Dog vil jeg ikke investere i den, før resten af filmene er blevet anmeldt. Bæveren har fortsat kun anmeldt "Spejlet".

EDIT: FFilmene udgives også separat, så hvis ikke alle filmene er blevet restaureret, nødsages man heldigvis ikke til at købe hele boksen.
Gravatar

#10 Antlion 13 år siden

"Ivans barndom", "Stalker", "Solaris" og muligvis "Spejlet" skulle være i bedre kvalitet end de tidligere udgivelser, og resten skulle være af middelmådig kvalitet.

Skriv ny kommentar: