Gravatar

#1 filmz-yoshimura 19 år siden

Er der nogen derude, der har erfaringer med at købe anime på eBay?

Jeg har støvet lidt rundt derinde for at tjekke priser, men for mig at se er en overvældende stor del af de udbudte titler ikke lovlige (de er f.eks. stort set alle sammen region "All"). Desuden skal man jo blive mistænksom, når en hel serie som Berserk, Hellsing og Gungrave kan fås for 10-15 dollars.

Men kan I komme med et tip eller to om forhandlere, som I har gode erfaringer med?

Og har I i øvrigt en god forklaring på, hvorfor det står sådan til med lige præcis anime, når det ikke ser ud til at være tilfældet med "almindelige" dvd'er (spillefilm)?
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
Gravatar

#2 rubkick 19 år siden

Jeg tror ikke udbredelsen af piratkopier på eBay er begrænset til anime-området. Se for eksempel denne udgivelse med ca. 10 Kurosawa-film til under en tredjedel af, hvad én Kurosawa-film koster hos Criterion:
eBay link

Jeg kan kun give et tip: Hvis prisen er mistænkelig lav, er der formentlig tale om piratkopier.
Gravatar

#3 filmz-yoshimura 19 år siden

Det kan du have ret i, men de fleste titler, jeg har søgt på, har ikke umiddelbart resulteret i et hav af piratudgivelser, som det var tilfældet med anime.
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
Gravatar

#4 Scherlund 19 år siden

Har købt nogle få anime udgivelser på eBay. Kan ikke rigtig sige andet end det #2 siger. Hvis prisen virker mistænkelig lav så er der nok noget om snakken. Ydermere kan man som regel se det på antallet af disks i pakken. R1 udgivelser har normalt 3-5 afsnit pr. DVD. R2JP har normalt aldrig mere end 2.

Samtidig kan man jo altid tjekke om udgivelsen kan findes hos nogle af de almindelige forhandlere.

Kan ikke rigtig give en forklaring på hvorfor det skulle være mere udbredt på anime området end andre. Måske fordi der er mange købere som er ligeglade eller bare ikke er bevidst om at det er piratkopier. Som enhver med lidt markedsforståelse så vil der altid være nogen til at opfylde en stor nok efterspørgelse.

Gravatar

#5 evermind 19 år siden

Jeg har uheldige erfaringer fra eBay mht. anime og bootlegs. Problemet er, at indpakningen på disse udgaver kan være meget overbevisende og vellavet (oftest meget officielt udseende digipack), hvilket til gengæld ikke altid er tilfældet med indholdet.

En række bootleg-indikationer, som det er værd at tjekke for, inden du køber anime-produkter via eBay:

* 'Buy it now'-prisen virker urealistisk lav i forhold til, hvad produktet sædvanligvis koster. Hvis produktet endelig er sat til reel auktion, vil der ofte stadig være en 'buy it now'-mulighed, som ikke ligger langt fra startprisen.

* Produktet er i digipack, hvad der angiveligt kun sjældent anvendes til anime-udgivelser. Vær også opmærksom på, om coveret er anderledes end hos andre Internet-forhandlere, du i forvejen kender. Sælger eksempelvis Club Raccoon, Laserdisken, Dvd Pacific eller Ezy Dvd den samme importudgave? Omslaget vil, gennemført eller ej, i langt de fleste tilfælde variere fra de officielle udgaver, så undersøg sidstnævnte først.

* Produktet er regionsfrit - skulle også være meget sjældent, når det kommer til anime.

* Der reklameres med både engelske og kinesiske undertekster. Sammen med den manglende regionskode er dette angiveligt et næsten sikkert tegn på en bootleg.

* Serier er klemt sammen på et færre antal skiver end hos officielle forhandlere. I reglen er de klemt sammen på den halve plads i forhold til originalerne. Serier på 13 afsnit (f.eks. Hellsing) kommer således på 2, ikke 4 dvd'er, og dem på 26 afsnit (f.eks. Witch Hunter Robin) er reduceret fra 6 til 3 skiver. For især de større seriers vedkommende kan dette selvfølgelig have en forringende virkning på udgivelsens tekniske kvalitet.

Jeg håber, dette kan være til nogen hjælp. Der er selvfølgelig også nogle træk, hvorpå en bootleg kan genkendes efter, at man har været uheldig at købe den, men efter ovenstående skulle dét jo nødig blive nødvendigt. :)

Held og lykke. Jeg var heldig at finde en original, komplet og billig Hellsing via eBay for ikke så længe siden, så det kan lade sig gøre. Desværre har de det bare med at drukne i mængden af billige kopier, når man søger...

Edit: Havde ikke lige nærlæst Scherlunds indlæg grundigt nok, inden jeg smed mit op, men han har vist allerede skrevet meget af det... :)
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"

Skriv ny kommentar: