Gravatar

#1 filmz-Bluhm 18 år siden

Lige lidt promovering af et arrangement vi skyder af i Allerød:

Efter en stor succes de to forgangne år blænder Allerød Bibliotek og Allerød Bio atter op for en omgang udendørs-film. Denne gang kan man se filmen ”Nat på museet”. Igen i år er det muligt at grille i det grønne før filmen. Der bliver stillet nogle store varme grill op. Publikum kan frit benytte dem fra kl. 19.00 og frem til kl. 21.00.

Filmen starter kl. 21.30. Man skal selv medbringe kød og tilbehør. Drikkevarer, slik og snacks kan købes på stedet.

Om filmen
Årets film er den sjove familiefilm "Nat på museet" med komikeren Ben Stiller. Den godhjertede, men lidt kiksede Larry (Stiller) har desperat brug for et job, så han kan undgå at blive smidt ud af sin lejlighed og genvinde sin søns respekt. Sidste chance er jobbet som nattevagt på Naturhistorisk museum, hvor de gamle vagter er faldet for aldersgrænsen. Men ingen fortæller Larry, at samtlige udstillede genstande på museet bliver levende, når mørket falder på! Det finder han selv ud af på den hårde måde, da han pludselig ikke kan finde Tyranusaurus Rex-skelettet i forhallen.

Filmen vises med engelsk tale og danske undertekster.

Dato & tid: Fredag d. 17. august kl. 19.00
Sted: Friluftsscenen ved Ravnsholtskolen, Søparken 1, 3450 Allerød
Entré: Gratis

Program:
19.00-21.00: Grill
21.30-23.20: Film - Nat på museet.
Gravatar

#2 Outbound Sith 18 år siden

Shameless plug! ;)

Hvordan kommer jeg nemmest/hurtigst til Friluftsscenen ved Ravnsholtskolen i Allerød med offentlig transport fra fx. Hovedbanegården?

(Ja, jeg kender godt til www.rejseplanen.dk, men det kunne jo være, at der var en bedre metode end deres forslag...)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#3 filmz-Bluhm 18 år siden

Jep total shameless :-)
Du tager line e eller a mod Hillerød og står af ved Allerød station. Ude foran går Bus 335 eller bus 381 som stopper i nærheden af Ravnsholtskolen/Friluftscenen.
Gravatar

#4 filmz-Bluhm 18 år siden

aargh, det er selvfølgelig bus 385 og bus 381
Gravatar

#5 filmz-Bluhm 18 år siden

Fik lige tjekket og det er bestemt også smart at tage bus 335, mens man måske skal se bort fra bus 385, hvor man kommer til at gå over 20 min fra bussen til scenen :-)
Gravatar

#6 Outbound Sith 18 år siden

Et forment stykke detektivarbejde! Det kan ikke udelukkes, at jeg belønner det med min tilstedeværelse ved arrangementet - bl.a. afhængig af vejrsituationen. :)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder

Skriv ny kommentar: