Jeg er som altid godt underholdt af Ebert. Hans ratings kan indimellem godt forekomme lige vel "positive", men det er når han går mod strømmen og begynder og argumentere for "hans gode oplevelse", kontra koncensus om, at noget er "lort", at jeg finder det mest udbytterigt at læse hans anmeldelser og blogs.
Ebert udtalte sig positivt om The Happening. Han undsagde ikke Antichrist, selvom han ved første gennemsyn ikke var særligt imponeret, men satte sig ned og lavede en analyse af dens symbolik og metaforer. Med Alex Proyas' The Knowing, har han også taget et standpunkt, som nærmest er det modsatte af den "gængse opfattelse". Filmen er rakket ned over en bred kam, men Ebert var som en af de første ude med en 4 stjerners anmeldelse. Både hans anmeldelse og hans blogs argumenterer fint for hans differentierende syn på film, som majoriteten nærmest enstemmigt har forkastet.
Det er forfriskende, for det er et eller andet sted også med til at revurdere min egen opfattelse af film. Når Night Shyamalan har lavet sin sjette lortefilm i træk, er man så et eller andet sted fordomsfuldt låst omkring udfaldet af hans næste film? Ser man virkelig hans film med åbne øjne, eller trækker man ubevidst et filter ned over øjnene, som har til formål at sætte hans nye film i bås med hans gamle? Ser man med mere kritiske øjne på filmen, for at overbevise sig selv om sine egne fordomme?
Det samme med The Knowing, eller rettere, Nicolas Cage. Er det mandens frisure og tidligere rollevalg, fremfor hans uomtvistelige skuespillertalent, som influerer vores bedømmelse af en film han er med i? Når Cage for 50. gang spiller en intens karakter, er han så ikke allerede bortdømt, hvis han spiller på denne vis i en ny film? Manden var fænomenal i bl.a. Wild at Heart, Adaptation og Matchstick Men og han har en evne udi disse karakterer. Jo, Wickerman, Ghost Rider, National Treasure og Next er ikke umiddelbart verdens 7. vidundere, nærmere vandet i Ganges floden, men personligt er jo absolut selv hurtigt ude med riven.
Well, hr. Ebert har fået mig til liiiige at slå koldt vand i blodet og jeg ser sgu frem til at se The Knowing med åbne øjne.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Jeg glædede mig altså til The Happening. Og faktisk syntes jeg ikke Lady in the Water var forfærdelig, så jeg var klar nok i mit hovede til at nyde The Happening for hvad den var. Det er bare svært at nyde en mand der snakker til en plante, det dårligste skuespil længe set i en hollywood film, folk der gudhjælpemig prøver at løbe væk FRA VINDEN!!
Mega fed scene hvor de der folk vader ud fra højhuset, men det var også nærmest det eneste positive man kan sige om den film.
Knowing vil jeg dog gerne se... Selvom jeg ikke just ikke kan vente:-D
Jeg må indrømme at da jeg havde set Signs en søndag aften på Kanal 5 (første og sidste gang jeg har set noget på den kanal) som er fyldt med reklamer, og skulle tidligt op næste dag var jeg ret sur på Shyamalan ovenpå dette makværk af kaliber.
Så sidenhen har jeg ikke set en eneste film af ham, da jeg simpelthen forpestede ham efter det. Det er sikkert fordomsfuldt men indtil han laver en god film så ser jeg nok heller ikke flere fra ham. Og jeg må da indrømme at jeg lader mig styre forholdsvis meget af anmeldelser. Jeg ved hvad jeg kan lide og der udkommer så mange film så engang imellem må man sortere fra. Og når mine favoritanmeldere rakker Knowing ned kommer den til at stå langt nede i køen.
Jeg kan dog godt følge dig i at man ofte kan være fordomsfuld i sin kritik og nogle gange egentlig blot følger mængden. Det er jo som bekendt ret nemt at rakke ned på en som allerede ligger ned.
Nu siger du om man virkelig ser en Shyamalan med åbne øjne. Det samme kan siges om en instruktør som bliver rost til skyerne. Ser man virkelig Nolans film med åbne øjne efter at hans film er blevet skamrost (især The Dark Knight) eller er man også forblændet af sine store forventninger til filmen at man blindt suger alt uden at være kritisk. Med andre ord det går begge veje. Michael Bay kunne i denne ombæring også nævnes.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Præcis samme tanker sad jeg og gjorde mig da jeg læste nogle af hans anmeldelser igennem.. :)
Jeg er dog helt i tråd med PredatorX omkring The Happening.. Jeg er overhovedet ikke negativt stemt omkring Shyamalamadingdong, faktisk er jeg glad for at alle hans pre-The Happening-film.. Dog med The Village som den svageste, der kun liiiige klarer karakteren "godkendt" :)
Men The Happening skuffede mig fælt fælt fælt.. Plus moms og gebyrer.. (som vi alle ved tredobler prisen ifølge PostDK's prissætninger).. Filmen var bare så .. Dum (i mangel af bedre ord) .. Fy føj!
Men Knowing er også en film jeg skal have set, efter ellers at have været meget negativ stemt (i forbindelse med Next-fadæsen :D).. Ham Ebert er s'gu en dygtig overtaler :)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Knowing skuffede mig primært på slutningen, opbygningen med konspirationen og hvad nummerne betyder var ok, men det er slutningen der ødelagde det mest for mig.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#3 Jeg er selv stadig ikke ingen "Shyamalan mand", men jeg havde ikke fået set Happening uden Eberts ord. Den var så hæderlig for mig, ikke mere, men kunne for en gangs skyld godt lide plottet.
Og så er jeg enig omkring det modsatte også kan være tilfældet, bl.a omkring Nolan. Personligt synes jeg dog, at Nolan, hvis film jeg faktisk godt kan lide over en bred kam. Dog er jeg heller ikke så ovenud himmelråbende betaget af Dark Knight. Jeg synes Batman Begins er ligeså god.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Dog er jeg heller ikke så ovenud himmelråbende betaget af Dark Knight. Jeg synes Batman Begins er ligeså god.
Jeg er selv meget betaget af 'The Dark Knight', men synes egentlig ikke, den er bedre end 'Batman Begins', for lad os se det i øjnene: Uden Bruce Wayne's personlige, mere følelsesladede historie, ja, uden Batman's oprindelses-historie i 'Batman Begins' i baghovedet ville 'The Dark Knight' ikke fungere, fordi den spreder sig meget mere m.h.t. personer og begivenheder. .... Ligesom jeg aldrig ser 'The Bourne Ultimatum' uden at først lige at have set 'The Bourne Supremacy', fordi dens emotionelle slagkraft dermed virker stærkest og bedst
(jævnfør Bourne's tab og sorg)
, så ser jeg heller ikke 'The Dark Knight' uden lige at have set 'Batman Begins', for derved står Batman's baggrund og hans følelsesliv stærkest i min bevidsthed undervejs i filmen.
Jeg har det sådan, at hvis en fortsættelse for hovedpersonens vedkommende henter sin emotionelle slagkraft fra forgængeren, så kan fortsættelsen sagtens være LIGESÅ god, men ikke bedre. ... I Star Wars-serien har vi et eksempel på en fortsættelse, der er bedre end forgængeren, nemlig 'The Empire Strikes Back', og en af grundene hertil er efter min mening netop, at der er mange flere følelser i den film end der var i 'A New Hope'.
Kærligheden der spirer mellem Han Solo og Leia, adskillelsen af de to, Luke der erfarer, at Darth Vader er hans far og generelt det, at alting går skævt og ser mere håbløst ud
#1 filmz-Bruce 16 år siden
Ebert udtalte sig positivt om The Happening. Han undsagde ikke Antichrist, selvom han ved første gennemsyn ikke var særligt imponeret, men satte sig ned og lavede en analyse af dens symbolik og metaforer. Med Alex Proyas' The Knowing, har han også taget et standpunkt, som nærmest er det modsatte af den "gængse opfattelse". Filmen er rakket ned over en bred kam, men Ebert var som en af de første ude med en 4 stjerners anmeldelse. Både hans anmeldelse og hans blogs argumenterer fint for hans differentierende syn på film, som majoriteten nærmest enstemmigt har forkastet.
Det er forfriskende, for det er et eller andet sted også med til at revurdere min egen opfattelse af film. Når Night Shyamalan har lavet sin sjette lortefilm i træk, er man så et eller andet sted fordomsfuldt låst omkring udfaldet af hans næste film? Ser man virkelig hans film med åbne øjne, eller trækker man ubevidst et filter ned over øjnene, som har til formål at sætte hans nye film i bås med hans gamle? Ser man med mere kritiske øjne på filmen, for at overbevise sig selv om sine egne fordomme?
Det samme med The Knowing, eller rettere, Nicolas Cage. Er det mandens frisure og tidligere rollevalg, fremfor hans uomtvistelige skuespillertalent, som influerer vores bedømmelse af en film han er med i? Når Cage for 50. gang spiller en intens karakter, er han så ikke allerede bortdømt, hvis han spiller på denne vis i en ny film? Manden var fænomenal i bl.a. Wild at Heart, Adaptation og Matchstick Men og han har en evne udi disse karakterer. Jo, Wickerman, Ghost Rider, National Treasure og Next er ikke umiddelbart verdens 7. vidundere, nærmere vandet i Ganges floden, men personligt er jo absolut selv hurtigt ude med riven.
Well, hr. Ebert har fået mig til liiiige at slå koldt vand i blodet og jeg ser sgu frem til at se The Knowing med åbne øjne.
#2 PredatorX 16 år siden
Men
Jeg glædede mig altså til The Happening. Og faktisk syntes jeg ikke Lady in the Water var forfærdelig, så jeg var klar nok i mit hovede til at nyde The Happening for hvad den var. Det er bare svært at nyde en mand der snakker til en plante, det dårligste skuespil længe set i en hollywood film, folk der gudhjælpemig prøver at løbe væk FRA VINDEN!!
Mega fed scene hvor de der folk vader ud fra højhuset, men det var også nærmest det eneste positive man kan sige om den film.
Knowing vil jeg dog gerne se... Selvom jeg ikke just ikke kan vente:-D
#3 filmz-jonasgr 16 år siden
Så sidenhen har jeg ikke set en eneste film af ham, da jeg simpelthen forpestede ham efter det. Det er sikkert fordomsfuldt men indtil han laver en god film så ser jeg nok heller ikke flere fra ham.
Og jeg må da indrømme at jeg lader mig styre forholdsvis meget af anmeldelser. Jeg ved hvad jeg kan lide og der udkommer så mange film så engang imellem må man sortere fra. Og når mine favoritanmeldere rakker Knowing ned kommer den til at stå langt nede i køen.
Jeg kan dog godt følge dig i at man ofte kan være fordomsfuld i sin kritik og nogle gange egentlig blot følger mængden. Det er jo som bekendt ret nemt at rakke ned på en som allerede ligger ned.
Nu siger du om man virkelig ser en Shyamalan med åbne øjne. Det samme kan siges om en instruktør som bliver rost til skyerne. Ser man virkelig Nolans film med åbne øjne efter at hans film er blevet skamrost (især The Dark Knight) eller er man også forblændet af sine store forventninger til filmen at man blindt suger alt uden at være kritisk. Med andre ord det går begge veje. Michael Bay kunne i denne ombæring også nævnes.
'Cause I'm evil"
#4 HonoDelLoce 16 år siden
Præcis samme tanker sad jeg og gjorde mig da jeg læste nogle af hans anmeldelser igennem.. :)
Jeg er dog helt i tråd med PredatorX omkring The Happening.. Jeg er overhovedet ikke negativt stemt omkring Shyamalamadingdong, faktisk er jeg glad for at alle hans pre-The Happening-film.. Dog med The Village som den svageste, der kun liiiige klarer karakteren "godkendt" :)
Men The Happening skuffede mig fælt fælt fælt.. Plus moms og gebyrer.. (som vi alle ved tredobler prisen ifølge PostDK's prissætninger).. Filmen var bare så .. Dum (i mangel af bedre ord) .. Fy føj!
Men Knowing er også en film jeg skal have set, efter ellers at have været meget negativ stemt (i forbindelse med Next-fadæsen :D).. Ham Ebert er s'gu en dygtig overtaler :)
#5 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#6 filmz-Bruce 16 år siden
Og så er jeg enig omkring det modsatte også kan være tilfældet, bl.a omkring Nolan. Personligt synes jeg dog, at Nolan, hvis film jeg faktisk godt kan lide over en bred kam. Dog er jeg heller ikke så ovenud himmelråbende betaget af Dark Knight. Jeg synes Batman Begins er ligeså god.
#7 BN 16 år siden
Jeg er selv meget betaget af 'The Dark Knight', men synes egentlig ikke, den er bedre end 'Batman Begins', for lad os se det i øjnene: Uden Bruce Wayne's personlige, mere følelsesladede historie, ja, uden Batman's oprindelses-historie i 'Batman Begins' i baghovedet ville 'The Dark Knight' ikke fungere, fordi den spreder sig meget mere m.h.t. personer og begivenheder. .... Ligesom jeg aldrig ser 'The Bourne Ultimatum' uden at først lige at have set 'The Bourne Supremacy', fordi dens emotionelle slagkraft dermed virker stærkest og bedst
Jeg har det sådan, at hvis en fortsættelse for hovedpersonens vedkommende henter sin emotionelle slagkraft fra forgængeren, så kan fortsættelsen sagtens være LIGESÅ god, men ikke bedre. ... I Star Wars-serien har vi et eksempel på en fortsættelse, der er bedre end forgængeren, nemlig 'The Empire Strikes Back', og en af grundene hertil er efter min mening netop, at der er mange flere følelser i den film end der var i 'A New Hope'.