Tja, jeg forstår ikke helt udsagnet "ønske at forstå / blive fænget af", fordi jeg kun kan læse det som om, at man ville ønske man ville kunne give afkald på noget kritisk sans for at kunne fornemme andres glæde for et givent værk. Sådan har jeg det ikke med nogle film.
Enten er de det ene, eller også det andet og jeg vil absolut ikke ønske mig at opfatte Inception, Departed eller Inglorious Basterds gennem andres øjne. Jeg ville hellere ønske, at instruktørerne havde foretaget nogle andre valg og lavet en bedre film første gang. SÅ ville jeg med glæde have sluttet mig til de positive kor.
Ud fra den betragtning vil jeg hellere tage udgangspunkt i gode forlæg, som havde potentialet til det helt store, men som blev skidt væk.
Vanity of the Bonfire. De to Da Vinci bøger til film. The Hitchhikers guide to the Galaxy. The League of Extraordinay Gentlemen.
Amarcord, som på papiret ellers er en film, som på papiret lyder som en film, jeg vil elske på grund af dens narration og tema, sagde mig heller ikke noget som helst. Desværre. Oldboy, som mange ellers holder meget af, skuffede mig også en del. Jeg kan - i modsætning til mange andre - ikke forstå, hvorfor den bliver betegnet som genial.
Har du aldrig nogensinde set en film, der ellers på papiret lød utrolig interessant, og som også har været teknisk godt eksekveret, der efterfølgende har efterladt dig skuffet?
#13 Jo masser. Men jeg har aldrig decideret ønsket at kunne føle andres glæde over dem, i den endelige form de nu engang måtte have. Er jeg skuffet, vil det være ensbetydende med, at elementer i filmen skulle laves om.
Der er masser med teknisk veludførte film, som jeg ikke har kunnet "connecte" med og ja, jeg vil da til hver en tid ønske, at det modsatte var tilfældet, så jeg så mange flere gode film, men hvis det var på bekostning af kritisk sans, for at kunne dele andres glæde, så nej. Det har jeg aldrig ønsket.
Speed Racer, Matrix 2 og 3, Inception, V for Vendetta, Fight Club, Dune, Clockwork Orange ...
Nu snakker vi ikke på bekostning af kritisk sans. Jeg har i hvert fald set mange film, som jeg har svært ved at sætte en finger på noget sådan rent eksekveringsmæssigt, men hvor filmen bare ikke sagde mig noget på et personligt plan. Om det så er en decideret fejl i eksekveringen, at den ikke passer på ens personlighed, kan diskuteres, og det kan der bestemt godt argumenteres for. Men ikke desto mindre, så må der da være nogle film, hvor du bagefter har siddet og tænkt, at det tekniske er i top, at filmens temaer er interessante, og at filmens plot er skruet godt sammen, men hvor der bare mangler den sidste "connection", som du ikke lige kan sætte en finger på?
Bergman er jo også ved at komme til klarhed over aldrig rigtig bliver mig. Jeg kan godt lide enkelte film - særligt "Persona" og "Nattvardsgästerna" - men ellers finder jeg ham ret blodfattig og visuelt undervældende.
Enig. Til gengæld er de film, du nævner, iblandt de bedste nogensinde. Scener ur ett äktenskap, Tystnaden og Viskningar och rop er også ret gode, men om jeg vitterlig ønsker at "forstå" hans andre film, ved jeg ikke. Han er muligvis den goldeste og mest glædeløse instruktør, der findes. En holdningsløs statue.
For mig har det mere været Tv-serier som skuffer - Senest "Game of Thrones", men skal det være film så er det typisk skandinaviske film og instruktører, som bare ikke fanger mig som fx Ingmar Bergman, Hasse Alfredson, Colin Nutley, Henning Carlsen og Susanne Bier og film som fx Hvisken og Råb, Hævnen, Æblekrigen. Englegård og SULT. Kan godt se det er kvalitet, men ikke noget, som får mig op at ringe og ville se mere.
#11 Richard Burton 12 år siden
Enten er de det ene, eller også det andet og jeg vil absolut ikke ønske mig at opfatte Inception, Departed eller Inglorious Basterds gennem andres øjne. Jeg ville hellere ønske, at instruktørerne havde foretaget nogle andre valg og lavet en bedre film første gang. SÅ ville jeg med glæde have sluttet mig til de positive kor.
Ud fra den betragtning vil jeg hellere tage udgangspunkt i gode forlæg, som havde potentialet til det helt store, men som blev skidt væk.
Vanity of the Bonfire. De to Da Vinci bøger til film. The Hitchhikers guide to the Galaxy. The League of Extraordinay Gentlemen.
#12 MMB 12 år siden
Oldboy, som mange ellers holder meget af, skuffede mig også en del. Jeg kan - i modsætning til mange andre - ikke forstå, hvorfor den bliver betegnet som genial.
#13 MMB 12 år siden
Har du aldrig nogensinde set en film, der ellers på papiret lød utrolig interessant, og som også har været teknisk godt eksekveret, der efterfølgende har efterladt dig skuffet?
#14 Richard Burton 12 år siden
Der er masser med teknisk veludførte film, som jeg ikke har kunnet "connecte" med og ja, jeg vil da til hver en tid ønske, at det modsatte var tilfældet, så jeg så mange flere gode film, men hvis det var på bekostning af kritisk sans, for at kunne dele andres glæde, så nej. Det har jeg aldrig ønsket.
Speed Racer, Matrix 2 og 3, Inception, V for Vendetta, Fight Club, Dune, Clockwork Orange ...
#15 MMB 12 år siden
Men ikke desto mindre, så må der da være nogle film, hvor du bagefter har siddet og tænkt, at det tekniske er i top, at filmens temaer er interessante, og at filmens plot er skruet godt sammen, men hvor der bare mangler den sidste "connection", som du ikke lige kan sætte en finger på?
#16 Richard Burton 12 år siden
Children of Men. Den kan jeg godt skrive under på, kan gå ind under de nævnte kriterier.
#17 MMB 12 år siden
#18 Pécuchet 12 år siden
Enig. Til gengæld er de film, du nævner, iblandt de bedste nogensinde. Scener ur ett äktenskap, Tystnaden og Viskningar och rop er også ret gode, men om jeg vitterlig ønsker at "forstå" hans andre film, ved jeg ikke. Han er muligvis den goldeste og mest glædeløse instruktør, der findes. En holdningsløs statue.
#19 Lord Beef Jerky 12 år siden
Hov - og Citizen Kane samt The Third Man.
#20 Takfornu 12 år siden