Gravatar

#1 Mr.E 16 år siden

Fra DR2s hjemmeside:

Gyserfilm på DR2 - 10 fredage med krybende uhygge

Varulve og vampyrer. Grusomme væsner fra rummet. Knivsvingende galninge. Ondsindede overnaturlige kræfter. Mystiske, dødbringende websites. Biler, der lever deres helt eget liv. Der er garanti for uhygge, når DR2 sender gyserfilm ti fredage i træk.



En sen vinteraften kommer forlæggeren Will Randall kørende på en ensom landevej. Fuldmånen kaster et blegt skær over det sneklædte landskab. Will forsøger at tørre duggen af bilens forrude, da billygterne pludselig fanger en ulv midt på vejen. Will forsøger at undvige, men kan ikke undgå at ramme dyret. Han standser bilen og stiger ud for at se til ulven. Da han bøjer sig ned for at trække ulven væk fra kørebanen, vågner det store dyr pludselig til live og bider ham hånden.

Snart begynder Will at gennemgå en bemærkelsesværdig forvandling. Hans sanser skærpes, og hvor han før var mild og sagtmodig, tager han nu kampen op med spytslikkeren Stewart, der er ved at overtage hans job, og med pengemanden Alden, der er ved at overtage hans firma. Samtidig begynder Aldens smukke datter at falde for Will - uden at indse, at han langsomt er ved at forvandle sig til en varulv...

En velspillende Jack Nicholson tager sig af hovedrollen i Mike Nichols’ vittige, stemningsmættede gyserdrama ’Wolf’, der også har Michelle Pfeiffer og James Spader på rollelisten. Filmen indleder en serie på ti meget forskellige gyserfilm, der kan opleves på DR2 de kommende ti fredage kl. 23.

Argento, Carpenter og Raimi

Knivsvingende galninge, grusomme fremmede væsner, biler, der lever deres helt eget liv, og mystiske, dødbringende websites sørger for uhyggen i de ti film, der spænder fra nyere titler som ’Stigmata’ og ’Fear Dot Com’ til film af horrormestrene Dario Argento, John Carpenter og Sam Raimi.

Dario Argentos grumme gyser ’Trauma’ har instruktørens egen datter Asia i rollen som den 16-årige Aura, der jages af en psykopatisk morder. Stephen King står for forlægget til John Carpenters klassiker ‘Christine’ om en bil med sin helt egen vilje. DR2 viser også John Carpenters ’Det grusomme udefra’ (’The Thing’), der med sine spektakulære effekter nok især vil tiltale fans af splattergenren. Mens der ikke er så langt fra gys til grin til gråd i ’Spider-Man’-instruktøren Sam Raimis skræmmende, men også bevægende hævnhistorie ’Darkman’ med Liam Neeson.

Afslutningsvis er der klassisk gys i moderne blockbuster-indpakning, når Francis Ford Coppolas ’Dracula’ med Gary Oldman og Winona Ryder runder DR2’s gyserserie af.

Gys på DR2:

Wolf - 26. september kl. 23.00
Stigmata - 3. oktober kl. 23.00
Bilen - 10. oktober kl. 23.00
Fear Dot Com - 17. oktober kl. 23.00
Det grusomme udefra - 24. oktober kl. 23.00
Darkman - 31. oktober kl. 23.00
The Initiation of Sarah - 7. november kl. 23.00
Christine - 14. november kl. 23.00
Trauma - 21. november kl. 23.00
Dracula - 28. november kl. 23.00
Gravatar

#2 Buzz 16 år siden

Skal se wolf skal se Stigmata se The Initiation of Sarah og måske dracula hvis det er med Frank Langella som dracula

ps er der nogle der hvid noget om en film med dræber bier fra 1995
Gravatar

#3 Bony 16 år siden

Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#4 dyg 16 år siden

Super initiativ, men jeg er ikke vildt imponeret over de film de har udvalgt.
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#5 filmz-Le Samouraï 16 år siden

Nej, enten er det film, de og alle andre har sendt mange, mange gange før, eller også er det det værste, stort budgetterede hø. Jeg er egentlig forbavset over, at de overhovedet tør at reklamere med det line-up.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
Gravatar

#6 MOVIE1000 16 år siden

jeg kan ivært fald anbefale en klassiker
Det grusomme udefra - 24. oktober kl. 23.00 (SKAL SES)

jeg kender ikke denne her er der nogen der gør det og hvis i gør er den så god
Bilen - 10. oktober kl. 23.00

Darkman - 31. oktober kl. 23.00
er da ikke nogen gyser men pæn god underholdning
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#7 Buzz 16 år siden

Gyse mere :)

Skriv ny kommentar: