Gravatar

#1 MoH 15 år siden

Er i gang med at uddanne mig som Film- og tv-produktionstekniker, men mangler nu en læreplads.
Så tænkte at jeg lige ville prøve at skrive her inde.
Så hvis der er nogen der har forslag til steder jeg kan søge eller kender nogen så skriv da endelig.
Endelig også steder der ikke tager elever, men hvor det ville være muligt at hjælpe til.
Gravatar

#2 Tommy Kristensen 15 år siden

Hvor går du på skole - og hvor bor du henne i landet?
Gravatar

#3 MoH 15 år siden

Har gået i Viborg, men er færdig men det første forløb. Bor lidt uden for Odense. Vil helst være på fyn, men har intet imod at være i resten af landet.
Gravatar

#4 Skeloboy 15 år siden

#3 - prøv evt. at kontakte Odense Filmværksted: http://ofilm.dk/

Eller Filmfyn: http://www.filmfyn.dk/

Eller Station Next Fåborg: http://www.station-next.dk/ <<< det er dog en filmskole

Der er jo altid TV 2/Fyn

Hvis ikke på Fyn, så er der jo et hav af mindre produktionsselskaber du kan kontakte: Bastard Film, Fridthjof Film, Cosmo, Mastiff osv osv :)

Jeg vil bare gribe knoglen eller sende en mail, og sige: her er jeg, tag mig...:)
Gravatar

#5 Tommy Kristensen 15 år siden

#3: Ved du hvilken vej du vil gå - er du mest til spillefilm, dokumentar, nyheder/ENG, reklame osv.

Der er masser af muligheder som nævnt i #4 - men personligt synes jeg det er vigtigt, at finde ud af hvilken retning man måske vil gå, så man ikke bare kaster sig ud i et eller andet bare for at få en praktikplads. Der er enorm forskel, og det er mange år, så man kan ligeså godt starte med noget man interesserer sig for.
Gravatar

#6 Skeloboy 15 år siden

#5 - helt klart, man skal gøre sig klart, hvilken vej ma vil.

Men når man finder ud af det, så er det bare med at ringe. Sparke døren ind selv og vise, at man tør tage initiativ
Gravatar

#7 MoH 15 år siden

Har sendt en del ansøgninger og har været til samtaler ved dr og tv2, men fik ingen af dem.
Det jeg helst vil er dok, film og hvis ikke muligt så nyheder.
Ja sender også en masse ansøgning, men der er bare ikke så mange der er villige til at tage elever lige for tiden.
Gravatar

#8 Tommy Kristensen 15 år siden

#7: Vil du gerne være fotograf, klipper, arbejde med lyd, lys eller lign.

Det er noget af et spring fra dokumentar og film - og så til nyheder. Jeg siger det kun, fordi, at du under dit uddannelsesforløb, gennem praktikplads og de mennesker du kommer til at arbejde sammen med - kommer til at skabe det netværk - som du senere hen kan komme til at drage stor fordel af.

Hvis du f.eks tager en plads hos TV Fyn, og ender med at skulle lave nyheder/ENG som fotograf/klipper - så er der lang lang vej til filmbranchen efterfølgende - hvis du KUN har taget pladsen for at få uddannelsen. Du får nogle helt andre kompetencer og et helt andet netværk.

Gravatar

#9 MoH 15 år siden

Det der siger mig mest er kamera og klipning, men for at kunne bestå min uddannelse skal jeg også kunne finde ud af lyd og lys.
Ja der er et stort spring, men ved nyheder kan jeg godt lide det at hver dag ikke er den samme og opgaven er færdig når dagen er omme.
Ved film kan jeg godt lide hele arbejdet med det og at man ved det bliver til en hel film når man er færdig.
Gravatar

#10 Tommy Kristensen 15 år siden

Jeg ville nok vælge det jeg helst ville beskæftige mig med - og udfra det søge praktikplads.

Jeg kender ikke mange der laver nyheder/ENG, og supplerer med spillefilm, eller omvendt. Dermed ikke sagt at det ikke kan lade sig gøre, men de kompetencer du vil få på din praktikplads - er måske ikke helt så nemt at omsætte til en anden branchegren. Jeg ser tit, at folk ender samme sted/branche, som der hvor de starter.

Jeg kender mange folk i begge grene, og min oplevelse er at det er to helt forskellige slags mennesker.

Hvis man sidder til en samtale, og selv skyder lidt med spredehagl, og ikke helt kan placere fingeren på hvad man vil, så skinner det igennem, og jeg ville selv som arbejdsgiver være tilbageholden med at tage sådan en ind. De koster dem penge, og hvis de tidligere har haft elever der er sprunget fra - så er de nok lidt mere skeptiske. Sender du showreel med?

Hvis du vil gå nyhedsvejen, som foto/klipper eller noget VJ-agtigt-noget - så er TV2-regionerne et godt sted, 24 Nordjyske, DR - evt. på en avis som har noget web-tv - ellers så sælg ideen til en avis der ikke har, men som har størrelsen til at have en video-elev.

Flere store virksomheder har også set web-tv lyset, Jyske Bank, Carlsberg, mfl. - og det er steder hvor man virkelig kan få lov til at lege og komme vidt rundt. Desværre får man så ikke meget så input - som man ville gøre et sted hvor der går mange gamle rotter i faget rundt, og det kan måske blive et problem at få stedet praktikgodkendt.

Hvis det er film, dokumentar osv. Hos et produktionsselskab eller lign - så er der masser af muligheder, hvor har du søgt?

Skriv ny kommentar: