Gravatar

#11 Slettet Bruger [4146197664] 12 år siden

Der er masser af fornuftige standarder for VOD, det er bare ikke mange af dem, der findes i Danmark desværre.

Mine erfaringer med de danske løsninger er ret tvivlsomme, for at sige det pænt. ViaPlay er det mest velfungerende, men bitraten på billedet er ikke super, så billedet kan blive lidt pixeleret.

Dette er dog ikke hvad jeg har oplevet, når jeg har brugt NetFlix og Hulu. NetFlix er måske max. 720p, men som jeg skrev i en anden tråd, så er det pæn 720p. SD er også rigtigt fornuftigt og man oplever kun problemer fra den side, hvis ens internetforbindelse ikke kan følge med.
Gravatar

#12 Tommy Kristensen 12 år siden

#10: Jeg synes faktisk at standarden er blevet pænt høj på Apple iTunes, Netflix og Hulu+ og især Hulu+ har jeg været vildt imponeret over. Det synes jeg står langt bedre end DVD - og faktisk bedre end de fleste tv-kanaler.

Har dog haft lidt blandede oplevelser omkring det. Hvis ens linje ikke er super stabil, så sætter den kvaliteten ned - og så ligner det VHS. Synes også der har været lidt forskel på om jeg har brugt PS3 eller Apple TV, men det kan jeg ikke udelukke har været synsbedrag - det er svært at se head-to-head med kun en fladskærm :)
Gravatar

#13 Slettet Bruger [4146197664] 12 år siden

Jeg har købt en enkelt film fra iTunes, den danske del, skal det siges og jeg var ikke imponeret. Jeg skal ikke kunne sige om det er fordi jeg afspillede filmen på min PC, men iTunes er en skrækkelig afspiller, hvor bl.a. v-sync ikke er aktiveret, så billedet "skiller ad" når der panoreres.

Jeg havde også masser af problemer med at downloade filmen, så iTunes er nok ikke noget jeg smider penge efter en anden gang.
Gravatar

#14 Slettet Bruger [2180547241] 12 år siden

De danske løsninger bryder jeg mig heller ikke om. En ting er kvaliteten, men mest af alt synes jeg også de fungerer som reklamesøjle for deres egne programmer. Her tænker jeg på viaplay, nutv, tv2 play.

Mubi synes jeg faktisk er ganske godt mht. kvalitet og de har også et stort udvalg. Det er så kun film man kan finde og så synes jeg også at prisen er rimelig pebret.

I følge rygterne bliver det nye tilbud fra yousee også en dyr affære.
Wisdom's a gift, but you'd trade it for youth.

Skriv ny kommentar: