Jeg kan til dels godt forstå, at man kan blive fænget af melodien i den omtalte sang. Men første gang, man hører den med en volume, så man kan høre, hvad der bliver "rappet", så må man da give fortabt - om ikke for teksten, der er på grænsen til det idiotiske, så for Niklas og Janniks umådeligt dårligt udtalte engelsk!

Du kan ikke snakke dig ud af det ;D

#12: Ja såvel tekst som udtale er aldeles pin- og grinagtig.

The Insider (10) skrev:

De er stamkunder på Jensens Bøfhus. Det kan man fandme kun respektere.

Indtil de tager din plads. :)

HonoDelLoce (17) skrev:

Det forstår jeg slet ikke, at man kan lade være med. Og da slet ikke, når du nu selv er musiker.

En sang er som en historie. Der er noget, der skal fortælles. Hvis det, der fortælles, er røvsygt, eller måden, det fortælles på, er røvsyg, så forstår jeg slet ikke, at man kan "nyde" en sang.

Med mindre, selvfølgelig, vi snakker musik, som udelukkende er lavet for at få folk på dansegulvet. Og det kan man under ingen omstændigheder sige, at nummeret her er.

Det er, i mine øjne, det samme som at sige, at man er ligeglad med manuskriptet i en film, så længe effekterne er gode (sat lidt på spidsen ;) ).

Fakta er, at tankerne/pointerne i sange ikke altid er så tydelige og indlysende. Der kan ligge en masse bag et enkelt ord eller en enkelt sætning, uden at denne baggrund nogensinde forklares eller udpensles i den samlede tekst - det ville simpelthen kræve en alt for lang forklaring, og det af en slags, som man jo normalt ikke (om overhovedet nogensinde) putter ind i en sangtekst. Mange tekster er gjort eller VIRKER "universelle", så de på den ene side måske udtrykker noget personligt (såsom en historie) for tekstforfatteren, men på den anden side rammer bredt hos modtagerne/publikum, som kan genkende eller identificere sig med enten bestemte ting i teksten eller måske endog HELE teksten. ..... Efter min opfattelse gælder der det samme i forbindelse med sange som der gælder i forbindelse med mange film: Når værket ER sendt ud, tager publikum/modtagerne det til sig på en personlig måde. Fra person til person kan det være vidt forskellige ting der taler til én, om det så blot er en enkelt følelse i teksten, en lignende erfaring, en lignende smerte, en lignende glæde o.s.v. man kan nikke genkendende til eller relatere til.

Det er DERFOR jeg siger, jeg er ligeglad. Ikke fordi andres sangtekster ikke siger mig noget på et eller andet plan.

Jeg har lige siddet og gennemlæst teksten til det nummer vi taler om. Den findes her: http://www.lyricshall.com/lyrics/Nik+And+Jay/Ocean...

Det er en ret banal tekst, men det gør mig ikke noget, når sangen, melodien og hele arrangementet er så godt som tilfældet er. Jeg kan nu godt lide det gennemgående kærlighedsmotiv i teksten, hvor det så vidt jeg kan se handler om, at "jeg"-personen i teksten skriver en sang til en kvinde, han er faldet for. Omkvædets tekst er således i mine øjne banalt og enkelt, men effektivt. Det fungerer.

Hvis vi til sammenligning tager en tekst som f.eks. "Love Me Do" af The Beatles, så finder jeg den også enormt simpel og banal. Men også her gælder det, at den virker. Det er ikke stor kunst, og det synes jeg heller ikke, at Dick and Gays tekst er. Det er ligesom med dialogen i de gamle Star Wars-film: intet af det er på nogen måde stor, lyrisk kunst, men det virker og behøver ikke være andet eller mere end det er. Filmen som helhed betragtet (med alle dens ingredienser af fantasifulde væsener, fantastisk musik, action og eventyrstemning) er vigtigere end dialogen, og på samme måde med meget musik: Musikken (melodi, omkvæd, arrangement, instrumentering, rytme, vokal og nummerets generelle stemning) er ofte vigtigere end teksten.