Jeg har i mange år, i kedelige stunder, leget med ideen om at lave en film. Det skal på ingen måde tages videre alvorligt, det har altid blot været en tankeleg.
Jeg føler stor trang til at fortælle at min ide er gammel, meget gammel, ideen eksisterede længe før film som Cabin Fever,The Descent og Wrong Turn opstod! Jeg er klart mest til gysere og jeg har en særlig svaghed for settings som foregår i skove af en eller anden grund.
Selve kernen er simpel. En flok børn på 8-14(?) alderen begiver sig langt ud i skoven...noget går grusomt galt
Oprindeligt var tanken, at disse børn kommer fra en støvet lille bondeby hvor hver gade i byen og hver gren i skoven er ligeså velkendte som deres egne bukselommer. De er alle nære venner på trods af klasseforskelle og her lægges vægt på sympatiske figurer for at vi som seere skulle føle for disse børn. Men er det realistisk at rimelige erfarne børn ikke ville kunne finde ud af skoven igen? Næppe.
En anden tanke, var at disse børn, hver især, havde adfærdsproblemer af forskellige størrelser. De kender ikke hinanden og skal nu på en form for teambuilding-kursus med nogle voksne. Realistisk måske, men ville vi som seere have den nødvendige sympati og derved føle for disse når de bliver slagtet?
Ideen var at børnene ville komme i kontakt med nogle væsener som gravede tunneller lige under overfladen. Vi som tilskuere ville aldrig få disse væsener at se, blot høre disse inden de nærmer sig børnene og under slagtningen/ædegildet. At lade tilskueren bruge sin egen fantasi kan gøre en film langt mere uhyggelig imo.
For nyligt legede jeg dog istedet med ideen om at børnene ville vende sig imod hinanden af ukendte årsager.
Filmen ville på mange måder være bygget på old school klicheer, men med et glimt i øjet.
Filmen har iøvrigt ingen happy ending, ingen overlever, alle bliver slagtet.
Jeg forstillede mig iøvrigt at lydsporet skulle være meget organisk, gerne atypiske lyde uden en egentlig rytme. Lidt ala den originale Motorsavs Massakre. Ingen sange overhovedet.
Visse scener har jeg allerede leget med:
1) Jeg ser ofte en sekvens i starten hvor børnene en efter en følger en small sti ned igennem en skovdal. Når det sidste barn passerer kameraet, sænkes det langsomt til jordhøjde hvor vi ser noget af en bleg hånd stikke op fra jorden.
2) Man tror ét barn overlever, men pludselig bliver pigen (i slowmotion og lydløst) trukket hen af jorden og ned i et hul Ja, jeg er ond.
___________________
Det hele står lidt rodet, sikkert fordi ideerne stadig roder, hehe. Det beklager jeg, tak for din tålmodighed.
Selve kernen forbliver uændret, men hvis I har lyst må I meget gerne byde ind med forslag/ideer/ændringer og husk...det' kun for sjov.
Selve kernen er simpel. En flok børn på 8-14(?) alderen begiver sig langt ud i skoven...noget går grusomt galt
Jeg synes sjældent, at dette udgangspunkt for en gyser fungerer. Jeg kunne dog godt lide den franske Ils (Them), som virkelig var en led gyser, men kan dog godt lide din ide med, at man ikke vil se "the thing". Jeg vil heller ikke vise selve volden, men gerne ansigtsudtryk af de mennesker, der pludseligt bliver bortført og mishandlet.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Det sværeste er at finde børneskuepillere man får sympati for.. især i Danmark. Langt de fleste børneskuespillere er dybt elendige, og så ender det hele ufrivilligt komisk. Men gysere er jeg altid med på, så held og lykke =)
Sig til hvis du har brug for ideer til gyserfilm, jeg leger allerede med mange... min favorit kom fra en ven, og hedder ganske enkelt "Hubertusjagten". I et jubilæum for den berygtede huberusjagt, vil man prøve at bruge en ræv igen. Fyren der fanger ræven, gør den ekstra bidsk igennem eksperimenter, så jagten ikke bliver alt for nem, men eksperimentet går galt. En efter en dræber ræven alle deltagerne. Selvfølgelig skal det hele ses som en smule humoristisk.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Hov, en lille idé til din. Du siger, at børnene kommer i kontakt med nogle væsener der graver tunneler under jorden, men man aldrig får dem at se. Hvad med aldrig at forklare dem som væsener, og lade det hele være åbent for fortolkning? Uhygge fungerer glimrende når det overlades til fantasien, som du selv siger, og en manglende forklaring, kan jo sagtens bidrage til dette.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Fyren der fanger ræven, gør den ekstra bidsk igennem eksperimenter, så jagten ikke bliver alt for nem, men eksperimentet går galt. En efter en dræber ræven alle deltagerne. Selvfølgelig skal det hele ses som en smule humoristisk.
Haha! Lyder som en B film. Ring til Niel Marshal :-)
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
hehe! Er dog ikke så vild med Lars. Men den type gyser-film synes jeg sjældent er uhyggelige (der er dog undtagelser, f.eks The Descent). Jeg er mest til psykologiske gyserfilm. Jeg må sige, at film som What Lies Beneath og Parnormal Aktivity skræmte mig fra vid og sans.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
#8 Hmm, der er nu også mest meningen at den skal være spændende, sjov og underholdende. Meget få gysere skræmmer mig, men ting som Ringu og The Blair Witch Project krøb under huden på mig første gang jeg så dem. The Descent synes jeg f.eks. ikke er uhyggelig, blot pisse intens og spændende. Paranormal Activity var fin underholdning, men på ingen måde uhyggelig, og What Lies Beneath synes jeg er forfærdelig.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Jeg synes du har nogen udemærkede ideér... kan selv godt lide når man ser monstrene så lidt som muligt... synes for det meste det er antiklimatisk, når det skræmmende endelig står der i alt sin pragt, da min fantasi er langt mere effektiv end nogen special effect-magers evner.. ,o)
Den med de adfærdsvanskelige børn synes jeg godt om. Det forklarer hvorfor de er i skoven, og det giver dig en række muligheder for at putte specielle evner i rygsækken hos dem, som de kan bruge i kampen mod fjenden... du ved, ungdomskriminalitet, viden om stoffer, den slags. Og man kan sagtens få sympati for, på papiret, usympatiske mennesker. Antihelte har altid sagt mig mere end spejdertyperne, om ikke for andet, så fordi de er mere ægte. Alle vi andre har jo fejl og mangler, hvorfor vi også sagtens kan identificere os med andre med fejl og mangler...
Diplomacy is the art of saying "Nice doggie" until you can find a rock.
#1 misuma 14 år siden
Jeg føler stor trang til at fortælle at min ide er gammel, meget gammel, ideen eksisterede længe før film som Cabin Fever,The Descent og Wrong Turn opstod! Jeg er klart mest til gysere og jeg har en særlig svaghed for settings som foregår i skove af en eller anden grund.
Selve kernen er simpel. En flok børn på 8-14(?) alderen begiver sig langt ud i skoven...noget går grusomt galt
Oprindeligt var tanken, at disse børn kommer fra en støvet lille bondeby hvor hver gade i byen og hver gren i skoven er ligeså velkendte som deres egne bukselommer. De er alle nære venner på trods af klasseforskelle og her lægges vægt på sympatiske figurer for at vi som seere skulle føle for disse børn. Men er det realistisk at rimelige erfarne børn ikke ville kunne finde ud af skoven igen? Næppe.
En anden tanke, var at disse børn, hver især, havde adfærdsproblemer af forskellige størrelser. De kender ikke hinanden og skal nu på en form for teambuilding-kursus med nogle voksne. Realistisk måske, men ville vi som seere have den nødvendige sympati og derved føle for disse når de bliver slagtet?
Ideen var at børnene ville komme i kontakt med nogle væsener som gravede tunneller lige under overfladen. Vi som tilskuere ville aldrig få disse væsener at se, blot høre disse inden de nærmer sig børnene og under slagtningen/ædegildet. At lade tilskueren bruge sin egen fantasi kan gøre en film langt mere uhyggelig imo.
For nyligt legede jeg dog istedet med ideen om at børnene ville vende sig imod hinanden af ukendte årsager.
Filmen ville på mange måder være bygget på old school klicheer, men med et glimt i øjet.
Filmen har iøvrigt ingen happy ending, ingen overlever, alle bliver slagtet.
Jeg forstillede mig iøvrigt at lydsporet skulle være meget organisk, gerne atypiske lyde uden en egentlig rytme. Lidt ala den originale Motorsavs Massakre. Ingen sange overhovedet.
Visse scener har jeg allerede leget med:
1)
Jeg ser ofte en sekvens i starten hvor børnene en efter en følger en small sti ned igennem en skovdal. Når det sidste barn passerer kameraet, sænkes det langsomt til jordhøjde hvor vi ser noget af en bleg hånd stikke op fra jorden.
2)
Man tror ét barn overlever, men pludselig bliver pigen (i slowmotion og lydløst) trukket hen af jorden og ned i et hul Ja, jeg er ond.
___________________
Det hele står lidt rodet, sikkert fordi ideerne stadig roder, hehe. Det beklager jeg, tak for din tålmodighed.
Selve kernen forbliver uændret, men hvis I har lyst må I meget gerne byde ind med forslag/ideer/ændringer og husk...det' kun for sjov.
#2 filmz-ab 14 år siden
Jeg synes sjældent, at dette udgangspunkt for en gyser fungerer. Jeg kunne dog godt lide den franske Ils (Them), som virkelig var en led gyser, men kan dog godt lide din ide med, at man ikke vil se "the thing". Jeg vil heller ikke vise selve volden, men gerne ansigtsudtryk af de mennesker, der pludseligt bliver bortført og mishandlet.
#3 Lord Beef Jerky 14 år siden
Sig til hvis du har brug for ideer til gyserfilm, jeg leger allerede med mange... min favorit kom fra en ven, og hedder ganske enkelt "Hubertusjagten". I et jubilæum for den berygtede huberusjagt, vil man prøve at bruge en ræv igen. Fyren der fanger ræven, gør den ekstra bidsk igennem eksperimenter, så jagten ikke bliver alt for nem, men eksperimentet går galt. En efter en dræber ræven alle deltagerne. Selvfølgelig skal det hele ses som en smule humoristisk.
#4 Lord Beef Jerky 14 år siden
#5 filmz-ab 14 år siden
Haha! Lyder som en B film. Ring til Niel Marshal :-)
#6 jessup 14 år siden
Husk at fjendens(det onde) pov altid tager et skridt til venstre!
#7 Lord Beef Jerky 14 år siden
#8 filmz-ab 14 år siden
hehe! Er dog ikke så vild med Lars. Men den type gyser-film synes jeg sjældent er uhyggelige (der er dog undtagelser, f.eks The Descent). Jeg er mest til psykologiske gyserfilm. Jeg må sige, at film som What Lies Beneath og Parnormal Aktivity skræmte mig fra vid og sans.
#9 Lord Beef Jerky 14 år siden
#10 Fynboen 14 år siden
Den med de adfærdsvanskelige børn synes jeg godt om. Det forklarer hvorfor de er i skoven, og det giver dig en række muligheder for at putte specielle evner i rygsækken hos dem, som de kan bruge i kampen mod fjenden... du ved, ungdomskriminalitet, viden om stoffer, den slags. Og man kan sagtens få sympati for, på papiret, usympatiske mennesker. Antihelte har altid sagt mig mere end spejdertyperne, om ikke for andet, så fordi de er mere ægte. Alle vi andre har jo fejl og mangler, hvorfor vi også sagtens kan identificere os med andre med fejl og mangler...