Det kommer da helt an på filmen... Generelt er jeg selv til det mere symfoniske, men til matrix-style action passer noget techno nok bedre. Til en gangland film passer hiphop bedre til en 30'er film passer jazz bedre osv osv...
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666 "Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Jeg synes at det afhænger af konteksten. Er der gang i den på billedsiden, skal der også være lidt gang i den på lydsiden. Og omvendt. Det kan også blandes, men det fungerer ikke altid lige godt.
---------- I am like a wild horse, and you can't tame me..
Generelt syntes jeg at der er alt for meget musik i filmene disse dage. Musikken bliver tit brugt som et slags væk til væg tæppe. Eksempel: I det store opgør i slutningen af "Episode II" er der omkring 30 minutters musik som er over det hele, men musikken kommer ikke rigtigt nogen vegne.
Til det endelig opgør i "Episode IV" var der kun omkring 11 minutters musik, plus at der også var et musikstop halvvejs i scenen, og da en af Skywalker & cos X-Wings styrter ned på Dødsstjernen er de resterende klar over at det er nu eller aldrig, og musikken vender tilbage og giver Skywalker og slutningen det skub som de har brug for.
Mange komponister gør i dag brug af et udvalg af forskellige "farver": "Her lægger vi så lidt romantisk musik, her lidt mystisk, her lidt cool bad-ass musik osv.". I stedet for at begrænse sig og lægge det der hvor der brug for det. I slutningen af 60`erne og starten af 70`erne dyrkede de denne kunst: Film som "The French Connection", "Chinatown" har ikke mere end 30 minutters score i hver film – men musikken er aldeles effektivt. Jerry Goldsmith, som i særdeleshed var kreativ i 1960-70`erne, har tit brokket sig over at han nu skal skrive dobbelt så meget musik, på halvt så kort tid, fordi det selvfølgelig går ud over kvaliteten.
Så god filmmusik efter min mening er bl.a. at kunne begrænse sig. Less is more.
god filmmusik forstærker hvad end filmskaberne har prøvet at få ud på givne tidspunkt. men man kan godt blive lidt træt i ørende hvis musikken står konstant eller man kan komme ud for det at musikken forstærker en ting man ikke kan lide ved filmen
Desuden mener jeg også, at alt for mange film går hen og bliver rene musikvideoer i takt med den MTV klipning, der desværre præger mange bl. a. amerikanske film.
Jeg er er mest til orkester filmmusik (a la Jerry Goldsmith, Bernard Hermann og lign.), men mener også, der er gode elektroniske (Fx Tangerine Dream - "Legend"/Wendy Carlos - "Tron") eller fx. Jazzede (Fx. Lalo Schifrin's giniale åbningsmusik til "Bullit" eller Bernard Hermans "Taxi Driver") som er gode.
Heldigvis er der instruktører, som virkelig går ind og arbejder med lyddesign (hvor musikken kun er en del af eller slet ikke af den samlede lyd) fx "Se7en" er et godt eksempel.
Jeg hader de soundtracks som blander det hele til en irreterende cocktail som fx i "Spiderman"
#1 filmz-Crystalstar1200 22 år siden
Skal det være de typiske rock/techno soundtracks, jazz eller symfonisk musik ???
Lad os få en dialog/snak om musik i film og Tv-serier.
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
#2 Spanner 22 år siden
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
#3 filmz-Daniel_Logan 22 år siden
I am like a wild horse, and you can't tame me..
#4 Skobbolop 22 år siden
"I AM MAKING A BIRDHOUSE!"
#5 Michael Andersen 22 år siden
Til det endelig opgør i "Episode IV" var der kun omkring 11 minutters musik, plus at der også var et musikstop halvvejs i scenen, og da en af Skywalker & cos X-Wings styrter ned på Dødsstjernen er de resterende klar over at det er nu eller aldrig, og musikken vender tilbage og giver Skywalker og slutningen det skub som de har brug for.
Mange komponister gør i dag brug af et udvalg af forskellige "farver": "Her lægger vi så lidt romantisk musik, her lidt mystisk, her lidt cool bad-ass musik osv.". I stedet for at begrænse sig og lægge det der hvor der brug for det. I slutningen af 60`erne og starten af 70`erne dyrkede de denne kunst: Film som "The French Connection", "Chinatown" har ikke mere end 30 minutters score i hver film – men musikken er aldeles effektivt. Jerry Goldsmith, som i særdeleshed var kreativ i 1960-70`erne, har tit brokket sig over at han nu skal skrive dobbelt så meget musik, på halvt så kort tid, fordi det selvfølgelig går ud over kvaliteten.
Så god filmmusik efter min mening er bl.a. at kunne begrænse sig. Less is more.
#6 filmz-Funkymonkey 22 år siden
#7 filmz-Crystalstar1200 22 år siden
Desuden mener jeg også, at alt for mange film går hen og bliver rene musikvideoer i takt med den MTV klipning, der desværre præger mange bl. a. amerikanske film.
Jeg er er mest til orkester filmmusik (a la Jerry Goldsmith, Bernard Hermann og lign.), men mener også, der er gode elektroniske (Fx Tangerine Dream - "Legend"/Wendy Carlos - "Tron") eller fx. Jazzede (Fx. Lalo Schifrin's giniale åbningsmusik til "Bullit" eller Bernard Hermans "Taxi Driver") som er gode.
Heldigvis er der instruktører, som virkelig går ind og arbejder med lyddesign (hvor musikken kun er en del af eller slet ikke af den samlede lyd) fx "Se7en" er et godt eksempel.
Jeg hader de soundtracks som blander det hele til en irreterende cocktail som fx i "Spiderman"
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
#8 filmz-kr0oZe 22 år siden