I den grad og igennem 35 år eller lidt mere!!!!!!!!!!!!!!!!!
Και συ τεκνον/også du, min søn Brutus!:-D
+1
Jeps, ærede Cæsar. ;-)
Jeg kan dog ikke lide hans studieindspilninger fra 1969-1977, lige pånær hans sidste single 'Way Down', som jeg finder fremragende. Og det meste af hans filmmusik fra 1960'erne, samt al hans gospelmusik bryder jeg mig heller ikke om.
Nej, jeg elsker hans 1950'er-musik, og hans indspilninger fra 1960 til 1966 (som sagt minus det meste af filmmusikken fra den periode) er i mine øjne det ypperste han har lavet. Og så er hans live-optræden i det såkaldte Comeback Show på tv i 1968 jo en nydelse. En skam at han ikke lavede live-performances på tv i starten af 1960'erne, hvor han stemme var allerbedst og hvor musikken spandt over både blues, rock'n'roll, opera (tilpasset latin-rytmer) og pop ... og hvor hans band bestod af bl.a. Scotty Moore på guitar, Boots Randolph på saxofon, D.J. Montana på trommer og The Jordanaires på kor. Den er den "sound", jeg først og fremmest elsker.
Det meste af Elvis' indspilninger fra 50'erne finder jeg genialt (med få undtagelser) og er klart den periode der definerede ham som epokegørende. Fra 1960 og et par år frem, kom der også nogle virkelig fremragende numre, i den mere pæne ende måske, men stadig kvalitativt. Så faldt kvaliteten for mig (men der var stadig flere gode numre), i hvert fald frem til '68 og The '68 Comeback (eller blot Tv-Showet Elvis). Personligt synes jeg at hans optagelser i '69 er nogle af hans bedste (men som Ernest Jørgensen sagde, man får kun lov til at revolutionere verden en gang om disse optagelser:), med Suspicious Minds som et højdepunkt. Det er også fra '68 til '70 at jeg finder at han som vokalist står stærkest og favner bredest på den gode måde (Elvis havde jo også som mål i '68-'69 at synge alt det han elskede til hans koncerter, som blev en vellykket blanding af Rock, pop, Blues, Gospel, Country etc). Hans filmmusik har jeg det også so-so med. Der er perler som Return To Sender, men der er dæleme langt imellem dem og der er (desværre) også en del pinlige (Barefoot Ballad:). Op igennem 70'erne lavede han mange jeg elsker som Always On My Mind og Burning Love (og Way Down helt til slut) og mange flere, men kvaliteten faldt som Elvis selv. Jeg elsker også hans gamle 'band, med Scotty, D.J. osv, men det der i dag kendes som TCB band er også fantastisk i mine øjne, med bl.a. James Burton på guitar, Ronnie Tutt på trommer osv. Elvis' gospelmusik finder jeg god, men ikke altid fremragende. Der er dog undtagelser som hans live version af How Great Thou Art fra albummet Elvis Live On Stage In Memphis eller hans version af You'll Never Walk Alone (en studio optagelse) med ham selv på klaver.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Det er også fra '68 til '70 at jeg finder at han som vokalist står stærkest
Hmm ... det er ellers her hans stemme var blevet noget tynd og lettere skinger i de høje toner, hvilket bliver tydeligt ved sammenligning med f.eks. hans kraftige, fyldige vokal på 'Surrender' fra 1960. (Ernest Jørgensen og andre har ogås påpeget det.) Men det er naturligvis en smagssag. Elvis havde udviklet sin sangstemme, da han i 1960 vendte tilbage efter 2 år militærtjeneste i Tyskland, og nu lød den måske mindre rå og skinger, når han skulle synge sine 1950'er-hits, men til gengæld lød den som en drøm, når han sang sine 1960'er-pophits. ... I 1968 kan man så sige, at den slidte stemme igen til den mere rå sangstil á la 1950'er-hittene.
I 1976 kan man dog høre, at hans stemme har genvundet sin styrke og fyldighed.
det er ellers her hans stemme var blevet noget tynd og lettere skinger i de høje toner, hvilket bliver tydeligt ved sammenligning med f.eks. hans kraftige, fyldige vokal på Surrender fra 1960. (Ernest Jørgensen og andre har ogås påpeget det.)
Underligt, for jeg har (endda personligt, men også læst) hørt Jørgensen (og flere andre) netop påpege at det var her hans stemme var bedre end nogensinde før og han kunne ramme de forskellige genrer bedre end før, hvilket jeg er enig i? Hans stemme er da bestemt heller ikke tynd (som i slidt) i de år, så det forstår jeg slet ikke du mener???? Klart at han lyder 'brugt' og slidt i If I Can Dream (hvor de i øvrigt passer til synes jeg) og et par andre numre fra dengang, da han har sunget i timevis uden pause. Alle der synger næsten uden pause i 6-10 timer ville nok lyde lettere brugt:) Jeg er enig i at han sang fænomenalt i 1960 og hans stemme smyger sig som honning om en, men hans stemme har mere snert i den senere periode synes jeg (de sidste par år er en anden snak, hvor han når han ville kunne ramme en mere operatteagtig stil ret godt, men hvor hans stemme desværre alt for ofte led under at han var skæv, syg og havde ødelagt sig selv). Men jeg skal så indrømme at jeg finder det, for mit vedkommende, som at diskutere så små ting, at det dårligt giver mening, for så skal jeg forsvare og argumentere imod ting, hvor jeg skal vælge mellem det bedste af det bedste og jeg har ikke meget kritik af Kongens stemme. Den er og forbliver den største i musikken for mig, altid!
P.S. Man (som i jeg:) kan måske til nøds påstå at han lyder mindre anstrengt i et nummer som Surrender, men det synes jeg også er fordi han ikke prøver så hårdt (i bedste fald:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
P.S. Man (som i jeg:) kan måske til nøds påstå at han lyder mindre anstrengt i et nummer som Surrender, men det synes jeg også er fordi han ikke prøver så hårdt (i bedste fald:) som senere, på at ramme toner han ikke måske ikke burde magte (men dog slipper afsted med det). Men det er klart i disse år, at han 'udvikler' sin mere fyldige (som i runde) stil i stemmen. Men han synger MEGET rent og smukt i Surrender, helt sikert, og andre fra perioden, så det er måske et spørgsmål om smag, da jeg godt kan lide den anelse af råhed i hans '68 stemme:) Så det er måske det der menes med hvornår han synger bedst, for jeg har hørt Jørgensen sige at han i '68-'70 sang bedre end nogensinde før (altså at det er personlig smag, men rent sangteknisk er det måske en anden snak, men det ved jeg intet om:)
Blev ikke færdig til tiden, så fik ikke det sidste med:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Jeg var fuldstændig Sphongled. Nothing Lasts... er også fantastisk, men Are You Sphongled er nu indtil videre min favorit. Fuck, hvor er det godt... rart, spindende, spirituelt opløftende.
The Doors - Break On Through To The Other Side! Deres debutalbum er så fuldkommen genialt. Ligeså er Strange Days.
Ellers vil jeg formentlig nyde Bowies Low i aften.
#3491 BN 13 år siden
Hov, en Elvis-fan!
+1
#3492 Hr. Nielsen 13 år siden
Και συ τεκνον/også du, min søn Brutus!:-D
+1
#3493 BN 13 år siden
Jeps, ærede Cæsar. ;-)
Jeg kan dog ikke lide hans studieindspilninger fra 1969-1977, lige pånær hans sidste single 'Way Down', som jeg finder fremragende. Og det meste af hans filmmusik fra 1960'erne, samt al hans gospelmusik bryder jeg mig heller ikke om.
Nej, jeg elsker hans 1950'er-musik, og hans indspilninger fra 1960 til 1966 (som sagt minus det meste af filmmusikken fra den periode) er i mine øjne det ypperste han har lavet. Og så er hans live-optræden i det såkaldte Comeback Show på tv i 1968 jo en nydelse. En skam at han ikke lavede live-performances på tv i starten af 1960'erne, hvor han stemme var allerbedst og hvor musikken spandt over både blues, rock'n'roll, opera (tilpasset latin-rytmer) og pop ... og hvor hans band bestod af bl.a. Scotty Moore på guitar, Boots Randolph på saxofon, D.J. Montana på trommer og The Jordanaires på kor. Den er den "sound", jeg først og fremmest elsker.
#3494 Hr. Nielsen 13 år siden
#3495 BN 13 år siden
Hmm ... det er ellers her hans stemme var blevet noget tynd og lettere skinger i de høje toner, hvilket bliver tydeligt ved sammenligning med f.eks. hans kraftige, fyldige vokal på 'Surrender' fra 1960. (Ernest Jørgensen og andre har ogås påpeget det.) Men det er naturligvis en smagssag. Elvis havde udviklet sin sangstemme, da han i 1960 vendte tilbage efter 2 år militærtjeneste i Tyskland, og nu lød den måske mindre rå og skinger, når han skulle synge sine 1950'er-hits, men til gengæld lød den som en drøm, når han sang sine 1960'er-pophits. ... I 1968 kan man så sige, at den slidte stemme igen til den mere rå sangstil á la 1950'er-hittene.
I 1976 kan man dog høre, at hans stemme har genvundet sin styrke og fyldighed.
#3496 Hr. Nielsen 13 år siden
P.S. Man (som i jeg:) kan måske til nøds påstå at han lyder mindre anstrengt i et nummer som Surrender, men det synes jeg også er fordi han ikke prøver så hårdt (i bedste fald:)
#3497 Hr. Nielsen 13 år siden
Blev ikke færdig til tiden, så fik ikke det sidste med:)
#3498 Collateral 13 år siden
+ 2
Jeg elsker at lytte til Elvis!
#3499 Skeloboy 13 år siden
Så er vi nede på 1 igen? :)
#3500 MBAD 13 år siden
Jeg var fuldstændig Sphongled. Nothing Lasts... er også fantastisk, men Are You Sphongled er nu indtil videre min favorit. Fuck, hvor er det godt... rart, spindende, spirituelt opløftende.
The Doors - Break On Through To The Other Side! Deres debutalbum er så fuldkommen genialt. Ligeså er Strange Days.
Ellers vil jeg formentlig nyde Bowies Low i aften.