jeg har hørt Jørgensen sige at han i '68-'70 sang bedre end nogensinde før
Ligefrem "bedre end nogensinde før"? Det undrer mig, for jeg har læst, at Jørgensen har en ganske særlig forkærlighed for Elvis anno 1960-1962. Det har jeg læst i interviews i forbindelse med de mange FTD-udgivelser, som Jørgensen har stået bag, hvor 'Elvis is Back' og andre originale udgivelser har fået tilføjet en masse 'alternate takes'.
Thomas E. Nielsen (3496) skrev:
Hans stemme er da bestemt heller ikke tynd (som i slidt) i de år, så det forstår jeg slet ikke du mener????
Jamen, det er slet ikke min egen observation, men derimod noget jeg har fra E. M. Jørgensen og andre kendte, der har kendt eller fulgt Elvis. Selv havde jeg ikke tænkt over det, før jeg læste disse udtale sig om det, men jeg måtte give dem ret, når jeg efterfølgende sammenlignede hans 1968-1973-periode med tidligere tider, nærmere bestemt årene 1960-1966. ... Elvis bruger meget mere vibrator på stemmen i de senere år, og der er en skingerhed i stemmen, der lyder som om den er ved at kamme over eller gå i overgang, ja, ramme de falske toner, uden dog reelt at gøre det. Jeg siger ikke, at han synger direkte dårligt, men blot en hel del under den høje standard, der tidligere kendetegnede ham. Min grundholdning er dog den samme som guitaristen Scotty Moores, der har sagt, at Elvis i sine sene år stadig kunne synge ligeså godt som i gamle dage, hvis han blot gjorde en indsats for det.
På live-optagelser fra 1969 og frem synger han ofte alt for sjusket og skødesløst for min smag ... og ja, med en alt for tynd stemme, og det også i starten af koncerterne. Og her tænker jeg også på 'Aloha From Hawaii' og 'That's the Way it is'. Jeg er generelt meget uimponeret af ham i perioden 1969-1977, og hans pompøse image med jumpsuit, bakkenbarter og overvægt gør ikke ligefrem helhedsindtrykket bedre, men får ham nærmest til at fremstå som en parodi på sig selv.
..... Jeg blev iøvrigt i sin tid sat i gang med at udforske Elvis' diskografi af min eks-kone, der ønskede sig en samling med hans bedste sange (efter HENDES smag). Det var på den måde jeg genopdagede Elvis, som jeg havde elsket at lytte til i mine tidlige teenageår, og stiftede bekendtskab med de udgivelser, Ernst Jørgensen har haft med at gøre, herunder i særdeleshed The King of Rock 'n' Roll: The Complete 50’s Masters, From Nashville to Memphis: The Essential 60’s Masters, Walk a Mile in My Shoes: The Essential 70’s Masters.
derimod noget jeg har fra E. M. Jørgensen og andre kendte
Tror endda det står i Jørgensens bøger, at han udtaler sig om at Elvis i '68-'69 synger fantastisk. Det er rigtigt at de har udtalt at han i nogen sange lyder 'slidt', men det er taget ud af kontekst så, for det er udtalt i forbindelse med, at Elvis har sunget i timevis uden pause (det var bl.a. derfor at Elvis udgave af Hey Jude ikke blev udgivet, da Elvis skulle have lagt ny vokal på, men aldrig fik gjort det. At RCA så smed sangen på gaden i '72 er en anden snak). At Jørgensen har en forkærlighed for ham i 1960-62 ændrer jo ikke på, at han har sagt og det tror jeg står i en af de mange bøger jeg har fra ham, at Elvis var bedre i '69 end nogensinde før og de optagelser han der lavede var de bedste han nogensinde indspillede, men at man kun får lov til at revolutionere verden engang.
BN (3503) skrev:
På live-optagelser fra 1969 og frem synger han ofte alt for sjusket
Det giver jeg dig kun delvist ret i, hvis vi mest kigger på efter '70.
BN (3503) skrev:
blot en hel del under den høje standard, der tidligere kendetegnede ham.
Det synes jeg er direkte forkert. Og kigger jeg på årene fra '62 og frem til '68 ser jeg mange eksempler på, at han faktisk der virker uinspireret og synger derefter.
BN (3503) skrev:
at Elvis i sine sene år stadig kunne synge ligeså godt som i gamle dage, hvis han blot gjorde en indsats for det.
Jamen det er jeg skam enig i at han sikkert kunne. De senere år er de sidste af 70'erne.
BN (3503) skrev:
her tænker jeg også på 'Aloha From Hawaii' og 'That's the Way it is'.
Han virker lidt doven i sin udførelsde i '73 under Aloha showet ja, men That's the Way it iser han i absolut topform og det nævnes endda i diverse interviews med folk der kendte ham.
BN (3503) skrev:
Jeg er generelt meget uimponeret af ham i perioden 1969-1977, og hans pompøse image med jumpsuit, bakkenbarter og overvægt
Men alt det hører altså ikke '69 til BN:) Han har jumpsuit på, et enkelt hvidt eller sort et og er aldeldes slank i '69 og '70. Faktisk slankere end i resten af 60'erne:) Hans senere periode med glamourøse jumsuits, oppustet osv, er knapt så flatterende, det kan vi ikke være unig om.
Jeg har aldrig genopdaget Elvis, da jeg har hørt ham konstant siden han levede da jeg var en lille dreng og af den grund har jeg også mange hundrede singler, grammafonplader og Cd'er med ham (et sted mellem 300 og 400 tror jeg:). Jeg køber dog aldrig nogen mere, for det der kommer på markede nu er ofte blot gentagelser eller af en ringe lyd.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Tror endda det står i Jørgensens bøger, at han udtaler sig om at Elvis i '68-'69 synger fantastisk. Det er rigtigt at de har udtalt at han i nogen sange lyder 'slidt', men det er taget ud af kontekst så, for det er udtalt i forbindelse med, at Elvis har sunget i timevis uden pause (det var bl.a. derfor at Elvis udgave af Hey Jude ikke blev udgivet, da Elvis skulle have lagt ny vokal på, men aldrig fik gjort det. At RCA så smed sangen på gaden i '72 er en anden snak).
Thomas E. Nielsen (3496) skrev:
Underligt, for jeg har (endda personligt, men også læst) hørt Jørgensen (og flere andre) netop påpege at det var her hans stemme var bedre end nogensinde før og han kunne ramme de forskellige genrer bedre end før, hvilket jeg er enig i?
Vi skal lige adskille tingene her: Ernst Jørgensen og andre har PÅPEGET, at Elvis' stemme var blevet tynd/skinger i 1968-1969, men Ernst Jørgensen har ikke sagt, at dette var et minus, altså noget dårligt. Nej, det er MIG, der i nogen grad ser det som et minus, men ikke et absolut minus, for jeg skrev jo i #3495: "I 1968 kan man så sige, at den slidte stemme igen [passede] til den mere rå sangstil á la 1950'er-hittene." Ja, samme iagttagelse har guitaristen fra 1968-Comeback-showet, altså Scotty Moore, gjort. Og lige her ovenfor i #3503 understreger jeg jo: "Jeg siger ikke, at han synger direkte dårligt..."
Thomas E. Nielsen (3504) skrev:
At Jørgensen har en forkærlighed for ham i 1960-62 ændrer jo ikke på, at han har sagt og det tror jeg står i en af de mange bøger jeg har fra ham, at Elvis var bedre i '69 end nogensinde før og de optagelser han der lavede var de bedste han nogensinde indspillede, men at man kun får lov til at revolutionere verden engang.
Jeg tvivler ikke på, at Jørgensen har sagt det, du citerer ham for. Næh, jeg undrer mig bare, fordi jeg hele tiden har opfattet andre udtalelser fra ham sådan, at han synes, at Elvis var bedst i 1960, da han lige var kommet hjem fra militærtjenesten. Men forklaringen kan jo måske bare være, at Jørgensen simpelthen elsker indspilningerne fra begge perioder.
Thomas E. Nielsen (3504) skrev:
Det synes jeg er direkte forkert. Og kigger jeg på årene fra '62 og frem til '68 ser jeg mange eksempler på, at han faktisk der virker uinspireret og synger derefter.
Nu ved jeg ikke hvilke sange du tænker på, men det må nødvendigvis være studio-indspilninger, eftersom han ikke optrådte live i hele denne periode. Og så må jeg jo lige minde dig om, at den musik som JEG elsker ham for, slutter i 1966 og altså ikke rækker frem til 1968, og at den IKKE inkluderer gospelmusik, og heller ikke andet end 10-11 af hans film-melodier (eller sange indspillet dertil, men ikke brugt, såsom duetten 'You're the Boss' m. Ann-Margret). ... Tag en lytter på opsamlingsalbummet 'From Nashville to Memphis: The Essential 60’s Masters' - så har du den primære del af Elvis' tresser-musik, nærmere bestemt den primære del JEG holder allermest af.
På de indspilninger (også dem der ikke skulle bruges til film) han lavede i 1967 og 1968 (FØR Comeback Showet) er der nok af eksempler på, at han også efter MIN mening "virker uinspireret og synger derefter", som du siger.
Thomas E. Nielsen (3504) skrev:
Men alt det hører altså ikke '69 til BN:) Han har jumpsuit på, et enkelt hvidt eller sort et og er aldeldes slank i '69 og '70. Faktisk slankere end i resten af 60'erne:) Hans senere periode med glamourøse jumsuits, oppustet osv, er knapt så flatterende, det kan vi ikke være unig om.
"Det hører altså ikke til '69", skriver du. ... Hehe, nej, men nu var det heller ikke ment som en nøje, detaljeret Elvis-historisk skildring fra min side, men derimod som mit helhedsindtryk af perioden 1969-1977. Bakkenbarterne kom til (igen) i 1968 (hvis ikke sidst i 1967, på bryllupsbilledet fra maj har han dem dog ikke), jumpsuit'en kom til i 1969 og overvægtsproblemerne kom efter skilsmissen i 1972, men sås nok først for alvor i 1973.
Ernst Jørgensen og andre har PÅPEGET, at Elvis' stemme var blevet tynd/skinger i 1968-1969
Det har jeg aldrig hørt om, kun om enkelte sange, hvor de snakker om hans stemme er blevet slidt efter en hel nats indspilninger, men generelt har jeg intet læst om det i indtil flere bøger som Jørgensen har skrevet? Men også ligemeget, det er jo ikke en debat om hvem der har ret og uret:)
BN (3505) skrev:
Næh, jeg undrer mig bare
Det forstår jeg, men det gør jeg jo også, da jeg både har hørt Jørgensen udtale sig personligt og læst de ting jeg nævner og du jo det andet. Nå, men der findes jo ofte flere sandheder og det kan jo tænkes at sandheden findes midt imellem vores tos yderpunkter. Måske skal det forstås som at hans stemme lå bedre til de sange han sang i '60 og nogle år frem. Jeg ved dog også af personlig erfaring, at de ikke er helt så krævende eller slidende som mange af de numre han afprøvede (eller rettere måden han sang dem sang dem på:) i årene '68 og frem. Tror du mig ikke, så prøv engang selv at synge dem (jeg har prøvet, også på en scene med et par stykker:). Så på den baggrund kan man jo godt sige at han rammer mere 'skingre' toner senere (han lykkes dog med det vil jeg påstå), men med numre som netop Surrender, hvor han ikke går helt så højt på skalaen (eller hvad man kalder det:)
BN (3505) skrev:
Tag en lytter på opsamlingsalbummet 'From Nashville to Memphis: The Essential 60’s Masters'
Har det, kender det og elsker det også:-D
BN (3505) skrev:
overvægtsproblemerne kom efter skilsmissen i 1972, men sås nok først for alvor i 1973.
Skal jeg gå i petitesse-afdelingen, hvis du tillader, så blev Elvis overvægtig i 60'erne (ikke i samme gustne omfang som i 70'erne), tabte sig og var i fin form til '68 showet, holdte den slanke stil til '71, hvor han begyndte at se lidt kvabset og blegfed ud. Tabte sig til '73 Aloha showet, hvor hans skikkelse var ret pæn, hvorefter han atter tog på og aldrig rigtigt kom til at se ud som når han var mest 'shaped', så at sige:) Ja ja, nørdet, jeg ved det:-P
I have my principles - And if you don't like them, I have others
med numre som netop Surrender, hvor han ikke går helt så højt på skalaen (eller hvad man kalder det
Nah, han er nu ret højt op - om ikke andet kan vi vel blive enige om, at han er højt oppe i slutningen. Faktisk havde han meget svært at få det der råb af ordet "tonight" til at lyde som det skulle ... lige indtil en af sangerne fra The Jordanaires instruerede ham i, at han med maven og stemme skulle gøre som om han var lige ved at brække sig, altså bruge de samme muskler, ja, så at sige presse til med vejrtrækning og mave, når han sang slutningen.
Thomas E. Nielsen (3507) skrev:
Skal jeg gå i petitesse-afdelingen, hvis du tillader, så blev Elvis overvægtig i 60'erne (ikke i samme gustne omfang som i 70'erne), tabte sig og var i fin form til '68 showet, holdte den slanke stil til '71, hvor han begyndte at se lidt kvabset og blegfed ud. Tabte sig til '73 Aloha showet, hvor hans skikkelse var ret pæn, hvorefter han atter tog på og aldrig rigtigt kom til at se ud som når han var mest 'shaped', så at sige:) Ja ja, nørdet, jeg ved det:-P
Haha, ja, som du selv siger: "petitesse-afdelingen". ... For da jeg talte om "overvægts-problemerne", sagde jeg ikke, at han ikke havde sejre (over vægten) indimellem. ;-)
Lidt blandede horrorsoundtracks heriblandt soundtracket til "Zombi 2", Dawn og Day of the Dead, Tenebrae og en masse andet blandet. Kan godt lide dystre '80er synth soundtracks.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Lidt blandede horrorsoundtracks heriblandt soundtracket til "Zombi 2", Dawn og Day of the Dead, Tenebrae og en masse andet blandet. Kan godt lide dystre '80er synth soundtracks.
#3501 Hr. Nielsen 13 år siden
+1 igen:-P
#3502 Sweetiebellefan 13 år siden
Ofra Haza - Chai
#3503 BN 13 år siden
Ligefrem "bedre end nogensinde før"? Det undrer mig, for jeg har læst, at Jørgensen har en ganske særlig forkærlighed for Elvis anno 1960-1962. Det har jeg læst i interviews i forbindelse med de mange FTD-udgivelser, som Jørgensen har stået bag, hvor 'Elvis is Back' og andre originale udgivelser har fået tilføjet en masse 'alternate takes'.
Jamen, det er slet ikke min egen observation, men derimod noget jeg har fra E. M. Jørgensen og andre kendte, der har kendt eller fulgt Elvis. Selv havde jeg ikke tænkt over det, før jeg læste disse udtale sig om det, men jeg måtte give dem ret, når jeg efterfølgende sammenlignede hans 1968-1973-periode med tidligere tider, nærmere bestemt årene 1960-1966. ... Elvis bruger meget mere vibrator på stemmen i de senere år, og der er en skingerhed i stemmen, der lyder som om den er ved at kamme over eller gå i overgang, ja, ramme de falske toner, uden dog reelt at gøre det. Jeg siger ikke, at han synger direkte dårligt, men blot en hel del under den høje standard, der tidligere kendetegnede ham. Min grundholdning er dog den samme som guitaristen Scotty Moores, der har sagt, at Elvis i sine sene år stadig kunne synge ligeså godt som i gamle dage, hvis han blot gjorde en indsats for det.
På live-optagelser fra 1969 og frem synger han ofte alt for sjusket og skødesløst for min smag ... og ja, med en alt for tynd stemme, og det også i starten af koncerterne. Og her tænker jeg også på 'Aloha From Hawaii' og 'That's the Way it is'. Jeg er generelt meget uimponeret af ham i perioden 1969-1977, og hans pompøse image med jumpsuit, bakkenbarter og overvægt gør ikke ligefrem helhedsindtrykket bedre, men får ham nærmest til at fremstå som en parodi på sig selv.
..... Jeg blev iøvrigt i sin tid sat i gang med at udforske Elvis' diskografi af min eks-kone, der ønskede sig en samling med hans bedste sange (efter HENDES smag). Det var på den måde jeg genopdagede Elvis, som jeg havde elsket at lytte til i mine tidlige teenageår, og stiftede bekendtskab med de udgivelser, Ernst Jørgensen har haft med at gøre, herunder i særdeleshed The King of Rock 'n' Roll: The Complete 50’s Masters, From Nashville to Memphis: The Essential 60’s Masters, Walk a Mile in My Shoes: The Essential 70’s Masters.
#3504 Hr. Nielsen 13 år siden
Det giver jeg dig kun delvist ret i, hvis vi mest kigger på efter '70.
Det synes jeg er direkte forkert. Og kigger jeg på årene fra '62 og frem til '68 ser jeg mange eksempler på, at han faktisk der virker uinspireret og synger derefter.
Jamen det er jeg skam enig i at han sikkert kunne. De senere år er de sidste af 70'erne.
Han virker lidt doven i sin udførelsde i '73 under Aloha showet ja, men That's the Way it iser han i absolut topform og det nævnes endda i diverse interviews med folk der kendte ham.
Men alt det hører altså ikke '69 til BN:) Han har jumpsuit på, et enkelt hvidt eller sort et og er aldeldes slank i '69 og '70. Faktisk slankere end i resten af 60'erne:) Hans senere periode med glamourøse jumsuits, oppustet osv, er knapt så flatterende, det kan vi ikke være unig om.
Jeg har aldrig genopdaget Elvis, da jeg har hørt ham konstant siden han levede da jeg var en lille dreng og af den grund har jeg også mange hundrede singler, grammafonplader og Cd'er med ham (et sted mellem 300 og 400 tror jeg:). Jeg køber dog aldrig nogen mere, for det der kommer på markede nu er ofte blot gentagelser eller af en ringe lyd.
#3505 BN 13 år siden
Vi skal lige adskille tingene her: Ernst Jørgensen og andre har PÅPEGET, at Elvis' stemme var blevet tynd/skinger i 1968-1969, men Ernst Jørgensen har ikke sagt, at dette var et minus, altså noget dårligt. Nej, det er MIG, der i nogen grad ser det som et minus, men ikke et absolut minus, for jeg skrev jo i #3495: "I 1968 kan man så sige, at den slidte stemme igen [passede] til den mere rå sangstil á la 1950'er-hittene." Ja, samme iagttagelse har guitaristen fra 1968-Comeback-showet, altså Scotty Moore, gjort. Og lige her ovenfor i #3503 understreger jeg jo: "Jeg siger ikke, at han synger direkte dårligt..."
Jeg tvivler ikke på, at Jørgensen har sagt det, du citerer ham for. Næh, jeg undrer mig bare, fordi jeg hele tiden har opfattet andre udtalelser fra ham sådan, at han synes, at Elvis var bedst i 1960, da han lige var kommet hjem fra militærtjenesten. Men forklaringen kan jo måske bare være, at Jørgensen simpelthen elsker indspilningerne fra begge perioder.
Nu ved jeg ikke hvilke sange du tænker på, men det må nødvendigvis være studio-indspilninger, eftersom han ikke optrådte live i hele denne periode. Og så må jeg jo lige minde dig om, at den musik som JEG elsker ham for, slutter i 1966 og altså ikke rækker frem til 1968, og at den IKKE inkluderer gospelmusik, og heller ikke andet end 10-11 af hans film-melodier (eller sange indspillet dertil, men ikke brugt, såsom duetten 'You're the Boss' m. Ann-Margret). ... Tag en lytter på opsamlingsalbummet 'From Nashville to Memphis: The Essential 60’s Masters' - så har du den primære del af Elvis' tresser-musik, nærmere bestemt den primære del JEG holder allermest af.
På de indspilninger (også dem der ikke skulle bruges til film) han lavede i 1967 og 1968 (FØR Comeback Showet) er der nok af eksempler på, at han også efter MIN mening "virker uinspireret og synger derefter", som du siger.
"Det hører altså ikke til '69", skriver du. ... Hehe, nej, men nu var det heller ikke ment som en nøje, detaljeret Elvis-historisk skildring fra min side, men derimod som mit helhedsindtryk af perioden 1969-1977. Bakkenbarterne kom til (igen) i 1968 (hvis ikke sidst i 1967, på bryllupsbilledet fra maj har han dem dog ikke), jumpsuit'en kom til i 1969 og overvægtsproblemerne kom efter skilsmissen i 1972, men sås nok først for alvor i 1973.
:-)
#3506 Sweetiebellefan 13 år siden
Ola Nordmann - Plumbo
WeltenBrand - Bewitched Herds Boys
#3507 Hr. Nielsen 13 år siden
Det forstår jeg, men det gør jeg jo også, da jeg både har hørt Jørgensen udtale sig personligt og læst de ting jeg nævner og du jo det andet. Nå, men der findes jo ofte flere sandheder og det kan jo tænkes at sandheden findes midt imellem vores tos yderpunkter. Måske skal det forstås som at hans stemme lå bedre til de sange han sang i '60 og nogle år frem. Jeg ved dog også af personlig erfaring, at de ikke er helt så krævende eller slidende som mange af de numre han afprøvede (eller rettere måden han sang dem sang dem på:) i årene '68 og frem. Tror du mig ikke, så prøv engang selv at synge dem (jeg har prøvet, også på en scene med et par stykker:). Så på den baggrund kan man jo godt sige at han rammer mere 'skingre' toner senere (han lykkes dog med det vil jeg påstå), men med numre som netop Surrender, hvor han ikke går helt så højt på skalaen (eller hvad man kalder det:)
Har det, kender det og elsker det også:-D
Skal jeg gå i petitesse-afdelingen, hvis du tillader, så blev Elvis overvægtig i 60'erne (ikke i samme gustne omfang som i 70'erne), tabte sig og var i fin form til '68 showet, holdte den slanke stil til '71, hvor han begyndte at se lidt kvabset og blegfed ud. Tabte sig til '73 Aloha showet, hvor hans skikkelse var ret pæn, hvorefter han atter tog på og aldrig rigtigt kom til at se ud som når han var mest 'shaped', så at sige:) Ja ja, nørdet, jeg ved det:-P
#3508 BN 13 år siden
Nah, han er nu ret højt op - om ikke andet kan vi vel blive enige om, at han er højt oppe i slutningen. Faktisk havde han meget svært at få det der råb af ordet "tonight" til at lyde som det skulle ... lige indtil en af sangerne fra The Jordanaires instruerede ham i, at han med maven og stemme skulle gøre som om han var lige ved at brække sig, altså bruge de samme muskler, ja, så at sige presse til med vejrtrækning og mave, når han sang slutningen.
Haha, ja, som du selv siger: "petitesse-afdelingen". ... For da jeg talte om "overvægts-problemerne", sagde jeg ikke, at han ikke havde sejre (over vægten) indimellem. ;-)
#3509 Collateral 13 år siden
#3510 samcro 13 år siden
Like. Det er go' stil!