Bare for god ordens skyld: Dem jeg ikke har markeret med fed skrift eller sat * ved, er skam sange jeg godt kan lide. ... Men du ved nok, der er noget der hedder "god, bedre, bedst", og jeg regner dem for gode og i den bedre ende, men IKKE blandt de bedste. :-)
Det havde jeg såmænd godt gennemskuet. Nogle af dem du ikke bryder dig om, kan jeg bare godt lide :)
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Ja ja, men det var jo stadig måden du udtrykte dig på, som (for mig) gav det en anden klang af noget negativt og som om manden havde mistet sin pragtstemme, så personligt ville jeg nok have skrevet det lidt anderledes (dog stadig brugt et ord som slidt, men slidt som i rå rock:), hvis det var det jeg ville have frem som du ville (det var som sagt kun den ene ledetråd, som jeg fangede for sent in drømmet, der gav væk helt hvordan du ville forstås:) Jeg tror dog også stadig vi er uenige på et væsentligt punkt. Jeg fornemmer at du mener at hans stemme er blevet svagere i '68-'69 og jeg mener den er blevet stærkere og at han kan synge med mere power og kraftigere (og favne bredere) og at hans stemme tillige har fået en mere moden lyd. Men ser man helst Elvis som en smørtenor, så giver jeg dig ret i at han sang mere englesødt i '60 til '62 og kunne frembringe en lyd som lå mere til den sound:-P Men ta' ikke fejl, jeg elsker også den periode med sange som Girl Of My Best Friend, She's Not You, Make Me Know It og mange mange flere!!!
Tak for din mail, jeg kommenterer den lidt senere og smider et par ord ind om sangene, okay:)
BN (3518) skrev:
Den eneste ulempe ved en top 10 er, at den ikke dækker over alle de sjældent spillede, ja, for nogle nærmest ukendte perler.
Uhh ja og der er faktisk mange!
Collateral: Nu ved jeg ikke hvor langt inde i musikken du er, men hvis du mest er bekendt med de 'store hits', så kan jeg give dig et par fine anbefalinger fra alle Elvis' perioder og af varieret art, med lækre live-optagelser, mere ukendte numre osv.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Collateral: Nu ved jeg ikke hvor langt inde i musikken du er, men hvis du mest er bekendt med de 'store hits', så kan jeg give dig et par fine anbefalinger fra alle Elvis' perioder og af varieret art, med lækre live-optagelser, mere ukendte numre osv.
Jeg har tre eller fire forskellige opsamlinger der inkluderer en masse numre, men det er nok de store af dem. Tager gerne imod forslag. Har fået nogle stykker af BN, men tager gerne imod flere. Jeg skal på jagt efter nogle deciderede Elvis skiver på et tidspunkt, i stedet for kun at have opsamlinger.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Så lad mig smide dig nogle forslag til disse skiver:)
Elvis var godt nok ikke en album-kunstner, men der er alligevel enkelte der stikker ud og som er værd at høre i deres helhed:
Fra 50'erne vil jeg anbefale hans andet album, der ganske enkelt hedder Elvis. Det har måske ikke helt så mange numre der vitterligt er fremragende som hans første album. Til gengæld virker det mere helstøbt. Endvidere kan jeg anbefale Loving You albummet. Den ene halvdel af sangene er fra filmen af samme navn og resten blot fremragende fortolkninger af forskellige sange.
Fra 1960 kan jeg stærkt anbefale Elvis Is Back, der viser mandens alsidige talent. Det er en vellykket blanding af blues, rock, pop, country og selv om et eller to af numrene måske kan virke lidt kedsommelige, så er albummet som helhed et lille (STORT) mesterværk!
Fra 1968 kan jeg anbefale Elvis - NBC: Tv Speciel, hvor manden atter genfinder troen og styrken til at turde være sig selv og synge igennem. De fleste af sangene er kendte, men de synges med en rå styrke og overbevisning i overskud at det må smitte af på selv en vissen bedemand. Hvis du er til Elvis skåret ind til benet, så lyt til albummet Tigerman, der er fra samme show, men kun er Elvis og et par enkelte musikere på en scene uden meget andet end et par guitarer og en rå, primitiv lyd.
Så vil jeg stærkt mene du er tvunget til at få købt From Elvis In Memphis fra 1969, som er et af mandens mest modne, bedste og gennemførte. Det er et af den slags album der bliver bedre for hver gang du gider sætte dig ned og lytte til det og de følelser Elvis formår at formidle i de forskellige numre.
Fra 1970 vil jeg anbefale dig That's The Way It Is, men helst i boks udgaven. Den originale er fyldt med gode sange, mest ballader, men afspejler slet ikke dynamikken i dokumentarfilmen. Det gør boksen med 3 CD'er. CD 1 er den originale med et par ekstra sange smidt ind. CD 3 er nogle lækre live udgaver af forskellige sange og en hel del numre fra øvelokalet. Men toppen er CD 2!!!!! Det er et af de bedste koncertalbums EVER!!!! Elvis har ganske enkelt aldrig været bedre (han har måske været lige så god, men aldrig bedre!!!).
Så vil jeg anbefale dig det tætteste Elvis kommer på et koncept-album med Elvis Country, hvor alle numrene bindes sammen af sangen I Was Born 10.000 Years Ago. Selv Thomas Treo gav det top-anmeldelser, da det for nylig blev genudgivet (med ekstra sange på) og det med rette. Stemmen er i top, stilen er smuk´, lækker og svingende og bedre Rock/Country finder du ganske enkelt ikke fra den tid, BASTA!
Så kunne jeg anbefale dig live-albummet Elvis As Recorded At Madison Square Garden, men synes faktisk du hellere skulle skaffe An Afternoon In The Garden, som de fleste Elvis-fans regner for overlegen i forhold til førnævnte. Begge er koncert-optagelser fra samme tid, men Elvis gav 4 koncerter på to dage i MSG og sidstnævnte kom først ud mange år efter manden var død, men var ærligt bedre og en rigtig god koncert!
Jeps, det var sådan lige kort dem jeg finder du kunne prøve at lytte til:) Håber det kan bruges.....
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Ja ja, men det var jo stadig måden du udtrykte dig på, som (for mig) gav det en anden klang af noget negativt og som om manden havde mistet sin pragtstemme, så personligt ville jeg nok have skrevet det lidt anderledes (dog stadig brugt et ord som slidt, men slidt som i rå rock
Det var både positivt og negativt ment:
Positivt fordi jeg jo elsker Elvis' præstation i 'Comeback Special'-showet fra 1968 (hvor han synger flere af sine 50'er-hits) og også synes, at et nummer som 'Suspicious Minds' er udmærket. ... Negativt, fordi jeg foretrækker hans 1960'er-musik (særligt de tre albums 'Elvis is Back', 'Something for Everybody' og 'Pot Luck') og kan høre, at det runde og ubesværede i hans stemme midlertid er gået fløjten ... I 1976 kan man høre, at man på dette tidspunkt sagtens ville kunne synge som i 1960 igen, og det samme gælder hans sidste live-optræden i 1977.
Thomas E. Nielsen (3523) skrev:
Jeg fornemmer at du mener at hans stemme er blevet svagere i '68-'69
Jeps, han klarer de gamle 50'er-rock-numre med glans, men når han skal synge 'Are You Lonesome Tonight' bruger han vibrator på stemmen i passager hvor tonerne og ordene bare gled ubesværet afsted i original-indspilningerne, ja, hvor han kunne holde en lang og ren tone, UDEN at vibrere med stemmen.
Thomas E. Nielsen (3523) skrev:
jeg mener den er blevet stærkere og at han kan synge med mere power og kraftigere (og favne bredere) og at hans stemme tillige har fået en mere moden lyd.
Jeg må nærmest måbe af undren! Den stemme han havde i 'Surrender', 'It's Now Or Never', 'Fever', 'It Hurts Me' m.fl. er da netop en moden, rund og kraftig stemme. Den kunne da ikke være kraftigere! ;-) ... Og musikstilen er også moden. ... Men tager man derimod hans filmsange (eller de fleste af dem) og holder op imod hans musik fra 1968-69, er det klart at det er sidstnævnte der fremstår mest moden i udtrykket.
Thomas E. Nielsen (3523) skrev:
Men ser man helst Elvis som en smørtenor, så giver jeg dig ret i at han sang mere englesødt i '60 til '62 og kunne frembringe en lyd som lå mere til den sound:-P
Hehe, "englesødt" og "smørtenor". Det er ikke lige sådan jeg opfatter Elvis og hans sangstil fra denne periode - i mine ører synger han bare på en flot, kraftfuld, følsomt og indlevet måde. Men hvorom alting er, så havde op til flere af de nye numre, han sang i 1960-1962, den mere rå og upolerede (læs: det modsatte af sød/romantisk) 50'er-lyd over sig, og det samme havde hans vokal på disse sange - jeg tænker på sange som 'I Want You With Me', 'Dirty, Dirty Feeling', 'I Feel So Bad' og 'Little Sister'. Visse rock'n'roll-numre er måske mere elegante end rå, såsom 'Stuck On You' og 'Shoppin' Around', men "englesøde" er de ihvertfald ikke. Og han sang også rå blues ('Reconsider Baby' og 'A Mess of Blues') i 1960. ... Jeg nævner det blot for at pointere, at han ikke kun lød på én måde i denne periode (hvilket jeg så kan se på det indlæg, du har postet, mens jeg skrev det her, at du også selv mener).
Men mit største problem med 70'er-Elvis er ikke hans stemme, men hans musik og valg af sange. Jeg hader virkelig de country-agtige numre, og jeg hader når han skal være "all-american" og synge over-sentimentale sange (begyndende med 'In the Ghetto' fra 1969). Desuden er jeg meget uimponeret, ja, faktisk irriteret over den sound, som guitaristen James Burton og resten af bandet har. Brugen af blæsere i visse numre og måden der bruges kvindekor på, er bestemt ikke min kop te.
Ja, jeg må nok slå fast, at hvis Elvis aldrig havde lavet andet end den musik, han lavede i 1970'erne, så var jeg aldrig blevet Elvis-fan. Jeg foretrækker den yngre Elvis.
I 1976 kan man høre, at man på dette tidspunkt sagtens ville kunne synge som i 1960 igen, og det samme gælder hans sidste live-optræden i 1977.
Det er der vist flere meninger om, for de musikere der var med ved hans sidste indspilninger har fortalt at Elvis gav udtryk for frustration, da han ikke længere magtede at ramme samme toner som tidligere. Jeg synes dog det lyder som han kan, hvis han gider og tager sig sammen. Hans stemme har dog mistet en del af sin kant til slut.
BN (3526) skrev:
kan høre, at det runde og ubesværede i hans stemme midlertid er gået fløjten
Han fortrækker i hvert fald at synge mindre poleret og glat (sagt lidt firkantet) og mere råt. Hans stemme har udviklet sig, han søger nye måder at synge på og han gider atter give sig hen (gad han også i de numre du nævner fra 60'erne). Så i mine og mange andres ører lyder han bedre end nogensinde før!
BN (3526) skrev:
Jeg foretrækker den yngre Elvis.
Det gør de fleste jo BN. Jeg fortrækker perioderne '54-'58 (han indspillede som du ved, jo intet prof i '59) og perioden '60-'62 og '68 (delvis, da det mest er Tv-showet der trækker op) og frem til '70 med '69 som et kunstnerisk nyt højdepunkt. Han indspillede gode sange efter, men der blev længere mellem dem. Så vi er altså slet ikke så langt fra hinanden som jeg synes det lyder på din tekst. og når jeg skriver smørtenor og englesødt, så er det ment med et smil, for jeg elsker jo som dig, også disse sange:) Tvang du mig til at vælge, ville jeg vælge 50'erne dog!
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Den stemme han havde i 'Surrender', 'It's Now Or Never', 'Fever', 'It Hurts Me' m.fl. er da netop en moden, rund og kraftig stemme.
Han synger i øvrigt med en mere 'naturlig' stemme senere end i disse numre, hvis jeg endelig skulle stille det på spidsen, selv om hans stemme rammer disse her perfekt:)
Men nok om det. Kom med dit bud på albums, det ville jeg gerne læse (udover dem du har nævnt:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
#3521 Collateral 13 år siden
Det havde jeg såmænd godt gennemskuet. Nogle af dem du ikke bryder dig om, kan jeg bare godt lide :)
#3522 BN 13 år siden
PM er hermed afsendt. :-)
#3523 Hr. Nielsen 13 år siden
Tak for din mail, jeg kommenterer den lidt senere og smider et par ord ind om sangene, okay:)
Uhh ja og der er faktisk mange!
Collateral: Nu ved jeg ikke hvor langt inde i musikken du er, men hvis du mest er bekendt med de 'store hits', så kan jeg give dig et par fine anbefalinger fra alle Elvis' perioder og af varieret art, med lækre live-optagelser, mere ukendte numre osv.
#3524 Collateral 13 år siden
Jeg har tre eller fire forskellige opsamlinger der inkluderer en masse numre, men det er nok de store af dem. Tager gerne imod forslag. Har fået nogle stykker af BN, men tager gerne imod flere. Jeg skal på jagt efter nogle deciderede Elvis skiver på et tidspunkt, i stedet for kun at have opsamlinger.
#3525 Hr. Nielsen 13 år siden
Elvis var godt nok ikke en album-kunstner, men der er alligevel enkelte der stikker ud og som er værd at høre i deres helhed:
Fra 50'erne vil jeg anbefale hans andet album, der ganske enkelt hedder Elvis. Det har måske ikke helt så mange numre der vitterligt er fremragende som hans første album. Til gengæld virker det mere helstøbt. Endvidere kan jeg anbefale Loving You albummet. Den ene halvdel af sangene er fra filmen af samme navn og resten blot fremragende fortolkninger af forskellige sange.
Fra 1960 kan jeg stærkt anbefale Elvis Is Back, der viser mandens alsidige talent. Det er en vellykket blanding af blues, rock, pop, country og selv om et eller to af numrene måske kan virke lidt kedsommelige, så er albummet som helhed et lille (STORT) mesterværk!
Fra 1968 kan jeg anbefale Elvis - NBC: Tv Speciel, hvor manden atter genfinder troen og styrken til at turde være sig selv og synge igennem. De fleste af sangene er kendte, men de synges med en rå styrke og overbevisning i overskud at det må smitte af på selv en vissen bedemand. Hvis du er til Elvis skåret ind til benet, så lyt til albummet Tigerman, der er fra samme show, men kun er Elvis og et par enkelte musikere på en scene uden meget andet end et par guitarer og en rå, primitiv lyd.
Så vil jeg stærkt mene du er tvunget til at få købt From Elvis In Memphis fra 1969, som er et af mandens mest modne, bedste og gennemførte. Det er et af den slags album der bliver bedre for hver gang du gider sætte dig ned og lytte til det og de følelser Elvis formår at formidle i de forskellige numre.
Fra 1970 vil jeg anbefale dig That's The Way It Is, men helst i boks udgaven. Den originale er fyldt med gode sange, mest ballader, men afspejler slet ikke dynamikken i dokumentarfilmen. Det gør boksen med 3 CD'er. CD 1 er den originale med et par ekstra sange smidt ind. CD 3 er nogle lækre live udgaver af forskellige sange og en hel del numre fra øvelokalet. Men toppen er CD 2!!!!! Det er et af de bedste koncertalbums EVER!!!! Elvis har ganske enkelt aldrig været bedre (han har måske været lige så god, men aldrig bedre!!!).
Så vil jeg anbefale dig det tætteste Elvis kommer på et koncept-album med Elvis Country, hvor alle numrene bindes sammen af sangen I Was Born 10.000 Years Ago. Selv Thomas Treo gav det top-anmeldelser, da det for nylig blev genudgivet (med ekstra sange på) og det med rette. Stemmen er i top, stilen er smuk´, lækker og svingende og bedre Rock/Country finder du ganske enkelt ikke fra den tid, BASTA!
Så kunne jeg anbefale dig live-albummet Elvis As Recorded At Madison Square Garden, men synes faktisk du hellere skulle skaffe An Afternoon In The Garden, som de fleste Elvis-fans regner for overlegen i forhold til førnævnte. Begge er koncert-optagelser fra samme tid, men Elvis gav 4 koncerter på to dage i MSG og sidstnævnte kom først ud mange år efter manden var død, men var ærligt bedre og en rigtig god koncert!
Jeps, det var sådan lige kort dem jeg finder du kunne prøve at lytte til:) Håber det kan bruges.....
#3526 BN 13 år siden
Det var både positivt og negativt ment:
Positivt fordi jeg jo elsker Elvis' præstation i 'Comeback Special'-showet fra 1968 (hvor han synger flere af sine 50'er-hits) og også synes, at et nummer som 'Suspicious Minds' er udmærket. ... Negativt, fordi jeg foretrækker hans 1960'er-musik (særligt de tre albums 'Elvis is Back', 'Something for Everybody' og 'Pot Luck') og kan høre, at det runde og ubesværede i hans stemme midlertid er gået fløjten ... I 1976 kan man høre, at man på dette tidspunkt sagtens ville kunne synge som i 1960 igen, og det samme gælder hans sidste live-optræden i 1977.
Jeps, han klarer de gamle 50'er-rock-numre med glans, men når han skal synge 'Are You Lonesome Tonight' bruger han vibrator på stemmen i passager hvor tonerne og ordene bare gled ubesværet afsted i original-indspilningerne, ja, hvor han kunne holde en lang og ren tone, UDEN at vibrere med stemmen.
Jeg må nærmest måbe af undren! Den stemme han havde i 'Surrender', 'It's Now Or Never', 'Fever', 'It Hurts Me' m.fl. er da netop en moden, rund og kraftig stemme. Den kunne da ikke være kraftigere! ;-) ... Og musikstilen er også moden. ... Men tager man derimod hans filmsange (eller de fleste af dem) og holder op imod hans musik fra 1968-69, er det klart at det er sidstnævnte der fremstår mest moden i udtrykket.
Hehe, "englesødt" og "smørtenor". Det er ikke lige sådan jeg opfatter Elvis og hans sangstil fra denne periode - i mine ører synger han bare på en flot, kraftfuld, følsomt og indlevet måde. Men hvorom alting er, så havde op til flere af de nye numre, han sang i 1960-1962, den mere rå og upolerede (læs: det modsatte af sød/romantisk) 50'er-lyd over sig, og det samme havde hans vokal på disse sange - jeg tænker på sange som 'I Want You With Me', 'Dirty, Dirty Feeling', 'I Feel So Bad' og 'Little Sister'. Visse rock'n'roll-numre er måske mere elegante end rå, såsom 'Stuck On You' og 'Shoppin' Around', men "englesøde" er de ihvertfald ikke. Og han sang også rå blues ('Reconsider Baby' og 'A Mess of Blues') i 1960. ... Jeg nævner det blot for at pointere, at han ikke kun lød på én måde i denne periode (hvilket jeg så kan se på det indlæg, du har postet, mens jeg skrev det her, at du også selv mener).
Men mit største problem med 70'er-Elvis er ikke hans stemme, men hans musik og valg af sange. Jeg hader virkelig de country-agtige numre, og jeg hader når han skal være "all-american" og synge over-sentimentale sange (begyndende med 'In the Ghetto' fra 1969). Desuden er jeg meget uimponeret, ja, faktisk irriteret over den sound, som guitaristen James Burton og resten af bandet har. Brugen af blæsere i visse numre og måden der bruges kvindekor på, er bestemt ikke min kop te.
Ja, jeg må nok slå fast, at hvis Elvis aldrig havde lavet andet end den musik, han lavede i 1970'erne, så var jeg aldrig blevet Elvis-fan. Jeg foretrækker den yngre Elvis.
#3527 Hr. Nielsen 13 år siden
Han fortrækker i hvert fald at synge mindre poleret og glat (sagt lidt firkantet) og mere råt. Hans stemme har udviklet sig, han søger nye måder at synge på og han gider atter give sig hen (gad han også i de numre du nævner fra 60'erne). Så i mine og mange andres ører lyder han bedre end nogensinde før!
Det gør de fleste jo BN. Jeg fortrækker perioderne '54-'58 (han indspillede som du ved, jo intet prof i '59) og perioden '60-'62 og '68 (delvis, da det mest er Tv-showet der trækker op) og frem til '70 med '69 som et kunstnerisk nyt højdepunkt. Han indspillede gode sange efter, men der blev længere mellem dem. Så vi er altså slet ikke så langt fra hinanden som jeg synes det lyder på din tekst. og når jeg skriver smørtenor og englesødt, så er det ment med et smil, for jeg elsker jo som dig, også disse sange:) Tvang du mig til at vælge, ville jeg vælge 50'erne dog!
#3528 Hr. Nielsen 13 år siden
Men nok om det. Kom med dit bud på albums, det ville jeg gerne læse (udover dem du har nævnt:)
#3529 BN 13 år siden
Netop. Det sagde Scotty Moore, hans tidligere guitarist, også i et interview i 1973.
Og jeg for min del ville vælge 60'erne (eller mere præcist: 60-66)! Men nu er jeg også helt forgabt i tresser-popmusik.
#3530 Collateral 13 år siden