Har lyttet til deres helt nye album på repeat og konklusionen er, at Tegan og Sara har kreeret endnu et fortryllende mesterværk. De to første singler "Closer" og "Im Not Your Hero" gav udtryk for, at de lydmæssigt havde skiftet retning mod en mere upbeat og munter mainsteam orienteret poplyd, og ved samtidig at have flere producere ind over frygtede jeg, at det kunne have endt som lidt af en overfladisk rodebutik. Det er er dog heldigvis på ingen måde tilfældet, for "Heartthrob" er så gennemtænkt og gennemført et album (i bedste Tegan & Sara ånd) at jeg ved de første par gennemlyninger havde svært ved helt at fatte, hvor godt de er lykkedes (trods de mange nye tiltag) med at omsætte deres mission ud i at beskrive kærlighedens magiske omfavnelse, fortabelse og modsat dens smertelige skyggesider og destruktive væsen.
Denne røde tråd skaber Tegan og Sara ved helt bevidst, men kun delvist, at foretage en rejse tilbage til 80'erne hvorfra flere af sangene dermed indhylles i en stemning af umiddelbar uskyldighed, der ville have gjort dem til oplagte soundtrack valg for John Hughes hjertevarme og knuselskelige ungdomsunivers. Undervejs popper der dog hist og pist de velkendte vokalmæssige melankolske dolkestød og skæve indfald op, som giver sangene en helt unik mørk klang, der går lige i hjertet. Og på albummets sidste to numre er det som om søstrene atter er vendt tilbage til nutiden, hvor den primært mere muntre poplyd nu i højere grad er domineret af det musikalske mørke og den desperation, der gennemsyrede deres andet mesterværk "The Con".
Ligeså stor en fornøjelse det generelt er at lytte til de magiske overlap/harmonier der er mellem søstrenes stemmer, var det for mig at lytte til de musikalske og stemningsmæssige overgange der finder sted på "Heartthrob", som jeg nu efter flere gennemlytninger er blevet dybt forelsket i og derfor kun kan give fuldt hus. :)
10/10
Mine 6 yndlingsnumre:
"I Was A Fool", Im Not Your Hero", "I Couldn't Be Your Friend", "How Come You Don't Want Me", "Now Im All Messed Up" og "Shock To Your System".
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
In his Oval Room, in his rocking chair He's the President but I dont care He's a business man, he got business ties He got dollar signs in both his eyes Got a big airplane, take him everywhere Got a limousine when he get there Everywhere he goes, makes the people mad Makes the poor man pay and the rich man glad
He's the President but I dont care He's the President but I dont care
At the factory, never been so slow Got a big fourth down, ninety-nine to go And down on the farm, nothing growing there But the debts they owe and their gray hair In the desert sands and the jungle deep He thinks everything is his to keep He's a real cowboy with his makeup on Talks to kings and queens on the telephone
He's the President but I dont care He's the President but I dont care
He's a movie star if you stay up late And hell search your car if you dont look straight In his Oval Room, in his rockin chair He's the President but I dont care
Jeg har flere gange forsøgt at lytte til Tegan & Sara, når du har været i gang med at tale varmt om dem, men jeg har simpelthen intet positivt kunnet se/høre i dem :( .... Indtil nu! Endnu har jeg kun hørt nogle af de numre du linker til, men 80er-feelet synes jeg passer dem rigtigt godt og gør dem mere interessante end de har været før.
En fan bliver jeg nok aldrig, men dette er i hvert fald det bedste jeg endnu har hørt fra deres side.
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Ditto. Mange synes, at albummet er for eksperimenterende for OMD, men efter min mening er det næsten på højde med mesterværket Architecture & Morality.
The Forgotten, Brutal Love, Stray Heart, Amy, Oh Love, Fell for You og Walk Away er dem der falder mig ind. Den eneste jeg umiddelbart ikke kan lide er Nightlife.
Nu har jeg lyttet dem igennem nogle gange (der e rjo voldsomt mange numre), men tør stadig ikke påpege de bedste og skille dem ud fra de værste. Jeg kan blot konstatere, at jeg endnu ikke har hørt et, som jeg er stået helt af på. Dem du nævner kan jeg tilslutte mig. Men også numre som F*** Time og Amanda har hurtigt hængt sig i mig.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Nu har jeg lyttet dem igennem nogle gange (der e rjo voldsomt mange numre), men tør stadig ikke påpege de bedste og skille dem ud fra de værste. Jeg kan blot konstatere, at jeg endnu ikke har hørt et, som jeg er stået helt af på. Dem du nævner kan jeg tilslutte mig. Men også numre som F*** Time og Amanda har hurtigt hængt sig i mig.
Jeg er også blevet helt vild med Dirty Rotten Bastards, som er en af de mest omfattende festsange jeg nogensinde har hørt. Så megen energi. Og så elsker jeg melodiskiftende plus den simple, men fede tekst:
Calling all the demons, this is the season Next stop is therapy We're the retarded and the brokenhearted The season of misery Here's to the wasted I can almost taste it The rejects and waste of times Gonna take it further Get away with murder And no one here is getting out alive
Here's to all God's losers Ra da da da de The bottom-feeder's frenzy Here's to all blood suckers Sing along with me 'Cause we don't say no scream 1, 2, 3
- "Fuck Time" minder mig faktisk lidt om Danko Jones' musik. Nu ikke en af mine favoritter fra de tre plader, men catchy er den da.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#4211 NightHawk 11 år siden
Har lyttet til deres helt nye album på repeat og konklusionen er, at Tegan og Sara har kreeret endnu et fortryllende mesterværk. De to første singler "Closer" og "Im Not Your Hero" gav udtryk for, at de lydmæssigt havde skiftet retning mod en mere upbeat og munter mainsteam orienteret poplyd, og ved samtidig at have flere producere ind over frygtede jeg, at det kunne have endt som lidt af en overfladisk rodebutik. Det er er dog heldigvis på ingen måde tilfældet, for "Heartthrob" er så gennemtænkt og gennemført et album (i bedste Tegan & Sara ånd) at jeg ved de første par gennemlyninger havde svært ved helt at fatte, hvor godt de er lykkedes (trods de mange nye tiltag) med at omsætte deres mission ud i at beskrive kærlighedens magiske omfavnelse, fortabelse og modsat dens smertelige skyggesider og destruktive væsen.
Denne røde tråd skaber Tegan og Sara ved helt bevidst, men kun delvist, at foretage en rejse tilbage til 80'erne hvorfra flere af sangene dermed indhylles i en stemning af umiddelbar uskyldighed, der ville have gjort dem til oplagte soundtrack valg for John Hughes hjertevarme og knuselskelige ungdomsunivers. Undervejs popper der dog hist og pist de velkendte vokalmæssige melankolske dolkestød og skæve indfald op, som giver sangene en helt unik mørk klang, der går lige i hjertet. Og på albummets sidste to numre er det som om søstrene atter er vendt tilbage til nutiden, hvor den primært mere muntre poplyd nu i højere grad er domineret af det musikalske mørke og den desperation, der gennemsyrede deres andet mesterværk "The Con".
Ligeså stor en fornøjelse det generelt er at lytte til de magiske overlap/harmonier der er mellem søstrenes stemmer, var det for mig at lytte til de musikalske og stemningsmæssige overgange der finder sted på "Heartthrob", som jeg nu efter flere gennemlytninger er blevet dybt forelsket i og derfor kun kan give fuldt hus. :)
10/10
Mine 6 yndlingsnumre:
"I Was A Fool", Im Not Your Hero", "I Couldn't Be Your Friend", "How Come You Don't Want Me", "Now Im All Messed Up" og "Shock To Your System".
#4212 Snaden 11 år siden
#4213 dyg 11 år siden
Jeg har flere gange forsøgt at lytte til Tegan & Sara, når du har været i gang med at tale varmt om dem, men jeg har simpelthen intet positivt kunnet se/høre i dem :( .... Indtil nu! Endnu har jeg kun hørt nogle af de numre du linker til, men 80er-feelet synes jeg passer dem rigtigt godt og gør dem mere interessante end de har været før.
En fan bliver jeg nok aldrig, men dette er i hvert fald det bedste jeg endnu har hørt fra deres side.
#4214 Pécuchet 11 år siden
Ditto. Mange synes, at albummet er for eksperimenterende for OMD, men efter min mening er det næsten på højde med mesterværket Architecture & Morality.
---
[url= - Totem Crackerjack[/url]
En forvrænget ypperlighed!
#4215 Hr. Nielsen 11 år siden
#4216 Collateral 11 år siden
Jeg er også blevet helt vild med Dirty Rotten Bastards, som er en af de mest omfattende festsange jeg nogensinde har hørt. Så megen energi. Og så elsker jeg melodiskiftende plus den simple, men fede tekst:
Calling all the demons, this is the season
Next stop is therapy
We're the retarded and the brokenhearted
The season of misery
Here's to the wasted
I can almost taste it
The rejects and waste of times
Gonna take it further
Get away with murder
And no one here is getting out alive
Here's to all God's losers
Ra da da da de
The bottom-feeder's frenzy
Here's to all blood suckers
Sing along with me
'Cause we don't say no scream 1, 2, 3
- "Fuck Time" minder mig faktisk lidt om Danko Jones' musik. Nu ikke en af mine favoritter fra de tre plader, men catchy er den da.
#4217 BN 11 år siden
#4218 Benway 11 år siden
[url= Street[/url]
Jeg var ikke umiddelbart voldsomt begejstret, men efter et par lytninger synes jeg faktisk det er et ret så fremragende nummer.
#4219 Hr. Nielsen 11 år siden
(Der er sådan en smuk stemning af melankoli og længsel i Denvers stemme)
#4220 Benway 11 år siden
Dumb & Dumber:
Harry: I expected the Rocky Mountains to be a little rockier than this.
Lloyd: I was thinking the same thing. That John Denver's full of shit, man.
;)