Nu er albummet så røget på anlægget for 7. gang og det blir bare bedre og bedre for hver gennemlytning. Havde aldrig nogensinde troet, at Linkin Park ville komme på højde ja ligefrem overgå det forrige Meteora, men det har de sgu gjort i den grad med den meget varierende og for LP's vedkommende atypisk klingende "Minutes To Midnight". Et album der adskiller sig grundet et klart mere markant præg af rockballader end både Hybrid Theory's og "Meteora's" mere ligefremme hårdpumpede mix af new metal og hiphop i en formel som bandet, selv om den er yderst effektiv og medrivende, befriende nok har valgt at bryde med bortset fra nummeret "Bleed It Out", hvor Mike Shinoda og Chester Bennigton på vanlig vis har delt sang og omkvæd mellem sig i hhv. hiphop og rock.
Mike Shinoda synger/rapper solo på 2 sange. Noget så sjældent som en hiphop ballade "Hands Held High" er der blevet plads til. Den er både smuk og energisk frem for at være pladdersentimental og kvalm som den slags ofte ender i. "In Between", minder i stil om det skotske band Del Amitri's lyd og bryder igen med normen ved det, at Shinoda synger i stedet for at rappe. Det slipper han også særdeles godt fra må man sige.
Ellers har Chester Bennington fået lov til at stå som frontfigur på de fleste af de nye numre, der gir smagsprøver på hvor god og alsidig en sanger han egentlig er. Fra de Green Day og Queens of The Stoneage inspirerede "Given Up" og "No More Sorrow" hen over Linkin Parks egen klassiske lyd i "Bleed It Out" & "What I've Done" og ud i de virkelig stemningsfulde ballader "Leave All Out The Rest", "Shadow of The Day", "Valentine's Day" og den uptempo "Breaking The Habbit" agtige "In Pieces" afsluttende med den utroligt smukke og fremragende perle "The Little Things Give You Away", der meget passende runder et i forvejen mesterligt album af.
"The Little Things Give You Away" viser så samtidigt også de mange lag der ligger i de forskellige sange, hvor man for et par stykkers vedkommende hører lidt af og syntes de virker lidt ordinære. Men grundet en pludselig ændring med fx. en guitarsolo eller en sampling, ja så ender selv samme sange med at være overraskende iørefaldende. "The Little Things...har så ikke det "problem" for den går direkte i hjertet, første gang man hører den. Gradvist under Chester Benningtons vidunderlig stemme blir der lagt flere og flere lag på, som cirka 3.52 inde i det 6.23 lange nummer ender i et optrappende trommebeat der fører videre over i en guitarsolo, der gav mig gåsehud og tårer i øjnene første gang jeg hørte det og for øvrigt stadig gør det.
Minutes To Midnight er et helt igennem fremragende album som jeg kun kan anbefale, at man for fat på.
Hvis jeg sku' lave en karakterskala over Linkin Park's tre ordinære albums, blir stjernerne fordelt således :
Hybrid Theory, 4/6
Meteora, 5/6
Minutes To Midnight, 6/6
Et par af de nye videoer. De fleste har nok allerede set dem, men nu lægger jeg dem op alligevel -
Linkin Park??? Ham der frontfiguren kan jo ikke ramme en ren tone. Sorry for ranten, men imo er de helt og aldeles talentløse, mest pga. ham der den hvidhårede "sanger". Den der (tror den hedder) what ive done, der synger han falsk, og det er på en indspilning! Ufatteligt at selskabet ikke har kørt ham gennem en maskine, så man i det mindste ikke skulle høre på det kattejammer på P3..
Sorry Fætter Guf, nothing pers. ;)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Hvis Chester Bennington synger falsk, så må jeg være stokdøv for det kan jeg slet ikke høre, at han gør på noget tidspunkt. Især viser deres nye album da med alt tydelighed, at han synger ganske overbevisende, hvilket kan høres på de mere afdæmpede numre/rockballader, som ligepræcis er her man ville ku' høre om nogen synger falsk eller ej, hvilket han da på ingen måde gør.
Netop Chester Benningtons modspil til Mike Shinoda, plus Joe Hahn's elektroniske mix/sampling, er da det der gør bandet og dets lyd så fedt som det er, hvilket betyder at Linkin Park blir til et langt mere interessant band end blot det sædvanlige rock/metal med én forsanger der står og brummer i forgrunden for et standard opstillet samlebåndsband.
Sorry men har også svært ved at høre "fejlen" på "What I've Done". Kan ikke se hvad han gør forkert her heller ?
Talentløse og kattejammer ??? tja, smag og behag som man siger :) Jeg kan bare slet ikke ta' de betegnelser seriøst på nogen måde.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Jeg kan nu heller ikke nikke genkendende til, at deres forsanger skulle synge falsk - om han gør det live, skal jeg ikke kunne sige, men på album gør han det næppe. Men derfor betyder det da ikke, at alle partout skal synes, det er fedt.
Jeg var ret vild med Hybrid Theory, primært fordi stilen var lidt anderledes, og netop hybriden mellem "metal", pop og, well, rap betragtede jeg som et friskt pust.
Derfor købte jeg også uden de større betænkninger opfølgeren Meteora, som jeg dog hurtigt blev træt af. De formåede ikke at føre deres musik videre - det lød bare som mere af samme skuffe, og det var også mit indtryk af Minutes to Midnight. Det skal så også siges, at den større andel af ballader ikke just taler til deres fordel i min bog.
Der er klassikere på Hybrid, men resten er efter min mening bare tomgang. Talentløse er de da ikke (så er de i hvert fald gode til at tjene penge på det), men jeg vil hellere høre Killswitch Engage - så sker der da lidt :o)
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
#121 NightHawk 18 år siden
Nu er albummet så røget på anlægget for 7. gang og det blir bare bedre og bedre for hver gennemlytning. Havde aldrig nogensinde troet, at Linkin Park ville komme på højde ja ligefrem overgå det forrige Meteora, men det har de sgu gjort i den grad med den meget varierende og for LP's vedkommende atypisk klingende "Minutes To Midnight". Et album der adskiller sig grundet et klart mere markant præg af rockballader end både Hybrid Theory's og "Meteora's" mere ligefremme hårdpumpede mix af new metal og hiphop i en formel som bandet, selv om den er yderst effektiv og medrivende, befriende nok har valgt at bryde med bortset fra nummeret "Bleed It Out", hvor Mike Shinoda og Chester Bennigton på vanlig vis har delt sang og omkvæd mellem sig i hhv. hiphop og rock.
Mike Shinoda synger/rapper solo på 2 sange. Noget så sjældent som en hiphop ballade "Hands Held High" er der blevet plads til. Den er både smuk og energisk frem for at være pladdersentimental og kvalm som den slags ofte ender i. "In Between", minder i stil om det skotske band Del Amitri's lyd og bryder igen med normen ved det, at Shinoda synger i stedet for at rappe. Det slipper han også særdeles godt fra må man sige.
Ellers har Chester Bennington fået lov til at stå som frontfigur på de fleste af de nye numre, der gir smagsprøver på hvor god og alsidig en sanger han egentlig er. Fra de Green Day og Queens of The Stoneage inspirerede "Given Up" og "No More Sorrow" hen over Linkin Parks egen klassiske lyd i "Bleed It Out" & "What I've Done" og ud i de virkelig stemningsfulde ballader "Leave All Out The Rest", "Shadow of The Day", "Valentine's Day" og den uptempo "Breaking The Habbit" agtige "In Pieces" afsluttende med den utroligt smukke og fremragende perle "The Little Things Give You Away", der meget passende runder et i forvejen mesterligt album af.
"The Little Things Give You Away" viser så samtidigt også de mange lag der ligger i de forskellige sange, hvor man for et par stykkers vedkommende hører lidt af og syntes de virker lidt ordinære. Men grundet en pludselig ændring med fx. en guitarsolo eller en sampling, ja så ender selv samme sange med at være overraskende iørefaldende. "The Little Things...har så ikke det "problem" for den går direkte i hjertet, første gang man hører den. Gradvist under Chester Benningtons vidunderlig stemme blir der lagt flere og flere lag på, som cirka 3.52 inde i det 6.23 lange nummer ender i et optrappende trommebeat der fører videre over i en guitarsolo, der gav mig gåsehud og tårer i øjnene første gang jeg hørte det og for øvrigt stadig gør det.
Minutes To Midnight er et helt igennem fremragende album som jeg kun kan anbefale, at man for fat på.
Hvis jeg sku' lave en karakterskala over Linkin Park's tre ordinære albums, blir stjernerne fordelt således :
Hybrid Theory, 4/6
Meteora, 5/6
Minutes To Midnight, 6/6
Et par af de nye videoer. De fleste har nok allerede set dem, men nu lægger jeg dem op alligevel -
What I've Done :
http://vidsearch.myspace.com/index.cfm?fuseaction=...
Bleed it Out :
#122 Bates 18 år siden
#123 jessup 18 år siden
#124 davenport 18 år siden
Ham der frontfiguren kan jo ikke ramme en ren tone. Sorry for ranten, men imo er de helt og aldeles talentløse, mest pga. ham der den hvidhårede "sanger".
Den der (tror den hedder) what ive done, der synger han falsk, og det er på en indspilning! Ufatteligt at selskabet ikke har kørt ham gennem en maskine, så man i det mindste ikke skulle høre på det kattejammer på P3..
Sorry Fætter Guf, nothing pers. ;)
#125 Bates 18 år siden
#126 NightHawk 18 år siden
Hvis Chester Bennington synger falsk, så må jeg være stokdøv for det kan jeg slet ikke høre, at han gør på noget tidspunkt. Især viser deres nye album da med alt tydelighed, at han synger ganske overbevisende, hvilket kan høres på de mere afdæmpede numre/rockballader, som ligepræcis er her man ville ku' høre om nogen synger falsk eller ej, hvilket han da på ingen måde gør.
Netop Chester Benningtons modspil til Mike Shinoda, plus Joe Hahn's elektroniske mix/sampling, er da det der gør bandet og dets lyd så fedt som det er, hvilket betyder at Linkin Park blir til et langt mere interessant band end blot det sædvanlige rock/metal med én forsanger der står og brummer i forgrunden for et standard opstillet samlebåndsband.
Sorry men har også svært ved at høre "fejlen" på "What I've Done". Kan ikke se hvad han gør forkert her heller ?
Talentløse og kattejammer ??? tja, smag og behag som man siger :) Jeg kan bare slet ikke ta' de betegnelser seriøst på nogen måde.
#127 filmz-yoshimura 18 år siden
Jeg kan nu heller ikke nikke genkendende til, at deres forsanger skulle synge falsk - om han gør det live, skal jeg ikke kunne sige, men på album gør han det næppe. Men derfor betyder det da ikke, at alle partout skal synes, det er fedt.
Jeg var ret vild med Hybrid Theory, primært fordi stilen var lidt anderledes, og netop hybriden mellem "metal", pop og, well, rap betragtede jeg som et friskt pust.
Derfor købte jeg også uden de større betænkninger opfølgeren Meteora, som jeg dog hurtigt blev træt af. De formåede ikke at føre deres musik videre - det lød bare som mere af samme skuffe, og det var også mit indtryk af Minutes to Midnight. Det skal så også siges, at den større andel af ballader ikke just taler til deres fordel i min bog.
Der er klassikere på Hybrid, men resten er efter min mening bare tomgang. Talentløse er de da ikke (så er de i hvert fald gode til at tjene penge på det), men jeg vil hellere høre Killswitch Engage - så sker der da lidt :o)
#128 filmz-Kadann 18 år siden
Så mon ikke bare at det er hadet mod bandet der gør, at man hører hvad man vil høre? ;)
#129 Bates 18 år siden
Trist at han er død. Han var sådan en nydelig ung herre.
#130 elwood 18 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"