Hvad synes du om den ellers? Fandt den faktisk rigtig cool og dybt original og sin helt egen. Om end havde den ikke altid min fulde opmærksomhed, men det er også en film der indbyder til flere syn - slutscenen er for herlig.. Jeg er på en 4/6 med den.
#10119 Jeg kunne godt lide den. Jeg synes den var flot, men det var især identitetslegen som fascinerede mig, og så kritikken af en industri, der driver sine aktører ud i absurde liv, hvor det at finde ind til en kerne af hvad menneskelighed er, og hvorledes den udtrykkes, er lige så brutalt omsonst en gerning, som at puste mod vinden.
På den anden side illustrerer filmen det alment mekaniske ved mennesket, at vi skifter identitet og substans alt efter den situation vi befinder os i, og det at tale om mennesket som et egentligt selv er en illusion, da vi helt skabes af vore omgivelser. At blive bevidst om dette er først og fremmest fremmedgørende, men dernæst kan man jo så vælge omstændighederne og få det ud af dem man kan. Dermed bliver det også særligt morsomt med bilerne, som får en statisk identitet, idet deres enkle funktion som transportmiddel kan fastholde dem i én identitet, der kan udvikle én personlighed. Men kun umiddelbart, for når de bliver alene, da har de deres eget liv. Liv er kontekst?
((Ovenstående tema var især vigtigt i litteraturen i Danmark op gennem 60'erne, da attitude-relativismen blev fremstillet, og litteraturen kunne undersøge det at tillægge et symbol en mening for mennesket, og samtidig fremstille et forløb, hvor menneskets selvfortælling ændredes i takt med omgivelserne. Svend Åge Madsen, Per Højholt og Inger Christensen (og sikkert flere) er interessante i den sammenhæng))
Alt i alt en ganske gedigen film, der har en del på hjerte, og som formidler dette på en ofte både flot og relevant måde, hvor hver "kort-film" har sin egen skøn- og hæslighed og kan komme til sin ret i de sammenbindende og yderligere kontekstualiserende mellemsekvenser.
Endelig: Eftersom jeg havde set Franjus fremragende Les yeux sans visage, var det en fryd at se Edith Scob i sin rolle, og endda bære en maske. Har man se de andre film Carax alluderer til, må fryden være desto større.
Ps: Skal jeg smide en karakter efter filmen, vil det nok blive en 4-5 stykker ud af 6.
#10111 Åkepool 12 år siden
Så hvilken af følgende 4 skal jeg se i aften?:
Senna.
The King of Kong.
Jesus Camp.
Super Size Me.
#10112 fubar 12 år siden
#10113 Kruse 12 år siden
You can't go wrong with these two :)
#10114 Åkepool 12 år siden
Meeeen, der er tid endnu, alt kan ske :)
#10115 MMB 12 år siden
Fantastisk film.
#10116 Steffan Rasmussen 12 år siden
#10117 Åkepool 12 år siden
#10118 Åkepool 12 år siden
Og det bliver så den.
#10119 Ispep 12 år siden
Hvad synes du om den ellers? Fandt den faktisk rigtig cool og dybt original og sin helt egen. Om end havde den ikke altid min fulde opmærksomhed, men det er også en film der indbyder til flere syn - slutscenen er for herlig.. Jeg er på en 4/6 med den.
#10120 Muldgraver 12 år siden
Jeg kunne godt lide den. Jeg synes den var flot, men det var især identitetslegen som fascinerede mig, og så kritikken af en industri, der driver sine aktører ud i absurde liv, hvor det at finde ind til en kerne af hvad menneskelighed er, og hvorledes den udtrykkes, er lige så brutalt omsonst en gerning, som at puste mod vinden.
På den anden side illustrerer filmen det alment mekaniske ved mennesket, at vi skifter identitet og substans alt efter den situation vi befinder os i, og det at tale om mennesket som et egentligt selv er en illusion, da vi helt skabes af vore omgivelser. At blive bevidst om dette er først og fremmest fremmedgørende, men dernæst kan man jo så vælge omstændighederne og få det ud af dem man kan. Dermed bliver det også særligt morsomt med bilerne, som får en statisk identitet, idet deres enkle funktion som transportmiddel kan fastholde dem i én identitet, der kan udvikle én personlighed. Men kun umiddelbart, for når de bliver alene, da har de deres eget liv. Liv er kontekst?
((Ovenstående tema var især vigtigt i litteraturen i Danmark op gennem 60'erne, da attitude-relativismen blev fremstillet, og litteraturen kunne undersøge det at tillægge et symbol en mening for mennesket, og samtidig fremstille et forløb, hvor menneskets selvfortælling ændredes i takt med omgivelserne. Svend Åge Madsen, Per Højholt og Inger Christensen (og sikkert flere) er interessante i den sammenhæng))
Alt i alt en ganske gedigen film, der har en del på hjerte, og som formidler dette på en ofte både flot og relevant måde, hvor hver "kort-film" har sin egen skøn- og hæslighed og kan komme til sin ret i de sammenbindende og yderligere kontekstualiserende mellemsekvenser.
Endelig: Eftersom jeg havde set Franjus fremragende Les yeux sans visage, var det en fryd at se Edith Scob i sin rolle, og endda bære en maske. Har man se de andre film Carax alluderer til, må fryden være desto større.
Ps: Skal jeg smide en karakter efter filmen, vil det nok blive en 4-5 stykker ud af 6.